ERIK KIRCHHEINER FAKTA OM HAJBRUSK! Sprgsml og Svar Om alternativ behandling af cancer og andre alvorlige sygdomme Forlaget sund & rask 1997 ISBN ????????????

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Det skrev de om hajbrusk! 5 Sprgsml og Svar 14 - om at bruge hajbrusk mod cancer 14 - om at hindre vksten af syge blodkar 15 - om at tage hajbrusk 16 - om dosering 18 - om pris og kvalitet 19 - om kombination med anden behandling 20 - om effektivitet og CAM assay 21 - om aktivsubstanser 23 - om renhed og fare ved bestrling 23 - om forskning 25 - om gigt og tarmbetndelse 26 - om jensygdomme 27 - om lupus og sklerose 28 - om hud og hr - og psoriasis og helvedesild 28 Patienttilflde 29 Forskning og aktivsubstanser 81 Dosering og behandling 93 Kvalitets- og produktinformation 121 Referencer 140 Ordforklaring 146 Stikordsregister 148

2

FORORD De frste resultater af behandling med hajbrusk, som jeg fik lov at opleve, var s forblffende, at jeg umiddelbart ikke selv troede p dem. Men flere tilsvarende resultater bekrftede snart de frste. P det tidspunkt var hajbrusk ukendt i Danmark; men mine tidlige erfaringer overbeviste mig om, at jeg burde gre en kraftig indsats for at f hajbrusk indfrt p vort hjemlige mar-ked. En sdan kraftig indsats viste sig faktisk ogs at vre absolut ndvendig. De fleste betragtede iden som en smagls vittig-hed. Men hen ad vejen lykkedes det som bekendt, og i de r, der er get, har mange draget nytte af hajbrusk. Mange siger, at haj-brusken har reddet deres liv. Min oprindelige bog "Hajbrusk" er nu kommet i 3 udgaver, opredigeret og i flere genoptryk. Adskillige artikler har fulgt den. En fjerde udgave af den oprindelige bog ville blive uoverskuelig p grund af de stadige mange nye tilfjelser. Og tiderne har ogs ndret sig. Idag er der behov for en ganske anden slags bog. Denne nye bog, som lseren nu sidder med i hnden, har jeg bestrbt mig p at gre maksimalt brugervenlig. Derfor har jeg baseret hovedteksten p de utallige telefonop-kald, jeg til stadighed modtager, og de umiddelbare sprgs-

3

ml, som patienter og deres prrende almindeligvis stiller. For at materialet skal vre let, hurtigt og nemt at g til, er det formuleret som korte sprgsml og svar. Korte svar er ikke altid ved nrmere jesyn tilstrkkelige eller tilfredsstillende. Derfor er mange svar uddybet senere i teksien eler forsynet med numre i parentes, der henviser til referencer - mest videnskabelig litteratur - i slutningen af bogen. Disse mere detaillerede afsnit, som lseren mske i frste rkke ikke er interesseret i, kan bekvemt springes over og vente til senere lsning. En del materiale fra tidligere bger og artikler er udeladt; men patienttilfldene, der af indlysende grunde altid har stor interesse, er i deres helhed overfrt fra tidligere publikationer og er, i den udstrkning, det har vret muligt, blevet opdate-ret, samtidig med at enkelte nye patienttilflde er blevet medtaget. Der er mange, jeg skylder tak. Behandleres, patienters, for-handleres, kollegaers og mange andres beredvillighed, rd og sttte kunne jeg p intet tidspunkt have undvret. Det er umuligt at nvne dem alle, blandt andet fordi mange ville insistere p at vre anomyme. Men jeg hber, at de lser disse linier og forstr, hver og en, hvor vrdifuldt hver en-kelts bidrag har vret og at denne tak ogs er rettet til dem. Erik Kirchheiner

4

Obs! - Bemrk at dosisangivelser p vareetiketter eller i beskrivelsen af patienttilflde ikke skal opfattes som anbe-falinger. Anbefalet dosering som del af et behandlingspro-gram er angivet p side 98.

5

DET SKREV DE OM HAJBRUSK! Hajbrusk som et middel til behandling og helbredelse af blandt andet cancer har i de seneste r jvnligt vret omtalt i medierne. Disse informationer har ofte vret tilfldige, uprcise eller direkte vildledende. Mange har spurgt sig selv: "Hvad siger forskerne, der har arbejdet med hajbrusk, egent-lig selv?" Her er et udpluk af hvad de siger. En rkke videnskabs-mnd udtaler sig om hajbrusk - om teorier, kliniske forsg og resultater - isr i behandlingen af cancer. "Videnskabsmnd har fundet en substans, der bekmper cancer ved at forstyrre svulstens evne til at danne et nyt netvrk at blodkar. Denne substans er hajbrusk." "Svulster har ligesom normalt vv behov for blod til at skaffe ernring og ilt og til at fjerne sine egne giftige affaldsprodukter. I takt med at svulsterne vokser, danner de blodkar - vener og kapill-rer - for at kunne opretholde en god blodtilfrsel. Denne form for vkst er normalt afgrende for fosterudvikling og for srheling. Men cancersvulstens karudvikling undergraver helbredet. S enhver substans, der kan forstyrre denne karvkst, kan derfor ogs bruges til at bekmpe cancer." "I midten af 1970'erne fandt en forsker i Cambridge frem til, at nr en svulst ikke er i stand til at skabe et nyt blodkredslb, kan den heller ikke vokse sig strre end spidsen af en blyant. En sdan svulst er ndsaget til at skaffe sig et blodkredslb for at kunne skaffe sig nring og for at kunne fjerne affaldsstoffer."

6

"I 1975 pviste videnskabsmnd at de kunne hmme den slags blodkarvkst med 75% ved at bruge et bruskprparat. Ny vkst af blodkar blev totalt hindret i 28% af svulsterne. Nr en ringe mng-de brusk blev indfrt, virkede den i en radius af op til 2 millimeter fra svulsten. Eksperimenterne tilkendegav, at en faktor i brusken direkte forstyrrede dannelsen af blodrer. Undersgelserne tilkende-gav ogs, at denne faktor kunne vise sig at vre nyttig ved at stoppe udviklingen af svulster gennem en proces forskerne kalder anti-angiogenese." "Dr. Robert Langer, professor ved Massachusetts Institute of Technology, fulgte denne iagttagelse op med at foresl, at man benyttede brusk fra kers skulderblade. Men undervejs kom Langer til den opfattelse, at hajen var en bedre bruskkilde, siden dens skelet indeholder en endnu kraftigere anti-kardannende bruskfaktor. Pulveriseret hajbrusk i form af en langsomt oplselig pille viste sig at stoppe udviklingen af svulster hos dyr." "Den logiske mde at skaffe sig denne faktor p er ved at indtage hajbrusk som et kosttilskud. Hajer har altid fet havbiologer til at undre sig, fordi de meget sjldent fr cancer, ogs selv om de har fet indsprjtninger med store mngder cancerfremkaldende stoffer. rsagen hertil er at finde i hajens skelet, der udelukkende bestr af brusk og er helt forskellig fra de fleste andre skabningers kalkbasere-de knoglebygning. Faktisk lykkedes det forskerne i 1977 at isolere to faktorer, der hmmede cancervkst, fra hammerhajen." "I 1980 offentliggjorde Folkman en undersgelse, der viste at en injektion af bruskekstrakt kunne stoppe kardannelse og svulstvkst. Hos kaniner var vksten af nye blodkar kun 3% sammenlignet med de kaniner, der fik inaktive substanser. Vgten af den samlede mngde melanomceller hos mus, der havde fet brusk udgjorde kun

7

2.5% af totalvgten af melanomceller fra de mus, der kun var blevet behandlet med en inaktiv oplsning." "En belgisk kemoterapeut, dr. Ghanem Atassi, skrev, at siden vkst af nye blodkar var s absolut ndvendig for spredning af cancer (metastaser), forekom det indlysende, at man ved at standse vksten af nye blodkar antagelig ville vre i stand til at hindre dannelsen af sekundre svulster. Atassi anbefalede kraftigt, at man brugte substanser som hajbrusk i en ny form for cancerbehandling, siden hajbrusken (ligesom andre bruskformer) indeholdt faktorer, der naturligt hindrede, at der dannedes nye blodkar i svulsten." "I 1989 arrangerede dr. I. William Lane at dr. Atassi kunne efter-prve sin teori ved det belgiske Institut Jules Bordet. Lane er tidlige-re viceprsident for det kemiske firma W. R. Grace og international konsulent i havbiologiske sprgsml." "Atassi injicerede hudcancerceller (melanom) fra mennesker under huden p "ngne mus" - det vil sige dyr uden immunsystem, som derfor er i stand til at tolerere vvsoverfrelser fra mennesker. To dage senere blev halvdelen af dyrene fodret med hajbrusk. 21 dage senere var svulsterne hos kontrolgruppen (de mus, der ikke fik hajbrusk) vokset til 2.4 gange deres oprindelige strrelse og udvikle-de sig efter en lige opadgende kurve. Al cancervkst i denne grup-pe fandt sted i lbet af undersgelsens sidste 7 dage, og det under-byggede helt den teori, at svulstvkst er afhngig af oprettelsen af et nyt blodkredslb. Men i gruppen behandlet med hajbrusk skrum-pede de overfrte cancerceller i gennemsnit med 35%." Citaterne er hentet fra: MOSS; Ralph W.: Cancer Therapy; Equinox Press,

N.Y.; 1992; ISBN 1-881025-06-3, s. 261-62.

8

Moss var assisterende pressechef ved det indflydelsesrige Memorial Sloan-Kettering cancerforskningsinstitut i USA. Han forlod det i protest mod centrets forvanskning af forsk-ningsresultater og begyndte derefter at skrive om cancer-forskningens egentlige kendsgerninger. Da han skrev de ovenstende linier, var hajbruskbehandling af cancerpatienter endnu i sin begyndelse. Men nsten samtidig var dr. Lane i frd med at indhste de tidlige resultater. Han skrev: "De forelbige, men betydningsfulde resultater opnet med hajbrusk som eneste middel i behandlingen af fremskredne cancerpatienter har givet lfterige perspektiver." Citatet er hentet fra: LANE; I. William: Shark Cartilage Research Summary;

Spring/Summer 1991; in Comprehensive Research Papers on the Therapeutic Use of Shark Cartilage; In-formation Services; P.O. Box 1061, Kerrville, TX 78029-1061; ISBN 0-944649-12-2; p. 48.

"S har vi fet hajbrusk! En naturlig ugiftig substans, der har vist sig at kunne hindre svulstvkst, som det fremgr af offentliggjorte laboratorieundersgelser gennemfrt af fremstende videnskabs-mnd i lbet af de sidste 30 r. Og hvis disse forsg, der beviser at hajbruskbehandling er effektiv mod cancer og er cancerforebyggende, ikke skulle vre grund nok til at fryde sig, s kan det da tilfjes, at disse studier ogs tilkendegiver, at hajbrusk magter at bringe lede-gigt, psoriasis, makulr jendegeneration og andre sygdomme under kontrol." Citatet er hentet fra:

9

HEIMLICH; Jane; - i forordet til: LANE; I. William & COMAC; Linda: Sharks don't get Cancer; Avery Publ. Group Inc., New York, N.Y., 1992; ISBN 0-89529-520-2.

De flgende to r s en dramatisk udvikling inden for haj-bruskbehandlingen af cancer og antallet af patienttilflde, hvor enestende gode resultater kunne aflses. En forsigtig opsummering af de samlede data kom i 1994: "Yderligere forskning er nu undervejs for at afgre, om hajbrusk kan rubriceres som et specifikt middel i cancerbehandlingen. Mulig-hederne for at det kan anvendes mod denne og andre sygdomme er fascinerende i betragtning af, at det efter alt at dmme er effektivt, uden bivirkninger eller giftvirkninger og ud over dets anti-tumor aktivitet ogs kan lindre smerter. Det er muligt at nogle eller de fleste af de sygdomme, der breder sig ved hjlp at neovaskularise-ring (nydannelse af karvv), en dag vil blive bragt under kontrol eller tilmed forebygget af hajbrusk eller beslgtede substanser." Citatet er hentet fra: James L. Wilson, Ph.D.: Shark Cartilage - A Review of

Background Literature & Research; Townsend Letter for Doctors, August/September - 1994.

