Akkorden 2012 - 2013 # 1

AKKORDEN OKTOBER 2012 1 OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK - OKTOBER 2012

2 AKKORDEN OKTOBER 2012

REDAKTION Anne Louise Sunke Larsson Elisabeth Sandra Platz Julie Friislund Linnea Grandlev Bonnevie Lisa Walker Wiese Martha Marie Kjær Miriam Nøstvik Sofie Honoré REDAKTØR Birthe Andersen

OLLERUP EFTERSKOLE Svendborgvej 10 5762 Vester Skerninge Tlf.: 6224 2419 www.ollemus.dk [email protected] FORSIDEFOTO

Jakob Clausen Efterskolerne Dag Foto: Ulrich Klostergaard

INDHOLD

Her forleden var jeg på cafe med to veninder, og snakken gik på det klassiske emne: fyre. Ser I, som hver Her forleden var jeg på cafe med to veninder, og snakken gik på det klassiske emne: fyre. Ser I, som hver Her forleden var jeg på cafe med to veninder, og snakken gik på det klassiske emne: fyre. Ser I, som hver Her forleden var jeg på cafe med to veninder, og snakken gik på det klassiske emne: fyre. Ser I, som hver pige er forskellige, foretrækker vi også forskellige fyre. Jeg har fundet min præference, men snakken gik altså pige er forskellige, foretrækker vi også forskellige fyre. Jeg har fundet min præference, men snakken gik altså pige er forskellige, foretrækker vi også forskellige fyre. Jeg har fundet min præference, men snakken gik altså pige er forskellige, foretrækker vi også forskellige fyre. Jeg har fundet min præference, men snakken gik altså på, at jeg var helt galt på den. Jeg skulle gå efter at score en anden én, helt anden. En, der ifølge min to på, at jeg var helt galt på den. Jeg skulle gå efter at score en anden én, helt anden. En, der ifølge min to på, at jeg var helt galt på den. Jeg skulle gå efter at score en anden én, helt anden. En, der ifølge min to på, at jeg var helt galt på den. Jeg skulle gå efter at score en anden én, helt anden. En, der ifølge min to veninder, ville passe meget bedre til mig veninder, ville passe meget bedre til mig veninder, ville passe meget bedre til mig veninder, ville passe meget bedre til mig ---- vi kunne simpelthen ikke andet end at klinge sammen ham og jeg. vi kunne simpelthen ikke andet end at klinge sammen ham og jeg. vi kunne simpelthen ikke andet end at klinge sammen ham og jeg. vi kunne simpelthen ikke andet end at klinge sammen ham og jeg. Så der blev småråbt ’ud med x og ind med y’ Så der blev småråbt ’ud med x og ind med y’ Så der blev småråbt ’ud med x og ind med y’ Så der blev småråbt ’ud med x og ind med y’ ---- mest som en spøg, men det var noget, som sagtens kunne mest som en spøg, men det var noget, som sagtens kunne mest som en spøg, men det var noget, som sagtens kunne mest som en spøg, men det var noget, som sagtens kunne misforstås til at være ment som seriøst. Det grinede vi også ganske meget af. Lige indtil at jeg kastede blikket misforstås til at være ment som seriøst. Det grinede vi også ganske meget af. Lige indtil at jeg kastede blikket misforstås til at være ment som seriøst. Det grinede vi også ganske meget af. Lige indtil at jeg kastede blikket misforstås til at være ment som seriøst. Det grinede vi også ganske meget af. Lige indtil at jeg kastede blikket tilbage, og mødte et par velkendte, betragtende øjne fra en person lige bag os ...tilbage, og mødte et par velkendte, betragtende øjne fra en person lige bag os ...tilbage, og mødte et par velkendte, betragtende øjne fra en person lige bag os ...tilbage, og mødte et par velkendte, betragtende øjne fra en person lige bag os ... Mit blik fløj som refleks ned i min kaffekop, mens jeg mærkede rødmen sive op i mine kinder. Veninde 1 og 2 Mit blik fløj som refleks ned i min kaffekop, mens jeg mærkede rødmen sive op i mine kinder. Veninde 1 og 2 Mit blik fløj som refleks ned i min kaffekop, mens jeg mærkede rødmen sive op i mine kinder. Veninde 1 og 2 Mit blik fløj som refleks ned i min kaffekop, mens jeg mærkede rødmen sive op i mine kinder. Veninde 1 og 2 forstod alarmklokken, og kiggede sig forbløffede omkring. Den ene løftede en skælvende hånd og vinkede til forstod alarmklokken, og kiggede sig forbløffede omkring. Den ene løftede en skælvende hånd og vinkede til forstod alarmklokken, og kiggede sig forbløffede omkring. Den ene løftede en skælvende hånd og vinkede til forstod alarmklokken, og kiggede sig forbløffede omkring. Den ene løftede en skælvende hånd og vinkede til de nu meget iøjnefaldende, velkendte øjne… han kunne ikke andet end at have hørt hele vores samtale. Det de nu meget iøjnefaldende, velkendte øjne… han kunne ikke andet end at have hørt hele vores samtale. Det de nu meget iøjnefaldende, velkendte øjne… han kunne ikke andet end at have hørt hele vores samtale. Det de nu meget iøjnefaldende, velkendte øjne… han kunne ikke andet end at have hørt hele vores samtale. Det alt sammen.alt sammen.alt sammen.alt sammen. Den ellers varme café, var nu blevet kogende. Jeg besluttede mig for at gå hen for at betale men ville dog Den ellers varme café, var nu blevet kogende. Jeg besluttede mig for at gå hen for at betale men ville dog Den ellers varme café, var nu blevet kogende. Jeg besluttede mig for at gå hen for at betale men ville dog Den ellers varme café, var nu blevet kogende. Jeg besluttede mig for at gå hen for at betale men ville dog forsøge at gennemskue om de velkendte øjne virkelig havde hørt hele vores private samtale. Tyve minutters forsøge at gennemskue om de velkendte øjne virkelig havde hørt hele vores private samtale. Tyve minutters forsøge at gennemskue om de velkendte øjne virkelig havde hørt hele vores private samtale. Tyve minutters forsøge at gennemskue om de velkendte øjne virkelig havde hørt hele vores private samtale. Tyve minutters forsigtig research afslørede heldigvis, at caféens milde larm havde holdt vores hemmelige og ydmygende forsigtig research afslørede heldigvis, at caféens milde larm havde holdt vores hemmelige og ydmygende forsigtig research afslørede heldigvis, at caféens milde larm havde holdt vores hemmelige og ydmygende forsigtig research afslørede heldigvis, at caféens milde larm havde holdt vores hemmelige og ydmygende samtale helt hemmelig. samtale helt hemmelig. samtale helt hemmelig. samtale helt hemmelig. ORD I MØRKET skrives på skift af redaktionens journalister. Skribentens identitet er skjult for at lokke de historier frem, der normalt forbliver i mørket. Denne historie er skrevet af Elisabeth Sandra Platz, Julie Friislund, Linnea Grandlev Bonnevie, Lisa Walker Wiese, Anne-Louise Sunke Larsson, Martha Marie Kjær, Miriam Nøstvik eller Sofie Honoré.

