05-11-2013

1

Kommunikation

VideosupervisionV. Britt Riber

�Repetition fra sidst

�Anerkendende pædagogik

�Kommunikation med særlige patienter

� Interaktion med ængstelige patienter

� Intro til videosupervision

�Tro på patientens gode hensigter

�Spejling

• Verbal

• Non-verbal

• Krydsmodal

• Buet

�Generalisering – Validering

�Kontraktforhandling

�Udvide værktøjskassen fra sidst• Forskelligt hvad der virker

• Forskelligt hvad der falder jer mest naturligt

�Flere teoretiske tilgange• Humanismen

• Narrativ tilgang

�Anerkendelse er at Se, Høre og Forstå

�Hjælpe patienten til at:

• Fokusere på det der virker

• Synliggøre ressourcer

• Tage det bedste fra fortiden med ind i fremtiden

• Tage ansvar

• Tro på egne evner

�Bag et hvert problem ligger en frustreret

drøm – Peter Lang

�Det vi giver opmærksomhed vokser

�Fremtiden påvirkes af forestillinger og

forventninger til den

�Bevægelse kræver forståelse

05-11-2013

2

�Udforsk nysgerrigt hvad der fungerer

godt og få en forståelse deraf

• Spørg ind og tjek af

�Stil uddybende og præciserende

spørgsmål til de situationer der virker

• Gør det konkret

�Fokuser på ressourcerne

• Udforsk de små fremskridt

�Fokuser på processen

• Patientens indsats

� Problemorienteret

• Identificering af

problemet

• Analyse af årsager

• Udforske

løsningsmodeller

• Udarbejde

handlingsplan

� Anerkendende

• I talesæt det bedste af hvad

”der er”

• Skabe billeder af en ønsket

fremtid (drømmen)

• Skabe et fælles billede af

den ønskede og mulige

fremtid

• De første skridt til at

virkeliggøre den ønskede

fremtid (målet)

�Den ultimativt bedste metode findes ikke

• Kontekstafhængigt

�Undersøgelsesmetoderne udelukker

ikke hinanden

�Ofte hensigtsmæssigt at inddrage

anerkendende teknikker

�Vanens og kulturens magt

• Generelt

• Tandlægeskolen

• Hvad er jeres egen praksis?

� Definer hvilken kompetence eller færdighed

som ønskes udviklet, eller hvad patienten

gerne vil opnå. Gør fokus så klart som muligt:

• At få som rutine at børste tænder 2 gange om

dagen

• At få en bedre tandhygiejne

• At få mindre plakprocent

• At få mindre plak ét bestemt sted i munden

�Anvend de kommunikative redskaber,

eks: nysgerrigt udspørge, spejling, fokus

på patienten, metakommunikation og

opsummeringer til at tune dig ind på

patientens ønske

05-11-2013

3

� Udforsk nysgerrigt, hvad der fungerer godt

og få en forståelse deraf. Spørg ind og tjek af

• Hvornår har patienten sidst fået børstet tænder 2

gange om dagen?

� Stil uddybende og præciserende spørgsmål

til de situationer, hvor det fungerer – hvad

gøres der konkret

• Hvordan forløb den dag?

• Hvad var det, der hjalp patienten til at få børstet

tænderne

� Fokusér på ressourcerne• Vær opmærksom på selv små fremskridt i

patienternes tandhygiejne og udforsk dem.

• Fokuser ikke kun på resultater men også på processen og patientens anstrengelser for at opnå resultatet.

• Eks: Patienten har bakteriebelægninger på tænderne i overmunden, men undermunden ser noget bedre ud

� T: ”Hvad har du gjort for at få så flotte tænder i undermunden?”

� ”Hvordan kan du komme til at børste dine tænder i overmunden lige så grundigt?”

� Skab en kreativ forestilling om fremtiden. Stil drømmespørgsmål til patientens ønsker om fremtiden

� Find frem til et fælles billede af, hvor patienten ideelt set befinder sig i en overskuelig fremtid, som han/hun vil være motiveret til at skabe

� Eks:

• ”Hvis du kunne få det lige, som du gerne ville , hvordan ville dine tænder så se ud?” ”Hvad skal der til for, at de kommer til at sådan ud?”

