Akkorden, Juni 2012

AKKORDEN JUNI 2012 1

OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK - JUNI 2012

2 AKKORDEN JUNI 2012

REDAKTION Journalister: Elisabeth Rasmussen Frederik Bjerring Jensen Lauritz Holm Petersen Anna Josefine Mortensen Tine Romby Nielsen Rasmus Francke Harboe Christian Sonne Rasmussen Caroline Schäffer Meile Julie Kinch-Jensen Mathias La Cour Nielsen Fotoansvarlig: Sara Kudahl Hansen REDAKTØR Birthe Andersen

OLLERUP EFTERSKOLE Svendborgvej 10 5762 Vester Skerninge Tlf.: 6224 2419 www.ollemus.dk [email protected] FORSIDEFOTO

Clara Mørch Nani Fotograf: Kasper Emil Bjerno Grundlovsarrangement på Gymnastikhøjskolen Fotograf: Ulrich Klostergaard

INDHOLD

Mangfoldigheden - længe leve 3 Efterskolen er én lang oplevelse 4 Det kunne være fantastisk 5 at blive komponist Sorrig og glæde 6 Tæsk så det næsten gjorde ondt 7 Italien kommer til Danmark 8 Guide til den fedeste strandtur 9 Musik bag Bøgehækken 10 De dumme unge i medierne 12 Kontaktgrupper 2011-12 14 Sommerkoncerter 16


_________________________ Af Jesper Vognsgaard Forstander _________________________ Vi hylder mangfoldigheden. De fleste vil være enige i denne på-stand. Enkelte har dog problemer med at se ud over deres egen næ-setip, hvilket i grunden er synd for dem (og lidt for os andre). Vi hyl-der mangfoldigheden. Det beriger simpelt hen vores liv. Vi bruger begrebet mangfoldighed - altså mange fold - når noget eller nogen indeholder mange forskelli-ge aspekter eller mange forskelli-ge sider eller når der er tale om et meget varieret indhold – positivt forstået. Tingene kommer ofte til at hænge (bedre) sammen, når der kommer flere vinkler, mere variation eller mange aspekter i en sag. Masser af integritet Faktisk er mangfoldighed et ord, jeg vil huske årgang 11/12 for. For mig er denne årgang et billede på et stort og varieret indhold, der har bidraget til vores lille efterskole-samfund i det forgangne skoleår. Hertil kunne tilføjes: med høj kvali-tet og masser af integritet. Set hen over et skoleår er der i sandhed sket mange ting, som tilsammen gør OE 11/12 til noget ganske særligt, noget der har indprentet sig i vores bevidsthed. Torsdag aften, den næstsidste torsdag, spillede Basiro Suso Group her på skolen. Ensemblet

bestod af musikere fra Gambia, Mali og Danmark. Musikkens sprog var på forunderlig vis uni-versel. Vi forstod den, selv om den havde sine rødder langt væk i en afrikansk kultur. Energien var medrivende, ja ligefrem fængslen-de og ikke til at diskutere. Til tider gik den lige i benene. Til andre tider lige i hjertet! Man kan selvføl-gelig diskutere, om man kan lide musikken, men ikke om den er fremført dygtigt og energisk af mu-sikere med noget på hjerte. Musi-kerne kunne lide at spille for det kyndige publikum (som alle de optrædende har sagt – endda i et enstemmigt kor). De spillede me-get mere end planlagt. De kunne ikke stoppe. Publikum (årgang 11/12) lod dem ikke stoppe. Publi-kum gav dem energi og lyst til at spille. Og det gjorde de så. Fælleskoret præsterer Måske er musikken det bedste udtryk for den mangfoldighed, som har bundet årgang 11/12 sammen. Fælleskoret har sunget sig ind i hjerterne på mange publi-kummer. Ja, fælleskoret er efter hånden vant til at optræde for et stort og mangfoldigt publikum. Korets repertoire er nu, efter 10 måneder i øvelejr, blevet enormt og mangfoldigt. Koret præsterer. Fælleskoret behersker en fornem præcision, en god intonation og ikke mindst evnen til at leve sig ind i musikken og give sig hen under dirigenternes kyndige og myndige direktion. Helt hen. Fæl-leskoret er i stand til at skifte mel-lem meget forskellige stilarter. Det er sin sag at skifte fra et kraftfuldt rocknummer som Bohemian Rhapsody til de smukke klange i Ave Maria. Men Fælleskoret gør det tilsyneladende ubesværet. Mangeartede musikalske udtryk Til festivalen vidner programmet også om en betydelig mangfoldig-hed. Betragter man den lange liste

