Jaanuar / Februar 2005nuar / Februar 2005...hånd på sin berømte bog The Compleat Angler (1653) i Shakespears England kan et eksemplar af Holst’s bog fra 1649 – erhverves i senere

Nr. 1135 • 117. ÅrgangJanuar / Februar 2005Januar / Februar 2005

LF_Januar_februar_05 1 24/01/05, 20:27:09

16441

Medlemsblad for Lystfi skeriforeningen. Det 119. fi skeår.

Nr. 1135 • Januar / Februar 2005 • 117. Årgang

IndholdTørre Tal og Gode Ideer ................................ 16441Tid til lænestolsfi skeri .................................... 16442Foreningsmeddelelser .................................... 16446Indbydelse ..................................................... 16447Nyt fra Lyngbystationen ................................ 16447

Til minde om Jørgen Mathisen ..................... 16448Køb fi sketegn på nettet .................................. 16450Fangstrapporter ............................................. 16450Vinterbådene ................................................. 16451En lille beretning om en stor aborre .............. 16453

Tørre Tal og Gode IdeerVi skriver nu det 119. fi skeår for lystfi skeriforeningen – eller som nogle måske ville skrive, år 2005. Det er ved den tid at vi skal til at se på årsregnskab, beretninger, udarbejde budget og afholde generalforsamling. Alle disse nødvendigheder der ikke i sig selv har meget med bedrivelsen af lystfi skeri at gøre – og dog. De er dels resultatet af de midler og det sammenhold, vi i fællesskab investerer i vor fritidsbeskæftigelse, dels danner de rammen for hvad gerne vil udbedre eller anskaffe af nyt ; alt til bedste for foreningens medlemmer.Vi har i 2004 opfyldt de fl este af de mål vi satte os. Vore stationer holder en fi n standard og byder gamle som nye Brave velkommen. Vi har fået lavet en prototype for vore efterhånden udlevede små træjoller; forbedret denne og kan lade udskiftningen ske i den planlagte takt, som vor økonomi og tilskud fra Friluftsrådet indtil videre har sikret for progammets gennemførelse.For det 119. fi skeår ønsker vi primært den gode gænge fortsat. Betyder det at vor forening står i stampe og ikke levner plads til nye ideer? Svart er et klart og tydeligt NEJ ! Ganske vist har Lystfi skeriforeningen gennem 119 år afprøvet mange ideer; lige fra udsætninger af ørreder i Furesø, til i nyere tid at etablere ”elektrisk bådprotokol”, PBS betaling af kontingent og en fl ot

og opdateret hjemmeside. Nogle ideer og tiltag bliver spist.... andre består. Sådan er det nu engang med afprøvning af ideer. Plads til nye skal der til stadighed være. ”Den gode gænge” betyder nemlig i Lystfi skeri-foreningen en kontinuerlig vedligeholdelse og forbedring af en allerede meget høj standard af faciliteter. Nye ideer og impulser er en naturlig del af forbedringerne og indgår altid seriøst i Lystfi skeriforeningens overvejelser. Herudover inde-holder ønskesedlen fra tid til anden ønsket om et konkret nyt fi skevand, en fi skehytte eller en større udskiftning på en bestående station. Vi skal altid vide at slå til når muligheden og behovet er tilstede.Lad mig her sammenfatte at ”den gode gænge” ikke er så værst, når den rummer plads og pligt til et åbent sind og nytænkning. Samtidigt vil jeg rette en tak til alle Brave for at værne om ”den gode gænge” i Lystfi skeriforeningen og bidrage med gode ideer at bygge på. Velkommen på vore søer til det 119. fi skeår.

Med brav hilsen,Formanden.


Tid til lænestolsfi skeriKlimaet, Voldborg og de andre nordiske vejrguder er ikke nær altid indstillet på, at vejr og vind på vore breddegrader skal være af en sådan beskaffenhed – at vi lystfi skere bare lige kan tage på fi sketur efter forgodtbefi ndende. Dette sammen med fredningstider giver mange uger, ja fl ere måneder, hvor vi vandrer hvileløst rundt og venter på fi sketidens komme. Nogle kaster sig over at bygge fi skestænger, binde fl uer, vedligeholde grej og 117 andre ting til faget hørende. En voksende skare begiver sig dog til den suverænt bedste fritidssyssel for indelukkede lystfi skere, nemlig lænestolsfi skeri – kender du det?