• Forestil dig en verden, hvor alt er muligt, hvordan ville et godt og behageligt tandlægebesøg være i den verden?

� Med udgangspunkt i de gode erfaringer og de positive ønsker om fremtiden udvælges de ønsker og forestillinger, som vækker mest motivation og energi. Herefter justeres disse til den konkrete kontekst – de gøres handlingsorienteret

� Der laves konkrete handlingsplaner for realiseringen af målsætningen. Ansvaret tydeliggøres og fordeles mellem behandler og patient – der laves altså en kontrakt, som der kan vendes tilbage til og som kan genforhandles i det videre forløb

� Husk at tydeliggøre og aftale tidspunkt for første skridt

?�Kommunikation med særlige patienter

� Interaktion med ængstelige patienter

05-11-2013

4

Opmærksomhedsvanskeligheder,

hyperaktivitet og impulsivitet • ADHD mindst 6/9 symptomer

3 ADHD typer

Type 1

• Opmærksomheds-forstyrret

Type 2

• Hyperaktivitet

• Impulsivitet

Type 3

• Kombination

�Har svært ved at fastholde opmærksomheden

�Virker ikke til at høre efter�Distraheres let�Er glemsom

�Laver tankeløse fejl/sjusker�Færdiggør ikke opgaver�Har svært ved at organisere opgaver og

aktiviteter�Undgår opgaver som kræver mental

vedholdenhed�Mister ting

�Har uro i hænder/fødder – sidder/ligger uroligt

�Har svært ved at blive siddende�Snakker meget�Svarer ofte før spørgsmålet er afsluttet�Afbryder og overskrider andres grænser

�Har svært ved at vente på tur�Løber/klatrer hvor det er upassende�Har støjende adfærd�Er i gang hele tiden

� Forudsigelighed• Hvad skal der ske i dag – plan for hele behandling• Løbende informere om næste skridt• Løbende forberede på skift og uforudsete

hændelser

� Klare og faste rammer• Klarhed omkring regler og rammer for samvær og

ophold på FK. Kontraktforhandling om hvad man må og ikke må

• Ros og anerkendelse for hensigtsmæssig adfærd –for overholdelse af aftalte rammer

• Kort guidning ved overtrædelse af rammer. Minimum af (negativ) opmærksomhed

� Hyppige pauser

• Når behandlingen kræver længere perioder

uden pause er det vigtigt at forberede patienten

• Lav klare aftaler om, hvornår pausen indtræffer

• Resumér op (evt. tæl ned: ”Nu mangler jeg (kun)

2 ting, så er der pause)

� Afskærmning

• Reducer forstyrrende elementer (visuelle og

auditive)

� Faste mødetidspunkter

• Først på dagen (færre forsinkelser + færre

vanskeligheder)

?

05-11-2013

5

�Kontinuums forståelse af angst

�Angstens natur

�Angstens komponenter

�Angstens symptomer

�Vedligeholdende faktorer

�Beskyttende faktorer

� Adaptiv angst:

• En adaptiv angstreaktion advarer os om, at der

er (realistisk) fare på færde og gør kroppen klar

til at handle - kæmpe eller flygte.

� Patologisk angst:

• Ikke realistiske og overdrevne angstreaktioner,

som hæmmer og indskrænker menneskers

hverdag

Adaptiv angst Patologisk angst

Angstens intensitet

Forventet angstforløb

Egentligt angstforløb

Tid i en angstprovokerende situation

Tanker

Følelser

Kropslige reaktioner

Adfærd

�Fysiologiske ændringer

• Puls og blodtryk stiger

• Hurtig, overfladisk vejrtrækning

• Øget kulde/varme fornemmelse

• Stemme og kropsdele ryster

• Kvalme og diarre

�De normale kognitive funktioner ændres

• Nedsat koncentrationsevne

• Manglende overblik

• Påvirkning fra nære omgivelser øges

• Indlæring og hukommelse hæmmes

• Reduceret evne til problemløsning

05-11-2013

6

�Observation

• Utilsigtede signaler om at verden/den pågældende situation er farlig og at patienten derfor har brug for hjælp fra omgivelserne for at klare sig