med bandnavne, bliver man vidne til alle mulige og (umulige) kon-stellationer af elever på årgang 11/12. Det er også mangfoldighed. Og så er der de udefra kommende orkestre, der i løbet af året har gæstet skolen for at give koncert. Fra strygekvarter, over kor og fol-kemusik til rap og jazz. De musi-kalske inputs, der er delt ud af, er mangeartede og viser mange for-skellige aspekter af, hvad musik er for en størrelse. Det mangfoldige kan være iklædt mange forskellige former, forskelli-ge lyde, forskellige genrer, forskel-lige meninger, forskellig højde og drøjde, forskellig klædedragt og forskellige attituder. Bare tænk tilbage på alle koncerterne – med fælleskoret og med ensemblerne udefra. Gribe og begribe livet Livet er befordrende, når det er omgivet af mangfoldighed og vi har taget passende store sko på. Der er næsten ikke noget værre end mennesker, der konstant går i for små sko. Sko som klemmer og hæmmer udsynet og troen på, at det nytter at suge til sig og værd-sætte mangfoldigheden. Hvis vi tror på, at det nytter, sker der un-der tiden mirakler. Når jeg tænker på årets fælleskor, kan man med rette sige, at miraklernes tid ikke er forbi! Det tager bare ca. 10 må-neder at bygge et kor op. Er der noget som eleverne på år-gang 11/12 har fået med, ja så er det en bunke oplevelser, der på forskellig vis og med meget varie-rende indhold har leveret beviset for, at det mangfoldige er værd at opsøge. Det skal være min på-stand, at årgang 11/12 har fået så mange oplevelser med i bagagen, at de nu er i stand til at begribe - men så sandelig også til at gribe selve livet - i dets mangfoldighed. Længe leve mangfoldigheden.


_________________________ Af Rasmus Francke Harboe _________________________ Hvad føler du, at du har fået ud af dit ophold på Ollerup Efter-skole? - Jeg tror, at det er svært at sætte fingeren på lige præcis hvad det er, fordi at jeg tror det er rigtig mange ting. Men jeg har i hvert fald fået en hel mas-se oplevelser, og der kan man så sige, at efterskolen er én lang oplevelse. Bare det at bo og være sammen på den måde, og lave alle de ting, vi gør. Og så har der jo været en masse fede koncerter, som vi både har hørt, og som vi selv har spillet og sunget. Og en masse fed musik, som vi har spillet med hinanden, på kryds og tværs. Og så har jeg fået en hel masse nye venner, og en masse kon-takter rundt om i landet, folk

kommer jo fra alle mulige ste-der. Så når man i fremtiden rej-ser rundt i det ganske land, har man altid nogen at ringe til. Det synes jeg er meget fedt. Og ikke bare venner, men virkelig gode venner, som man kommer til at blive ved med at se i rigtig lang tid, tror jeg. Hvad var dine forventninger, da du kom her første skoledag? - Jeg vidste jo nogen ting om det, jeg har jo en storesøster, som har gået her. Så jeg vidste ligesom nogle ting om, hvad det handlede om. Jeg kunne huske hvordan hun var både før, imens hun var på efterskole og efter, men det var noget helt andet selv at være her og ople-ve det på egen krop. Det med at når der er forældredag og man viser skolen frem, og så tager de alle sammen hjem, og så er man igen bare overladt til sig

selv og til skolen. Det er lige så-dan der, hvor man mærker, hvad det vil sige at gå på efter-skole. Og så havde jeg forvent-ninger til en hel masse musik, både for mig selv og for de an-dre elever, fra musikere, fra kor, og fra lærerne. Jeg havde nok mest en forventning til at spille rigtig meget musik, det med at kunne lave en hel masse bands, og så bare prøve alt af, af hvad jeg vil. Det tror jeg var det, jeg havde tænkt. Hvad skal du lave efter som-merferien? - Jeg har søgt gymnasium på Rysensteen har lige fået svar på brev i dag, om at jeg er blevet optaget. Jeg starter 15. august. Det er på musik- og samfunds-fagslinjen, om musik i verden, så det regner jeg med, at de næste tre år skal gå med.

Kasper Emil:


Har Ollerup Efterskole givet dig mod på at spille mere musik i fremtiden? - Ja, det tror jeg. Jeg har spillet musik og trommer rigtig længe, og det er det her år, jeg har spil-let mest, fået udnyttet det mest, og fået spillet mest sammen med andre og haft flest gode oplevelser med det. Jeg har som sagt også søgt ind i en mu-sikklasse, og det er også fordi, at jeg godt kunne tænke mig at spille musik, men jeg kunne og-så sagtens fortsætte og lave et band derhjemme, måske med nogle af de andre OE’ere, må-ske med nogle jeg møder på gymnasiet eller nogle gamle

venner ,

så det har jeg helt sikkert tænkt mig. Hvordan vil du kigge tilbage på dit år her på Ollerup Efterskole? - Jeg vil nok kigge tilbage på det som et særligt år, et unikt år. Det er jo også lidt lige som alle de går og siger, men det er også lidt derfor, man går og tæn-ker, ”sådan må det væ-re”. Men det er jo meget anderledes fra al den tid, jeg har haft,

før OE, og jeg tror også det bli-ver meget anderledes end de år, jeg kommer til at have frem-over. Og så har det bare været et år fyldt med masser af gode oplevelser. Måske kigge tilbage med lidt savn.