Mangfoldigheden længe leve 2 MGP 2012 4 Hvordan har du det med det? 6 Indra 7 Eleverne inspirerer mig 8 Sved på panden 10 Vox Pop 11 Altid online 12 Asynje 13 1200 elever, søagurker og dagligt forår 14 Musikteater 2012 16

AKKORDEN OKTOBER 2012 3

_________________________ Af Jesper Vognsgaard Forstander _________________________ At lære er at ville. Synge vil vi - legen er magt. Er lyset for de lærde blot? Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær. Dette er tre kendte citater fra Højskole-sangbogen, der alle har med læring at gøre. Vel at bemærke en form for læring hvor lysten, viljen og den kreative tilgang til læring er omdrejningspunktet. Disse sange er på mange måder inkluderet i skolesynet på Olle-rup Efterskole. Ollerup Eftersko-le er en fri skole, hvor man sø-ger hen – frivilligt, for at lære mere om det man har kær (musikken) og selvfølgelig mere om livet i sig selv. Det store og vidunderlige liv, som i sidste en-de kun kan leves af os selv i et skønt samspil med vores med-mennesker. Ollerup Efterskole er en fri skole for det frie liv. Samliv såvel som musikliv. Vi er frie til at have vort eget skolesyn og vores egne værdier. Det burde være velkendt, at der findes mange måder at lære på. Der er mange teorier og ideer om, hvorledes skolegangen bedst tilpasses eleverne. Imid-lertid skal vi huske på, at der er mange forskellige typer af ele-ver. Ja, alle elever er vel i bund og grund forskellige – på en eller

anden måde. Forskelligheden kan ses som en styrke. Forskel-ligheden betyder at to og to ofte er fem, når bare vi lige opdager, hvad vi hver især kan bidrage med. Summen af inputsene kan godt være større end inputsene hver for sig. Derfor må vi ikke blive blinde for styrken i forskel-ligheden, men til stadighed sør-ge for at have et sprog, der for-ener. Der er altså mange hen-syn at tage, når skolegangen skal tilpasses eleverne. Der er forskel på at kunne reg-ne og kunne regne den ud! Kreative fag lider under tiden - og for tiden, i bestræbelserne på at gøre Danmark mest mulig konkurrencedygtigt. Dog synes kreativiteten at blomstre i bedste velgående i bankverdenen, når gebyrer og bidrag skal opfindes og ikke mindst når der skal argu-menteres for, at disse skal stige. Men nu er kreativitet og kreativi-tet ikke altid det samme! Hvorledes måler man konkur-rencedygtighed? Selvfølgelig skal man lære at læse og regne, men man skal altså også lære at regne den ud. Selvfølgelig skal man vide noget om historie og politik, biologi og geografi læs-ning og regning osv. Men man skal også kunne arbejde sam-men og se nye ideer før de er opfundet eller høre ny musik før den er skrevet. Højre og venstre hjernehalvdel skal kobles så kre-ativiteten får frit løb. Fremtidens helte I denne finanslovtid, hvor der er kommet lidt fokus på skolegang, er det vigtigt at rette fokus på at beholde det kreative islæt i sko-len – så uddannelse kombineres med dannelse og en almen kre-ativ tankegang. Det er en opga-

ve at formidle dette til tidens po-litikere og meningsdannere. Den 20. september afholdt Ollerup Efterskole sammen med fire an-dre efterskoler med hvert deres unikke og meget forskellige sko-lesyn og værdigrundlag et stort møde med to folketingspolitike-re. Dagsordenen var netop hvor-ledes efterskoles kreative, men-neskelig og almene dyder kan vinde mere indpas i den danske skolemodel. Det blev et budskab fra dette møde, at hvis kreativi-teten i Danmark skal styrkes bør efterskolerne spille en markant rolle i processen. Ungdomsud-dannelserne bør derfor lære me-re af efterskoles metode, men-neskesyn og dannelse – i be-stræbelserne på at nå den magi-ske 95% målsætning, hvor (stort set) alle unge i Danmark får sig et godt springbræt til en voksen-uddannelsen. Uden mad og drik-ke/uden uddannelse og dannel-se – dur fremtidens helte ikke.

De græske muser De musiske fag, musik og billed-kunst, anses for særlig vigtige for tilegnelsen og udfoldelsen af kreative udtryksformer. Disse fag forbindes ofte med fag som håndarbejde, håndværk og kropslige fag under betegnelsen praktiske/musiske fag. Fint bliver det, når man erindrer, at det net-op var de græske muser som lagde navn til denne fagbeteg-nelse. I gamle dage var det en sand videnskab at arbejde med f.eks. kærlighedsdigtning og hymner under vejledning af gu-den Erato, fløjtespil med inspira-tion af guden Euterpe, heltedigt-ning sammen med guden Kallio-pe eller dans inspireret af guden Polyhymnia. De kunne noget – dengang for længe siden.


_________________________Af Elisabeth Sandra Platz _________________________ OE, sidst i august... En sagte men alligevel sitrende summen har de sidste par dage lagt sig i luften her på Ollerup Efterskole. Alle elever holder obligatorisk bliveweekend på skolen for ikke at gå glip af en af OE’s helt sto-re elev-arrangerede begivenhe-der, nemlig OE MGP 2012. Der er kun én vigtig regel, når det gælder MGP her på efter-skolen: Du skal lave noget helt originalt, som ingen nogensinde har set før. Så nu gælder det bare om at være kreativ og tømme hove-det for alskens gode ideer. På nuværende tidspunkt er de helt store beslutninger blevet truffet, øvningen er igangsat og de sidste forberedelser såsom oppyntning og opsætning af lyd og lys er i fuld gang. Det store, rektangulære bord i formningslokalet flyder med pa-pir, karton, sakse, blyanter og lim, der flittigt bliver brugt til at klippe og klistre alt det pynt, der skal være med til at pryde sa-lens vægge, når showet bliver skudt i gang i aften. Klargørelse på skolen Billedkunstlokalet bliver brugt flittigt af to grupper, den ene gruppe står for al pynten som består af en masse tykke strim-ler crepepapir, store sorte kar-ton noder og g-nøgler, farverige blomster, og så de store bogsta-ver, som skal hænge på bag-væggen over scenen og forme