Mange lger, der personligt har iagttaget hajbruskens hel-bredende virkninger p deres egne patienter, beretter om hajbrusk med forstelig entusiasme. Om udkommet af en cubansk klinisk undersgelse omfattende nsten 30 opgivne cancerpatienter, skriver en lge: "Det mest bemrkelsesvrdige resultat af denne undersgelse var, at man kunne iagttage at hajbrusk fjerner svre, uudholdelige

10

smerter hos nsten alle cancerpatienter i sygdommens sidste fase. Hajbrusken standsede ogs i de aller fleste tilflde svulsternes vkst og fik dem til at skrumpe med 15% til 58%. Og der var absolut ingen giftige bivirkninger. Disse resultater blev opnet i lbet af 16 uger eller p endnu kortere tid. Almindeligvis reduceredes smerter-ne helt eller betydeligt allerede i lbet af 4 uger." - "I flere patienttil-flde med hjernesvulster opnede man gode resultater med haj-brusken. Hjernesvulster udvikler sig meget hurtigt. At kunne stoppe udviklingen af en hjernesvulst og samtidig opn neurologisk forbedring er sandelig et bemrkelsesvrdigtresultat" Citatet er hentet fra: DUARTE; Alex, O.D., Ph.D.: Jaws for Life - The Story

of Shark Cartilage; (priv. publ.) 1993. "I USA vil FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder) frigive AZT, en medicin, der forvolder AIDS, til behandling af AIDS, men de vil ikke tolerere hajbrusk, et ufarligt levnedsmiddel, til behandling af cancer!" Citatet er hentet fra: WILLNER; Robert E.: The Cancer Solution; Peltec

Publishing Co., Inc.; 1994, p. 184. "Hvis du binder et stramt bnd omkring din arm, s vil den yderste del sammen med hnden lidt efter lidt d p grund af svigtende blodtilfrsel (ischemia). Hvis man lukker for alle tilfrselsveje til en by, s vil den ogs fr eller senere d. I 1980 publicerede de hjtanse-te forskere dr. Judah Folkman fra Harvard University og dr. Robert Langer fra Minnesota Institute of Technology en fascinerende undersgelse, der pviste, at der var noget i bruskvv, som kunne hmme vksten af de blodkar, der udgik fra en cancersvulst. De gav

11

det navnet "X faktor" og definerede det som en anti-blodkardannende substans. En cancersvulsts aggressivitet er helt klart knyttet til antallet af de nye blodkar, som tumoren udvikler. Dr. I. William Lane fandt ud af, at hajbrusk virkede overfor svulster hos dyr. Han opnede et patent p fremstillingen af hajbrusk, der kunne hindre nydannelse af blodkar. Heraf fremgik det, at selve de amerikanske patentmyndigheder medgav, at hajbrusk er en enest-ende og kraftigt virkende faktor overfor ny kapillrdannelse. Haj-brusk har helt fantastiske muligheder som et ugiftigt middel overfor sygdomme, der er afhngige af sygelig infiltration af nye blodkar, herunder svre svulster, gte ledegigt og betndelsessygdomme. Undersgelser i Mexico og p Cuba var en stor succes. Her fik dende cancerpatienter 1 gram hajbrusk per kilo kropsvgt indta-get i form af pulver eller som tilbageholdt lavement. Dr. Charles Simone, uddannet ved NCI (National Cancer Institute) som cancer-specialist, var konsulent i den cubanske forsgsrkke. Flere under-sgelser er nu p vej. Mens behandling med hajbrusk kunne lyde som en terapi opfundet af Woody Allen, kan den meget vel i den nrmeste fremtid havne i fokus indenfor cancerbehandling. Drejer det sig om afgrnsede klart definerede svulster, taler alt for denne form for terapi. Det glder bde risiko i forhold til udbytte svel som til omkostninger. Hajbrusk skader antagelig ikke dannelsen af nye sunde blodkar. Unge hajer har ogs denne substans, der hindrer kapillrdannelse. Men de udvikler sig ganske udmrket p trods af, at de indeholder denne faktor, der specifikt kvler vksten hos tumorer. Disse svulster udsender blodkar, der baner sig vej som proptrkkere, mens sundt vv danner blodkar, der gror mere direkte, som rdder p et

12

tr. Denne forskel tillader de aktive substanser i brusken specifikt at hindre svulstvv i at udvikle blodkar uden samtidig at hindre sundt vv i at udvikle det ndvendige normale blodkredslb." Citatet er hentet fra: QUILLIN; Patrick & QUILLIN; Noreen: Beating Can-

cer with Nutrition; The Nutrition Times Press, Inc.; Tulsa; 1994, ISBN 0-9638372-0-6; p. 114.

"Dr. Ruccio erindrer, at den frste cancerremission, som han s som resultat af behandling med hajbrusk, drejede sig om en ldre prst med et "distingveret udseende". Han led af cancer i blrehalskirtlen (prostata). Lidelsen havde spredt sig til knoglerne (metastase). Et velrenommeret cancer center i New York havde givet prsten kun 3 til 6 mneders overlevelsetid; men efter en periode under behandling med hajbrusk faldt den for lidelsen specifikke markr i blodprverne, nemlig det skaldte PSA - Prostate Specific Antigen - med 98% fra en tidligere iagttaget vrdi p 2100 til 5 eller 6. Dette svarer til praktisk talt ingen canceraktivitet. Hajbrusken fik ogs prstens normale sunde lyserde udseende til at vende tilbage, og han var ikke lngere ndsaget til at lade vandet gennem et katheter." BURTON GOLDBERG (Ed): Alternative Medicine -

The Definitive Guide; Future Medicine Publ. Inc., Fife, Washington; 1995, ISBN 0-9636334-3-0; p.575.

Danmark er et af de f lande, hvor hajbruskbehandling uden-for de store specialklinikker og private hospitaler har fet fodfste og en efterhnden betydelig udbredelse og succes. Den interesserede lser kan finde beskrivel af flere patientil-flde senere ibogen. Imellem disse er en del danske rappor-ter.

13

14

SPRGSML OG SVAR Sprgsml: Kan hajbrusk bruges til behandling af cancer? Svar: Ja, - Hajbrusk har vist gunstige behandlingsresultater ved de fleste former for cancer og ved en rkke andre sygdomme. Sprgsml: Findes der dokumentation for disse resultater? Svar: Ja, - Der foreligger en lang rkke beskrivelser af patienttilfl-de, som ogs er gengivet nedenfor. Sprgsml: P hvilken mde virker hajbrusken? Svar: Hajbrusken virker frst og fremmest ved at indkapsle cancer-svulsten og afskre den fra ernring og dermed energi. Sprgsml: Hvordan gr hajbrusken det? Svar: Hajbrusken hindrer dannelsen af nyt blodkredslb i svulst-massen. Uden tilfrsel af blod og dermed af nring og energi, dr cancercellerne. Sprgsml: Skader hajbrusken ikke p den mde hele blod-kredslbet? Svar: Nej! Brusken skader ikke de allerede eksisterende blodkar, men hindrer kun dannelsen af nye. Mikroblodkar i svulster skal ndven-digvis gendannes efter 4 dage. Normale mikroblodkar (kapillrer) skal frst gendannes efter 1000 dage eller endnu lngere!

15

Sprgsml: Betyder det, at hajbrusken kun virker mod de cancerformer, der danner svulster? Svar: Nej, - Hajbrusken har ogs flere andre funktioner, blandt andet immunstimulerende. Derfor virker den ogs mod ikke- svulstdannende cancerformer som leukmi, Hodgkins sygdom, knoglemarvscancer og andre typer. Nogle forskere havde allerede stillet sig selv det samme sprgsml. Har hajbrusk udover sin hmmende virkning p kardannelse (den anti-angiogenetiske effekt) ogs en direkte virkning p selve cancer-cellen? Og sprsmlet kunne besvares gennem et simpelt, men elegant forsg. Svulster, er afhngige af et blodkredslb. Men kulturer af cancerceller har man i menneskealdre kunnet holde i live i laboratoriet. De lever i petriskle i en nringsvske og krver intet blodkredslb for at overleve. Med andre ord: Hvis hajbrusk udelukkende fungerede ved at lukke for det eksisterende blodkredslb til eksisterende svulster, s ville hajbrusk gre hverken fra eller til i en cellekultur i en petriskl, hvor cellerne jo ikke var afhngige af et blodkredslb. Det viste sig imidlertid, at da man satte hajbrusk til cancercellerne i petrisklen, hmmedes cellernes udvikling s kraftigt, at de degene-rerede! Med andre ord: Hajbruskens anti-cancervirkning var ikke alene et sprgsml om anti-angiogenese - alts hmning af ny kardannelse. Sprgsml: Hvorfor hindrer hajbrusken dannelsen af nye blodkar i cancersvulsten? Svar: Brusk er den eneste vvstype hos dyr og mennesker, der er helt uden blodkredslb. Kun nr brusken degenererer eller om-

16

dannes til andet vv, for eksempel knoglevv, dannes blodkar. Der-for har forskerne lnge haft mistanke om, at der findes en anti-blodkar (anti-angiogenetisk) faktor i brusk. Talrige forsg har bevist, at det faktisk forholder sig sdan. Sprgsml: Har hajbrusk slet ikke nogen bivirkninger? Svar: Nej, ikke i farmaceutisk forstand, som nr vi taler om lgeme-dicin. Men dens virkning gr, at der er visse situationer, hvor man nok br undg at tage den. Nr kroppen har brug for at udvikle nye blodkar, som for eksempel ved srheling efter en operation eller ulykke, efter et hjerteanfald eller ved fosterudvikling under svanger-skab, br man undg hajbrusk. Patienten tilrdes at holde op med at tage hajbrusk en uges tid fr operationen og - alt efter operationens strrelse og den pflgende srheling - vente med at genoptage hajbrusken i 1 til 4 uger. Dette er teoretiske overvejelser, som man for en sikkerheds skyld holder sig til, s lnge der ikke foreligger tilstrkkeligt med kliniske iagttagelser, der bekrfter eller eventuelt delvis afkrfter dem. Der mangler data, og det skaber fortsat tvivl. Andre gener ved behandlingen kan vre kvalme eller tendens til forstoppelse. Men det skyldes ofte at patienten drikker for lidt vand ved indtagelsen. P globalt plan har man registreret nogle ganske f reaktionstilflde, der er blevet tolket som fiskeallergi. Det er dog meget usikkert om allergi er rsagen, da brusk normalt ikke giver allergiske reaktioner, med mindre den ikke er forsvarligt renset for for eksempel kdproteiner.