Hvad føler du, at du har fået ud af året på Ollerup Efterskole? - Jeg synes jeg har lært en mas-se meget søde mennesker at kende, og jeg er blevet bedre til at give udtryk for, hvad jeg sy-nes om folk, og sige til dem, at jeg synes de er nogle dejlige mennesker, og give dem et kram. Det synes jeg, er rigtig rart. Og så synes jeg der er et helt fantastisk fællesskab, og jeg synes, det var rigtig godt at opleve. Har du ændret musikstil gen-nem året? - Det ved jeg ikke, jeg kunne godt lide rigtig meget musik før jeg startede, og det kan jeg sta-dig væk, og efter at have hørt Loui og Kruses nummer, (Loui og Mikkel Kruse lavede compu-termusik i forbindelse med OSO, red) synes jeg faktisk, at

elektronisk musik også er rime-lig fedt. Det synes jeg, er ret sejt gået, når de er amatører, at de havde lavet sådan et fedt elek-tronisk nummer, at det næsten kan omvende mig. Hvad var dine forventninger, før du startede på skolen? - Jeg havde ikke så mange, el-ler jo, selvfølgelig havde jeg det, men jeg kom først ind to uger før skolestart, så jeg havde ikke nået at forvente særlig meget. Men jeg forventede et fedt år, i hvert fald. Hvad skal du efter sommerferi-en? - Der skal jeg på Nykøbing Fal-ster katedralskole, i musikklas-sen.

Hvad med musik i fremtiden, har du gjort dig tanker om det? - Jeg skal starte til sang næste år, og jeg synes det kunne være helt fantastisk, hvis man kunne skrive noget musik selv, og mu-ligvis blive komponist eller lig-nende i fremtiden. Det er måske lidt usandsynligt, men det kunne være fedt.

Pernille:


_________________________ Af Elisabeth Rasmussen _________________________ Onsdag den 30. maj skulle vi, Ollerup Efterskole årgang 11/12's kor, synge vores 15. koncert. Det var samtidig den tredjesidste, in-den vi om få uger slutter vores skoleår og igen flyver væk for alle vinde. 15. koncert og urpremiere Dette var dog ikke kun den 15. koncert, men også en koncert med en ganske speciel premiere. Nemlig urpremieren på ”Sorrig og glæde”. For os var det dog ikke første gang vi skulle fremvise Sorrig og glæde for et større pub-likum. Vi havde allerede holdt snig-premiere, både på turneen i Tyskland, og til både vores kon-cert i Aarhus og København. Denne gang var det dog allerfør-ste gang, at stykket var helt kom-plet. Altså både med violinist og organist. Efter det flotte, storslåede num-mer Adiemus, ca. midt i koncer-ten, skulle det gå løs. Digterne, instrumentalisterne, sangerne, og ikke mindst organisten Poul

Barslev og violinisten Christine Åstrand, trådte frem. Poul Balslev stod frem og præsenterede sit stykke, og derefter gik det løs. Fremførslen gik godt, og man kunne også se at nogle i blandt publikum blev rørte i løbet af den meget lange sang, det jo er. Da nummeret var slut, fik vi Poul Barslev og Christine Åstrand stå-ende bifald i en fyldt Svendborg Vor Frue Kirke. Soloer Efter urpremieren var det Poul Barslev der skulle spille solo på det store orgel i Svendborg kirke. Og det var ikke en traditionel so-lo. Poul Barslev fik mange mær-kelige lyde ud af orglet, nogle lød nærmest som sirener. Soloen blev aldrig traditionel på nogen måde, og den stoppede også me-get bræt. - Soloen delte vandene. Nogle synes den var alt for mær-kelig, og andre synes det var godt og spændende med noget ander-ledes. Efter orgel-soloen var det tid til en violinsolo. Christine Åstrand op-førte en meget smuk sats af et større værk. Den samme sats som hun tidligere havde spillet i kirken i Nyboder i København.

