12
MASKIN OG PRODUKTION 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 2-ÅRIG CIVILINGENIØRUDDANNELSE 3½-ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE

MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

M A S K I N O G P R O D U K T I O N

3 - Å R I G B A C H E L O R U D D A N N E L S E2 - Å R I G C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E

3 ½ - Å R I G D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E

Page 2: MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

VIL DU VÆRE EN VIGTIG BRIKI DEN INDUSTRIELLE OG

TEKNOLOGISKE UDVIKLING? VIL DU HAVE EN UDDANNELSE, HVOR DER ER BUD EFTER DIG

- IKKE KUN I FREMTIDEN, MEN OGSÅ NU?

Med en bacheloruddannelse i Maskin og Produktion bliver du i stand

til på kreativ vis at konstruere, fremstille og styre maskiner og

produktionssystemer.

Du lærer at løse industrielle problemstillinger og at bruge avancerede,

computerbaserede beregningsværktøjer og metoder. Du får tæt

kontakt til erhvervslivet gennem projektarbejdet, hvor du finder

løsninger på virksomhedernes udfordringer.

UDDANNELSEN GIVER DIG KOMPETENCER INDEN FOR:

• Konstruktion og produktdesign

• Materialer og fremstillingsprocesser

• Styring og automatisering

Studiet er meget mere alsidigt, end jeg troede, da jeg valgte

det. Det spænder mellem småt elektronisk udstyr og store

robotter, mellem gevindet på en skrue til vindmøllevinger

og tandhjul på adskillige meter i radius, samt mellem

udformningen af plastdel til en hel produktionslinje

til mange millioner. Det, der for alvor gør studiet

interessant, er, at man på en eller anden måde kommer

igennem alle disse emner i løbet af bacheloruddannelsen.

Jonas H. Sjølund,

civilingeniør, Design af Mekaniske Systemer

Page 3: MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

3

BACHELORUDDANNELSEN

På bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion får du

grundlæggende viden om konstruktion og produktdesign,

materialer og fremstillingsprocesser, styring og automatisering

samt produktion og produktionssystemer. Alle projekterne

tager udgangspunkt i problemstillinger fra det virkelige liv og

er tilrettelagt sådan, at du hele tiden udfordres til at tænke både

kreativt og systematisk og teoretisk og praktisk. Uddannelsen varer

3 år og afsluttes med et bachelorprojekt.

CIVILINGENIØRUDDANNELSEN

Civilingeniøruddannelsen er en 2-årig kandidatuddannelse, som du

bygger ovenpå din bacheloruddannelse.

Det er muligt at vælge mellem 4 forskellige civilingeniøruddannelser:

• Design af Mekaniske Systemer

• Elektro-mekanisk Systemdesign

• Materialeteknologi

• Virksomhedsteknologi

Samarbejdet med industrien i forbindelse med projektarbejdet

intensiveres i takt med, at din viden og erfaring vokser. Uddannelsen

afsluttes med et afgangsprojekt, som kan strække sig over et eller to

semestre. Mange afgangsprojekter udarbejdes i samarbejde med danske

eller internationale virksomheder.

DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN

Hvis du vælger at læse til diplomingeniør, følger du bacheloruddannelsens

1. til 5. semester. Uddannelsens 6.-7. semester, der er det afsluttende år

på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af kurser, et

praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Til og med 5. semester

er det muligt at skifte mellem bachelor- og diplomingeniøruddannelsen.

Uddannelsen varer 3 ½ år.

V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K

STUDIETSOPBYGNING

Page 4: MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

4

V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K

B A C H E L O R U D D A N N E L S E NI M A S K I N O G P R O D U K T I O N

3. SEMESTER

På 3. semester arbejder du med konstruktion og design af produkter.

I kurserne lærer du, hvordan ting fremstilles, hvilke materialer der

benyttes, hvilke maskiner der bruges, og hvordan du styrer produktionen.

Et projekteksempel er modellering af en plastsprøjtestøbning af fx en

legoklods.

4. SEMESTER

4. semester omhandler produktdesign og produktionssystemer. I

kurserne får du indblik i, hvordan du sikrer, at en maskine er stærk,

hurtig og præcis uden at blive for dyr. Denne viden kan du bruge i

projektet til fx at designe en bådkran.

5. SEMESTER

5. semester omhandler styring og regulering af maskiner og processer.