ordene ”MGP OE 2012”. Den anden gruppe sidder ved et bord der er overfyldt med avis-papir, hønsenet, tapetklister og guldmaling. De er ved at finde, fumle og afprøve forskellige tek-nikker til at udforme de helt rigti-ge pokalerne i papmaché, som skal overrækkes til aftenens vin-dere. De er rustet med tålmo-dighed, da hele processen med papmache kan være langtruk-ken med den lange tøretid, men en hårtørrer bliver fundet frem og så går det hele let. Andre slæber borde som skal stå i den ene ende af salen og skal skabe en slags hyggelig cafestemning. Høje stemmer, grin, råb og skrig, flyder sammen med den bløde baggrundsmusik, der fyl-der billedkunst med en dejlig forventningsfuld, glad og afslap-pet stemning. Begge de kreative grupper bli-ver guidet og hjulpet af Anne Louise, vores billedkunstlærer. Fart på i symfonien Inde i Symfonien bliver der lagt sidste hånd på lyden og lyset. Der er blevet slæbt højttalere, lys og ledninger. Mikrofonerne bliver flyttet rundt i deres stati-ver, trommesættet står på sin plads og guitarforstærkerne er ved at blive sat op i den ene en-

de af salen. Agnar har det helt store overblik over alt det tekniske med hjælp fra en håndfuld elever. I den anden ende af salen er en anden lille gruppe ved at hænge lange snore op ved vinduespa-nelerne på tværs af salen. På snoren skal alt crepepapiret, de sorte papirsnoder og g-nøglerne hænge. Under snorene kommer de små cafeborde til at stå med et hav af stole omkring. Efter en hel dags arbejde og forberedelse bliver det aften, og tiden nærmer sig. Nogle er på deres værelser og lægger den sidste make-up, andre øver en allersidste gang på deres num-mer, mens den sidste lyd i sym-fonien bliver ordnet. Helt unik stemning Symfonien summer af stemmer og forventning, for der er kun få minutter til, det hele begynder. Folk har sat sig ved de små bor-de og nogle tæt ved scenen, så er de er sikre på at få det hele med. Dommerne sidder på de-res pladser langs den ene væg. Nu går aftenens første værter på scenen og præsenterer afte-nens program og det første nummer. Tiden flyver og det ene nummer efter det andet bli-


ver fremført. Der bliver klappet, piffet og stemningen er helt unik. Der er helt sikker noget for enhver smag, der er både de sjove, de bløde, de vilde og de stille sange. Ens for dem alle er, at de er virkelig gode (seriøse eller ej), og de bliver alle fulgt godt på vej af et stort bifald bå-de før og efter, at musikken har fyldt rummet. Efter en times tid er det tid til en pause og en forfriskning, og ved døren bliver der uddelt stemme-sedler. Der skal findes tre vinde-re i kategorierne bedste tekst, bedste performance og bedste melodi.

Dommerne står for at tælle stemmer op og se til, at det går rigtigt til. Der bliver stemt, og sedlerne bliver puttet i en stem-meurnen. Inde i salen bliver der snakket og danset. Alle er glade og i godt humør. Aftenens store højdepunkt Nu er det tid til den store afgø-relse. Det er nu vinderne af OEs MGP 2012 skal kåres. Men først skal der lige uddeles de mindst lige så fine priser, nemlig Årets Vært, Årets Hotte Dommer og Årets Musiker. Prisen for Årets Vært gik til Oli-via Sjögren, prisen for Årets Mu-siker gik til Christian ”Kobber” Jensen, og sidst men ikke mindst gik prisen for Årets Hot-teste Dommer gik Tue Jakob-sen. Medaljerne blev overrakt til de tre heldige vindere. Og så efter en rum tids venten bliver det tid til kåringen af Årets vindere i musikens tegn. Vinderen af bedste musik er Molly Dorph og Martha Aldinger, prisen for bedste tekst går til Maline Heiberg og bedste per-

formance går til Jonas Ander-sen, Jeppe Albetsen, Martin Hanskov, Christian ”Kobber” Jensen og Carl-Erik Gippert. Et stort bifald fylder salen, nu bliver de færdige pokaler over-rakt til de glade vindere, som lige straks skal på scenen end-nu engang i aften med deres numre. Nu flyder musikken ud i rummet og opbygger en endnu mere euforisk stemning som bryder løs i lys lue, da aftenens sidste sang begynder. Alle dan-ser vildt, indtil de sidste toner dør hen og lyden fra de sidste klapsalver fader ud. Symfonien støvsuges Oprydningen er hurtigt klaret. Alle stole, borde ledninger og instrumenter kommer på deres rette plads igen. Symfoniens gulv bliver støvsuget, pynten bliver gemt væk eller smidt ud. Da alt er borte, og salen igen ser ud, som den plejer, bliver lyset slukket, dørene lukket. Og alle går glade og måske lidt trætte til deres værelser.

Bedste performance Bedste musik Bedste tekst

Hot

test

e do

mm

er

Åre

ts m

usik

er

Åre

ts v

ært

Foto: Martha Marie Kjær


Mange downloader musik uden at betale, men er det okay? I den anden ende sid-der der jo en musiker, der ik-ke får sine penge - så hvorfor vælger folk at gøre det? _________________________ Af Sofie Honoré _________________________ At sidde og kigge på alt det mu-sik, man har mulighed for at kø-be, kan være som at stå i en

slikbutik, hvor man bare har lyst til at spise det hele. Problemet er bare, at hvis man køber me-get musik, bliver det hurtigt rig-tig dyrt! Ét nummer på iTunes tit koster 10 kr, derfor er der mange, der vælger at downloade alt eller noget af deres musik fra nettet, men er det fair overfor kunstne-ren, og hvorfor vælger folk at gøre det? Her på skolen har de

fleste elever en forholdsvis stor musiksamling - hele 53% på iTunes. De består både af CD’er, der er lagt ind, download fra ulovlige sider på nettet og køb på iTunes. 53% af eleverne køber noget af musikken, mens de downloader andet gratis. Det er kun 23%, der køber det hele. De fleste vælger at købe musik-ken, fordi de synes, det er mest fair over for kunstneren, at den-ne får penge for sit arbejde. Alli-gevel er det svært at lade være med at downloade noget gratis, når det er så ligetil, og man kan spare en masse penge. Der er også nogen, der tror, at kunst-neren får penge, selvom de ikke betaler noget, de vælger derfor at downloade det uden at beta-le. Bekvemmeligt og tilgængeligt De fleste elever bruger 0-100 kr. på musik om måneden, men downloader højst sandsynligt mere ulovligt. Ud af de 23%, der betaler for al deres musik, sy-B

eta

ler

du

fo

r d

in m

usi

k?