Urpremiere: • Sorrig og glæde er et stykke musik komponeret specielt til årgang 11/12's fælleskor, på Ollerup Efterskole. • Stykket er kompone-ret og skrevet af organi-sten fra Ollerup Kirke, Poul Barslev. Dog i et stort samarbejde med vores to korledere, Britta Kold og Ulrich Kloster-gaard. • Poul Barslev påbe-gyndte sit arbejde allere-de i 2009. • Stykket er mere end bare korsang. Med i det er både solosangere, instrumentalister og digt-oplæsere fra Ollerup Efterskole. • Christine Åstrand, kapelmester i DR's sym-foniorkester, spiller violin til stykket. • Poul Balslevs idé med stykket var, at det både skulle indeholde noget nyt og noget gammel, og noget i både mol og dur. • Stykket består af Thomas Kingos gamle samle ”Sorrig og glæde” og et nyere digt ”Dråben”.


__________________________ Af Anna Josefine Mortensen __________________________ De sidste år har skolen afholdt en rugbyturnering, hvor de forskellige årgange har dystet mod hinanden. Rugbytræner Thor Lehner står bag initiativet. Elevhold 2011-12 var i år oppe imod et meget stærk tidligere elev-hold fra blandt andet 2010-11. Ved turningen sidste år vandt 2010-11 samtlige deres kampe - stort. Søndag den 20. maj gik det løs på banen ved Gymnastikhøjskolen. Det varede fra kl. 11 til 17. For at sige det ærligt, fik vi så man-ge tæsk, at det næsten gjorde ondt. Men på den anden side var det og-så den - så vidt vides - hidtil bedste årgang vi spillede imod, OG de var ret store og stærke. Selvom årgang 11/12 tabte stort, fik vi dog alligevel en slags revanche da et blandet pigehold, bestående af piger både fra 11/12 og 10/11, ud-delte håndmadder til Odenses da-mehold. Så man gik alligevel derfra med en lille vinderfølelse i maven på OE’s vegne.


_________________________ Af Caroline Schäffer Meile og Juli Kinch-Jensen _________________________ I foråret skete der noget ekstra-ordinært på Ollerup Efterskole. Vi fik besøg af en ung, italiensk her-re på 17 år ved navn Antonio Gibaldi. Han kommer fra byen Palma i Syditalien. Han flyttede ind hos os på ægte efterskole-manér og indtog drengeværelset V6 sammen med de fire faste beboere, og tja, resten kan I læ-se jer til… Hvor længe har du været i Dan-mark? - Otte måneder, men jeg kan kun snakke en lille smule dansk. Hvorfor har du valgt Danmark som rejsemål? - Jo altså, mit første mål var egentlig Indien, men det fungere-de bare ikke for mig, og så ved nærmest et tilfælde endte jeg simpelthen her. Hvad har du lavet i Danmark de sidste otte måneder? - Studeret til eksamen, men da min skole i Italien også har sendt mig lektier i løbet af året, har jeg måttet give op.

Hvordan er det at være her? Har du følt dig velkommen? - Nej ikke rigtig, men jeg tror det primært skyldes det store kom-munikationsproblem… men ita-lienere er generelt mere gæstfri. Hvad er forskellen på skolesyste-merne? - Italien kører et meget ’old fashioned’ skolesystem. Man rejser sig op, når læreren kom-mer ind ad døren, og man kunne aldrig drømme om at kalde dem andet end ’professor’. Hvad foretrækker du? Synes du at danskere burde være mere civiliserede I klasselokalet? - Jeg synes faktisk, at italienere er langt mindre civiliserede end danskere. Danskere har respekt for regler og love – og de kom-mer til tiden. Hvad er forskellen på danske og italienske unge? - Godt spørgsmål… Vi er meget forskellige, kulturmæssigt og mht. hvordan vi ser på livet. Er danske unge mere vilde? - Tja, det kommer meget an på hvem man statuerer som eksem-pel… Hvor har du boet ud over efter-

skolen? - Jeg har boet hos en værtsfami-lie på Tåsinge. Hvad er dine planer for fremti-den? Kunne du overveje at blive i Danmark? - Nej. Ganske vist er udannelses-systemet og samfundet generelt nemmere at agere i for unge mennesker, men jeg ville aldrig kunne vænne mig til kulturen – og så savner jeg det italienske vejr og køkken så utrolig meget! Hvad har været det bedste ved at være på efterskole? - Fællesskabet. Et sådant sam-menhold blandt så mange unge kommer man ikke til at opleve I Italien. Kan du lide at være her? - Jeg ved det ikke… Det er me-get svært at vænne sig til den danske kultur. Italienske fyre ville have meget svært ved at bo i Danmark. Vi har et enormt behov for at møde nye mennesker hele tiden, og så bliver vi simpelthen nødt til at forlade skolen af og til. Hvad er dine planer for den sid-ste måned du har i Danmark? - Jeg vil bare nyde det og blive endnu klogere på danskere og jeres levevis.