På dette semester lærer du at modellere, styre og teste et system. Et

projekteksempel er hydraulisk styring af en gravemaskine.

6. SEMESTER

På dette semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor

du kan fordybe dig i et eller flere fagområder. Et

projekteksempel er programmering af en robot, så den

kan spille wii-tennis eller være en fleksibel hjælp i en

produktion.

DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN

I MASKINTEKNIK

Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik følger

bacheloruddannelsens 1.-5. semester. Uddannelsens

6.-7. semester, der er det afsluttende år på diplom-

ingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af

kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt.

Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i samarbejde

med deres praktikvirksomhed. Eksempler på afgangsprojekter er:

• Redesign af rendegraver

• Berøringsfri sæbedispenser

Bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion dækker over en bred vifte

af fagdiscipliner: fysik, matematik, materialer, mekanik, elektroteknik,

produktion, styring og regulering. Du trænes i at løse industrielle

problemstillinger og lærer at anvende avancerede, computerbaserede

beregningsværktøjer og eksperimentelle metoder. Uddannelsen giver

dig en solid faglig viden kombineret med sociale kompetencer og gode

samarbejdsevner, og efter endt bacheloruddannelse har du alle de

grundlæggende færdigheder, der kræves af en moderne maskin- og

produktionsingeniør.

1. SEMESTER

Du vil formentlig opleve, at studiestarten er noget hektisk – ny bolig,

nye omgivelser og mange nye mennesker. Det tages der hånd om i

opstartsprojektet. Efter 4 uger har du fået mange nye venner, og I kan

sammen udforske Aalborgs mange tilbud. På første semester lærer

du at arbejde i et team og at planlægge et

projekt. I projektet kan du fx designe

en stødzone til AAUs Formel

SAE racerbil. I kurserne

får du bl.a. viden om,

hvordan forskellige

materialer påvirkes

af temperatur og

tryk, samt om

matematik og

fysik.

2. SEMESTER

På 2. semester

lærer du, udover

den nødvendige

m a t e m a t i k o g

fysik, grundlæggende

ingeniørdiscipliner som

materialestyrke og stivhed.

Derudover lærer du at bruge

et professionelt 3D-program i

projektet, hvilket du kan bruge til fx designe

en hybridraketmotor eller en cykel til et barn med spastisk lammelse.

Page 5: MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

5

V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K

Jeg valgte at læse 3. semester på min kandidatuddannelse på Delft University

of Technology i Holland. Her havde jeg muligheden for at vælge en række

kurser, som ikke er tilgængelige på AAU, ligesom jeg oplevede et anderledes

studiemiljø. Gennem mit ophold på TU Delft fik jeg opbygget gode venskaber

blandt mine medstuderende og har fået et stort udbytte både fagligt,

kulturelt og personligt. Studieopholdet i udlandet har givet min uddannelse

en international dimension, og har givet mig de nødvendige værktøjer til en

karriere i en globaliseret verden.

Søren Randrup Henrichsen,

civilingeniør, Design af Mekaniske Systemer, ph.d. studerende

Page 6: MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

6

C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI D E S I G N A F M E K A N I S K E S Y S T E M E R

( E N G E L S K S P R O G E T )

2. SEMESTER

På 2. semester skal du løse en reel produktudviklingsopgave, hvor

alle discipliner inddrages. Du skal designe en dynamisk belastet,

vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk

system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid,

pris, kundekrav og selvfølgelig vægt. I projektet kan du fx arbejde med

design og dimensionering af sikkerhedszonen i en Le Mans racer eller

med dynamisk simulering af hjulophæng til universitetets formula SAE

racer. Hjulophænget modelleres i en computermodel, så de dynamiske

belastninger kan beregnes, og køredynamikken vurderes. Analyserne

bruges til at designe hjulophænget, så racerbilen kører bedst muligt, og

sådan, at de dele, der indgår i hjulophænget, kan holde til påvirkningerne

under et racerløb.

3. SEMESTER

Projektet på 3. semester tager udgangspunkt i en konkret industriel

udfordring. Med kompositter, keramer, metaller og grundigt kendskab

til opførslen af materialer under belastning skal du gennemføre et

industrielt udviklingsarbejde. Du kan også vælge at tilbringe semestret

på et universitet i udlandet eller tage på virksomhedsophold i en dansk

eller udenlandsk virksomhed.

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal

du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er

det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder

spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder

meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt

udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også

være en forlængelse af projektet på 3. semester.