_________________________ Af Lisa Walker Wiese _________________________ Onsdag den 28. november får Ollerup Efterskole besøg af Indra. Indra er et Jazzband, som består af

Indra Rios- Moore (sanger), Benjamin Træ- rup (saxofon, klarinet) og Tho-mas Sejthen ( k o n t r a - b a s ) . S a n g e r i n d e n

Indra kom-mer fra Lower East Side på Manhattan, hun vokse-de op i et latinamerikansk miljø, og med en musikerfar, som bl.a. har spillet med Stevie Wonder. Selvom Indra elsker travlheden og uvisheden om hvad dagen vil bringe i New York, fik kærlighe-

den til Benjamin hende til at rej-se til Danmark. I 2006 dannede Indra og Benja-min, sammen med Thomas, bandet Indra. Deres sange ta-ger udgangspunkt i de sange, Indra har optrådt med internatio-nalt i over 15 år. Man kan ople-ve Indra 28 november 19.30, i Symfonien. Aftenen byder også på Uffe Sten, som gæstesolist. Uffe er en kendt Jazzmusiker, som har medvirket på omkring 56 plader.

Ha

r d

u d

et o

k m

ed,

at

ku

nst

ner

en

ikk

e få

r p

eng

e fo

r si

t a

rbej

de,

fo

rdi

du

ik

ke

bet

ale

r?

nes 95% ikke, at det er i orden, at andre downloader ulovligt, fordi det ikke er fair overfor kunstneren. Hele 65% af dem, der downloader ulovligt synes egentlig heller ikke, det er i or-den over for kunstneren, men gør det for at spare penge, og fordi de ikke gider bruge penge på noget, de kan få gratis. Problemet ligger derfor måske i, at det er så nemt at downloade musik gratis. Hvis man kan fin-de et ligeså brugervenligt sted som iTunes at downloade mu-sik, hvor det endda er gratis, så er der mange, der forståeligt nok vil hælde til at bruge den gratis mulighed. Langt de fleste af eleverne her på skolen ville højst sandsynligt stadig downlo-ade musik, selvom de blev nødt til at betale for det. Nok ikke lige så meget som nu, men de fleste ville ikke kunne lade være med at købe de rigtig fede numre ind imellem. Den forkerte aldersgruppe Et andet issue fra musikbran-chens side er, at meget af den musik, der laves for tiden, hen-

vender sig til de unge mellem 12 og 18 år. Problemet er bare, at en stor del af den gruppe ikke gider betale for al deres musik, derfor mister musikbranchen rigtig mange penge. For at sætte det i perspektiv går f.eks. spilbranchen meget frem for tiden. Selvom spil også kan downloades eller kopieres, har spilbranchen fundet ud af, at det er smart at henvende sig mere til dem, der er over 30 år, fordi de har penge til at betale for spillene. Det er noget musik-branchen mangler, da de lige pt

henvender sig klart mest til dem, der ikke rigtig har nogen penge. Hvad så? Der er altså nogle ting, musik-branchen kunne gøre for at und-gå piratkopiering og ulovligt download. Men det er jo mest de downloadendes ansvar. Det er altså vigtigt at vide og tænke over, at hvis du ikke selv betaler for musikken enten direkte eller via et abonnement, så får kunst-neren ikke nogen penge - hvor-dan har du det med det?


___________________________ Af Julie Friislund ___________________________ Trine er uddannet som lærer på Ollerup lærerskole med linje fagene dansk, engelsk, religion og billedkunst. Hun har to piger - en på seks som går i første klasse, og en på fire som går i børnehave. Sammen med kære-sten Mads bor de på Rant-zausminde Efterskole, hvor Mads arbejder som lærer. Livet på OE Hvordan er det at være på OE? - Jeg er rigtig glad for at være her, det er et meget spændende job, som altid er varieret. Jeg er glad hver dag jeg kommer på arbejde, så det er dejligt. Er det kun dig, som inspirerer ele-verne eller bliver du også selv inspireret af dem? - Jeg bliver meget inspireret af eleverne, og det er meget kreative elever, som er her, så jeg synes tit, at jeg bliver nødt til at lave mit undervisningsforløb om, hvis jeg lige får en anden ide. Det får jeg tit fra eleverne.

Musikkens verden Er du selv musisk, eller spiller du selv noget, og hvad gør musiken ved dig? - Altså nej, jeg spiller ikke musik, men jeg var faktisk med i et band sidste år. Der var vi fem-seks piger, og der var kun en som kun-ne spille musik i forvejen, det var rigtig sjovt. Jeg kan rigtig godt lide musik og hører meget musik. Jeg har også prøvet at lære at spille alle mulige ting, men det er aldrig blevet til noget. Hvad spillede du i det band sidst år? - Jeg spillede bas, det gjorde jeg, jeg var meget sej. Der er ikke så mange kvindelige bassister! - Nej, det er der ikke, der var bare mig. Hvad er det for noget musik du hører? - Alt muligt, jeg er meget, meget bred i min musiksmag, jeg er ikke særlig vild med sådan noget me-tal. Ellers kan jeg lide rigtig meget forskelligt. Er du tit til koncerter? - Altså, nu bor jeg her på landet, men når jeg er hjemme i Aarhus eller er i København , så går jeg tit til koncerter.

Mit efterskoleophold Har du selv gået på efterskole? - Ja, det har jeg. Jeg gik i 10. klas-se, det var jeg super glad for. Hvad var det for en? - Den ligger oppe i Jylland, men den eksisterer ikke mere, den lig-

ger oppe ved Limfjorden. Havde den sådan noget tema, eller hvad man skal sige ? - Nej det var sådan en bred efter-skole med alt muligt forskelligt. Bo på én og arbejde på en anden efterskole Hvordan er det at bo på én efter-skole og arbejde på en anden og hvordan får du det til at hænge sammen sådan i dagligdagen? - Åhh ja, det er jo også et pusle-spil. Altså det er jo sjovt, for så kan jeg jo se, hvordan de gør det der, hvor jeg bor, og så kan jeg se, hvordan vi gør det her. Det er to meget forskellige skoler, men jeg tror faktisk at i pædagogik og i syn på eleverne og sådan, som I bliver behandlet og de bliver be-handlet, det er meget det samme. Men der er meget forskellige prio-riteter på de forskellige skoler. De går meget op i medier, og her går vi meget i musik. - Jeg får det til at hænge sammen sådan, at jeg bruger rigtig meget tid med min kalender og kører nogle gange ret mange gange frem og tilbage. Men det går, Mads har jo også aftenvagt, men det er ikke den samme dag, og jeg har ikke hver uge, det har han, så har vi bare forskellige dage. Hvad er det bedste ved at bo på en efterskole? - Jeg synes, det er rigtig dejligt, at vi bor så tæt på Mads’ arbejde, fordi vi behøver kun en bil som regel. Så er det fedt, vi kan gå op og spise aftensmad, når vi vil, og så er det billigt, det er rigtigt billigt, og det er et fedt hus vi har. Arbejdslivet på OE Er det nogle specielle/specifikke ting, du godt kan lide eller interes-serer dig mest ved at være lærer på en efterskole? ”Det var derfor, jeg blev efterskolelærer…” - Ja, det ved jeg godt, det er fordi jeg rigtig godt kan lide at få noget

” Jeg spillede bas,

det gjorde jeg.