Se det er en disciplin, der bedst nydes i de måneder, hvor regn og slud slår mod vinduerne, og holder forstandige lystfi skere inden døre. Har frosten sat ind – og søerne har fået ’låg’ skal jeg i hvert fald ikke ud og fumle rundt på isen, som en anden Disney-bambi med risiko for brækkede lemmer. Næh, så er lænestolsfi skeriet langt mere sikkert. Det kan drives på utallige måder, også meget personlige - opelsket gennem fl ere generationer. En højst anbefalelsesværdig måde for begyndere er følgende:

Trefi ngersjusDu udser dig husets suverænt bedste stol eller sofa, når freden er faldet over hjemmet. Konen og børnene er sendt i byen, i seng eller lignende, hunden er luftet og fjernsynet slukket. Du ifører dig nu en af din ynglingsforfatteres bedste bøger – om lystfi skeri forstås, et skoldhedt krus kaffe, måske en lille èn – f.eks. en tolvårs trefi ngers sjus, en ældre cognac eller et glas portvin af de bedre. Hvis du ikke er helt grøn i disciplinen, kan dit favorithjul med tilhørende stang haves inden for rækkevidde (kun bunddelen af hensyn til lamper, vaser og andet inventar).

Sving nu benene op og sæt dig mageligt tilrette, måske med en pude eller to. Har du hjemligt ildsted, bør der være tændt op, og hører du til den jagede del af befolkningen der har hang til røgtobak, så få ild på piben eller cigaren. Læn dig så tilbage og slå op i bogen, og begiv dig ind i lænestolsfi skeriet verden. Tag nu med Svend Saabye til Valdemars Å, med Svend Methling på en sjællandsk sø – eller med Johani Aho eller Hans Lidman til Nordskandinaviens strømme. Måske med Negley Farson til en fjern verdensdel – eller hvor du nu har lyst til at tage hen i dag. Det kræver ingen

færge- eller fl yreservation, pas eller valutaveksling og anden galskab, der gør fæle indhug i familiens pensionsopsparing. Nej, bare lidt frodig fantasi er en forudsætning.

Lærkens trillerDu er nu taget på fi skeri i litteraturen, og inden længe hører du ikke længere regnen på ruden og blæstens rusk i tagskægget. Du er nu ved den jyske å, på myren deroppe i nord eller i båden på søen, og kan efter en tid både se og dufte hvor fantasien og bogen har bragt dig hen. En svag duft af den jyske muld, lærkens triller, brisen i de svenske grantræer deroppe – de hyggelige kluk fra bådens bord. På forunderlig måde trænger naturen og sceneriet ind i din stue. Lad du roligt fantasien løbe, fat måske stangen og kast til ørreden deroppe i svinget, laksen ved den store sten – eller gammelgedden dernede i dybet. Netop det kast som du har så svært ved i virkeligheden, bliver perfekt og fl uen eller blinket rammer præcist hvor du havde planlagt det. I dagens anledning er det naturligvis din drømmefi sk der kroges og fi ghtes, og til sidst landes som du har drømt om. Mærk fi skens ryk og hør lige knarrens lifl ige melodi – næsten som var du der selv.

Ganske ufarligtMan kan også lade sig forføre helt i forfatterens vold, iføre sig den skrevne handling og blot være i hans sted. Men ikke sjældent bliver man ført bort ad fantasiens vildveje, og tankerne går på helt egne eventyr langt uden for bogens sider. Uanset hvad er det ganske ufarligt, du falder hverken i åen eller udenbords – og fi skeretten koster ikke noget. Og du behøver hverken den tykke trøje eller redningsvesten, som henholdsvis fruen og loven ellers påbyder.

Se det er lænestolsfi skeri når det er bedst, og det kan bedrives af alle, uanset køn, alder og politisk observans. Der skal ikke købes fi skekort, nye fi skestænger og smarte hjul i fl eretusindkronersklassen, faconsyede neoprenwaders eller modefarvede fi skeveste med 40 lommer. Bare du har lidt af barndommens frodige fantasi i behold, så er du godt på vej.

Lænestolsfi skeri burde kunne ordineres af læger, psykologer og andre hjernevridere. De ville komme en god del længere med denne ugiftige om end vanedannende medicin, i stedet for alskens giftig psykofarmaca, der langsomt men sikkert nedbryder

16442


16443

folks i forvejen hårdt prøvede korpus. Eneste kendte bivirkning ved lænestolsfi skeriet – er en stadig stigende og dragende trang til at begive sig mod kyst, å eller sø med stage i hånd.