17

Sprgsml: Hvorfor skal hajbrusken helst tages p tom mave eller udenfor mltiderne? Svar: Simpelthen for at udnytte den s godt som muligt, s den ikke skal konkurrere med anden fde om optagelse fra tarmen. Det intensiverer optagelsen og er ogs bedre konomi. Sprgsml: Hvornr og hvordan kan man mrke, at det virker? Svar: Det er helt individuelt og meget varierende, afhngigt af for eksempel svulstens placering. Hvis svulsten trykker p andre organer og begynder at skrumpe, vil patienten ret hurtigt mrke en lindring, mske indenfor et par uger. Tilsvarende ved over-fladesvulst og hudcancer, hvor man direkte kan iagttage det syge omrde. Mange patienter fler et get velbefindende og reduktion af smerter. Men andre fler p kort sigt ikke strre ndringer, og ndringerne kan undertiden kun med sikkerhed iagttages ved for eksempel scanning, der s enten viser, at svulsten er skrumpet eller at dens udvikling er get i st. I f tilflde har hajbrusken ikke nogen virkning. Det glder for enkelte patienter, der flere gange forud har modtaget massiv kemoterapi og andre drastiske behand-lingsformer eller er alvorligt forgiftet, for eksempel med tungmetal som kadmium. Sprgsml: Er kapsler eller pulver bedst? Svar: Det afhnger helt af patientens behov. Produktet er njagtig det samme i begge former, men nogle patienter har svrt ved at synker kapsler, andre har problemer med smagen af pulveret. For at imdelomme sdanne forskellige behov er begge former blevet markedsfrt. Pulveret benyttes ogs til behandling med tilbageholdt

18

lavement, som beskrevet flere steder i afsnittet Patienttilflde. Desuden er pulveret billigere per vgtenhed. Sprgsml: Hvad er doseringen for en cancerpatient? Svar: Doseringen er afhngig af patientens behov for indkapsling af en eller flere svulster. Den er ogs afhngig af blodkredslbets tilgngelighed til det syge omrde og selvflgelig af patientens kropsstrrelse. Nuvrende doseringsmnstre for kvalitetsprodukter varierer fra 3 til 30 gram per dgn. For mere detailleret information, se afsnittet Dosering og Behandling senere i bogen. Sprgsml: Hvad er doseringen for andre patienter med andre lidelser? Svar: I gennemsnit vsentlig lavere end for cancerpatienter, ofte halvdelen eller derunder. Sprgsml: Den dosering, der gives p etiketten, er meget lavere end den, man bliver anbefalet, nr man sprger om hajbruskbehandling. - Hvorfor? Svar: Hajbrusk slges her i landet som et kosttilskud. Doserings-angivelsen p etiketten drejer sig derfor ikke om sygdomsbehandling og de mngder, der er ndvendige ved sygdomsbehandling. Etiket-tens ordlyd flger de regler, der er nedlagt af myndighederne. Sprgsml: Hvor lnge skal man tage hajbrusk? Svar: Frst og fremmest til man er rask! Og hvis man ikke kan f lgeerklring p, at man er blevet helbredt, s skal man tage det,

19

indtil der ikke lngere er nogen pviselige tegn p sygdomsaktivitet. Nr man er net dertil, gr man klogt i at flge et vedlige-holdelsesprogram med nedsatte doseringer. For mere detailleret information, se afsnittet Dosering og Behandling senere i bogen. Sprgsml: Hvorfor er hajbrusken s dyr? Det er et affalds-produkt fra fiskeindustrien og burde faktisk vre billigt! Svar: Den kvalitetsvare, der benyttes til cancerbehandling, er afgjort ikke noget affaldsprodukt! Det er korrekt, at det er hajskelettet, som ikke bruges af fiskeindustrien, der ofte, men ikke altid yder rvaren til produktionen. Men selektivt fiskeri af de bedst egne hajer bliver stadig mere udbredt. Det frdige produkt er imidlertid et nnsomt fremstillet koncentrat, hvor blandt andet de 85% vand, som rvaren indeholder, er blevet fjernet! Med andre ord: Det krver mindst 1 kg r hajbrusk til at fremstile 150 gram af det koncentrerede kosttilskud, vi kender. Produktionen krver srlige faciliteter, kan kun udfres i sm enheder og under streng kontrol. Omkostningerne ved at fremstille et kvalitetsprodukt er betydelige. S god hajbrusk er dyr. Det er beklageligt, men str ikke til at ndre; i hvert fald ikke fr forbedret teknologi og andre faktorer snker omkostningerne ved fremstillingen. Imens er der forhand-lere, der prver at konkurrere p netop prisen. I nogle tilflde ved at fortynde hajbrusken med stivelsespulver, hvilket selvflgelig gr, at produktet bliver mindre effektivt - og kan slges billigere. Som amerikanske forbrugermagasiner pointerer, s forholder det sig jo ivrigt sdan, at prisen p et produkt ikke siger ret meget, fr man kender strrelsen af den daglige dosering. Det er dagsdoseringen,

20

ikke kiloprisen, der bestemmer ens samlede mnedlige udgift. Sprgsml: Kan man kombinere behandling med hajbrusk med almindelig lgebehandling? Svar: Det finder sted hele tiden. Der er ulemper og - mske -fordele ved denne fremgangsmde. Ulemperne er, at behandlingen med hajbrusk og andre alternative midler ikke fungerer s godt, ja, faktisk undertiden - med svr kemoterapi og strling - slet ikke fungerer! Fordelene er, at symptomerne p lgebehandlingens ofte svre bivirkninger bliver delvis eller helt neutraliseret af hajbrusk og - for eksempel - C-vitamin og mineraler. Det m her ppeges, at mange fremstende forskere idag er af den opfattelse at lgebehand-ling - isr kemoterapi og strling - i de fleste tilflde er forkastelig, da den skader mere end den gavner (10),(11),(2). Sprgsml: Kan man kombinere behandling med hajbrusk med anden alternativ behandling? Svar: Ja, - ikke blot kan man med fordel kombinere hajbrusk med de fleste alternative behandlingsformer; men man br gre det i vid udstrkning. Selv om det er dokumenteret at hajbrusk i mange tilflde alene har kunnet helbrede cancer - se de mellemamerikanske rapporter i afsnittet Patienttilflde! - s br hajbrusk i generel behandling kombineres med andre substanser -se ogs under Do-sering og Behandling! Sprgsml: Hvorfor bruger lgerne ikke hajbrusk i deres can-cerbehandling? Svar: Lgerne bruger som bekendt i princippet ikke naturlige lgemidler. Det er sledes ikke blot hajbrusk, men bogstaveligt

21

tusindvis af effektive midler, som lgerne undgr at bruge. rsagerne hertil ligger i lgeuddannelsen og de bureaukratiske, konomiske og politiske styringsmekanismer, som hele sundheds-sektoren i menneskealdre har vret underlagt. - Imidlertid er der dog stadig flere lger og - isr - andet hospitalspersonale, der anbefaler patienter at bruge hajbrusk og ogs selv bruger det. Sprgsml: Hvorfor er der ikke tilskud til hajbrusk? Svar: Tilskud ville blive opfattet som en indrmmelse af, at Haj-brusken virker. De krfter, der styrer sundhedssektoren, kan ikke risikere en sdan indrmmelse. Sprgsml: Hvordan kontrolleres virkning og kvaliteten af hajbrusk? Svar: Der findes ikke nogen overordnet kontrol af markedet udover, at de bedste producenter flger den meget stringente GMP (Good Manufacturing Practice - et omfattende og meget detailleret inter-nationalt st af regler og kontrolforanstaltninger). At hajbrusken virker kan stadfstes ved hjlp af et skaldt CAM assay Det er metode, der mler hajbruskens evne til at hindre dannelsen af nye kapillrer i et kyllingefoster. - Se nrmere herom i afsnittet Produktinformation. Da metoden er behftet med et subjektivt element, kan njere sammenligning af vrdierne fra flere CAM assay ikke umiddelbart sammenlignes, med mindre de er foretaget samtidig, af samme personale og inden for samme tids-ramme. Endvidere: Et CAM assay vil kun give oplysning om hajbruskens

22

evne til at hmme dannelsen af blodkar (kapillrer). Det vil ikke kunne informere om de talrige andre - for eksempel immunsti-mulerende - virkninger af hajbrusk. Sprgsml: Hvor mange er blevet helbredt for cancer alene ved hjlp af hajbrusk? Svar: Bortset fra de mexikanske og cubanske forsg findes der ikke nogen velrapporterede lngere forsgsrkker, hvor hajbrusk - og kun hajbrusk! - er blevet givet alene og pviseligt har medfrt helbredelse, som internationalt defineres som 5 rs overlevelse fra det jeblik behandlingen blev pbegyndt. Denne definition for helbredelse er ofte blevet kritiseret fra alternativ side, blandt andet fordi tidsrammen er alt for snver, og desuden fordi livskvalitetsfaktorerne ikke er indregnede. I vore dage er det ofte muligt enten ved hjlp af konventionel eller alternativ behandling at opn betydelig livsforlngelse uden egent-lig helbredelse. Patienter dr af deres oprindelige cancer mske 6, 9 eller 12 r efter behandlingens begyndelse; men de bliver da alle registreret som helbredte! Yderligere: - Den konventionelt behand-lede patients livskvalitet er ofte s elendig, at det er svrt at se pointen i fortsat at kmpe en hbls kamp. Sprgsml: Har man identificeret de stoffer i hajbrusk, som hjlper mod cancer? Svar: Nogle stoffer psts at vre identificerede. Det drejer sig dels om meget specifikke polypeptider og proteinfraktioner, dels om mucopolysaccharider. Begge dele delgges let ved uforsigtig fremstillingsprocedure. Men virkningen af hajbrusk skyldes utvivl-

23

somt flere forskellige stoffer, ikke blot et enkelt eller nogle f. Forskningen har vret prget af, at man ikke i frste rkke har vret interesseret i at bekrfte virkningen af hajbrusk men snarere i at finde enkeltstoffer, der kunne patenteres til fremstilling af farmaceutiske mediciner. Sprgsml: Det siges ogs, at nogle typer hajbrusk er fortyn-det med stivelse eller kartoffelmel. Hvorfor? Svar: Jeg ved det ikke! Sprgsmlet skal vel egentlig stilles til de producenter og forhandlere, der slger den slags. Jeg kan kun forklare det med, at man vil have kunderne til at tro, at prisen er bedre. Men der er selvflgelig mindre af de aktive substanser, s derfor er det faktisk dyrere. Men man kan altid selv checke varen. Tager man en ringe mngde pulver i et lille glas eller i en lille gennemsigtig plastpose og ryster prven ganske forsigtigt, vil man kunne iagttage, at varen skiller sig i to komponenter. Stivelse - eller hvad man nu har brugt - har en anden vgt og kornstrrelse end hajbrusken. Derfor kan man let adskille dem fra hinanden og afslre blandingen. Behandlingsmssigt findes der ingen rationel begrundelse for disse blandingsprodukter, der ofte ogs indeholder rester af mange andre ting - for eksempel mider! Sprgsml: Noget hajbrusk er bestrlet. - Hvorfor? Svar: Den eneste grund til, at man bestrler fdevarer, er at de er inficerede, for eksempel med stafylokokker eller salmonella. Hvis varen ikke er inficeret, er der ingen grund til at have udgiften til

24

bestrlingen. Bestrlingen yder nemlig ingen forebyggelse mod mikrober og anden forurening. Den fjerner ivrigt heller ikke de ofte meget skadelige stofskifteprodukter, som mange mikrober efterlader sig! Sprgsml: Men er det ikke ligegyldigt for patienten om haj-brusken er bestrlet eller ej? Svar: Bestemt ikke! Bortset fra, at bestrlingen giver falsk tryghed; s giver den ogs en klar risiko, specielt for de i forvejen belastede cancerpatienter. Strling ndrer molekylernes struktur og derfor ogs arveanlgene (DNA). Dette er en af de helt sikre kilder til vanskabte celler og dermed cancer. Allerede for over 20 r siden pviste man, at dyr fodret med bestrlet korn udviklede ddelige mutationer, beskadigede sdceller, abort og nedsat immunforsvar. Brn, der spiste af kornet, udviklede leukmilignende lidelser (42). Sprgsml: Er det tilladt at slge bestrlede fdevarer i Danmark? Svar: Nej! - Eneste undtagelse er visse krydderier. Sprgsml: Hvordan kan man s slge bestrlet hajbrusk? Svar: Det ved jeg ikke. Sprgsml: Det siges, at hajer ikke fr cancer. Er det grunden - eller en af grundene - til at man bruger hajbrusk mod cancer? Svar: Nej. - Men det er en af grundene til, at man p et tidspunkt begyndte at forst, at der var noget srligt ved hajens immunsy-stem, og at det var vrd at forske i sagen. Og denne forskning frte

25

blandt andet til, at man lrte om hajbruskens virkninger. Ivrigt er det ikke 100% korrekt, at hajer ikke fr cancer. Men korrekt er det, at tilfldene er s forsvindende f, at de er meget svre at f je p. Og det er praktisk talt umuligt at give dem cancer ved hjlp af de giftstoffer, man normalt inden for forskningen bruger til den slags, for eksempel i tusindvis af eksperimenter med forsgsdyr. Sprgsml: Hvem fandt ud af, at hajbrusk virker mod cancer? Svar: Allerede i 1975 publicerede den hjt ansete forsker, dr. Judah Folkman fra det estimerede Harvard University sammen med kolleger en undersgelse, som viste at hajbrusk indeholdt en sub-stans, der hmmede dannelsen af blodkredslb i cancersvulster (19) Andre forskere som dr. Robert Langer fra Minnesota Institute of Technology (20), Henry Brem og Anne Lee bidrog ogs (s. 91). Allerede et rhundrede tilbage havde man arbejdet med ideen om, at en effektiv cancerkur ville vre at lukke for eller delgge svulstens kredslb, og man havde ogs fundet metoder til at gre det. S tanken var ikke ny, men metoden var. Et meget stort materiale blev publiceret i 70'erne, men al denne forskning fandt frst egentlig praktisk anvendelse, da dr. I. William Lane satte sin dynamiske personlighed og ressourcer ind i sagen. Lane fremstillede hajbrusk som kosttilskud, fik organiseret afprvningerne i Mexico og p Cuba, skrev bogen Sharks don't get Cancer samt talrige artikler. Han er sledes hovedkraften i den bevgelse, der frte til, at de amerikanske sundhedsmyndigheder satte en officiel afprvning igang, hvis resultater nu afventes. Sprgsml: Hvilken slags hajer bruger man? Er de artstruede?

