FLENSBORG AVIS — Fredag 30. november 2007 — 17KULTUR

Den ledende restaurator på Gottorp Slot, Bernd Bünsche, viser en originaltegning af »Max und Moritz« med Wilhelm Buschs egenhåndskrift. »So viel Busch wie nie« åbnes for publikum på tirsdag. (Foto: Horst Pfeiffer, dpa)

Udstilling. WilhelmBusch var meget me-re end blot far til denpopulære tegneserie»Max und Moritz.Det fandt omverde-nen dog først ud afefter hans død. Got-torp Slot viser Buschsom avantgarde-kunstner.

SLESVIG. »Intet ser ud,som det i virkelighedener«, skrev Wilhelm Busch isin selvbiografi i 1894.

Den betydningsfulde hu-morist og satiriker, derregnes for tegneseriernesstamfader, viste også selv isine tegninger, at intet varså enkelt, som det så ud til.Selv var han indbegrebetaf ambivalens, for det varogså en pessimist og en ag-nostiker, der tegnede denglade streg. Wilhelm Buschmente, at en erkendelse aftilværelsens inderste væ-sen ikke er mulig.

Busch var kompleks ogefterlod sig også et kom-plekst værk - så finurligtog mangeartet, at man ikkerigtig ved, hvor han hørerhjemme i kunsthistorien.

Den 9. januar 2008 er det100 år siden, at WilhelmBusch døde. Det er i denanledning, at Schleswig-Holsteinische Landesmu-seen på tirsdag åbner sær-udstillingen »So viel Buschwie nie« i Ridehallen vedGottorp Slot.

Maleri som dagbogDa Wilhelm Busch døde i1908, anede man ikke, athan også var en stor maler.Offentligheden kendte kunhans humoristiske streger.Malerier af stor kunstne-risk kvalitet og dybde var

derimod godt gemt for om-verdenen.

Maleriet var intimt forWilhelm Busch - en slagsdagbog, som han ikke hav-de interesse i at vise fremfor andre.

Wilhelm Busch var i det

hele taget meget diskret.Mens han var i live, komder kondolencekort fra allehjørner af Tyskland tilhans nevøer i Niedersach-sen. Man troede simpelt-hen, han var død, da hanikke havde givet lyd fra sig

i flere år. Men Busch varefter nutidens målestokblevet mangemillionær påsine sjove streger, ikkemindst med de populærebørnefortællinger »Maxund Moritz«.

Da ekspressionisterne

August Macke og PaulKlee så Wilhelm Buschs’billeder, kaldte de ham foravantgardist. WilhelmBusch var forud for sin tidog det i så mange retnin-ger, at kunsthistorikernesiden har haft svært ved atputte ham i en skuffe. Afde udstillede billeder i Ri-dehallen er kun en hånd-fuld dateret.

Der findes ingen krono-logi over Buschs billeder,og den har heller ikke medandre kilder kunnet fast-slås.

240 oliebillederUdstillingen viser primærtden alvorlige del af Wil-helm Busch. De 240 olie-billeder og 140 tegningerkommer hele vejen rundtfra de tidlige studiearbej-der til Buschs sene, megetekspressive værker.

Udstillingens tyngde er

hans landskabsmalerier,hvori han fjernede sig fraden virkelige naturtil-stand. Her - i slutningenaf 1800-tallet - tog Buschforskud på den tendens,der først dukkede op i deteuropæiske maleri 20 årsenere i tiden omkringFørste Verdenskrig.

OriginalerMed på udstillingen er na-turligvis også »Max undMoritz« - endog med Wil-helm Buschs originalestreg og håndskrift.

Alle de udstillede værkerer udlån fra Wilhelm-Busch-Museum i Hanno-ver, hvor Gottorp Slotsmuseumsdirektør, HerwigGuratzsch, var ansat fra1978 til 1993.

I forbindelse med udstil-lingen udsender Landes-museen bogen »Kein Dingsieht so aus, wie es ist« tilen pris a 10 euro. Bogenindeholder aftryk afBuschs billeder samt tek-ster om og af kunstneren.

»So viel Busch wie nie« -udstilling med malerierog tegninger af WilhelmBusch på Gottorp Slot 4.december-27. april 2008.

Hans Chr. Davidsen

Den diskrete side af Wilhelm Busch

[ F a k t a ]Wilhelm Busch (1832-1908) blevfødt som den ældste af en børne-flok på syv. Som ni-årig komhan 1841 i pleje hos sin onkel,der var præst ved Göttingen.Buschs onkel gav ham privatun-dervisning.

I 1846 begyndte han på et ma-skiningeniørstudium på det po-lytekniske-universitet i Hanno-ver. 1851 afbrød han studiet ogstuderede på kunstakademiernei Düsseldorf, Antwerpen og tilsidst i München.

Han lavede frem for alt satiri-ske tegninger til tidsskriftet»Fliegende Blätter«, især kendtfor tegningen »Max und Moritz«,der i øvrigt blev forbillede fordanske »Knold og Tot«.I 1854 blev Wilhelm Busch med-lem af kunstforeningen JungMünchen. Efter at hans søsterdøde i juni 1858, koncentredehan sig intensivt med anatomi-tegning og maleri. Rettighedernetil Max og Moritz solgte han i1865, mens han var student, for1700 guldmark til sin forlæggerKaspar Braun, der dermed tjenteen formue. Først i en høj alderfik Wilhelm Busch af forlagetudbetalt et beløb på 20.000guldmark, som han videregav tilvelgørende formål.

I 1872 flyttede Busch til Wie-densahl, hvorfra han ofte tog påudenlandsrejser til Italien ogHolland.Ved siden af sit forfat-terskab malede Busch godt 1000oliemalerier, som først efter hansdød i 1908 blev offentliggjort.

Herwig Guratzsch, leder afSchleswig-Holsteinische Lan-desmuseen på Gottorp Slot, for-an et selvportræt af WilhelmBusch. Herwig Guratzsch hartidligere været tilknyttet Wil-helm-Busch-Museum i Hanno-ver.

Blyantstegning, 1895. Oliemaleri, 1895.