Brændstoffet til disciplinen er naturligvis en god bog. Den kan lånes gennem det fi ne danske biblioteksvæsen eller af en fi skekammerat. Men nydelsen bliver altså både nemmere, og en ganske anden, hvis bøgerne kommer fra egen hylde og ejerskabet er dit. Så en række egne lødige fi skebøger, der kan nedtages når lyst og behov melder sig er absolut at foretrække. Det har mange lystfi skere indset, og er begyndt at anskaffe nogle håndfulde gode læseværdige bøger til hylden i fi skeværelset. Risikoen for med tiden at nogle langsomt bliver angrebet af bibliofi lien, kan på sigt danne grundlag for at de pågældende udvikler sig til rigtige bogsamlere.

Rigelige mængderDe bibliofi le med lystfi skeri som speciale har udviklet sig voldsomt den sidste snes år, hvilket udbud og efterspørgsel klart viser. Men det er heldigvis sådan, at nogle af de mest læseværdige bøger fi ndes i rigelige mængder, og med lidt lystfi skertålmod kan de fi ndes uden problemer. Langt de fl este skønlitterære lystfi skerbøger, som er de mest egnede til lænestolsfi skeriet – kan skaffes gennem landets mange antikvariater. Og det er til priser, der ofte ligger under

prisen for en af de mange nye bøger, som forlagene ukritisk spytter ud i disse år. Tag f.eks. dansk lystfi skeris nestor Svend Saabyes vidunderlige Lystfi skerliv som i 1. udgave er rendt slemt i pris, men som fås i senere udgaver til en brøkdel af prisen. Læseværdien er helt den samme, og lænestolsfi skerens fantasi er ligeglad med oplag, udgave og indbinding.

Næsten 500 år sidenDe svært angrebne bibliofi le vil dog meget gerne have 1. udgaver og de rigtigt svære og sjældne udgaver. Og der er da også nok at tage fat på, hvis man vil udvikle sig i denne hobby. Vi regner nemlig den danske litteratur på området for at starte i 1533, hvor en nu desværre bortkommet lille oversat bog udgivet af Hans Viingaard i København, omtaler 27 måder at fange fugle og fi sk på. Mange af Viingaards andre bøger er dog bevarede, da han blev hentet til Viborg fra Tyskland for at trykke polemiske skrifter i reformationens tjeneste, og siden slog sig ned som bogtrykker i København.

Der imod kender vi en håndfuld eksemplarer af Jørgen Jørgensen Holst bog fra 1649 En Liden Artic oc Konstrig Fiskebog – som er èn af en halv snes praktiske bøger (kogebog, husholdningsbog m.v.) som udkom samlet som Oeconomia Nova i årene omkring Chr. d. 4’s død (og i øvrigt 4 år før The Compleat Angler af Izaak Walton). Bogens herlige undertitel giver lyst til nærmere bekendtskab; Om adskillige Fiskefang / Hvorledis Mand med Største Lyst / Fordel / Konst oc Behendighed kann Fange alle Slags Fiske!

Mangen en fornøjelig timeNæste skud på stammen er godt 150 år senere, nemlig fra 1801, hvor Johan Werfel oversætter en tysk bog til dansk. Det er fi skemester ved Frankfurt a.d. Oder, Johan Benjamin Meissners Fiskebog – som har mindst en ligeså hyggelig undertitel; eller Anviisninger til at fi ske til huusbrug og for sin Fornöjelse med Garn, Kroge, Ruser eller Henderne – og så slutter den med det herlige; ved hvis anvendelse man ikke alene kan fange Fisk i mængde, men ogsaa forskaffe sig mangen en fornøielig time! Lyder det ikke som rendyrket lystfi skeri skrevet for mere end 200 år siden?

Både bogen fra 1649 og 1801 er yderst sjældne, men vil du mærke historiens sus, og holde begge disse klenodier i hånden, så er der håb. De ligger nemlig begge i LF’s unike bibliotek, og kan mod aftale


16444

forsigtigt beses. Skulle du selv have lyst til at studere 1600-tals dansk fra de år hvor Izaak Walton lagde sidste hånd på sin berømte bog The Compleat Angler (1653) i Shakespears England kan et eksemplar af Holst’s bog fra 1649 – erhverves i senere facimileoptryk. Et fra 1963 og et senere fra 1980, som med lidt held kan erhverves antikvarisk for meget rimelige penge.