Jeg var meget sej.


andet end bare undervisning. Og med elever kan jeg rigtig godt lide, at vi kender hinanden og ikke kun fra timerne. Jeg synes helt egoi-stisk, at det er rart at lærere og elever har sådan et mere person-ligt forhold til hinanden, og at jeg får noget tilbage. At jeg ikke bare giver og giver, og så går jeg hjem... og synes de, at jeg er dum, det sy-nes jeg ikke om. Så du er en del af året på en eller anden måde?!?! - Ja, jeg kan godt lide at lære, hvordan man er sammen med så mange mennesker, og hvordan man ligesom begår sig i det fællesskab, og så føler man jo også, at man selv er en del af det, helt sikkert. Selvom man også gerne vil hjem nogle gange. Du har også valgfag ekstra idræt eller “kom i form” som man også kalde det . Hvad fik dig til eller lyst til at starte det hold? - Det var fordi Poul spurgte mig, om jeg havde lyst, men ja, der var også valgmuligheden om at spør-ge en anden lærer, men han syn-tes, at det passede lidt bedre til mig. Så tænkte jeg, “det kunne da være sjovt. Men I må ikke sige det til nogen, hvad vi skal lave i dag, når vi har været ude at løbe, vi skal lave Zumba. Tidligere arbejdserfaringer Hvad lavede du inden du kom til OE? - Jeg arbejdede på en friskole i Faaborg som lærer i overbygnin-gen fra 6. til 9. klasse. Jeg har haft Stephanie, som går her, hende havde jeg sidste år. Så det har altid været ældre børn du har arbejdet med? - Ja, jeg er ikke ret glad for de små børn. Jo, jeg elsker små børn, og jeg synes de er vildt søde, men jeg har også to små børn derhjemme, og jeg orker faktisk ikke rigtig at undervise små børn. Jeg kan godt lide, at når jeg skal undervise, så skal jeg ikke bruge tid på at lære dem at læse eller på at binde snø-rebånd eller finde madpakker eller vise dem, hvordan man tørre tav-

len. Jeg kan sådan bruge tid på det, jeg synes er sjovt. Så det er helt egoistisk. Hvordan er undervisningen her i forhold til på din gamle skole? - Vi bruger færre bøger her, end jeg er vant til på min tidligere sko-le, men sådan er det på rigtig man-ge efterskoler, så det er ikke så-danne noget der er særlig dårligt her, sådan er det bare. Det var selvfølgelig også en fri skole, jeg var på, så der var lidt brede ram-mer til, at jeg godt selv kunne be-stemme, hvad jeg ville. Så selve undervisningen... det er jo klart, at I er lidt ældre, men ellers er der ikke den største forskel. Hvad byder fremtiden på? Hvordan ser du dig selv i fremti-den, stadig indenfor efterskole-branchen? - Ja, hvis vi kan få det til at hænge sammen som vi gør nu, så er det helt klart der, jeg ser mig selv. Jeg ved ikke om det kan lade sig gøre rent praktisk, det håber jeg rigtig meget. Jeg er i hvert fald meget, meget gladere for at være på efter-skolen end på friskole, og jeg har arbejdet på efterskole tidligere.

Hvilken efterskole var det? - Det var Vejstrup. Så det vil jeg rigtig gerne fortsætte efterskolen, men der er ikke vildt meget arbej-de at få for tiden, så jeg var heldig. Hvad ser du som din største udfor-dring ved at være lærer på Ollerup efterskole? - Ja, min største udfordring det er helt klart at få mit privatliv og mit professionelle liv til at gå op, fordi jeg mangler timer i døgnet nogle gange. Så det er en ret stor udfor-dring, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre, hvis man bare er god til at planlægge. Jeg har en google kalender, og den er helt fyldt. Hvordan synes du ellers stemnin-gen er på Ollerup, nu hvor du har arbejdet her et par måneder? - Jeg synes det er en rigtig god stemning, jeg synes at det er nogle ressourcestærke elever, som går her, som er dygtige og som er inte-resserede og motiverede for at gå i skole og ikke kun i musiktimerne, det synes jeg er rigtig dejligt.

” Jeg synes helt egoistisk, at det er rart at lærere og elever har et mere personligt forhold til hinanden.



_________________________ Af Martha Marie Kjær _________________________ Hvert år i uge 39 afholder OE Temauge I år handlede tema-ugen om motion og sundhed. Temaet lagde op til, at vi i løbet af ugen skulle ud at bevæge os. Det fik de inddelt i utallige aktivi-teter, så der var noget for hver en smag. Man havde valget imellem f.eks. rugby, idrætsle-ge, boldlege, fodbold og aero-bic. Klar, parat og udklædt Da temaugen starter tirsdag morgen, kom 114 elever ned, klar til en livlig uge fyldt med motion. Men før vi kunne begyn-de at motionere, måtte vi varme op med Poul. Det var ikke lige-frem hårdt, men vi fik pulsen op og lidt sved på panden. Efter opvarmning med Poul be-gyndte dagen stille og roligt. Hvert hold blev råbt op, og folk delte sig på deres destinationer. Alle aktiviteter blev sat i gang, og folk legede, spillede bold og

hyggede sig. Efter formiddagsforfriskning blev man sat på en ny aktivitet. Der havde vi igen haft et bredt ud-valg af aktiviteter, som vi kunne vælge imellem, Og den aktivitet skulle man så lave resten af for-middagen. Efter frokosten reg-nede vi alle stærkt med, at vi kunne holde fri, men vi kunne godt tro om igen, for der skulle være olympiade. Så vi trak os hvert et land, fik en halv time, og så skulle vi være klar, parat og udklædt. Olympiaden starte-de med en indmarch i gården og en præsentation af hvert land. Derefter kom vi alle ud på aktiviteter som f.eks. ringridning, styrke og fodbold. På de forskellige aktiviteter, var man to lande, der konkurre-rede mod hinanden. Det land, der vandt fik tre point, og hvis det var uafgjort, fik hvert land et point. Alle lan-de levede sig helt ind i rol-lerne, så vi havde en super hyggelig eftermiddag.