JOB OG KARRIERE

Som civilingeniør i Design af Mekaniske Systemer bliver du typisk ansat

i en industri-, forsknings- eller rådgivningsvirksomhed, hvor du deltager

i den tekniske udvikling og forskning, samt forestår teknisk ledelse af

udviklingsprojekter. Du kommer på den måde til at tage ansvar for

teknologiske fremskridt.

Drømmer du om at arbejde med udvikling og design af konkurrencedygtige

industriprodukter?

Civilingeniører i Design af Mekaniske Systemer er involveret i

udviklingen og fremstillingen af en stor del af de produkter, vi anvender

i vores hverdag. Enten gennem direkte deltagelse i selve design- og

udviklingsprocessen eller gennem udvikling af produktionsudstyret der

anvendes under fremstillingen af produktet.

Den øgede globale konkurrence stiller stadigt større krav til produkternes

effektivitet og funktionalitet, og der er derfor hårdt brug for ingeniører,

der kan udvikle avancerede og konkurrencedygtige mekaniske systemer,

maskiner og andre produkter. Som civilingeniør i Design af Mekaniske

Systemer er du klædt godt på til at klare disse udfordringer.

Uddannelsen giver dig kompetencer inden for:

• Materialers opførsel under mekanisk belastning

• Numerisk modellering og optimering

• Kompositmaterialer og kompositkonstruktioners mekanik

• Konstruktion af mekaniske systemer

1. SEMESTER

På 1. semester lærer du, hvordan en belastning forplanter sig i en

konstruktion, og hvordan du analytisk, numerisk og eksperimentelt kan

bestemme spændingernes fordeling i konstruktionen. Du får styr på alle

de grundlæggende fagdiscipliner og får perspektiveret indholdet fra de

tidligere semestre. Projektet har et fast tema: Analyse af et simpelt

konstruktionselements opførsel under statisk belastning.

V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K

Jeg blev færdig som civilingeniør i Design af

Mekaniske Systemer fra Aalborg Universitet i

2008. Siden da har jeg været ansat som erhvervs

ph.d. hos Liftra i Aalborg, der udvikler specialiseret

løfte-og transportudstyr til vindmølleindustrien.

En stor del af projekterne hos Liftra omhandler

udvikling af prototyper, hvilket forudsætter gode kreative

og tekniske færdigheder. Et typisk projekt hos Liftra starter med en

konceptgenereringsfase og ender med et sæt produktionstegninger

eller med test af en prototype. I mit daglige arbejde anvender

jeg min uddannelse fra Aalborg Universitet i forbindelse med

strukturelle beregninger og mekanisk design.

Rasmus Mørk,

civilingeniør, Design af Mekaniske Systemer, erhvervs ph.d.

UNICORNRACEENGINEERING.DK

Page 7: MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI E L E K T R O - M E K A N I S K S Y S T E M D E S I G N

( E N G E L S K S P R O G E T )

JOB OG KARRIERE

Som civilingeniør i Elektro-mekanisk Systemdesign åbnes der op

for en meget bred vifte af jobmuligheder. Det kan være i energi- og

vindmølleindustrien, hvor du deltager i den tekniske udvikling og

forskning eller forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Mindre

virksomheder har ofte brug for ingeniører med

en bred faglig profil, og her vil du typisk

fungere som projektleder eller

central projektmedarbejder. Der

er også mulighed for at fungere

som ekspert inden for et af

uddannelsens fagområder.

Her vil du typisk have

brugt 3. og 4. semester

på at specialisere dig.

På civilingeniøruddannelsen i Elektro-mekanisk Systemdesign handler

det om at tilføre intelligens til mekaniske systemer. Dansk industri er i

dag helt afhængig af sin evne til at lave intelligente systemer, hvor der

tidligt i designfasen er taget højde for både det mekaniske, det elektriske

og det styringstekniske. Det kræver ingeniører, som har en meget stor

faglig bredde, som de er i stand til at udnytte kreativt i problembaseret

projektarbejde.

Elektro-mekanisk Systemdesign bygger videre på din bacheloruddannelse.

Dine kreative og tekniske færdigheder vil blive styrket med fokus på

styring/regulering og optimering af industrielle produkter og systemer.