LF’s første æresmedlemI sidste halvdel af 1800-årene sker der lidt mere med fi skelitteraturen, her kommer en meget aktiv LF’er, vestre- og skolemand Arthur Feddersen på banen med Færskvandsfi skeriet i 1873 (ny udgave i 1894) Langt fra alt er forfattet af Feddersen selv, da man næsten ordret kan fi nde kapitler kopieret fra samtidige engelske bøger. Men ingen tvivl om at Feddersen er en kompetent og vidende lystfi sker, han har blot som mange før ham brugt foreliggende godt materiale. Han skrev en del i dette Tidende, og bl.a. oversatte han uddrag af Izaak Waltons bog i anledning af dennes 300 årsdag i 1893, og fødte måske derved noget af tanken om den senere komplette oversættelse som LF forestod 50 år senere?

Victor Hansen var højtstående dansk fl ådeoffi cer, overlods, redaktør og interesseret i biller, som han skrev bøger om. Han oversætter i 1893 svenske Victor Balcks samling af bøger – Illustrerede Idrætsbøger I-II, 2 store bind, hvor af det ene indeholder bogen Lystfi skeri – der som de andre også blev solgt som separate bøger. Fiskeriet var originalt forfattet af den svenske biolog Rudolf Lundberg, der som mange fl ittigt havde lånt fra andre.

Karen Blixens farVilhelm Dinesen (Karen Blixens far) udgav sine uforlignelige bøger Jagtbreve 1889 og Nye Jagtbreve i 1892 under det det navn han fi k af de amerikanske indianere, hvem iblandt han levede som pelsjæger i nogle år – Boganis. Mange af disse skønne noveller omhandler lystfi skeri, som Dinesen tilstod var det næstbedste i livet efter jagten. Hans eget jagt- og fi skeliv blev dog forkortet, da han ved egen hånd sluttede det i sin bylejlighed i København.

I 1926 indkalder Æ Sko’mar – legenden fra Skjernå, skomagermester Hans Bache – til stiftende møde af den forening der senere skal udvikle sig til Danmark Sportsfi sker Forbund. Foreningens første formand blev Oberstløjtnant Carl Theodor Wegener, der ud over at være maler og billedhugger, en tid tjente som Christian d. X’s adjudant. Han var ivrig lystfi sker og en af pionererne i dansk fl uefi skeri. Han laksefi skede nemlig i både Danmark, Norge og på Island før århundredskiftet. Samme år som han indtog formandsposten, udgav han bogen Håndbog i Sportsfi skeri, som vel nok er den første rent dansk forfattede bog om vores hobby. Den er absolut læseværdig, og i dag 80 år senere kan man fi nt fi nde et par nyttige tips.

Wegeners bog bliver starten på en lang række aktive danske lystfi skeres udgivelser, og blandt andet LF’eren Ludvig Svendsen, indehaver at den stilfulde forretning – Jagt & Fiskerimagasinet – udsender gennem den følgende snes år en række instruktive bøger, der samtidig smart sørger for at omtale det nyeste grej

Holst 1649 Meissner 1801 V. Hansen 1894 Wegener 1926


16445

på markedet, som man meget dynamisk netop kunne købe i hans forretning i Studiestrædet.

Paul A. Wellendorf – ligeledes erhvervsaktiv i branchen - skrev nogle gode bøger i de følgende år, som lærte mangen en knægt om den herlige hobby. Wellendorf – eller PAW, som han ofte underskrev sine artikler, blev desværre ikke helt værdsat i sin samtid. Men årenes løb har vist, at ikke mindst hans Lystfi skerens Håndbog (1967) stadig er noget af det bedste instruktive der nogensinde er lavet om dansk lystfi skeri. Desværre oplevede PAW ikke oprejsningen, da en færdselsulykke brutalt tog ham af dage i 1969.

Den fuldkomne fi skerVi kan ikke snakke om bøger i LF uden at komme ind på Lystfi skeriforenings fl otte satsning i de mørke besættelsesår, nemlig oversættelsen og udgivelsen af Izaak Waltons The Compleat Angler. Den udkom på Waltons 350 års fødselsdag den 9. august 1943. Bogen er kommet i talrige oplag siden, og skulle du få lyst

til at stifte bekendtskab med den såkaldte lystfi skernes bibel, er den til at fi nde i landets antikvariater for meget rimelige penge. Det er ikke en fi skebog i almindelig forstand, men giv den en chance – og fanges du ikke første gang du forsøger, så læg den væk og prøv om nogle år igen.