26

Svar: Man bruger for det meste mindre hajer - som for eksempel Sandbar Shark og Bull Shark - hvis brusk har en bedre mineral-balance end de strre hajtyper. Disse hajer er ikke artstruede. I den samlede vurdering af hajsituationen p denne klode glemmer man-ge, at hajen er en af verdens mest brugt konsumfisk og har vret det i rtusinder. Truslen mod hajer, hvor den findes, reprsenteres ikke af hajbruskindustrien, som er en brkdel af en procent af hajin-dustrien, men frt og fremmest af indhug fra andet fiskeri - isr tun - forstyrrelse af ynglepladser og rovfiskeri i Sydhavet, hvor hajen fanges udelukkende for at hste de indbringende finner, mens resten af dyret skrottes. Sprgsml: Virker hajbrusk ogs mod gigt? Svar: Ja; isr mod gte gigt, undertiden ogs mod slidgigt. Meka-nismen her er ogs den, at hajbrusken hindrer dannelse af abnormt kredslb i det syge vv, i dette tilflde brusken selv, som bliver svkket og pors af de invaderende blodkar (s. 85). Der er mange rapporter om gigtsvage hunde, der er blevet hjulpet med hajbrusk (18), men fra Danmark foreligger kun relativt f rapporter fra gigtpatienter. Det skyldes flere forhold. For det frste har praktisk talt al opmrksomheden omkring hajbrusk vret fokuseret p cancer, for det andet er hajbrusk dyr, og der er mange virksomme alternative gigtmidler, der dulmer symptomerne og er meget billigere. Der er et tredie problem. som det er vigtigt at tackle. P et tidspunkt af behandlingen med hajbrusk sker der tilsynela-dende en forvrring af gigtsymptomerne. Dette er et burn out -

27

en udbrnding - og s at sige sygdommens sidste opblussen p vej ud af systemet. Her glder det om ikke at give op, ikke droppe kuren eller gribe til konventionelle smertestillere, kortison og lignende. Men her er det ofte, at det gr galt, og mange patienter opgiver lige inden mlstregen. Sprgsml: Virker hajbrusk ogs mod tarmbetndelse? Svar: I mange tilflde. De rapporter, der er indlbet, kommer mest fra patienter med cancer eller gigt, der samtidig led af tarm-betndelse. De fortller ofte om lindring og undertiden om helbre-delse. Sprgsml: Virker hajbrusk ogs mod jensygdomme? Svar: Ja; - isr mod lidelser, hvor abnorm kardannelse er involveret (s. 84). Mange har opnet resultater mod aldersbetinget makulr jendegeneration, diabetisk jendegeneration og gr og grn str. Mange patienter under behandling for andre lidelser har berettet, hvordan deres syn under behandlingen er blevet forbedret. Sprgsml: Virker hajbrusk ogs mod lupus og dissemineret sklerose. Svar: Der er tilflde, hvor de virker overraskende godt p begge lidelser; men der er ogs tilflde, hvor det overhovedet ikke har nogen virkning. P samme mde forholder det sig med fibromyalgi. Et tilflde af lupus er omtalt her i bogen (s. 58) Sprgsml: Virker hajbrusk p hudlidelser? Svar: Ja; der berettes om en lang rkke forblffende tilflde. Mest

28

slende er mske resultaterne ved behandlingen af helvedesild (herpes zoster), hvor 3 amerikanske patienttilflde er omtalt senere i bogen. Tilsvarende resultater rapporteres ogs fra Skandinavien. Andre hudlidelser, hvor anvendelsen af hajbrusk har hjulpet, under-tiden helbredt patienten, er - frtst og fremmest hudcancer (mela-nom) - se patienttilflde V! - samt psoriasis og eksemer af mange slag. Men i det hele taget synes alle abnorme celleformationer - vorter, papillomer, fedtknuder med mere - at blive normaliseret af hajbrusk. I de seneste r er der sket meget p netop dette felt. For eksempel har en hrklinik i Kbenhavn allerede i nogle r brugt hajbrusk med stor succes i behandlingen af hudlidelser, frst og fremmest psoriasis og visse typer eksemer. Hajbrusken bruges her bde indvortes og udvortes samtidig og i kombination med friskplanteudtrk efter programmer, som klinik-ken selv har udviklet. Indfringen af hajbrusk i de tidligere behand-lingsprogrammer gjorde en meget vsentlig forskel.

29

PATIENTTILFLDE De her i korthed beskrevne anonyme sygdomsforlb er dels fra udlandet, dels fra Danmark. De udenlandske er hentet fra litteraturen og isr fra to grupper, en i Mexico og en anden fra Cuba. De danske er udvalgt fra et meget stort materiale og med hver enkelt patients samtykke. Nsten alle har vret omtalt tidligere. I den udstrkning, det har vret muligt, er de danske tilfl-de blevet opdateret. Mske er det lige vrd at repetere, at grunden til at hajbrusk er s overordentlig effektiv i behandlingen af krft er dens simple, ugiftige virkemde. Hajbrusken indeholder en sub-stans, der ganske enkelt lukker for al tilfrsel af nring til svulsten. Den gr det ved at nedlgge svulstens eget blod-kredslb. Derved dr krftcellerne ganske enkelt af sult. Dette viser sig ved at svulsten enten skrumper, bliver gelag-tig, gradvis fortres og derefter udskilles som affaldsstof eller mske indkapsles permanent og omdannes til arvv, en forkalkning eller lignende. Denne proces er enkel, naturlig og ukompliceret. Den har ingen bivirkninger. Selvflgelig kan man hjlpe og understtte den med andre ortomolekylre midler; men faktisk er den - som rapporten nedenfor illustre-rer - i stand til at st alene. De flgende patienthistorier viser nogle karakteristiske be-handlingsforlb, der kan give en id om, hvad man kan forvente af hajbruskbehandling. Det er vrd at notere sig, at alle de fra Mellemamerika beskrevne tilflde af lgerne blev

30

betragtet som uhelbredelige inden hajbruskbehandlingen blev pbegyndt og gennemfrt - i langt det overvejende antal tilflde med succes. Det frste studie drejer sig om 8 kvinder med fremskreden brystcancer. De indtog 30 til 60 g hajbrusk daglig som kosttil-skud. Efter 6 til 8 uger var samtlige svulster betydeligt for-mindskede. Undersgelse af nogle af svulsterne viste, at krftvvet havde ndret farve fra lyserdt til grt som tegn p nekrose (celledd). I tre tilflde var svulsterne blevet indkapslet og i to tilflde, hvor svulsterne havde hftet sig til brystkassen, havde de lsnet sig og l frit i vvet. Iflge lgen, der gennemfrte behandlingen, vil svulster, der har hftet sig til brystkassen, nsten aldrig lsne sig igen, efter-som de, nr de frst har fet fste, begynder at angribe knog-levvet. Udover de her nvnte 8 patienter var 2 kvinder blevet be-handlet for fibromer i livmoderen. Disse forsvandt. De 10 tilflde er ikke afsluttede, men udviser opsigtsvkkende resultater samt behov for yderligere studier. Behandlingen blev udfrt af den amerikanske lge Roscoe L. Van Zandt i Hoxsey Klinikken i Tijuana, Mexico. En gruppe i Panama under ledelse af dr. Ella Ferguson be-handlede en 43-rig mand med ddelig lungecancer med spredning (metastaser) til knogler og hjerne. Fra begyndelsen af november 1991 modtog han hajbrusk som normaldoseret kosttilskud i kapsler. Ingen anden behandling blev forsgt, fordi man var overbevist om, at konventionel medicin ikke ville have nogen virkning. Fra november 1991 til januar 1992 indtraf en bemrkelsesvrdig bedring i ndedrtskapa-

31

citeten. Patienten havde ikke lngere smerter i bryst eller hofter. Imidlertid fortsatte metastaserne med at udvikle sig i hjernen. Doseringen af hajbrusk blev nu forhjet til 30 g daglig, givet som tilbageholdt lavement. I begyndelsen af februar 1992 begyndte patienten at klage over dobbeltsyn og svr hovedpine. Nu blev doseringen forhjet til 60 g daglig. Efter 72 dgn p denne forhjede dosering begyndte smer-terne at aftage, dobbeltsynet forsvandt, og iflge seneste tilgngelige rapport vendte disse symptomer ikke senere tilbage. Dette kunne tyde p, at hjernesvulsten er skrumpet. Et andet tilflde drejede sig om en patient med fremskreden levercancer. Vedkommende blev behandlet med 60 g haj-brusk daglig i form af 4 tilbageholdte lavementer p hver 15 g. I lbet af 8 uger oplevede patienten en total remission af svulsten uden at have modtaget anden behandling end haj-brusk. Dr. Carlos Lus Alpizar, Costa Rica, er leder af et ldrepro-gram i et hospital under socialforsorgen. I slutningen af 1980'erne begyndte han at behandle en patient med en under-livssvulst, der ikke kunne bortopereres. Svulsten var p strrelse med en grapefrugt. 12 g hajbrusk fordelt i 3 por-tioner blev givet daglig fr mltiderne. Da man ikke forven-tede, at patienten ville overleve, blev der ikke givet nogen anden form for behandling. I lbet af en mned holdt svul-sten op med at vokse, efter 6 mne-ders behandling var str-relsen reduceret fra en grapefrugt til en valnd. Iflge seneste rapport havde patienten genvundet sin appetit, kunne funge-re og var vendt tilbage til et normalt liv. De flgende 8 tilflde stammer alle fra et projekt gennemfrt

32

p Ernesto Contreras Hospitalet i Tijuana, Mexico. Her gav man ogs hajbrusken, dels i form af tilbageholdte lavemen-ter, dels - for kvindernes vedkommende - i form af tilbage-holdte underlivs-skylninger. De 8 patienter blev alle anset for at vre uhelbredelige. Alligevel reagerede indenfor de nste 2 mneder 7 af de 8 patienter positivt p behandlingen med hajbrusk, idet deres svulstmasse formindskedes med fra 30 til 100 procent! Da ingen anden form for behandling blev brugt, kan disse resultater udelukkende skyldes virkningen af hajbrusken. Patienterne modtog afmlte enheder p 15 g hajbrusk med instruktion om at blande den i 2/3 kop vand opvarmet til kropstemperatur. 2 doseringer af hver 15 g blev daglig givet som tilba-geholdte lavementer fra en klystersprjte med et bldt godt 5 cm langt plasticnb. Hver anden uge blev pati-entens tilstand undersgt af dr. Ernesto Contreras. De 8 patienters behandlingsforlb - her nummereret i buet paren-tes - var sledes: (1) En 48-rig kvinde med en livmodercancer med infiltra-tioner til blren. Knuden kunne ikke opereres. Tidligere strlebehandling havde ikke givet resultat. Kvinden havde srdannelser og svre smerter. Efter 7 ugers behandling med hajbrusk var smerterne praktisk talt forsvundne, og svulsten var skrumpet med 80 procent! Efter 11 ugers behandling var svulsten totalt forsvundet, og der var kun arvv tilbage, hvor den havde vret. Smerterne var ogs totalt forsvundet. (2) En 50-rig kvinde havde en blodsvulst (endotelielt hmangiom) p cirka 12 x 12 cm i skeden. Den forblev selv efter at livmoderen var fjernet. Bortoperering af en del af