Thor i uniform Onsdag startede ud lidt ligesom tirsdag på nær, at morgengym-nastikken var med Thor. Han havde valgt den mere mål-rettede rolle som opvarmer, havde udklædt sig i uniform og marcherede frem og tilbage på trappen, mens han kaldte alle , der kom for sent, for kommuni-ster. Det var en yderst underhol-dende morgengymnastik. Ellers var onsdag ligesom tirsdag, man skulle være på de samme to aktiviteter som tirsdag. Men onsdag aften var ikke lige-som tirsdag — onsdag aften var fyldt med musik fra bandet San-ta Crux. Det var en forrygende koncert, som virkelig fik os ele-ver til at lytte.

Tirsdagsolympiade med blandt andet tovtrækning og ringridning Foto: Martha Marie Kjær

AKKORDEN OKTOBER 2012

Af Martha Marie Kjær 1. Beskriv OE med tre positive ord 2. Hvad har overrasket dig mest den første måned? 3. Hvem er din favoritmusiker? Emilie Harboe Rosenfeldt 1. Sjov, trættende (på en ikke negativ måde), fantastisk. 2. Hvor hurtigt man lære folk rigtig godt at kende. 3. Ellie Goulding

Astrid Nielsen 1. Tolerance, fællesskab, ansvar. 2. Hvor hurtigt man lære folk at kende, hvor overrasket man kan blive over folk og hvor for-kert ens førstehåndsindtryk af folk var. 3. Lana del Ray

Mikkel Westerskov Andersen 1. Socialitet, plads til alle, spas. 2. Den måde vi blev sat sammen på. 3. The roomer set fire

Stine Reichen Haagensen 1. Maden, musikken, at være social hele tiden. 2. Troede alle var åbne, men det ændrede sig. 3. Britney Spears

Andjolo Degas 1. Nye venskaber, god mad, gode øvelokaler. 2. At der er så mange dejlige mennesker 3. Alicia Keyes

Balthasar Emil Asmussen 1. Samværet, musikken, venskaber 2. Hvor lidt tid man har for sig selv. 3. Red Hot Chili Peppers

11

Stomp og rollespil Torsdag var endnu en dag fyldt med motion, og igen havde man i forvejen valgt, hvad man skulle den dag. Til gengæld, skulle man være på den aktivitet hele formiddagen. For mit vedkommende stod formiddagen på Yoga. Efter en formiddag med motion havde skolen arrangeret, at en stomp-ekspert ved navn Jane skulle komme og give os et kursus i stomp. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Vi dan-sede og spillede på poser, gummi-støvler, aviser, papkasser og så vide-re. Efter stomp regnede vi alle sam-men med at vi havde fri, men når man går på efterskole, bliver man tit over-rasket. For ikke nok med, at vi måtte komme sent i seng, så skulle vi ud og spille rollespillet ”Hunger Games” hele aftenen. Det var en oplevelse i sig selv! Jeg er helt sikker på, at der ikke var en sjæl, der syntes det var tids-spild. Hele idéen med rollespil var fan-tastisk, og vi morede os meget. Tab og vind med samme sind Fredag Havde vi alle gået og glædet os meget til, vi havde hørt meget om Rantzausminde Efterskole. Og hvad vi har hørt mest om, er at vi aldrig havde tabt en fodboldkamp til dem. Og det var det vi skulle fredag, spille fodbold mod Rantzausminde. Hele efterskolen cyklede til Rantzausminde ved et-tiden, hvor drengene derefter startede med at spille mod Rant-zausmindes drenge. Det var uden tvivl en god kamp, men Rantzausmin-des drenge var super gode, så de måtte løbe med sejren. Men det rette-de pigerne hurtigt op på, da de spille-de et brag af en kamp og vandt 7-0. Det var vi alle meget glade for! Efter sådan en god kamp var det bare op på cyklen og næsen hjemad. Hele ugen har i det hele taget bare været fantastisk og yderst sjov. Stem-ningen hos eleverne har været holdt højt hele ugen, og det har uden tvivl været en succesfuld uge. Alle var glade, selvom vejret ikke rigtigt var med os nogen af dagene. Men vi kla-rede os og fik det bedste ud af ugen. Vi har i hvert fald lavet motion, og fået lidt sved på panden.



Den nye generation bruger meget tid og energi på inter-nettet og afhængigheden sni-ger sig langsomt ind. _________________________ Af Miriam Nøstvik _________________________ Unge er på internettet hver dag. Akkorden har lavet en undersø-gelse blandt eleverne på Olle-rup Efterskole, som viser, at 80 % af unge fra 14-16 år har be-hov for at blive opdateret af so-ciale medier minimum en gang om dagen. Det er tydelige tegn på afhængighed, som man af undersøgelsen kan se, at man-ge unge lider af. Det kan bety-de, at man føler sig knyttet til computeren, og at man har svært ved at fungere uden com-puteren i baglommen. Elsker at hade det Undersøgelsen viser samtidig, at 75% af de unge bruger stør-stedelen af deres tid på compu-teren på det sociale medie Fa-cebook, og at flere checker Fa-cebook flere gange om dagen.

Dette kunne man se som af-hængighed, men Carl-Erik Gip-pert, 16 år, forklarer, at selvom han er på Facebook cirka fem gange om dagen, føler han sig ikke afhængig af mediet. - Det er mere en glæde, noget jeg har lyst til, end en trang, og jeg ville sagtens kunne leve uden Facebook. Han leger med tanken om en verden uden Facebook og siger, at han ikke ved, om det ville bli-ve en bedre verden, men i hvert fald en mere personlig verden. - Facebook er overfladisk, siger han. - Man kan sende otte hjerter og smileyer, men det er alligevel mere personligt at sende en sms, ringe eller snakke ansigt til ansigt. Om hans følelser for Facebook, svarer han, at han kan lide at føle sig opdateret men ha-der, når folk uploader ting, der er ligegyldige. Men netop fordi det er så uinteressant, bliver det nu pludselig inte-

ressant, og man kommer til at 'elske at hade det'. Problemer pga. computerbrug Men afhængigheden er der hos mange, viser undersøgelsen, og den er skam ikke det eneste problem. At børn og unge er for meget på computeren er rent socialt, fagligt og sundheds-mæssig ikke sundt. Sådan lyder det fra den amerikanske psyko-log David Walsh, der i mange år har beskæftiget sig med medier-nes indflydelse på unges hjer-ner. Han fortæller, hvorfor man bør være bekymret, når unge bruger for meget tid bag skær-men. - Et af de grundlæggende prin-cipper for hjerneudvikling er, at det, hjernen gør en masse af, bliver den god til. Hvis du bruger

12

Et flertal af unge har et fald i deres internetbrug efter, at de starter på efterskole. Grunden her-til er, at de ikke har tid til internettet, og at behovet for social kontakt bliver opfyldt på bedste vis.