Noget af det bedre i den mere fortællende genre ser vi fra kongelig skuespiller, teaterinstruktør og LF’er – Svend Methlings hånd i efterkrigsårene, hvor ikke mindst hans Der er en Verden udenfor Verona – en samling noveller - er herlig læsning. Også Svend Saabye skriver fl ittigt i fagbladene – artikler som senere danner grundstammen i en af hans bøger. Men i en klasse for sig hører Lystfi skerliv fra 1957 hvor Saabye sublimt kombinerer sine ypperlige tegninger med både sit instruktive talent og sin blændende fortællekunst. Det kan vist ikke gøres bedre, og bogen har da også ved fl ere senere udgaver cementeret sin position i dansk lystfi skerlitteratur.

Vi regner med at den danske lystfi skerlitteratur tæller noget nær 200 titler fra de første 350 år – og fra 1980 og til i dag mindst lige så mange. Klassikerne ligger ikke overraskende i den første gruppe. Der er nemlig bedrøveligt langt mellem gode nyudgivelser i dag. Mange af dem må betragtes som ”gammel vin på nye fl asker” altså ikke noget, der ikke er skrevet før. Bevares, der er da heldigvis undtagelser, men bøger egnet for lænestolsfi skeri skal ofte fi ndes i de meget produktive år 1940 – 50 eller 60’erne. En positiv undtagelse er dette tidendes mangeårige redaktør Mogens Espersen, der dejligt bestrider at formidle en stemning og en god historie, og fl ere af hans hyggelige bøger er fortrinlige netop til lænestolsfi skeri.

Findyrk dit udvalgHeldigvis er de fl este af disse gode læseværdige bøger ikke hverken dyre eller sjældne, da de er kommet i enten store- eller fl ere oplag. Kig efter forfattere som Saabye, Fleuron, Boganis, Lidman, Farson, Fenger, Aho, Høft, Kaarsberg, Espersen – der alle har skrevet bøger der er velegnede til at bringe dig ind i lænestolsfi skeriets forunderlige verden.

Når du har fundet din helt personlige smag, kan du fi ndyrke dit udvalg i reolen, så det passer præcist til dig. Så du må hen på biblioteket eller i antikvariatet for at fi nde perlerne til de hellige stunder som


16446

lænestolsfi skeriet kan give, når vi nu ikke kan komme på rigtig fi sketur. Vi er dog mange, der som optakt til en dags fi skeri også lige snupper et par kapitler eller noveller, som opladning til en fi skedag - på sengekanten eller i lænestolen – sådan bare lige for at få tanket sind og sjæl op med lyst og optimisme, hvis du vèd hvad jeg mener?

Glem ikke at vores gamle forening råder over et unikt bibliotek, som folk med visioner startede for 100 år siden. Der ligger uerstattelige klenodier, som du mod aftale kan få lov at bese og nyde, men der fi ndes faktisk også i hundredvis af bøger, som kan lånes af foreningens medlemmer. Forbavsende få bruger det, og det er egentlig synd, da initiativtagerne, senere donatorer og de personer der møjsommeligt har bestyret og vogtet det i fl ere menneskealdre – jo har gjort det netop for at medlemmerne kunne få glæden ved bøgerne. Måske kan du her fi nde de bøger, som netop vil fører dig ind i lænestolsfi skernes rækker – hvor jeg glæder mig til at byde dig velkommen!

Heinz Gerhard.

PS:LF udgav et sæt jubilæumsbøger i 1986; en fangstjournal med Svend Saabyes uforlignelige tegninger fra LF’s mange stationer, og desuden en dejlig fortællende bog Et liv med fi skestangen, hvor mangeårige LF-redaktør Bent Lind Jacobsen øser af spændende oplevelser fra et langt lystfi skerliv. Sidstnævnte bog er også illustreret af Svend Saabye. Begge kan i øvrigt stadig billigt erhverves fra LF’s sekretariat.

Illustration fra:Den fuldkomne fi sker.