33

skeden samt maksimal strlebehandling bde udvortes og indvortes havde ikke hjulpet. Efter 7 ugers behandling med hajbrusk var svulsten formindsket med mindst 60 procent, og bldninger kunne ikke iagttages. Efter 11 ugers behandling var svulsten yderligere reduceret og nu p strrelse med en lille appelsin. Dette tilflde betragtes som et af de vsentlig-ste resultater i det samlede projekt, da det frembyder et helt klart billede af hmmet karudvikling (anti-angiogenese), eftersom et hmangiom er en blodkredslbslomme, der til stadighed udvikler sig. Sknt denne form for svulst ikke i sig selv er ondartet, kan den blive livstruende, fordi den, hvis den brister, kan medfre svr bldning med dden til flge. Svulsttypen har ogs en vis lighed med Kaposi's sarkom, og resultatet her giver os derfor et vist hb om muligheden for, at hajbrusk vil have en gunstig virkning p denne lidelse. (3) En 32-rig kvinde havde en kraftig fremskreden liv-modercancer, der blokerede nyrerne og ndvendiggjorde brug af et kateter i urinvejene. Som en sidste udvej begyndte man at behandle patienten med hajbrusk. I sdanne tilflde anser man det normalt for givet, at patienten ikke vil overle-ve. Efter 7 ugers behandling var svulsten imidlertid blevet mindst 40 procent mindre. Kateteret var ikke lngere nd-vendigt, og smerterne var nsten helt forsvundne. Patienten tog mere fde til sig og tog p. Iflge seneste rapport og efter 11 ugers hajbruskbehandling var svulsten skrumpet med 60 procent. (4) En 48-rig mand var den eneste mandlige patient i gruppen. Med et meget stort bldt sarkom, der dkkede hele bagsiden af hans hjre lr, var hans tilstand fremskreden. Strlebehandling havde delvis givet resultat, men svulsten

34

voksede fortsat hurtigt. Efter 7 ugers behandling med haj-brusk var der stadig ikke nogen ydre synlig opklaring af tilstanden. Efter 9 ugers behandling besluttede dr. Ernesto Contreras Jr. modvilligt, at det var ndvendigt at bortoperere svulsten. Under operationen opdagede kirurgen Francisco Contreras, at hele den indre del af svulsten var som en gel-masse. Celledd - nekrose - havde fundet sted. Hajbrusk-behandlingen havde virket, og svulsten var under nedbryd-ning indefra! Man fandt heller ingen spredning - metastaser - til lungerne, sdan som det ellers meget ofte er tilfldet ved denne form for cancer. (5) En 38-rig kvinde havde en sekundr svulst efter en total fjernelse af livmoderen p grund af en knude p liv-moderhalsen. Svulsten havde ikke reageret p udvortes eller indvortes strlebehandling. Patienten var generelt i en drlig fysisk forfatning og led under mange forskellige symptomer, herunder strke smerter p grund af krftknuden. Efter 6 ugers behandling med hajbrusk kunne man tydeligt spore en subjektiv bedring. Smerterne sammen med strstedelen af de andre symptomer var stort set forsvundne. Kvinden valgte at afbryde behandlingen efter den 7. uge. I 11. uge opdagede man imidlertid svulster i begge lunger. Dette synes at tilken-degive, at hajbruskbehandling br fortsttes, indtil alle tegn p svulstaktivitet er forsvundne. (6) En 62-rig kvinde havde efter en tidligere behandlet livmoderkrft fet spredning (metastase) til korsbenet, der var blevet strlebehandlet. Efter 9 ugers hajbruskbehandling var svulsten skrumpet med mindst 80 procent. Efter 11 ugers behandling var alle spor af svulsten forsvundet, og patienten blev erklret helbredt.

35

(7) En 36-rig kvinde havde en strkt fremskreden svulst i bughinden forrsaget af en tidligere krftknude i tyktar-men. Kirurgisk indgreb havde bekrftet diagnosen: inopera-bel cancer. Patienten havde fet at vide, at muligheden for at overleve var ringe. Efter 7 ugers behandling med hajbrusk fik patienten en byld i bugvggen, der krvede en ny operation. Under denne opdagede man, at den oprindelige svulst var blevet 80 procent mindre, og at den var blevet gelagtig. Dette var selvflgelig forrsaget af celledd, alts nekrose, og ud-tryk for endnu et godt resultat. Efter 11 ugers behandling erklrede lgen tilfldet for "en mirakuls helbredelse". (8) En 45-rig kvinde havde en dobbeltsidig brystkrft med betndelse, der havde spredt sig til brystkassen og huden. Denne patient var den eneste, der ikke reagerede positivt p behandlingen med hajbrusk. Da man efter 6 uger ikke havde opnet noget resultat, blev behandlingen opgivet. * * * De flgende beskrivelser af patienttilflde stammer fra en undersgelse foretaget i Cuba. For samtlige patienter gjaldt det, at de er blevet opgivet som uhelbredelige i det ortodokse behandlingsregi. De var alle blevet hospitalsindlagte gennem hele forsgsperioden, blandt andet for at sikre at forsgspro-grammet nje bliver overholdt og ikke varierede fra patient til patient. Ingen patient modtog nogen anden form for behand-ling end hajbrusk. Behandlingen blev givet som tilbageholdt lavement - best-ende af 15 g hajbruskpulver mikset i en blender med 1.5 dl

36

vand - givet 4 gange daglig; alts en samlet daglig dosering p 60 g. Patienten fik ved hvert lavement instruktion om at lgge sig p venstre side i 20 minutter. Denne fremgangsm-de brugtes for at fremme absorptionen. I et tilflde, hvor den kvindelige patient havde et bent cancersr i det ene bryst, blev hajbruskpulveret rrt op med vand til en pasta, der blev brugt udvortes direkte p sret. For at undg sammenblanding med den foregende rkke af patienttilflde er de flgende nummererede i kantede paren-teser. [1] En 56-rig patient med en svulst i hjernen. I oktober 1990 fik han cirka 80% af svulsten fjernet ved kirurgisk ind-greb, hvorefter han fik strlebehandling. Efter 6 ugers be-handling med hajbrusk var der ingen ndring i hans tilstand. [2] Denne 82-rige patient har krft i blrehalskirtlen (prostata) med deraf flgende spredning (metastaser) til knoglerne. Da denne vurdering af hans tilstand blev foreta-get, havde han vret i behandling med hajbrusk i kun to uger. Hans smerter var forsvundne, og han var begyndt at jogge, hvad han ikke inden hajbruskbehandlingen havde vret i stand til. Ved behandlingens begyndelse foretoges gennem endetarmen en mling af svulsten ved hjlp af ultralyd. Ved undersgelsen 2 uger senere havde svulsten ndret strrelse fra 45 x 61 mm til 49 x 47 mm. [3] En 73-rig mand, der for nylig var blevet diagnostice-ret til at have en hurtigtvoksende svulst. Den voksede ud fra tungeroden og havde hurtigt opnet en strrelse p 30 x 32 mm. Svulsten havde blokeret halsbningen og forhindrede

37

ham ikke alene i at spise, men ogs i at foretage synkebev-gelser. Han klagede over strke smerter og havde tabt sig voldsomt. Efter 4 ugers behandling med hajbrusk tilkendegav han, at han flte sig langt bedre tilpas. I modstning til tidligere var han nu i stand til at st op og bevge sig omkring. Han var ogs i stand til at spise og synke sin mad og var begyndt at tage p igen. Observatrerne s ham faktisk indtage et mltid af fisk, kd og ris. Efterflgende undersgelse med ultralyd, CAT scanning og klinisk evaluering afslrede at svulsten var skrumpet til 25 x 18 mm. [4] En 72-rig mand med cancer i spiserret. Da denne undersgelse tog sin begyndelse havde han svre smerter, og han havde tabt sig, til han vejede cirka 42 kg. Efter 4 ugers be-handling med hajbrusk var hans halsbning, der tidligere havde vret 50% blokeret, kun 30% blokeret. Han havde ikke lngere smerter. Da han nu er i stand til at spise og har gen-vundet sin appetit, vejer han godt og vel 50 kg. [5] En 47-rig kvinde havde en usdvanlig stor svulst i den ene ggestok. Inden hajbruskbehandlingen blev pbe-gyndt, viste en ultralydsundersgelse at svulsten var 90 cm lang. Den fyldte hele bughulen og spndte den s stramt, at det var umuligt at bevge den. Denne tilstand var, som man umiddelbart vil kunne forst, ualmindelig smertefuld. Efter 4 ugers behandling med hajbrusk var svulsten skrumpet i den grad, at den nu kunne skubbes omkring inde i bughu-len. Efter 6 ugers behandling viste en undersgelse foretaget med ultralyd, at den var skrumpet i lngde til 85 cm. Fr

38

behandlingen med hajbrusk havde smerterne vret s vold-somme, at det havde af-holdt patienten fra overhovedet at rre ved sin spndte bug. Da observatrerne s hende, var hendes smerter forsvundne. [6] En 42-rig kvindelig patient med brystkrft, der har spredning (metastaser) til lunge og lever. Man fandt talrige svulster. En af de strste mlte 56 x 42 mm. Sknt svulststrrelsen efter 7 ugers behandling fortsat var den samme, afslrede en rntgenundersgelse ndringer inde i selve svulstmassen, der mske kan tydes som en udmarvning af vvet. [7] En 60-rig kvindelig patient med brystkrft, der har spredt sig til knoglerne. Hun har kun modtaget hajbruskbe-handling i 2 uger, og observatrerne fandt intet at rapportere. [8] Denne patient er en 63-rig kvinde med cancer i ggestokken og spredning (metastaser) til lungen. Inden behandlingen pviste man ved hjlp af rntgen, at der var cirka 2 liter vske i den hjre lunge. Denne vske blev dan-net af svulsten. Efter 6 ugers behandling med hajbrusk var vsken i hjre lunge forsvundet. Sknt patienten havde modtaget vanddri-vende midler sidelbende med hajbruskbehandlingen, var det den almindelige opfattelse hos samtlige de tilstedevren-de lger, at de vanddrivende midler alene umuligt havde kunnet bevirke, at s megen vske var forsvundet. Det ser alts ud som om hajbrusken p en eller anden mde medvir-kede til at vsken kunne fjernes, samtidig med at den - ved at

39

hmme svulstens aktivitet - forhindrede at mere vske blev dannet. [9] En 57-rig kvinde med ben brystkrft, der havde spredt sig til lungen. Udover de tilbageholdte lavementer med hajbrusk blev en pasta af hajbrusk to gange daglig lagt p det bne cancersr i brystet. Pastaen, fremstillet ved at rre en lille smule hajbruskpulver op i vand, blev lagt p i et ganske tyndt lag. Allerede i den frste uge af behandlingen kunne der registre-res bde en subjektiv og en objektiv bedring hos patienten. Efter tredie uge var svulsten skrumpet med 40%. Inden behandlingen kunne patienten nsten ikke bevge sin ene arm. Da observa-trerne s hende, kunne hun igen bevge armen. [10] En 81-rig kvindelig mulat med brystkrft og spred-ning (metastaser) til knoglerne. Efter 6 ugers behandling var svulsten skrumpet fra 65 x 65 mm til 46 x 39 mm. [11] En 70-rig kvinde med cancer i tyktarmen og spred-ning til leveren. Efter 6 ugers hajbruskbehandling var den oprindelige svulst skrumpet fra 33 x 49 mm til 24 x 32 mm. [12] I oktober 1988 blev denne 63-rige kvinde diagnos-ticeret til at have brystkrft, og brystet blev fjernet. I novem-ber 1991 opdagede man, at svulsten havde spredt sig fra operationssret til brysthulen. Den strste af de oprindelige lsioner viste sig at mle 13 x 17 mm. Selvom der for denne patient ikke foreligger nogen vurdering efter de 6 ugers behandling, kan det rapporteres, at patienten er symptomfri