�Overbeskyttelse

• Omgivelser beskytter patienten mod hændelser som vedkommende er bange for

Omgivelser

• Patientens forældre, venner eller partner udviser signaler om en angst for smerte eller en angst for tandlægebesøg generelt

• Observer ledsagerens reaktioner samt dialogen ml. patient og ledsager

• Vær nysgerrig på patientens egne oplevelser

• Overvej om ledsager skal være tilstede

Hos tandlægen

• Tandlægen el. andre patienter udviser nervøsitet, usikkerhed eller angst

• Sprogvalg der bekræfter el. forstærker forventninger om smerte

• Vær opmærksom på egne og andres signaler

• Udvikle teknikker til at tackle egen nervøsitet og usikkerhed

Omgivelser

• Ledsager blander sig i behandling – foreslår alternativer – stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af behandling

• Overvej ledsagers tilstedeværelse

• Brug jeres faglighed

Hos tandlægen

• Giver bedøvelse, hvor det ikke er nødvendigt

• Undgår behandlinger, som patienten er bange for

• Vær opmærksom på jeres egne reaktioner og følelser

• Anerkend patientens virkelighed og suppler med jeres erfaring

• Små skridt – afstem løbende med patienten

� Være rollemodel:• Signaler at den pågældende situation ikke er farlig• Rolig og afslappet forholdemåde

� Vis forståelse: • Generaliser og normaliser patientens følelser� Jeg oplever tit at patienter kan være nervøse� Ofte er forventninger værre end virkeligheden� Mange patienter bliver overrasket over hvor meget de kan når

de giver sig selv chancen

• Krydsmodal spejling� Jeg lægger mærke til at du knytter dine hænder. Er du nervøs?� Du virker lidt urolig. Er der noget af det jeg har sagt der

bekymrer dig ?

• Buet spejling� Jeg forestiller mig at det er svært at være dig lige nu� Jeg tror det må være hårdt at have det som du har det

�Fremme patientens mestringsfølelse• Anerkend at patienten er her – stadig er her

• Anerkend at patienten ser sin frygt i øjnene

• Anerkend hvor langt patienten kom – også ved meget små fremskridt

• Benyt skalaspørgsmål

� Find de små succeser. Gør forskelle tydelige

� Synliggør fremskridt. Før og efter

� Støtte til gradvis eksponering: at patienten gradvist udsætter sig for det, vedkommende er bange for. • Patienten får dermed oplevelsen af, at angsten

topper og aftager over tid (jf. angstens natur) samt får afkræftet katastrofetanker om den pågældende situation.

• OBS: vigtigt at tilpasse eksponeringen til patientens niveau, så patienten kan forblive længe nok i situationen og dermed få ovenstående gode erfaring

05-11-2013

7

�Støtte til uafhængighed: hjælpe patienten til at lære strategier til selv at cope med sin angst• Vejrtrækningsøvelser, afspændingsøvelser,

afledning, mindfulness, realistisk tænkning (øvelse om alternative tanker)

• Undgå overdreven beroligelse. Kan give patienten en oplevelse af, at situationen kun er sikker, fordi tandlægen siger det -medmindre de beroligende udtalelser har fokus på patientens egen mestring

�Giv tydelig, konkret ros og opmærksomhed til modig adfærd. Minimer opmærksomhed på ængstelig adfærd

P: ”Nej, hvor var jeg bange, da du skulle til at bore – det gjorde også lidt ondt”B: ”Hvor var det flot, at du klarede det, og vi fik lavet det hul, selvom du var bange og det gjorde lidt ondt – nu er det slut med at have ondt i den tand”

?