Nye medlemmer28 Henrik Bahrenscheer Hammersholt Byvej 39 3400 Hillerød 48 14 28 60219,9 Henrik Marvin Knudsen Vidars Plads 31 3650 Ølstykke 27 26 71 55

Adresseændringer m.v.129,55 Svend Hoff Hansen Vestergade 34 Skulderlev 4050 Skibby 44 95 95 43237 Niels Larsen Lyacvej 8, st.tv 2800 Lyngby 44 44 06 80237,47 Henrik Telling Larsen Græsvang 7 2740 Skovlunde 44 53 41 18 337 Peter Rancke-Madsen Slangerupvej 50 3540 Lynge 22 60 51 46343,05 Martin Krøyer Rasmussen Ryparken 208, 1 th 2100 København Ø 26 25 49 46 415,7 Jørgen Wolner Skolebakken 10 Aasdale 3740 Svaneke 45 57 27 23

Udmeldte291,5 Peer Lindy Nielsen Emilsgave 104 4130 Viby Sjælland293,1 Sune Nielsen H. C. Lundbyesgade 24 2100 København Ø323 Kirsten Pedersen Baunevolden 7 2760 Måløv 394,05 Kim Thurmann Kumlehøjvej 2 Rutsker 3790 Hasle

Døde266,3 Jørgen A.G. Matthissen Lindevangs Allé 1, 3.th. 2000 Frederiksberg C 282,95 Anker Nielsen Jershøj 20 2770 Kastrup402,5 Tage Vartenberg Maglekildevej 8, 2.tv. 1853 Frederiksberg C

Foreningsmeddelelser


16447

Alle ørreder taget i Esrum å og sø kan deltage i konkurrencen for 2005, der løber fra 16. januar til og med 15. november 2005, med det sigte at få nogle tilbagemeldinger om alle de fi sk som Esrum Ålaug gennem årene har udsat i åen og søen.

Derfor indbydes Du/I til at deltage i Esrum å - & Søørred Cup 2005Konkurrencereglerne:• Kun sportslig (på fi skestang) fangede ørreder fra Esrum Sø og Å kan deltage i konkurrencen, de må godt genudsættes.• Kun bæk- sø- regnbue og havørreder over 40 cm taget i perioden 16. januar 2005 til 15. november 2005 i Esrum sø og å kan deltage.• Der skal indsendes en detaljeret fangstberetning med vægt, længdemål og fangstted/-metode, underskrevet af et vidne og medsendes et billede, der viser fi sk og fanger.• Samt billeder af fi sk m/målebånd og en genstand der viser relativ størrelse (f.eks. alm. æske tændstikker).• Tilmeldinger skal være Fiskeringens strømvandschef i hænde senest den 17. november 2005, på adressen: Benny Østergård, Muskathaven 26, 3.th, 2730 Herlev, eller per mail på benny@fi skeringen.dk.

• Ved mistanke om snyd kan tilmeldinger afvises uden videre begrundelse.• Konkurrencen er åben, så også ikke-Fiskerings medlemmer kan deltage.

Præmierne vil blive fordelt med:1.: 500 kr. kontant for største ørred fra henholdsvis søen og åen, sponseret af Esrum Ålaug.2.: Lodtrækning blandt alle deltagende fi sk (undtagen førstepladsernes) om 500 kr. kontant, sponseret af Esrum Ålaug. Endelig bliver der trukket lod om 3 Fiskerings T-shirts, sponsoreret af Fiskeringen.

Præmieuddelingen sker på Store Strygedag på Esrum Møllegård på 2. sidste søndag i november 2005 – dagen, hvor de nye ørredgenerationer til søen og åerne i Nordsjælland grundlægges.

Med venlig hilsen.

Kim Holm BoesenFiskeringens Formand & RedaktørJernbanegade 4A, 3 rv.1608 København V.Tlf:: 3871 9119 / 4093 9966

Indbydelse

Der er både dårligt og godt nyt.Gennem de senere år har der ca. en gang om året været indbrud på vores station ved Lyngby Sø.Største udbytte var for et par år siden grej og motor for ca. kr. 13 000.Gennemsnittet er blevet opretholdt ved, at der i december 2004 igen blev begået indbrud og hærværk på vores station ved Lyngby Sø.På yderdørerne var der intet at se, men alle skabe der var låste, var brækket op, tilsyneladende uden at gerningsmanden har fået noget udbytte. En af

bådene blev herefter fundet i den anden ende af søen. Desværre må vi hermed konstatere at gerningsmanden må have haft nøgle, ellers ville han ikke kunne komme ind. Det er en ikke speciel rar situation for os alle.Og så til det gode. Der er her sidst på sæsonen fanget sandart på 4 kg, og der går yderst vedholdende rygter om en gedde på 10,5 kg, der desværre ikke er blevet noteret i rapportbogen.