40

og fortsat under behandling. [13] En 49-rig mand med leverkrft, der har spredt sig til huden. Iflge hans egne udtalelser var han p grund af inten-se smerter for en tid ude af stand til at sove eller ligge ned, uanset hvilken stilling han indtog. Efter 6 ugers behandling viste undersgelser af hans lever-funktion stadig ingen ndringer; men han kunne nu bevge sig ganske normalt og var helt uden smerter. [14] Dette tilflde drejer sig om krft i hjernen hos en 22-rig mand. Svulsten er fjernet ved kirurgisk indgreb, og der er ingen metastaser. Selv om laboratorieundersgelser efter 6 ugers behandling viste tegn p en immunstimulerende effekt, kunne man ikke hverken klinisk eller ved CAT scanning registrere ndringer i tilstanden. [15] Patienten er en 59-rig mand med en fjerde grads svulst placeret i hjernens hjre tindingelap. Man havde ved kirurgisk indgreb fjernet 90% af svulsten. Der kunne ved evalueringen efter 6 ugers behandling ikke registreres noget yderligere svind i svulstmassen. [16] Denne 18-rige mand havde i september 1991 fet en svulst i den bageste hjernelap totalt fjernet ved kirurgisk indgreb og havde derefter modtaget strlebehandling. Ved hajbruskbehandlingens begyndelse kunne han ikke g, da han var ude af stand til at holde balancen. Han havde stort besvr med alle bevgelser og musklerne var meget svage. Han havde tabt sig voldsomt og syvende hjernenerve, facial-nerven, var lammet. Lammelse af facialnerven forrsager, at

41

man er ude af stand til at bevge ansigtsmusklerne og derfor heller ikke kan lukke jet. Det konstant bne je bliver let inficeret i den grad, at det kan blive ndvendigt at sy det til for at beskytte det. Efter 6 ugers behandling forsvandt lammelsen i facialnerven. Patienten havde taget 5.5 kg p og var ikke alene i stand til at g, men var tilmed begyndt at svmme! [17] Denne 70-rige mand havde cancer i blrehalskirtlen (prostata) med spredning til bkkenet. I september 1991 var blrehalskirtlen blevet fjernet kirurgisk, og to mneder sene-re blev der foretaget en kastration. Sknt han havde svre smerter i den indledende fase af hajbruskbehandlingen, forsvandt disse mellem 3. og 4. uge. Rntgenundersgelser afslrede, at der mske var ved at danne sig nyt knoglevv, hvor krftsvulsten havde nedbrudt bkkenet. [18] En 67-rig mand med krft i blre og urinveje med spredning til bde knogler og lever. Han bldte strkt fra urinvejene, hvilket medfrte anden behandling sidelbende med hajbrusken. P grund af den samlede meget alvorlige situation var det ikke muligt at foretage nogen vurdering af dette patienttilflde. [19] Denne 47-rige kvinde fik frst krft i den ene mandel (tonsil), hvorefter sygdommen spredte sig gennem hele lymfesystemet. Hendes tilstand har ikke ndret sig dramatisk i lbet af de 6 ugers hajbruskbehandling, men det er i sig selv bemrkelsesvrdigt, at hun efter de 6 uger stadig var i live! Blandt lger, der bedmte dette patienttilflde, er der almin-delig enighed om, at en hvilken som helst behandling, som er

42

i stand til at forlnge levetiden ved denne type krft, der udvikler sig s hurtigt, er af strste betydning. Dr. William Lane, der havde taget initiativet til alle disse undersgelser gennemfrt af mexikanske og cubanske lger, foreslog at denne sidste patients dosering af hajbrusk skulle fordobles fra 60 til 120 g hajbrusk daglig. * * * En delvis opflgning af de cubanske tilflde blev mulig, da det amerikanske TV-selskab CBS tidligt i 1993 lavede en debatudsendelse om hajbruskbehandling af krft og i den anledning optog en del af programmet i det cubanske mili-trhospital, hvor de her omtalte patienter var indlagt. En amerikansk lge, dr. Simone, fra cancerforskningscentret i Bethesda fulgte med TV-holdet og dr. William Lane til Cuba for at bedmme resultaterne. P det tidspunkt var enkelte patienter dde, og det var Simones opfattelse, at de ikke burde vre indget i undersgelsen, da deres tilstand allere-de fra projektets begyndelse havde vret hbls. Dr. Simones enthusiasme for projektet var meget moderat, men han tilkendegav dog klart, at resultaterne var usdvan-lige og burde flges op, hvilket nu vil blive gjort. Det forlyder at et forskningsprojekt omkring hajbrusk vil blive organiseret af centret i Bethesda og at dr. Simone skal lede det. Den cubanske undersgelse omfattede 29 cancerpatienter, alle ddsmrkede, hvoraf 9 dde indenfor de frste 17 uger. Trods bemrkelsesvrdig bedring i mange henseender - som det fremgr af de kliniske rapporter - var disse patienters

43

sygdom s avanceret, at de ikke kunne overleve, og det blev siden strkt kritiseret, at de overhovedet var blevet medtaget i undersgelsen. En patient valgte at forlade undersgelsen. Tilbage er de 19 tilflde omtalt her. Senere er 6 af dem dde - men ikke af cancer! De dde af hjerteanfald, lungebetndelse, ulykker og andre rsager. 14 patienter var i live 3 r efter undersgel-sens start. De var dengang ddsdmte, men er nu raske og velfungerende og har fet deres normalte aktive liv tilbage, alene takket vre hajbrusk. Dette resultat reprsenterer en overlevelsesratio p 48% eller tt p halvdelen af det samlede antal officielt ddsmrkede patienter. Sagt p en anden mde: Hveranden patient har - indtil videre - forelbig levet 350% lngere end man maksi-malt kunne forvente. "Under en kritisk gennemgang af det her omtalte kliniske materiale vedrrende neoplastiske lidelser er det vigtigt at vre opmrksom p, at de patientilflde, der indgik i disse undersgelser, var de vrst tnkelige tilflde. Det drejede sig om svrt fremskredne cancertilflde, der ikke havde opnet nogen bedring med konventionel terapi, eller som man havde sknnet ikke kunne behandles. Typisk ville s-danne patienter kun kunne leve f mneder, og hvis de har modtaget konventionel behandlig, er de yderligere svkkede, ikke alene af kemoterapi, kirurgiske indgreb og strling, men ogs af appetitsvigt samt, udover lidelsen selv, andre af behandlingens bivirkninger. P dette stadie af sygdommen er svr afmagring og svkkelse med vgttab almindelig. Disse tilflde er de mest desperate, og det er normalt, at enhver

44

behandlingform under disse omstndigheder svigter, efter-som kroppen ganske enkelt er ude af stand til at etablere et forsvar overfor cancerens angreb. Enhver succes p dette stadie af behandlingen er meget opmuntrende."(38) I Cuba har man p baggrund af resultaterne besluttet at stte en strre og mere omfattende undersgelse i gang med 100 cancerpatienter. Fra USA rapporterer man endvidere: "En 84-rig mand med krft, der havde spredt sig fra gal-deblren ind i leveren, blev fuldstndig helbredt p otte uger." Meddelelsen stammer fra Health & Healing, der lses af 1 million behandlere verden over. Dette amerikanske nyheds-brev for lger skrives af en lge, dr. Julian Whitaker, M.D. Andetsteds i USA, i Seattle, Washington tog man initiativ, der gr til at behandle AIDS-patienter med Kaposi's sarkom med hajbrusk. Rapporter er gunstige, men ikke publicerede. Det har undret nogle iagttagere, at det er muligt med haj-brusk alene ikke blot at stoppe nyudvikling af kredslb i svulstmassen, men ogs at f det allerede eksisterende kar-system til at g til grunde. rsagen er, at krftknudens kar-system egentlig er meget srbart og hele tiden m genudvik-les for at opretholde blodtilfrslen til svulstvvet. Det er denne genudvikling hajbrusken stter en stopper for. Nr der ikke opstr nye svulstkar, og de eksisterende automatisk degenererer, vil svulsten naturligvis blive sultet ihjel og

45

oplst. Idag ved vi yderligere - blandt andet ud fra nogle af de her omtalte tilflde - at hajbrusk ogs kan stoppe metastaserne. Der foreligger mange, mange andre resultatrige behandlings-forlb, der kunne vre nvnt parallelt med de her citerede. Nogle foreligger p tryk, men mange i s utilgngelige tids-skrifter og andre publikationer, at det ville vre umuligt for lseren at opspore disse referencer. Strstedelen af alle patienthelbredelser med hajbrusk fr slet ingen omtale, da de finder sted i de store, veletablerede og ofte dyre privatklinikkers lukkede verden, hvor man ikke har noget strre behov for eller trang til at lufte sine successer. Nogle er dog mere bne end andre, og det er en kendsger-ning, at for eksempel dr. Kurt W. Dunsbachs klinik bde i Santa Monica i Mexiko og i Kamien Pomorski i Polen bruger hajbruskbehandling. Det samme gr den fra amerikansk TV kendte lge og forfatter Robert C. Atkins p sin New York klinik. Den i Danmark ofte omtalte tyske professor dr. Hans A. Nieper bruger hajprodukter i krftbehandlingen p sin bermte Silbersee Klinik ved Hannover. Alle disse erfarne behandlere njes selvflgelig ikke med at give deres patienter hajbrusk. De opstiller et behandlingspro-gram, der indeholder mange forskellige substanser, og flger det ofte op med anden behandling i form af dit eller kostju-stering, akupunktur og forskellig avanceret alternativ terapi.

46

Paradokset er, at deres fortrffelige resultater ikke kan bru-ges til ret meget, nr det glder om at bevise virkningen af hajbrusk p cancersvulster, netop fordi hajbrusken er sat ind i et samvirkende program, et team work. At der er god behand-lerlogik i den slags samarbejdende patientprogrammer nd-rer ikke den kendsgerning, at kriti-kere vil stille sprgsmlet: "Hvad er det - ud af alle disse faktorer - der egentlig virker? Ingen siger, at det behver vre hajbrusken!" Selvflgelig er det - dybest set - netop samarbejdet mellem de forskellige faktorer, der leverer resultatet. Men i det ortodokse videnskabelige regi er man stadig af den enjede opfattelse, at hver eneste substans skal kunne virke helt og aldeles isoleret og alene. Derfor efterprver man een - og kun een - substans ad gan-gen, - vel vidende at mange af dem ikke fungerer uden bi-stand fra andre stoffer. Selvflgelig ville ingen ansvarlig person behandle en ddssyg patient p denne enjede mde. Og derfor er man stort set afskret fra at teste produkter som hajbrusk i et normalt hospitals- eller klinikregi, i hvert fald nr det glder cancer. Kun i ekstreme situationer, hvor alle andre forhndenvren-de behandlingsmetoder har vret prvet og har vist sig virkningslse, og hvor patienterne allerede er opgivet i det lgeortodokse behandlingsregi, er det muligt at kre en sdan "enjet" behandling, hvor man alene benytter een substans - i dette tilflde hajbrusk. Heldigvis viste det sig for de fleste af de implicerede, at effek-tiviteten af hajbrusk var s hj, at dette middel kunne st

47

alene. Og det var ogs klart, at hajbrusk, og hajbrusk alene, havde ren for de enestende resultater. Enestende, ikke alene fordi intet andet kendt middel leverer s hurtige, stabile resultater p s kort tid, men ogs fordi midlet er fuldstndig uden de hslige bivirk-ninger, der er s karakteristiske isr for den gngse lgeortodokse cancerbehandling. Enesten-de, ogs fordi denne behandlingssituation bd p det vrst tnkelige patientmateriale, - ikke blot dende patienter, men patienter, der udover deres oprindelige sygdom ofte i stor ud-strkning var medicinforgiftede, strle-skadede, traumatise-rede og svkkede efter drastiske kirurgiske indgreb. * * * Behandling med hajbrusk i Danmark: Enkelte tidlige patienttilflde Nr det glder cancer, er det meget svrt i Danmark at f mulighed for at beskrive resultaterne af hajbruskbehandling. Selv under dkke af anonymitet nsker de fleste patienter at undg omtale; isr - paradoksalt nok - nr de har opnet bemrkelsesvrdigt gunstige resultater. Patienter er bange for at komme i rampelyset og for blive debatobjekter. De udtrykker ogs angst for at komme til at st i et skvt forhold til de lger, der tidligere har behandlet dem, og som de frygter, at de igen i en eller anden sammenhng kan blive afhngige af. Mange patienter har haft meget negative oplevelser med deres lge og det behandlende hospital, efter at de tilkende-gav, at de modtog alternativ behandling. De har flt sig udsat for voldsom pression og undertiden ben fjendtlighed.