Som civilingeniør i Elektro-mekanisk Systemdesign har du kompetencer

inden for følgende områder:

• Modeldannelse, simulering og regulering af komplekse sammensatte

produkter og systemer

• Optimering af eksisterende produkter og systemer

• Konstruktion af nye og innovative produkter og systemer

1. SEMESTER

Hvordan styrer man et hydraulisk system, så det bevæger sig hurtigt

og præcist? Og hvad betyder det for styringen, hvis den mekaniske

konstruktion ikke er konstrueret med henblik på at undgå vibrationer?

Dette er fx problemstillingerne på 1. semester, hvor fokus er rettet

mod styre- og reguleringsteorien, og på hvordan man designer og

implementerer en reguleringsalgoritme til en servomekanisme.

2. SEMESTER

Hvordan virker en elektrisk motor? Og hvordan kan man regulere

omdrejningstallet på denne? På 2. semester koncentrerer projektet sig

om et transmissionssystem, hvori der indgår en elektrisk motor - fx til

fremdriften af elektriske køretøjer.

3. SEMESTER

På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et

virksomhedsophold, hvor du kan specialisere dig inden for et specifikt

fagområde. Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i

udlandet.

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal

du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er

det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder

spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder

meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt

udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også

være en forlængelse af projektet på 3. semester.

V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K

Elektro-mekanisk Systemdesign er binde-

leddet mellem den klassiske maskin-

ingeniøruddannelse og andre nærtliggende

fagområder såsom matematisk at beskrive et

systems bevægende opførsel og at designe en

automatisk styring til det. Uddannelsen har lært mig

at favne bredt og at kæde sammen, sådan at jeg har fået en god

faglig forståelse for, hvordan et avanceret produkt kan designes

fra start til slut. Jeg kan derfor indgå i flere led i produktudvikling

eller produktanalyse end en klassisk maskiningeniør og samtidig

tale med om alle deres begreber. Det er en fornøjelse at kunne

forstå og sammenkoble matematiske beskrivelser af produkter

med automatisk styring af dem. Det giver et overblik og mulighed

for at være bindeled mellem flere gode fagområder.

Tobias Skouboe, civilingeniør,

Elektro-mekanisk Systemdesign

Page 8: MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

8

V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K

C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI M A T E R I A L E T E K N O L O G I

( E N G E L S K S P R O G E T )

2. SEMESTER

På 2. semester kommer du til at arbejde med polymerer og kompositter.

I kurserne lærer du om polymerkemi, modellering af materialeopførsel

og om polymerer og deres sammensætning. I projektarbejdet integreres

kursernes indhold, og du kan fx beskæftige dig med undersøgelse af et

kompositmateriales egenskaber.

3. SEMESTER

På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et

virksomhedsophold, hvor du kan specialisere dig inden for et specifikt

fagområde. Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i

udlandet.

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal

du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er

det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder

spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder

meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt

udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også

være en forlængelse af projektet på 3. semester.

JOB OG KARRIERE

Som civilingeniør i Materialeteknologi kan du varetage funktioner som

udviklings -og produktionsingeniør, specialist, projektleder, produktions-

eller udviklingschef, hvor et indgående kendskab til materialers

egenskaber, fremstillings- og bearbejdningsmetoder udgør en central del

af dit ansvarsområde. Du kan finde ansættelse i danske og internationale

industrielle produktionsvirksomheder, rådgivende

ingeniørvirksomheder, certificeringsselskaber og

hos forskningsinstitutioner.

I vores højteknologiske samfund er der stort behov

for avanceret materialeviden, fordi det i høj

grad er materialerne, der er afgørende for et

produkts ydeevne. Vil du gøre en forskel

og udvikle fremtidens materialer til

eksempelvis rumfart, boring efter

olie eller medicinsk anvendelse,

så er civilingeniøruddannelsen i

Materialeteknologi noget for dig.

På civilingeniøruddannelsen i

Materialeteknologi opnår du

et dybtgående kendskab til

forskellige ingeniørmaterialer

såsom plast, kompositmaterialer,

keramiske mater ia ler og

legeringer (fx bronze, messing og

stål). Samtidig opnår du en solid

kompetenceprofil inden for områder,

der omhandler materialeopførsel.

Uddannelsen giver dig en videnskabelig

forståelse for de problemstillinger, som

produktionsvirksomheder og lignende møder

i forbindelse med fremstilling og anvendelse af

materialer, og du bliver i stand til at omsætte denne

viden i professionel praksis. Projektarbejdet udføres som

regel i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder.