Inspektør Schultz.

Nyt fra Lyngbystationen


16448

Til minde om medlem nr. 266,3 Jørgen MatthissenDet var med stor sorg, at vi modtog meddelelse om, at vort mangeårige medlem Jørgen Matthissen (Mathis)var afgået ved døden den 24. november 2004. Jørgen har været medlem i LF siden 1976, men navnlig i de senere år lærte vi Mathis at kende blandt Lystfi skeriforeningens Seniorer som en hyggespreder og en fl ittig deltager i alle vore arrangementer. Han var en habil lystfi sker med særdeles godt kendskab til, hvor der skulle fi skes i vore søer.

Vi vil huske Mathis for mange ting som f. eks.:

Som hyggespreder og hans altid gode humør og humor.

Han var altid gavmild. Kom tit med kager og eller ”en lille en” til vore møder.På et tidspunkt havde han altid en fl aske rødvin på lager i overkøjen i Holte.

Hans specielle kikkert, som i virkeligheden var en lommelærke.

Det var også Mathis der indførte en lidt længere pause mellem ” Er snapsen skænket. Så lad os drikke den” til man siger ”Alle brave” Der skulle være tid til at nyde snapsen!

Vi husker også alle, da Mathis købte overinspektørens skæg ved grejauktionen.

Mathis ”belærte” også alle nye medlemmer i Seniorklubben om kutyme for optagelse, hvilket var en fl aske snaps eller lignende. Mathis gjorde det på en måde, som kun Mathis kunne gøre, og det blev altid godt modtaget.

Mathis var også en god kunstmaler. Jeg er personlig så heldig at have fået et af hans malerier fra Søndersø.

Frem for alt vil vi huske Mathis som en god kammerat. Vi vil komme til at savne ham i vor midte. Æret være hans minde.

Jens Thusholt.


16450

Køb Fisketegn på nettetNu kan lystfi skere og fritidsfi skere købe eller forny deres fi sketegn på Internettet på www.Þ sketegn.dk Det er nemt og hurtigt, og kan gøres på alle tider af døgnet. Uanset om man er lystfi sker, der fi sker med stang, eller fritidsfi sker, der fi sker med garn og ruser, skal man have et fi sketegn. Fisketegn kan selvfølgelig stadigvæk købes på posthuse, turistkontorer og visse campingpladser. For lystfi skere koster det 125 kroner om året, 90 kroner for en uge og 30 kroner for en dag. Et fritidsfi skertegn for de, der fi sker med garn eller ruser, koster 250 kroner for et år, og gælder også som lystfi skertegn.

Ved køb på www.Þ sketegn.dk skal der ikke betales ekstra til porto eller andre gebyrer. Danske lyst- og fritidsfi skere betaler hvert år ca. 30 millioner kroner for at fi ske i Danmark. De penge vender tilbage til naturen i form af udsætninger af fi sk og projekter, der forbedrer betingelserne for fi skene. Læs også mere på www.Þ sketegn.dk

Kontaktperson:Overfi skerikontrollør Stig Prüssing, Fiskeridirektoratet, 33 96 30 00, [email protected].

Fangstrapporter


16451

VinterbådeneVinterbådene december 2004 til april 2005 December Januar Februar Marts April Arresø 1 båd 1 båd 1 båd 1 båd 1 båd Motor forbudt (også el ) Bagsværd Sø 2 både 2 både 2 både 2 både 2 både Motor forbudt (også el) Esrum Sø LF 46+47 LF 46+47 LF 46+47 LF 46+47 Lukket Motor er tilladt.LF 46 er uden foreningsmotoren. Frederiksdal LF 16+17 LF 16+17 LF 16+17 LF 16+17 LF 16+17 Motor er tilladt. LF 16 er fribåd. Holte LF 2+9 LF 2+9 LF 2+9 LF 2+9 LF 2+9 Motor er tilladt.LF 9 er fribåd. Lyngby Sø 5 både 5 både 5 både 5 både Lukket Motor er tilladt. LF 33 er fribåd. Præstø Fjord 1 båd 1 båd 1båd 1 båd 1 båd Motor er tilladt Søndersø 7 både 7 både LF 14+57 LF 14+57 Lukket Benzinmotor forbudt. Elmotor tilladt.LF 14 er fribåd De resterende stationer er lukket for resten af vinteren og åbner først 1. maj (Gentofte dog 15 april).