48

Nr sdanne patienter kommer i bedring, har de ofte haft store vanskeligheder med at blive undersgt - for eksempel ved scanning - og derved f bekrftet bedringen. De er af hospitalet blevet affrdigede med, at den slags undersgelser er "overfldige", "nyttelse" eller "ikke vil fre til nye oplys-ninger". I et enkelt tilflde fik patienten at vide, at hendes journal var "lukket". Modsat er der ogs patienter, der har haft positive oplevelser med deres hospital og den behandlende lge. Isr patienter, der p forhnd var opgivne, har oplevet at lgen accepterede og undertiden tilskyndede til "ikke at undlade at forsge noget alternativt". Enkelte lger har ytret aktiv interesse, sat sig ind i det alter-native behandlingsprogram og fulgt udviklingen med op-mrksomhed. Men den positive eller blot neutralt afventende holdning er desvrre meget sjlden. Den negative og bloke-rende holdning er normen. Andre forhold, der vanskeliggr en vurdering af de eksiste-rende resultater, er den trthed og apati, der ofte naturligt flger efter en lang og kritisk sygdomsperiode. "Senere," siger patienten, "Ikke lige nu." Man nsker at komme smerterne, usikkerheden og angsten p afstand, man vrner ogs om sin ret til at vre rekonvalescent, til uforstyrret at samle krfter, vende tilbage til livet og nyde de gode stunder. Dette er alt sammen forsteligt og skal respekteres. Men det forhold reducerer antallet af de patienttilflde, man har lov at omtale, og dermed ogs mange gode patientresultater, der

49

burde have vret nvnt. Alligevel er der et forblffende stort materiale tilbage af patienter, der mere eller mindre tilfldigt, eller fordi de selv nskede kontakt, med deres egen beretning har medvirket til at danne et generelt billede af patientresultater. De fleste af disse patienter har gennem behandlingsforlbet haft sttte af en alternativ behandler. Disse behandleres baggrund er meget varierende og udtryk for forskellige behandlingsformer - kostvejledning, ern-ringsterapi, homopati, akupunktur, kinesiologi, biopati og andet. F af patienterne er sledes blevet behandlet udeluk-kende med hajbrusk. Men karakteristisk for de fleste - patien-ter som behandlere - er, at de har placeret hajbrusken som det centrale i behandlingen og har registreret den afgrende positive ndring og fortsatte bedring i tilstanden fra det tidspunkt, hvor hajbrusken blev fjet til det sdvanligvis allerede eksisterende program. Ud af disse mange rapporter fra patienter, der klart har givet udtryk for, at de ikke har noget imod at deres sygdomsforlb omtales, er der her foretaget et lille, reprsentativt udvalg af tilflde. De er alle anonyme, og data, der kunne fre til umiddelbar identifikation, er sgt fjernet fra teksten, ogs selv om flere af de omtalte har ytret nske om at st frem offentligt og fortl-le om deres erfaring med den alternative behandling. Patien-ter, der selv nsker kontakt med en af de her omtalte patien-ter, kan ved henvendelse til forfatteren og med angivelse af nummer bede om at blive kontaktet og p hvilken mde - for

50

eksempel telefonisk, per brev eller fax. Det er op til den enkel-te her i bogen omtalte patient selv at afgre, om han/hun vil etablere den nskede kontakt. For at undg sammenblanding med de mexikanske og cu-banske er de danske patienttilflde nummereret med spidse parenteser. Kvindelig patient i 60'erne. Efter lngere tids drlig-dom med svigtende helbred, blodmangel og formodet lunge-betndelse samt flere hospitalsindlggelser etc. diagnos-ticeredes i april 1993 ved scanning 2 store krftsvulster i en strkt forstrret lever. Bedmtes af lger til at vre ondarte-de. Patienten blev tilbudt kemoterapi, men ved samtale med lge klargjordes det, at denne behandling ikke forventedes at vre helbredende, men hjest livsforlngende. Lgen siger: "Tag hjem og nyd forret!" (NB: -forret 1993!). Patienten sprger sygeplejersken: "Skal dette nu vre en lang pine?" Svar: "Nej, det tager nppe s lang tid. Men prv noget alternativt." gtefllen fik stillet i udsigt, at overlevelsestiden ville belbe sig til en periode fra "en uge til en mned". (Det berettes at lgen idag nrmest er irriteret over, at patienten lever.) Patienten valgte at undg kemoterapi. Efter en meget drlig periode p 14 dage blev patienten gennem et ugeblad bekendt med hajbrusk, og begyndte at indtage dette - antage-lig fra midten af maj - i en dosering af 12 kapsler i 3 uger og derefter 6 til 7 daglig. Konstant og stt gradvis forbedring gennem hele perioden. Lgerne er idag - marts 1994 - forblf-fede over, at patienten er i live og fungerer normalt uden smerter eller gner. Var oprindelig meget elendig, afmagret, svag og uden appetit, indtil hajbruskbehandlingen begyndte. Spiser idag normalt, er uden gner og vejer nu 69 kg - "ikke

51

vand eller fedt!" - efter at have vret nede p 58 kg eller mske lavere. - Lgerne p det nrmeste strre hospital syntes ikke patienten s "spor syg ud" men forstod "ikke et kuk" og sendte bud efter journal fra patientens hjemby, hvor-efter de stadigvk "ikke forstod et kuk". Efter negativ lgeudtalelse om hajbrusk i DR telefonerede patienten til udsendelsens redaktr og protesterede over den behandling, emnet havde fet, idet hun fortalte om sine egne positive erfaringer med hajbrusk. Initiativet frte imidlertid ikke til nogen reaktioner overhovedet i DR. Patienten rapporterer ogs en meget vsentlig forbedring af sin gigt under behandlingsforlbet. Udover rdbedesaft og Echinamin har patienten ikke brugt andet end hajbrusk i sit behandlingsprogram. Ved opflgning cirka et r senere: Patienten er stadig i live, almentilstanden er srdeles god og der er ingen tegn p syg-dommen. En lgelig undersgelse er dog ikke foretaget, da patienten under sit sygdomsforlb har erhvervet en intens aversion imod lger. Kvinde i midten af 70'erne med cancer i begge lunger, to svulster, metastaser fra tidligere brystcancer. Et bryst bortopereret i 1989. Metastaserne blev diagnosticeret medio juli 1993. Lgebehandling: Anti-strogen middel. Alternativt program: 18 hajbruskkapsler daglig plus mindst 6 g C-vitamin, 6 Multi Mineral samt 6 Total A. Ved rntgenunder-sgelse 3 mneder efter diagnosen finder man intet spor af svulsterne. Patienten: "Lgerne kunne ikke forst det". Ved

52

nste undersgelse i januar 1994 var der fortsat intet spor af sygdommen. Patienten tager nu kun 6 kapsler hajbrusk daglig, men fortstter med samme dosering af vitaminer og mineraler. Har ikke p noget tidspunkt mrket noget til sin sygdom. Ved opflgning cirka et r senere: Det har ikke vret muligt at kontakte patienten. Kvindelig patient, sidst i 60'erne. Blev sent p somme-ren 1991 indlagt med lrbensbrud og fik ved denne lejlighed diagnosticeret knoglemarvskrft (myelomatose). Fik indope-reret stlplade i lret og modtog strlebehandling. God srhe-ling efter 1 mned. Lgeudtalelse: Sygdommen kan ikke helbredes, men holdes nede. Har ogs smerter i bryst og ryg. Behandles intensivt med kemoterapi, hormoner og med smertestillende midler. Fysioterapeutisk gangtrning, al-menbefindendet stadig drligt, stor trthed. Udskrives fra hospital efter nsten 2 mneders ophold. Har allerede under hospitalsopholdet kontaktet alternativ behandler. Fortstter ambulant med kemoterapi, der giver svre bivirkninger, og senere ogs med strlebehandling. Fr infektioner p grund af immunsvkkelse, behandles med penicillin. Pbegynder cirka 8 mneder efter operationen et intensivt alternativt program. Herefter gradvis bedring. Men frst ved nytrskiftet 1992-93 begynder patienten at tage hajbrusk sammen med Tri-Boron Plus, det sidste produkt med sigte p at regenerere det henfaldne knoglevv. Herefter indtrder en gradvis, men meget mrkbar forbedring i lbet af forret, isr med hensyn til blodbilledet. Patienten oplever get energi og velbefindende. Nsten p dato eet r efter diagnosen er patientens blodbillede helt normalt. Kemoterapien, som det

53

var planlagt skulle fortstte uafbrudt, havde da vret indstil-let siden medio marts 1993. Patienten er idag meget aktiv, arbejder, rejser og deltager ogs i fysisk krvende aktiviteter. Lgeudtalelse medio februar 1994 udmunder i, at det synes som om sygdommen er get i ro. Patienten har ikke taget meget store mngder hajbrusk, men doseringen har hele tiden vret justeret af behandleren og vret del af et meget stort, samvirkende alternativt program. Bde behandler og patient rapporterer, at den dramatiske forbedring begyndte med indfrelse af hajbrusken i programmet. Ved opflgning cirka et r senere: Patienten er i live, meget aktiv og frlig; - danser for eksempel ved festlige lejligheder. Almentilstanden er fortrffelig, og de angrebne knogler regenererer. Fortstter vedligeholdelsesbehandling med hajbrusk og andre naturmidler. Er selv begyndt at rdgive patienter med tilsvarende lidelser. Seneste melding fra patienten - september 1997: "Jeg har det strlende!" Kvinde i midten af 30'erne. Alenemor med sm brn. Ved sidste svangerskab pseudo-symptomer p svanger-skabsforgiftning. Har i 10 r lidt af smerter, der udgr fra nederste del af ryggen og spreder sig til underekstremiteter-ne. Diagnoser som diskus prolaps, gigt etc. er blevet foreslet. Strk, kiropraktik, "en masse blokader" og massage forvr-rede tilstanden. Scanning afslrede p indersiden af korsbe-net en svulst p 8 x 5 cm i diameter med infiltrater i bughule og korsben. Svulsttype: Smcellet lungecancer af ukendt oprindelse. Svulsten bortopereres, men kun delvis, i begyn-delsen af november 1993. Lgeudtalelse efter operation: "Lev

54

hver dag, som om det er den sidste!" Derefter 6 gange kemo-terapi. Ingen bivirkninger. Ingen strling. "De sagde, at det ville g ret hurtigt." ( - underforstet: at patienten ikke ville leve lnge). Patienten begynder at indtage hajbrusk 1 mned senere -alts i december 1993. Der blev ikke givet anden alternativ behandling udover mega C-vitamin plus Ipo Roxo samt drastisk livsstilssanering (vegetarianisme). Begyndte med 12 kapsler daglig, - efter 3 uger dog kun 6. Dramatisk forbedring p kort tid. Tidligere meget afkrftet, kunne ikke g, vejede udskrevet knap 52 kg, men nu nsten 57 kg. Blod-procent gennem hele perioden normal, fordjelse og affring hele tiden normal. Srheling hurtig og effektiv. Undersgelse nogen tid efter operation og efter tredie behandling med kemoterapi. Hospitalsudtalelse: "Kunne ikke se noget!" - men p grund af svulstens placering har det under hele forlbet vret svrt at scanne og rntgenfotografere. Derefter fulgte yderligere tre kemoterapeutiske behandlinger. Seneste un-dersgelse medio februar under narkose. Svar: "Der er ikke noget tilbage!" Lgereaktion overfor hajbruskbehandlingen moderat positiv. Patientens eneste problem idag er ischiaslig-nende symptomer, formodentlig en flge af det kirurgiske indgreb. Ved opflgning cirka et r senere: Patienten er i live og aktiv p arbejdsmarkedet. Lever i nsten alle henseender en nor-mal tilvrelse, men har haft tilbagefald, der medfrte strle-behandling. Nedtrappede hajbrusk fra 16 til 8 kapsler. Holdt derefter for nylig helt op med at tage hajbrusk. Har ikke p noget tidspunkt taget fuld dosering. Har stadig periodevis ischiaslignende smerter, formodentlig p grund af pres p nerver forrsaget af knoglesammenbrud. .