På civilingeniøruddannelsen i Materialeteknologi lærer du at:

• Udvælge de rigtige materialer til det rigtige produkt

• Udvikle materialer

• Undersøge materialer

1. SEMESTER

1. semester handler om metaller og legeringer. Du kommer bl.a. til at

følge kurser inden for kontinuummekanik, brudmekanik og udmattelse. I

projektarbejdet arbejder du videre med disse temaer, og du kan fx vælge

at beskæftige dig med havarianalyse af mekaniske komponenter eller

metallurgiske konsekvenser af svejsning.

For vores vedkommende vil vi kunne

bruge de færdiguddannede kandidater i

en række specialistfunktioner. Sagen er, at

materialeteknologi er fundament for så meget

andet, uanset om du arbejder med vindmøller eller

personal care produkter. Derfor er det nyttigt med en uddannelse,

der netop fokuserer på dette område.

Administrerende direktør Mikael Staal Axelsen,

Fibertex Personal Care, Aalborg

Page 9: MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

9

V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K

C I V I L I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E NI V I R K S O M H E D S T E K N O L O G I

( E N G E L S K S P R O G E T )

4. SEMESTER

På 4. semester udarbejder du dit

kandidatspeciale. I specialet skal du

løse et industrielt problem gennem

selvstændigt arbejde. Her er det muligt

at specialisere sig inden for netop

det område, du finder spændende.

Grupperne er små (1-3 personer), og

situationen minder meget om den, du

møder i industrien. Specialet har karakter af

industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling

eller egentlig forskning. Det kan også være en

forlængelse af projektet på 3. semester.

JOB OG KARRIERE

Som civilingeniør i Virksomhedsteknologi bliver du typisk ansat i en

virksomhed, hvor du deltager i den produktionstekniske udvikling og

forskning samt forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Du

kommer på den måde til at bidrage til teknologiske fremskridt. Gennem

uddannelsen omhandler dine projekter virkelige problemstillinger

fra brancher som bilindustrien, landbrug, medicinalindustrien,

fødevareforarbejdning, energiproduktion, sportudstyr og legetøj,

og du har derfor kompetencer til at varetage en meget bred vifte af

ansvarsområder.

Drømmer du om at designe, udvikle og realisere nye produkter,

procesteknologier og produktionssystemer, der kan styrke produktions-

virksomheders konkurrenceevne? Så er en civilingeniøruddannelse i

Virksomhedsteknologi noget for dig!

Uddannelsen er multidisciplinær og gør brug af viden inden for mekanik,

matematik, fysik og kemi. Du kommer omkring områder som udvikling

og optimering af produkter og produktionsudstyr, og du får mulighed for

at specialisere dig inden for områder som fx:

• Produkt- og procesudvikling

• Materiale- og procesteknologi

• Styring og robotteknologi

Derudover lærer du metoder og værktøjer, der hjælper dig med at få

overblik over komplekse problemstillinger i forhold til en produktion

eller et produkts livscyklus. Et område, som du kan komme til at arbejde

med på Virksomhedsteknolog, er robotteknologi. Her kan du fx arbejde

med robotten Lille Hjælper, som er en autonom robot , som selv kan

navigere rundt uden menneskelig indgriben. Andre områder er udvikling

af fremtidens processer, fx intelligent styring af pladeformgivning eller

optimering af laserskæring og svejsning.

1. SEMESTER

På 1. semester udvælges et produktionsafsnit i en fremstillingsvirksomhed

med henblik på en analyse af proces- og produktionstekniske

forhold. Analysen kan baseres på kendte kvalitetsproblemer og/

eller mål om produktivitetsforbedringer. På baggrund af analysen

kortlægges væsentlige årsags-/virkningssammenhænge i forhold

til udstyr, tolerancer, fleksibilitet, arbejdsmiljø, organisation og

økonomi, og du skal som studerende udarbejde forslag til kvalitets- og

produktivitetsforbedringer.

2. SEMESTER

På 2. semester tager dit projekt udgangspunkt i et konkret

produktionsproblem, som analyseres med henblik på en effektivisering,

optimering eller anvendelse af ny teknologi. Analysen skal give et

detaljeret billede af de teknologiske og informationsteknologiske forhold.

Der fokuseres typisk på planlægning og vurdering af rutiner og procedurer

og tilhørende styresystemer i forbindelse med produktudvikling.

3. SEMESTER

På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et

virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.

Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i udlandet.