_________________________ Af Matias Milling og Tine Romby Nielsen _________________________ En god start, når du ankommer til stranden, er selvfølgelig en formidabel isvaffel. Med sådan en fætter i hånden signalerer du overskud, og man kan tyde-ligt se, at stranden er din lege-plads. Du kan selvfølgelig selv vælge, hvilken smag du bedst kan lide. Man må aldrig gå ned på ud-styr, lyder et gammelt ordsprog, og det gælder så sandelig også på stranden. Husk derfor alt, hvad hjertet kan begære af brugbare sager og andre ting. Du skal i hvert fald have den helt rigtige parasol, der passer til netop din personlighed. På den måde får du ikke solen i øjnene, samtidig med, at alle kan se, hvilken strandløve du er. Det er altid sjovt at være på stranden, men det bliver endnu sjovere, hvis du har en god leg at tage dig til. Her kan vi foreslå ”Tennisboldelegen”. Den kan sagtens leges alene, men har du en ven, kan det anbefales at have ham med. Du/I stiller jer ud i knæhøjt vand med et par

meter imellem jer, og så gælder det bare om at ka-ste løs. Se nu, om I kan gribe bolden! Efterhånden, som I bliver rigtigt gæve til legen, kan I stille jer endnu længere væk fra hinanden. Så bliver det nemlig svære-re, og I får endnu mere at grine af, når du eller din ven ikke griber den drilske bold. Giv agt! En god leg tiltrækker opmærksomhed og damer, så husk at se smarte ud imens. Dette bringer os videre til næ-ste punkt, nemlig: Dit outfit. Ingen er ens, og selv-følgelig skal du også vise, hvem du er, gennem dit valg af klæder. Det er vigtigt at dit look er helt unikt. Her ser du et par mægtigt strandklare typer, der ved hvordan den skal skæres, hvis man vil være populær på stranden. Lad dig endelig inspi-rere. Hvis du vil give din strandtur det sidste pift, så husk somme-rens hotteste accessory - korn. Med et godt strå af korn i din næve vil du prompte tiltrække dig alverdens opmærksomhed og aldrig give slip på den igen. For hvis der er én ting, folk vil have i år, så er det korn, korn og masser af korn!


Siden efterskolens start har OE afholdt en stor afsluttende festival - ”Musik bag Bøgehækken”. Også i år forventes det, at 700-800 mennesker rykker ind og er med til at tryk-ke den af lørdag og søndag den 23. og 24. juni. Ulrich Klostergaard går og bygger Kvarten (lille scene) op med en flok elever. Han er tilfreds med vejret… - tidligere på ugen, så det slemt ud, men det bliver jo altid godt uan-set hvad, siger han . Ulrich har været med gennem alle årene, og han ser allermest frem til at dirigere midnatsko-ret Sankt Hans aften kl. 24. Agnar Ellebye glæder sig over, at vi i år skal afprøve en ny ”mobilscene”. Den store scene ”Kvarten” kom rullende fra firmaet Cold Light og blev stillet op på kun en time.

Pedellerne Bjarne og Niels har på bestilling fra eleverne fabrikeret en helt ny saloon-dør til cafételtet. Niels fortæl-ler, at personalet på OE efterhånden har så god rutine med hele arrangementet, at det kører fint. Tidligere var der kun én stor scene i Parken, senere har også Amfiscenen været taget i brug, men det sidste år har det fungeret bedst med store scene, café og mad-telt bag spisesalen. Her er læ og aftensol. Bjarne sætter pris på den nye mobilscene, som ”kunne stilles op af to mand … ”snildt”, som han siger.

Lørdag morgen er Clara, Laura og Loui (med kyndigt overblik af Irene :-) klar til at tage imod det store ryk ind senere på dagen. Eleverne og køkkenper-sonalet har de sidste uger produceret store mæng-der mad. I løbet af festiva-len serverer ”Den sultne bjørns hu-le” tre store ho-vedmåltider:

Aftensmad lørdag er Chili con carne med creme fraiche og bulgur– og bønnesalat og madbrød. Morgenmad søndag: Majspandekager, æg, youhurt, brød ost, m.m. - og frokost søndag: Suppe med majskolber og naan-brød. Derudover kan der købes kaffe og the, kage, slik, is, popcorn, sodavand og lignende.


Prinsen, Kvinten, lørdag kl.13.00 Dette års OE-Festival bliver åbnet med et ordenligt brag! Prin-sen er en håndfuld af OE’s absolutte gladeste mennesker! De er klar til at spille en masse fed og smækker-lækker musik! I den halve time, de er på scenen, når de både omkring kunst-nere som Franz Ferdinan, Prince, Toto og Counting Crows. Kort sagt: Der er lagt op til fest! Kridt danseskoene, kør bas-armen i stilling, og mød op foran kvint-scenen og vær med til at give OE-festivalen anno 2012 en forrygende start! Medlemmer: Emil D.D (Trompet), Asger Forman (Sax), Mathi-as La Cour (Guitar), Sebastian Elhøj (Keys), Peter Buch (Bas), Frederik Bjerring (trommer), RikkeLine Brammer (Sang).