mange timer på at spille violin eller fodbold, bliver du rigtig god til at spille violin eller fodbold. Spiller du meget computerspil, udvikles de dele af hjernen, du bruger til at spille computerspil," lyder det fra David Walsh. - Men børn og unge har brug for at udvikle mange forskellige slags færdigheder under op-væksten. Ikke blot skolefærdig-heder og motoriske færdighe-der, men også sociale færdighe-der: at forstå sociale signaler, løse konflikter og uenigheder, at finde venner. Ingen af disse færdigheder kommer automa-tisk. De kommer med erfaring og træning. Vi får gode sociale færdigheder ved at øve os på dem, siger han. - Derfor er det ikke kun det, børn og unge gør online, der er problemet, men snarere alt det, som de ikke gør i den virkelige verden. Efterhånden som de

bruger mere og mere tid ved computeren, har de ikke tid til at udvikle disse andre vigtige fær-digheder i den virkelige verden. Også områder som ernæring og fysisk aktivitet bliver påvirket. Vi ved, at usund kost og for lidt motion påvirker både hjerne og krop, blandt andet via stoffer som serotonin, dopamin og no-radrenalin, der har betydning for vores humør. Et andet område, der bliver påvirket, er søvnen. En gennemsnitlig teenager har brug for 9,5 times søvn om nat-ten. Det er der kun ca. 15 pro-cent af de amerikanske teen-agere, der får. Så vi har en masse unge med søvnmangel, og det påvirker deres indlæring i skolen, deres koncentration og humør, fastslår doktoren. Send barnet på efterskole Kan man løse dette problem? Er det muligt at få unges forbrug ned, så konsekvenserne af de-

res computerforbrug ikke ender med at være alt for store? Man hører om forældre, der ikke ved, hvad de skal gøre for at få de-res barn væk fra computeren. Svaret fra vores side er enkelt: Send de unge på efterskole. Undersøgelsen fra Ollerup Ef-terskole viser nemlig, at 65% af de unge bruger mindre end én time om dagen på internettet efter efterskolestart i modsæt-ning til før efterskolestart, da dette tal kun var på 18 %. Un-dersøgelsen viser også at et stort flertal af de unge har et fald i internetforbrug. Grunden til dette er dels, at de unge slet ikke har tid og dels, at mange af deres venner er omkring dem. De er omringet af venner 24/7, så behovet for konstant at være social bliver på den måde opfyldt på allerbedste vis.

13

_________________________ Af Lisa Walker Wiese _________________________ Gruppen Asynje kalder sig selv et projekt, som blev skabt i in-derkredsen af det danske folktronica-miljø. Tidligere har dette miljø affødt bands som Sorten Muld og Valravn. Grup-pen består af Nanna Barslev (sanger) og Søren Hammerlund (drejelire, nøgleharpe, elektro-nik), som begge har været med siden 00’erne, da projektet star-tede. Siden er Asynje blevet ud-videt med Martin (Violin, fløjter, lyre) og Mads Kjøller-Henning-sen (fløjter, sækkepiber, bou-zouki).

Gruppen elsker at hente inspiration fra den nordiske histo-

rie, mytologi og natu-ren. Med hjælp fra speci-

ale instrumenter, elektroniske lydflader og Nannas stemme, skaber Asynje et næsten ma-gisk lydbillede, blandet af folke-musik og elektronisk musik ska-ber de nogle specielle nummer.

Asynje debuterede i 2010, som koncertorkester på Nationalmu-seet under Københavns Kultur-nat. I maj 2011 udgav de deres første album “Genkaldt”. Asynje er faktisk navnet på de nordiske gudinder, som mødtes og tog beslutinger i skjul. Man kan opleve Asynje onsdag 12. december i Symfonien.


Fra august i år valgte skolens ny-ansatte dramalærer, Marco Grim-nitz, at tage orlov fra OE for at til-bringe et år som engelsklærer sammen med sin kæreste Anne på en skole i Kina. Her kan du læse, hvordan det går dem. Marco, hvorfor valgte du at tage orlov fra OE efter kun et år? - Det er der virkelig mange der har spurgt mig om. Jeg var selv den før-ste. Der var flere grunde. Hvis min kæreste Anne ikke fik et job efter ferien (hvor hun blev færddiguddan-net på Den fri Lærerskole), ville hun komme bagud i køen, og udsigten til denne situation fik os til at overveje alternativer. Det var aldrig en mulighed, at jeg skulle sige op på OE. Jeg var ret sik-ker på, at mine kol-legaer på OE vidste hvor glad jeg var for dem, men også hvor glad jeg var for min kæreste. En af grundene var også, at jeg gerne ville søge muligheden for at se og opleve nogle ting ude i verden, inden man overvejer at stifte familie. En ordentlig røvfuld elever Hvordan er det at være lærer i Kina i forhold til Danmark? - Nu kommer det nok som en overra-skelse, men Kina er meget anderle-des. Anne og jeg er ansat som en-gelsklærere specifikt til mundtlig en-gelsk. Vi har fået en ordentlig røvfuld

elever. Hver klasse har én mundtlig engelsktime om ugen, og jeg har 20 forskellige klasser at holde styr på. Der er ca 50-60 elever i hver klasse, hvilket giver 1200 elever. Der er 3000 i alt på skolen. De er meget generte, særligt pigerne. Drengene er mere lidt bøvede. De har ikke kærester før de er 20-21 år gamle. Det er der ikke tid til. De er umodne, uerfarne og ærlige. De me-get arbejdsomme og MEGA søde. Kinesiske elever går i skole fra 7.00 til 16.55. Efter skole studerer de fle-ste fra kl. 19.00 til kl. 24.00. Det efter-lader ikke meget tid til hobby, sport og venner. De er meget pressede og har flere gange udtrykt, at danske elever er meget heldige fordi de ikke er nødt til at kæmpe så hårdt for at komme ind på ønskestudiet. Ud af de 600 elever, der hvert år dimitterer fra Nr. 1 Middle School, ønsker 80 % af dem at komme på universitetet. Det er bare kun 30 % af dem der kommer ind. 60 % af dem har gode nok ka-rakterer, men der er ikke plads, så det er kun de 30 % med allerhøjeste score, der kommer med. Det er en

benhård og ubarmhjertig konkurren-ce. De kæmper med forventninger og familie ansvar, som danske elever ikke drømmer om. Det skal også nævnes, at selvom der er 60 elever i klassen, så sidder de der alle sammen hver dag. Intet fra-vær! Ikke noget med at komme for sent! Alle 3000 elever står op til tiden om morgenen, uden pis og brok! Til-buddet om lektiehjælp om aftenen bliver udnyttet af alle. Kinesiske udfordringer Hvad er den største udfordring ved at være lærer i Kina? - Som moderne og it-kyndig lærer er det svært at slå sig til tåls med meget utilregnelig medieforhold. Den ene dag kan du have forberedt et lækkert visuelt festfyrværkeri på din Ipad, for så at finde ud af, at projektoren ikke virker. Ja, de får det til at lyde som en lidt tvær teenager: "Projektor gider ikke rigtig i dag, måske i morgen", eller bare "når den har lyst". Så bru-ger man i stedet lidt ekstra timer på at klippe og klistre det bedste man kan. Så når jeg har klippeklistret sto-re "How are you"-blomster og "I’m

fine, thank you"-vandkander, så viser det sig, at projektoren alligevel virker, og at eleverne synes, min vandkande ligner en træt og grøn elefant. Bum! Så må man bare smi-le og huske på, at man er god til noget andet. Hvordan bor du og Anne? - Vi bor i en 55 km2 lejlighed midt på skolens område. Der er ca 50 meter og 70 trappetrin til det nær-meste klasselokale. Skolen ligger to km uden for centrum. Lejligheden