55

Kvinde i midten af 40'erne. Meget trt og drligt almenbefindende. Fik i efterret 1993 konstateret en svulst i brystet. Svulsten antoges at vre ondartet, hvilket senere efter operationen ved patologisk analyse blev bekrftet. Patienten begyndte i oktober 1993 at indtage hajbrusk og andre alter-native midler. Tog 12 hajbruskkapsler daglig, efter et par mneder gedes doseringen til 18 kapsler. Cirka en mned efter den alternative behandlings begyndelse indtrdte en vsentlig forbedring af almentilstanden. P et tidspunkt begyndte svulsten imidlertid at irritere og fles strre. Dette blev fortolket som at knuden voksede. Efter lgerd beslut-tede patienten sig derfor for kirurgisk indgreb. Ved operati-onen, der blev foretaget i marts 1994, viste svulsten sig at vre cirka 8 cm i tvrml. Den var betndt, og antagelig var betndelsen rsag til, at den p det seneste var svulmet op. Efter operationen fortstter patienten med vedligeholdelses-behandling. Almentilstanden er fortrffelig, og isr vsent-ligt forbedret sammenlignet med perioden inden diagnosen. Patienten deltager nu i fysisk meget krvende sports-aktiviteter. Kirurgen, der opererede denne patient, bekrfter, at han fandt svulsten usdvanlig. Dens overflade var glat og let at skelne. Den var ogs let at separere fra det omliggende vv, nsten som en cleavage. Ved gennemskring viste svulsten sig at vre henfalden i midten, hvor der havde dannet sig et stort hulrum med en gelagtig henflydende masse. Det tilba-gevrende svulstvv formede en 5 til 15 mm tyk kapsel omkring dette hulrum. Cellerne i kapslen viste sig ved pato-logisk analyse at vre maligne brystkrftceller (carcinoma mammae). Denne beskrivelse har mange trk til flles med tilsvarende beskrivelser fra udlandet af bortopererede haj-

56

bruskbehandlede tumorer, som for eksempel tilflde num-mer (4) i rkken af mexikanske patienter. Ved opflgning cirka et r senere: Patienten er i live, uden spor af sygdommen og i fremragende fysisk form. Dyrker krvende sport og er ivrigt meget aktiv. Tager fortsat vedli-geholdelsesdosering af hajbrusk og andre naturprparater. Seneste melding - september 1997: Under en meget stressen-de cykeltur i udlandet opdagede patienten, at en ny svulst var opstet p samme sted. P grund af lngere ophold i udlan-det forblev svulsten ubehandlet til august 1996, hvor den var blevet pstrrelse med en appelsin. Patienten valgte massiv kemoterapi.Svulsten svandt i lbet af 4 mneder til nsten ingenting. Kuren havde imidlertid vret s ubehagelig, at patienten ikke nskede at fortstte med kemoterapi, men valgte at genoptage alternativ behandling. Hajbrusk, Naes-sens 714X, Ipe Roxo, C-vitamin 20 g dgl. blev brugt; men svulsten voksede eksplosivt. Ikke desto mindre havde patien-ten det psykisk, fysisk godt, bortset fra smerter i bryster og ytryghed ved situationen. I april 1997 tvang situationen hende til at genoptage kemoterapi, dog denne gang en anden type. Svulsten, der var betndt og vskefyld, reduceredes snart til det halve, og den svinder stadig, men nu langsomt. Og patienten er stadig ved godt mod og meget aktiv - cykler, blandt andet, og spiller badminton. Har under sit behand-lingsforlb deltaget i NLP (Neurolinguistic Programming), som hun har fundet langt den mest udbytterige form for mental terapi, som hun har gjort bekendtskab med. Cirka 70-rig mandlig patient med ikke-ondartet cirka 10 r gammel hrd fedtknude i nakken. Begyndte forsgsvis

57

at tage moderate mngder hajbrusk mod papillomer i hals og svlg. Papillomerne har ikke vist sig igen og hospitalsbe-handling har ikke vret ndvendig de seneste 2 r. Fedt-knuden blev under hajbruskbehandlingen samtidig bldere, skrumpede og forsvandt til sidst, idet den antog form af en slags byld, der udtmte en gelagtig masse og derp skrum-pede ind. Srstedet behandles nu lokalt udvortes med haj-bruskpulver for at undg ar. Ved opflgning cirka et r senere: Patienten har det fortrffe-ligt og har ikke p noget tidspunkt haft tilbagefald. Vedlige-holdelsesbehandling med hajbrusk og andre nutrienter. Seneste melding - september 1997: Samme som tidligere. Fortrinlig almentilstand. Et mindre skolebarn kom til behandling efter at have slet knet. Det var voldsomt opsvulmet og ville ikke lge. Ved hospitalsundersgelse diagnosticerede man knogle-cancer (oste-osarkom). Lgerne ville amputere hele benet, da der var risiko for spredning til lungerne. Hospitalsudtalelse: "Det er benet eller barnet!" Samtidig nskede lgerne at behandle med kemoterapi. Denne behandling gjorde patien-ten meget elendig og gav blandt andet voldsomme op-kastninger. Lige siden skaden med knet var opstet, havde patienten fet zoneterapi plus Kyolic og meget store mng-der C-vitamin. Bivirkningerne af kemoterapien mildnedes af den alternative behandling, og under kemoterapien begyndte patienten ogs at tage hajbrusk, Kruterblut og andre alterna-tive midler. Man fastsatte en dato for operationen, men p den dato var blodpladetallet s lavt, at operationen mtte udsttes. Da man omsider skulle operere, viste det sig, at

58

tilstanden var forbedret s meget, at benet kunne reddes, selvom det ved det operative indgreb blev stift. Under hele sygdomsperioden noterede forldrene sig, at barnet i forhold til andre indlagte patienter klarede sig bedre, kom sig hurti-gere og undgik de infektioner, der angreb de andre patienter. Behandleren, der rdgav, udtrykker som sit hb, at den slags resultater i fremtiden kan fre til bedre samarbejde med lgerne og alternativ forebyggelse af cancer. Haj-bruskdoseringen var meget lav, ogs nr man tager patien-tens strrelse i betragtning. Imidlertid er der andre rapporter, der tyder p at osteosarkom reagerer meget positivt p haj-brusk ogs i sm mngder. Bortset fra stivheden i benet er den lille patient idag rask og rrig og fysisk meget aktiv. Ved opflgning cirka et r senere: Patienten er i live, og der har ikke vret tilbagefald til den oprindelige lidelse. Efter en periode med nedsat indtagelse af hajbrusk og andre prpara-ter samt reduceret terapi, fandt man imidlertid en tumor i lungen. Denne blev fjernet kirurgisk. Patienten kom sig hur-tigt. Det var ogs ndvendigt efter den frste operation og et pflgende uheld at foretage endnu et justerende indgreb i knet. Patienten er idag, trods stivheden i benet, frlig og aktiv, og almenbefindendet er godt. Patientens behandler nsker at pointere den meget vsentlige andel den zonetera-peutiske behandling har haft for det gode forlb. Seneste melding: Patienten blev overfrt til anden behandling og er siden afget ved dden. Midaldrende kvinde med lungekrft. Hospitalet stillede for cirka et r siden 4 mneders overlevelse i udsigt og havde ikke noget behandlingstilbud. Patienten begyndte at

59

tage hajbrusk, 6 kapsler om dagen, sammen med andre kosttilskud. Ved efterflgende hospitalsundersgelse undre-de lgen sig over, at sygdommen ikke havde udviklet sig yderligere. Patienten er i perioder trt, formodentlig i frste rkke p grund af nedsat lungekapacitet. Hoster slim op; tidligere misfarvet, nu klart eller hvidt. Lever stort set et normalt liv, gr ture, deltager i offentlige arrangementer. Mener, at krfterne er ved at vende tilbage. Udtaler: "Jeg er s stolt af, at jeg er her endnu." - Da patienten, som i mange r har get med briller, skulle have kontaktlinser, konstaterede man en s dramatisk forbedring af synet, at hverken linser eller briller lngere var ndvendige. Ved opflgning cirka et r senere: I lbet af forret forvrre-des patientens tilstand. Indtagelsen af hajbrusk og kosttilskud var da vsentligt reduceret, da hosteanfald og synkebesvr vanskeliggjorde behandlingen. Ved psketid i r begyndte patienten at ryge igen, efter helt at have opgivet rygning fra slutningen af 1994. Efter hospitalsundersgelse besluttede lgerne nu at forsge med kemoterapi og strling, men der fulgte ikke nogen bedring. I forret dde patienten ret pludse-lig uden forudgende sygeleje og uden smerter. Patienten overlevede sledes ikke kun i fire mneder, som forudsagt af lgerne p et tidspunkt, men i over to r. Kvinde midt i 40'erne. Er selv behandler. Har gennem 2 r lidt meget af fibromer i livmoderen med svre og langvarige menstruelle bldninger. Lgerne nskede at fjerne livmoderen, men gav ingen behandling. Patienten begyndte i efterret 1993 at tage hajbrusk. Dosering de frste 3 uger var 7 kapsler daglig, derefter 2 kapsler daglig. Fortst-ter denne dosering som vedligeholdelsesbehandling. Siden

60

behandlingens begyndelse har menstruationen gradvis nor-maliseret sig, og der er nu ikke lngere nogen problemer. Ved opflgning cirka et r senere: Patienten har det godt og lidelsen har p intet tidspunkt ytret sig igen. Patienten, en ldre kvinde, lider af lupus erythemato-sus disseminatus - vanligvis forkortet til LED - og fr derfor kortisonbehandling. Lidelsen ydtrer sig ved udslet p hnder og i ansigtet samt smerter, stivhed og demer i overekstremi-teter, nakke og hals. Patienten har sgt alternativ behandling hos zoneterapeut og tager vitaminer og mineraler. Under en pause i behandlingen blusser lidelsen op, og patienten beslut-ter herefter i samrd med behandler at forsge hajbrusk. Sidelbende med zoneterapi, vitaminer og mineraler pbe-gyndes i juli 1993 en daglig dosering af hajbrusk p 3 x 4 kapsler. Efter 2 mneder reduceres doseringen til 3 x 3 kaps-ler. I lbet af de frste 2 mneder forsvandt stivhed og smer-ter i fingre og arme nsten helt og efter ialt 5 mneders be-handling var der kun sm udslet i ansigtet tilbage. Ved opflgning cirka et r senere: Denne patient har det fortsat godt med gradvis forbedret almenbefindende. Har formodentlig af konomiske grunde holdt en lngere pause med hajbrusken, men vil nu i sommeren 1995 begynde igen at tage hajbrusk regelmssigt. En knap 50'rig kvindelig patient fik i begyndelsen af 1993 anfald af diarr og en vsentlig forvrring af almentil-standen. I forret konstaterede den lokale lge en blodsnk-ning p cirka 60 og sendte patienten til hospitalsundersgelse, hvor man konstaterede en vidt fremskreden ovariecancer.

61

Lgerne nskede at operere den flgende dag. Ved operatio-nen konstaterede man en svulst p mindst 10 x 15 cm hvoraf kun en del kunne fjernes. Svulsten havde indfiltreret blre og tarm. Lnge efter operationen optrdte vskeansamlinger i underlivet. Lgerne udtalte sig ikke om patientens overle-velsesmuligheder, men det fremgik klart for familiemedlem-mer, at prognosen regnedes for meget drlig. Knap en mned efter operationen overfres patienten til Rig-shospitalet, hvor man pbegynder 6 behandlinger med kemo-terapi, der senere yderligere suppleres med 4 behandlinger. Patienten lider under de sdvanlige bivirkninger ved denne behandling. Efter 3. behandling konstaterer man, at svulst-massen ikke er vokset, ejheller skrumpet. Efter 4. behandling kontaktes familien af en bekendt, der beretter om et tilflde,