På Virksomhedsteknologi har jeg arbejdet med

så forskellige områder som sprøjtestøbning

af træpolymerkompositter, analyse og

udvikling af fejlrapporteringsprocedurer på en

produktionsvirksomhed, udvikling af en bevægelig

robot og brugen af spritnye teknologier inden for

robotstyring. Dette er Virksomhedsteknologis styrke: Selvom

jeg har fokuseret på robotstyring og automation i mit speciale,

har jeg fået en bred viden om forskellige produktionsprocesser

og planlægning. Derfor kan jeg bidrage på forskellige niveauer

i en produktionsvirksomhed uden at være bundet af en enkelt

specialisering inden for dette område.

Mikkel Rath Pedersen,

civilingeniør, Virksomhedsteknologi, ph.d. studerende

Page 10: MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

1 0

P R O B L E M B A S E R E TL Æ R I N G O G T E A M W O R K

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede

undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en

arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.

Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor

du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de

problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret

en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du

synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert

semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at

du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.

TEAMWORK

De studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.

Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling

at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end

du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet

en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine

medstuderende at kende og føler dig hjemme på

universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra

indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal

overbevise dine medstuderende om, at din

idé er den rigtige, eller når I skal indgå et

kompromis. Men gennem disse erfaringer

får du oparbejdet en vigtig kompetence i

teamwork, som både du og din kommende

arbejdsplads vil få stor glæde af.

SAMARBEJDE MED

ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har tradition for, at

de studerende samarbejder med private

virksomheder og offentlige institutioner

i forbindelse med projektskrivningen.

Du får dermed mulighed for at høste

erhvervserfaringer og arbejde med

problemer fra den ’virkelige verden’, allerede

inden du har færdiggjort dit studium.

Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et

tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter

ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det

betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som

de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede

undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet

er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler

fra tidsskrifter.

Page 11: MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

1 1

AT L Æ S E I A A L B O R G

10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på

byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af

kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du vir-

kelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens

mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks

mest markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere.

Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en på-

stand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på,

at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg,

en café med højt til loftet og med et væld af koncerter

med store navne er Studenterhuset det perfekte sted,

når studierne skal glemmes for en stund.

GARANTI FOR TAG OVER HOVEDET

Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store uni-

versitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejlig-

heder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aalborg

(Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg) admini-

strerer mere end 4000 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg.

De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg Kommune har

desuden en ”Tag-over-hovedet”- garanti. Det betyder, at hvis du ikke

selv, som ny studerende, kan finde en bolig til studiestart, så sørger

Aalborg Kommune for en bolig til dig.

KONTAKT AKU-AALBORG

aku-aalborg.dk

Kayerødsgade 39, 4. sal

9000 Aalborg

[email protected]

Tlf. 99 31 42 98

V I L D U V I D E M E R E ? S E S . A A U . D K

D E C E N T R A L S T U D I E V E J L E D N I N G · M P. S G @ S E S . A A U . D K

Page 12: MASKIN OG PRODUKTION - AAU · vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris,

M A S K I N O G P R O D U K T I O NSES.AAU.DK

ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN

I MASKIN OG PRODUKTION

• Bestået adgangsgivende eksamen

(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik A

• Fysik B og Kemi C eller

Fysik B og Bioteknologi A eller

Geovidenskab A og Kemi C

ADGANGSKRAV TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN

I MASKINTEKNIK

• Bestået adgangsgivende eksamen

(stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende)

• Matematik A

• Fysik B og Kemi C eller

Fysik B og Bioteknologi A eller

Geovidenskab A og kemi C

ADGANGSKRAV TIL CIVILINGENIØRUDDANNELSERNE

• Engelsk B

• Relevant bachelor- eller diplomingeniøruddannelse som fx maskin

og produktion eller industri og produktion

ADGANGSKURSUS

Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det

rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig.

På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en

adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en

studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de

specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til

din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi,

dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus.

Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores

Turbokurser i matematik, fysik, og kemi som afholdes om sommeren.

KONTAKT

Studiets egne vejledere

Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne,

studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.

[email protected]

Den centrale Studievejledning

Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne

på Aalborg Universitet, og besvarer spørgsmål om blandt andet SU,

studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.

Tlf. 99 40 94 40

[email protected]

O P T A G E L S E

SES.AAU.DK STUDIEGUIDE.AAU.DK

Vi l du v ide mere?