Et af de papirshuse, Marco fik af

sine elever til ”Teacher’s Day”.


har to toiletter. Der er ikke noget køk-ken, så vi har en kogeplade, som står på den ene af vores to altaner. Der er to rum, det ene er vores soveværel-se, med dobbeltseng og aircondition og det andet er et entrestuekøkken-kontorrum. Beskriv den by I bor i. - Xiapu er i Kina målestok en lille pis-by. Her bor ca 250.000 mennesker på et areal som Svendborg. Folk bor tættere og flere sammen. I hele "kommunen" bor der 500.000, og hver dag er byen fyldt med disse 500.000 kinesere. Trafikken i byen er derfor vanvittig hektisk. Gaderne er små og meget tæt pakkede, med el-scootere, busser og biler. Katie Me-luah sang om 9 millioner cykler i Bei-jing. Den tid er ovre. Det er faktisk meget sjældent, at vi møder andre på cykkel. Det er simpelthen for lang-somt et transportmiddel. Der findes to supermarkeder, men i virkeligheden er det sjovere at købe tingene på gaden. Her finder du én butik med kurve, én med toiletter, og så fremledes. Hver butik har sit eller sine produkter, og så bare rigtig man-ge forskellige af slagsen. KFC og Mc D er ikke kommet til byen endnu, så fastfood restauranter er lidt sjældne. De har dog deres egne versioner, med om muligt mere fedtede burgere og underlige menuer. Vi spiser helst lokal mad. De er meget berømte for deres "seafood". Berømmelsen kom-mer nok mest af, hvad de tør spise, mere end hvad der er af lækkerier at spise. Jo jo, der er da meget lækkert, men man skal altså lige igennem, "læder-muslingen", sø-agurk og kon-kylier i alle størrelser fra fingerspids til knytnæve. Skaldyr, som ligner Darth Vaders hoved, og så de ting, vi bare høfligt putter i munden, og ikke kan få svar på hvad er. Alt dette har dog sin charme, og kine-serne er pisse søde. Festfyrværkeri og Teacher’s Day Hvad er den største/mærkeligste oplevelse indtil nu i Kina? - Hvis ikke der allerede er røget et par anekdoter over disken, så kom-mer der lige lidt mærkelige små ting. - Kineserne er opfindere af fyrværke-ri, så det sker ofte flere gange om dagen, at der bliver fyret et fuldstæn-dig absurd smukt show af inde over byen. Både dag og nat. Rådhusplad-sen 2011 go home! - Skolen spiller dagligt et soundtrack på ca. to sange. I stedet for at klok-ken ringer ind og ud, spiller de 25 sekunder af Vivaldis "Forår". Også lidt småbidder af resten af værket

ved andre lejlighe-der i løbet af da-gen, såsom målti-der og morgen-vækning. Om afte-nen spilles der for det meste noget, der lyder som Moonjam, men kun det samme nummer om og om igen. - Teacher’s Day. Dagen hvor ele-verne kommer med gaver til deres lærere og fortæl-ler dem hvor søde vi er. Gaverne varierer lige fra glaskål til papirshuse, over buketter lavet af sugerør til di-verse usmagelig lamper og pynte-genstande. Eleverne klappede og hujede, da vi kom ind i klasserne, og vi blev rost og fejret som konger. Da-gen ender ud i "extreme" - julefro-kost. Kineserne drikker ikke øl med måde. Så en ellers fin middag til høj-bord med investorer og skolebesty-relsen mindede mest om min 18 års fødselsdag, hvor man skålede for at bunde. Alle skulle selvfølgelig forbi "the foreign teachers". Det er uhøfligt at sige nej til en skål, men her måtte vi insistere på at nøjes med en stor tår. Vi var heldigvis på cykel hjem. Savner OE-hverdagen Hvad var det sværeste ved at forlade OE? - Fornemmelsen af at blive forstået 100%. Vi slås nogle gange lidt med misforståelser pga. sprogbarrieren. Vi savner også muligheden for at skabe oplevelser for elever, da den er meget begrænset her. Det kan være svært at se til, når eleverne sover alle mulige steder hvor de kan få lidt ro, fordi de knokler så hårdt.

- Brød og leverpostej selvfølgelig, og bollerne til forfriskning. Wow, jeg tror jeg kunne blive ved. Koret, jeg sav-ner at høre koret synge. Tit og ofte suser jeg ind på youtube for at høre gamle årgange synge, så er det lidt som at være der igen. Jeg savner at tjekke rengøring, særligt Mortens kontaktgruppes områder. Jeg savner at høre Jesper tælle ind til "mylder", Agnar mumle lidt på færøsk, Rie og vejledningsbeskederne, Stine og Bir-thes stilét klik-klak, og vise ord fra de kloge og hyggelige elever. Hvad føler du at du går mest glip af ved at være væk fra OE? - Jeg går glip af oplevelserne og ar-rangementer. Også dem som man ikke kan læse i OE kalenderen. Dem, der opstår, når man lige tabte nogle papirer og fik en snak, imens man samlede dem op igen. Jeg føler jeg går glip af alt muligt også de store ting. Som dramalærer er det naturlig-vis meget svært ikke at skulle lave musikteateret. ÅÅÅÅÅH for søren, hvad jeg ikke villet give for at være hjemme og kaste lidt rundt med lys, lamper og gode ideer. Hver uge går jeg ind og snager lidt i dagsordner og facebooksiden.


FORESTILLINGER

Onsdag 7. november kl. 19 Premiere, åben forestilling

Torsdag 8. november kl. 19

Åben forestilling

Fredag 9. november kl. 19 Åben forestilling + for tidligere elever

Lørdag 10. november kl. 13 og kl. 15 Forestillinger for forældre og søskende

Billetter bestilles på 6224 2419

Documents

Akkorden 2012 - 2013 # 1