Ida, Ida og Maja , Kvarten, lørdag kl. 15.40 En trio, bestående af Ida Østman (klaver), Ida Junker (tværfløjte) og Maja Hørslev (sang). Projektet blev startet op i anledning af festivalen, og nu er de tre klar med to flotte san-ge, som en gruppe OE'ere allerede har fået lov at smug-lytte til. Gruppen opfører bla. det smukke melankolske nummer Hollow Talk af indie-gruppen Choir of Young Believers. Med sang og tværfløjte som eneste instrumenter, kan man let lade sig drømme væk til de blide toner af flot musik, og fler-stemmig sang. Mød op. Det bliver stensikkert en god oplevel-se!

Cáitema Thiéla, Kvinten, lørdag kl. 17.30 Et eksperimenterende band der foregår på et helt andet sprog end man just ville forvente. Det er lidt spoken-word-agtigt, bortset fra at man ikke forstår hvad der bliver sagt. Bandet består af to trommeslagere, en guitarist, en bassist, en Ewi, en synthesizer og en vokal. Det er ret syret musik, med en drone der kan ryste dit mellemgulv, men kom frisk og få en oplevelse du aldrig vil glemme.

De Stijl, Kvinten, lørdag kl. 17.40 ”De stijl” er et blues/jazz inspireret band, som også tager plads iblandt de andre bands på festivalen. Et sjovt mix af egne numre samt nogle cover numre. Det er meget blues inspireret og ordet ”easy listening” er ikke helt ude i skoven. Hvis man har mulighed, så burde man helt sikkert se deres koncert! Det er 20 minutter—afslappende, men stadig ener-gisk blues/jazz som er præget af massere sjæl og feeling. Kom og tjek det ud, I vil ikke fortryde det!

Harry Potter Acapellakoret, Kvarten, lørdag kl. 19.20 En samling hard-core Harry Potter-fans, hvis primæ-re tanker kræser om troldmands-skab og hekse-kunst. Sammen udgør pigerne et skørt, skævt og syret kor, der flerstemmigt synger og hædrer deres fælles interesse. Korets ni piger har gennem året opfanget hinandens magiske signaler, og derefter bestemt sig for at starte koret, i hyldest til deres store kærlighed. Koret som består af: Sina Parbst, Alberte Skriver, Freja Marie, Ida Marie, Clara Luna, Kristine Fisker, Sofie Grønhøj, Mathilde Gudrun og Tine Romby.

The Teabaggers, Kvinten, lørdag kl.20.10 Puha! Nu bliver det frækt! OE-festivallen har i år fået æren af at kunne præsentere nogle af vor tids allerstørste popstjerner. Der er lagt op til bankene pige hjerter, højlydte skrig, og ka-sten med undertøj når The Teabaggers gør deres indtog på Kvint-scenen. De har udtalt at de har et lækkert program med til os, men resten vil de lade være en overraskelse. Det er en koncert at du ikke må gå glip af! Vi har her på redaktionen hørt en lille fugl synge om at de medbringer en overraskel-se… gad vide hvad de har gang i. Medlemmer: Lasse Frank (Bas), Mathias la Cour (Guitar), Kasper-Emil Bjerno (trommer), Jesper Lørup (Keys), Emil D.D. (Sang), Gustav Pyndt (sang) og Frederik Bjerring (Sang).

Dessemblance, Kvarten, lørdag kl. 20.40 Dessemblance er Ollerup Efterskoles eneste metal band, der udover at spille de kendteste covernumre, producerer deres egen musik. Bandet består af 4 gutter: Erik Jørgensen på vokal, Kewin ”Dinow” Lorenzen på leadguitar, Vitus Robak på bas, og Lauritz ”Tyr” Petersen på trommer. Genremæssigt bliver der snuset til en del af de hårdtslående genrer, som heavy, trash og punk, og sangene er hovedsageligt bygget op på hæsblæsende guitar- og basriffs. På festivalen optræder drengene lørdag kl. 20:40 på kvarten, hvor de først og frem-mest spiller deres egne sange, plus et par covernumre fra de store metalguder.

Terkel i Knibe, Kvinten, lørdag kl. 21 Terkel I Knibe er et band der spiller et par sange fra den po-pulære ungdomsfilm Terkel I Knibe, deraf navnet. Der kom-mer til at være en masse rap og fede rytmer, men de spiller kun i ti minutter så skynd dig hellere derover nu.