�Praktiske oplysninger

�Analyse af udvalgte klip

�Supervisions rammen

�Valg af patient

Power points + patient tilladelse +

videokamera manual er uploaded på:

”Psykologi paa odontologi” (Google)

� Videoerne skal optages, klippes og analyseres

inden videosupervision i feb-marts.

Vær opmærksom på at videoen med fordel

kan optages inden jul

� Skriftlig godkendelse til anvendelse af video

• Patientens tilsagn til anvendelse af

videooptagelsen i undervisningsøjemed

• Jeres tilladelse til brug af videooptagelsen i

psykologiundervisningen

�Kamera kan lånes hos Rie Holst Jensen (Pæd klinik; 2. sal)Book tid til anvendelse af et videokamera2 kameraer til rådighed

Manual er oploaded på: ”Psykologi paa odontologi”

Alternativt kan eget kamera anvendes

�SD kort lånes hos RodKvitteres på udlånsliste fra d.d.

05-11-2013

8

� Afprøv udstyret inden patienten ankommer

� Overvej placering af kamera – klinik, billede

og lyd; der er mikrofon og forlængerledning

� Vis virkeligheden som den er

• Vær så naturlig som muligt

• Væn evt. jer selv og patienten til kameraet

• Faglighed i centrum

• Der er læring uanset udfald

�Videoredigering

• Optagelsen overføres fra SD-kort til

computer

• Udvalgte klip afleveres � CD/DVD

• Medbring egen computer til

videosupervision eller klip på USB-stik

• Min 15 min; Max 20 min.

� Analyse – ca. 2 A4 sider

• Analysér kommunikationen og relationen på de

udvalgte og relevante dele af videooptagelsen

• Analyser ud fra fagets undervisningsmateriale og

pensum

• Anvendes anden teori oplyses kilde (litteraturliste)

• Angiv hvornår i optagelsen beskrivelserne hører til

� Aflevering

• Videooptagelse på CD/DVD samt skriftlig analyse

• OBS! Sidste frist 7 dage før videosupervision

�Relevant information om konteksten og

sammenhæng videoklippene er udtaget

af

• Historik - tidligere kommunikation og

relations udvikling

• Særlige og relevante forhold i

behandlingen

• Anamnese (patientens journal og

baggrund)

�Hvad opleves som udfordrende i de

pågældende klip, og hvorledes søges

det løst af behandleren?

• Hvad er intentionen?

• Hvad gør behandleren sig umage med?

�Hvad ønsker behandleren nye

perspektiver og ideer til?

�Hvad sker der i kommunikationen og

relationen i løbet af behandlingen?• Vær særlig opmærksom på skift i behandlerens

og patientens udtryk. Hvad sker der før og efter

skiftet?

�Undersøg hvilke psykologiske redskaber

der anvendes. Hvordan virker de i

kommunikationen?

05-11-2013

9

�Behandleren giver kort intro til video:• Hvad er det for en situation vi skal se? • Baggrundsviden, som vi bør kende til?

Basisoplysninger om patienten, diagnose, behandlingshistorik etc.

• Det overordnede mål for behandlingen?• Hvad er du mest nysgerrig overfor?• Hvad gør du særligt umage med i dit arbejde

med/relation til patienten? • Hvad vil du gerne have feedback på?

�Video – anerkendende team�Hvad fungerer godt i relationen?

�Hvad gør behandleren der fremmer

samarbejdet med patienten?

�Video – kreative team�Hvad kunne behandleren også have valgt at

gøre?

�Hvilken effekt kunne dette have haft?

�Video – alle anerkendende team

� Fokus på udfordrende patienter:• Patienter hvormed kommunikationen og dermed

vejledningen og behandlingen opleves som udfordrende

• Patienter som har særlige behov (angst, opmærksomheds - og koncentrations-vanskeligheder) og derfor kræver lidt ekstra af behandleren

� Fokus på udfordrende situationer :• Behandlingssituationer som du er særligt

optaget af eller særligt udfordret i

• Behandler-patientsituationer som du er særligt nysgerrig på