16453

En lille beretning om en stor aborreJeg har fi sket nogle gange på Esrum sø i efteråret,og som tidligere omtalt fanget nogle store aborrer. Jeg startede dog på Furesøen med en personlig rekordaborrer på 1650 g, og jeg har siden fået yderligere 2 forbedringer fra Esrum (1680 g og 1720 g). Søndag den 14. november var jeg på Esrum sø igen. Vejret var fi nt, dog med noget irriterende nordlig vind. Jeg skal ikke komme og fortælle, at der var gang i den. Der skete faktisk ikke ret meget. Jeg fi k kun én aborre på hele dagen, men hvilken en. Jeg fi k hug på en mindre skalle af en stærk fi sk, der tog adskillige udløb. Jeg blev i tvivl om det skulle være en gedde på grund af styrken, men udløbene og de hurtige ryk tydede stadig væk på en aborre. Det tog en rum tid før, at jeg så den dybt nede i Esrums klare vand, men så blev jeg også overbevist. Den mørkegrønne farve og plumbe kropsform var ikke til at tage fejl af. Til sidst lå den ca. en meter fra bådsiden og plaskede rundt, kun med en lille trekrog i munden. Jeg fi k dog hurtigt nettet den, og jeg blev forundret over dens tyngde. Hvilken fi sk. Jeg var sikker på, at jeg for fjerde gang i år havde forbedret min personlige rekord, og ganske rigtigt. Den vejede hele 2,060 kg, og jeg skulle nok have set mig selv i hovedet, da vægten passerede 2-tallet. Den var 53 cm lang og 37 cm rundt om livet. Den opfyldte alt, hvad jeg turde drømme om fra Esrum sø, og jeg kan ikke huske nogen sinde, at have hørt om en større aborre herfra, men det kan måske hurtigt komme. Jeg tilkaldte straks Per Ekstrøm, der kom farende og tog en stak billeder. Fisken blev kontrolvejet 5 timer senere

nede i Sørup af Torben fra Pike 85, og den vejede stadig det samme.

Jeg har den hel hjemme i fryseren.

Per B.


Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf. 45 86 50 83, bedst hverdage kl. 18-20

Næstformand & Sekretær: Gert Bendix Christensen Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf. 44 98 50 09

Overinspektør: Pál Tersztyánszky Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf. 45 88 81 26

Kasserer: Henrik Pedersen Byleddet 18, 2820 Gentofte Telf. 39 68 05 62 E-mail: [email protected]

Redaktør: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17, 3200 Helsinge Telf. 48 76 33 30 E-mail: [email protected]

Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Suserupvej 19, Vester Broby, 4180 Sorø Hverdage 9-13. Telf. 57 60 83 60 Helligdage 9-11, Lørdag & Søndag lukket

Indmeldelse: Sekretariatet (se 1. spalte) Telf. 57 60 83 60

Hjemmeside og web-booking: www.lystfi skeriforeningen.dk Åben døgnet rundt

Bogholderiet Lystfi skeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefi sk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf. 48 39 13 83 E-mail: medaljefi sk@lystfi skeriforeningen.dk

Bibliotek: Midlertidigt lukket.

Ungdomsudvalg: Per Ekstrøm, Telf. 43 99 96 60

Bådudvalg: Niels Boes, Telf. 39 76 00 01

Miljøudvalg: Kaj Nielsen, Telf. 48 76 33 30

Trykkeri: Silkeborg Bogtryk. Stagehøjvej 27, Postbox 52, 8600 Silkeborg Telf. 86 82 16 55, Telefax 86 82 11 28

Returadresse: Lystfi skeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød

Stiftet i 1886

Lystfi skeri-Tidende udgives af Lystfi skeriforeningen. Redaktion: BestyrelsenISSN 0904-5414


Documents

Jaanuar / Februar 2005nuar / Februar 2005...hånd på sin berømte bog The Compleat Angler (1653) i Shakespears England kan et eksemplar af Holst’s bog fra 1649 – erhverves i senere