Take Away Tunes, Kvinten, lørdag kl. 21.10 Take Away Tunes er et Tower of Power coverband. Der kom-mer til at være en masse fedt blæs og selvfølgelig en masse POWER! De spiller i en halv time, så nyd det, imens det va-rer.

Vejrudsigten for postnummer 5762 - opdateret lørdag morgen. Slipper vi mon for regn?

AKKORDEN JUNI 2012

_________________________ Af Sara Kudahl Hansen _________________________ Kommentar til Mathilde Hou-gaards læserbrev ”Hvorfor er der kun plads til de dumme un-ge i medierne?” Hvorfor der kun er plads til ’de dumme unge’ i medierne? Svaret er enkelt. Folk vil hellere sidde hjemme i sofaen og se på dumme mennesker end kloge. Det er me-re underholdende at se folk, som fejler konstant og kommer med mindre kloge kommentarer. Som du selv påpeger, Mathilde: Amalie fra ’Paradise Hotel’, som jeg mere specifikt vil kaste mig over. Hun er kendt for sine kommentarer og optræden. Hun blev fremstået som dum, mildt sagt. Vi synes, det er morsomt, og det får os til at føle os kloge og giver ganske en-kelt lidt til selvtilliden, som medi-erne normalt er gode til at mini-mere for os. Men man skal huske på, TV3 selv kan klippe det, som de ønsker det. Måske er hun slet ikke så dum som fremstået. TV3 har selv valgt at gøre hende dum, fordi de ved er det seerne kan lide. Dét, at vi bliver fremstået som

klogere, end de som bliver udstil-let i medierne, er meningen. Dem som står for casting, klipning og selve programmet er godt klar over, at hvis man satte en flok genier ind som alle var kloge, al-drig dummede sig, aldrig drak, aldrig festede, aldrig kom med dumme kommentarer eller som ikke så godt ud, ikke ville fange folks opmærksomhed. Folk gider ikke se på kloge mennesker udta-le sig. Det bliver fremstået som kedeligt og giver dem ikke den tilfredsstillelse til selvtilliden som man ønsker og har brug for. Personligt er jeg også ekstremt træt af at høre på, hvor slem en generation vi er. Men hvor har vi det fra? Det kommer et sted fra. ’Paradise Hotel’ er lavet af voks-ne mennesker. Jeg vil mene en del af ansvaret lægger på deres skuldre så. Selvfølgelig skal vi også tage ansvar selv, men den ene halvdel af voksne kan ikke forlange, vi opfører os ordentligt, når den anden halvdel selv opfor-drer os til at satse på at blive fan-get i mediernes fristelser af penge og berømthed. Som jeg udpegede før, er jeg træt af at blive omtalt som en slem generation. Vi er egentlig ikke værre end vores forældre til tider. De gjorde stort set det samme

som os. Noget af det er endda værre, men det ved samfundet ikke og går ikke op i det, fordi det ikke bliver annonceret som vores generations gør. Jeg har et ek-sempel. For omkring 30 år siden var det normalt, der var en ryger-gang på en skole, hvor alle bare kunne ryge, som de ville. Hvad siger det om vores forældregene-ration? Hvorfor synes samfundet så, at fordi så stor en del af Dan-marks unge ryger til fester eller dagligt, så det skal gøres så al-vorligt? Der bliver ikke sammen-lignet nok. De har indført ryger-politik nu og forhindrer rygning på alle børne- og ungdomsuddannel-ser. Det er kun for at hjælpe de unge selv, fordi vi er for mange, som ryger. Jeg spørger bare mig selv: Hvorfor lavede de ikke den for 30 år siden? Der var tydeligt, at der var et lige så stort, måske endda et større behov. Men der var man selvfølgelig ikke klar over det på samme måde, som man er i dag fx pga. af medierne. Jeg synes faktisk, ’Paradise Ho-tel’ er ganske underholdende. Det indrømmer jeg gerne. Jeg synes, det er ekstremt sjovt og til tider spændende. Jeg kan godt lide realityprogrammer. De fanger mig. Jeg synes konceptet er lat-terligt, men inderst inde har jeg

Et af emnerne til årets danskprøve i

10. klasse i maj måned handlede om

den måde unge fremstilles i medierne på.

Eleverne blev bedt om

at forholde sig til spørgs-målet: ”Hvorfor er der

kun plads til ”de dumme unge” i medierne?

12

AKKORDEN JUNI 2012

__________________________ Af Lauritz Holm Petersen __________________________ Der refereres til Mathilde Boe-sens debatindlæg i Politiken den 1. juni 2011. Pinlig berørt bliver jeg, hver ene-ste gang ’Paradise Hotel’ ruller over skærmen på mine venner og veninders værelser. Timer bruger jeg på at forbande udse-endelsen, imens konflikterne ud-folder sig på skærmen, og jeg spørger mig selv; Hvis jeg bruger tid og stem-me på at forbande det, hvorfor ser jeg det så? Og hvorfor bruger jeg overhovedet energi på at kritise-re det? I sidste ende kommer jeg til den konklusion, at underhold-ningsværdien i denne form for programmer må være umådelig høj, og det er den nemlig. Hvis man ser på det fra en psykolo-gisk vinkel, er der en konklusion, der springer frem i tankerne med det samme; Vi får det bedre med os selv. Vores selvværd får et gevaldigt ’boost’, hver gang del-tagerne dummer sig, og vi tæn-ker: ”Hold op hvor er det latter-ligt! Jeg ville have gjort ...” o.s.v. Provokation En anden aktuel faktor på under-holdningsfronten er provokation. Mange, inklusiv mig selv, bliver provokeret af deltagernes opfør-sel, væremåde, talemåde, tanke-gang og påklædning. Igennem årene er folket blevet sværere at provokere, og det gælder ikke kun i forhold til tv-serier, men

også i alle andre udtryksformer hvor provokation er relevant så-som film, musik og kunst. Og ligesom med al udvikling, skrider det hurtigere og hurtigere frem. Bare på de seneste ti år er reality programmerne blevet ekstremt provokerende og grænseover-skridende, og det har udviklet sig fra et program som ’Big Brother’, som var et revolutionerende rea-lity program, hvor det var selve konceptet der var interessant, til programmer som ’Kongerne af Marienlyst’, som er det rene hore show. Generalisering På sidelinjen sidder vores foræl-dre, vores lærere, andre autorite-ter og voksne mennesker, og de fatter omtrent ikke en dyt af, hvad der forgår oppe i hovedet på os såvel som deltagerne. I de fleste tilfælde griner de bare ner-vøst med, eller også tager de fuldstændig afstand fra det, som kun voksne kan gøre. Men uan-set hvad, så planter det et ind-tryk, og dermed en mening, i de-res hoveder. Disse indtryk hober sig op, og på et tidspunkt flyder det over, og de voksne kan ikke gøre andet end at generalisere hele ungdommen. Ved at gene-ralisere alle unge udstiller man dem, som rent faktisk har noget mellem ørene. Det er det, der er sket, og efter min mening skal der handles med det samme. Ansvaret ligger hos alle, men mit formål med dette debatindlæg er at henvende mig mere direkte til medierne.

Magt I og med at medierne kan få folk til at generalisere så voldsomt, må man konstatere, at de har en voldsom stor magt på folket. Den magt skal ses som en positiv kraft, der kan vendes til vores lands fordel. Det der trækker størstedelen af de unge til skærmen, er udseen-delser med høj underholdnings-værdi, og dermed er det dér, fo-kusset skal ligges. Det debatind-læg jeg reflekterer over, giver nogle glimrende eksempler på, hvordan man kunne lave pro-grammer med høj underhold-ningsværdi samt gavnende infor-mation mm. Et nyt koncept kunne laves, og programmer kunne bygges op omkring interesserelaterede fremtidsmul igheder såsom sportsreportager, hvor man går mere i dybden med muligheder-ne. Det samme kunne gøres med musik og andre kreative udtryksformer såvel som er-hvervsuddannelser. For mig er det glimrende tv, når mine interesseområder bliver berørt, og jeg ved, at sådan fun-gerer det for alle og en hver. Hvis mediernes magt kan for-dumme en hel befolkning af un-ge, kan den med lethed også give de samme unge blod på tanden efter at komme ud i livet, ud på en uddannelse, bare frem-ad.

selv brug for at blive bekræftet i at være klog nok. Stort set alle TV3’s programmer er for mit ved-kommende spændende, og jeg vil rigtig gerne se dem. Jeg ville al-drig deltage selv, da folk generelt ikke synes, det er vildt sejt at del-tage i alle de realityprogrammer, men selve salgstalen til de unge de fyrer af, er da tiltrækkende. Kom til Mexico, få gratis sprut og

berømmelse. Bliv berømt, tjen masser af penge som bartender, kom ind på landets diskoteker og få penge for at feste. Konklusionen på det hele er, a jeg er enig med dig, Mathilde. Jeg er træt af at blive stemplet som en slem generation, hvor vi alle bare er en flok forkælede og dum-me unger, som får alt serveret på et sølvfad. Men det er ikke kun

sådan. Vi går gennemsnitligt i skole fra vi er 6 – 20 år. Der kræ-ves mere af os, end der gjorde dengang, og derfor er det nemt kun at fokusere på det negative hos os, fordi vi ikke bidrager med andet end skole, endnu. En dag bliver vi de voksne. Om vi så væl-ger af handle anderledes end nu-tidens voksne, må tiden vise.

13



AKKORDEN JUNI 2012

Documents

Akkorden, Juni 2012