klost Et, villu eller lort?Al Hershel Shanks.Biblical Archaeology BeviewOversætlelse: Ole Andersen

kke lænqe efter, al arkæologerhavde bekræftel placeringen afden hule. hvor beduiner havde

fundet de forste af dodehavsrullerne,blev der organiseret en arkæologisk ekspedrtion. der skulle udgrave et næ.liggende omrade kendt som KhlrbelOumran. Qu m ran-ruinerne.

Udgravnrngen blev redt a{ en do-minikansk præst Roland de Vaux ogbelalt al Ecoie Bbhque el Archeolo'gique FranEa6e de Jerusalem. den pt-danske arkæologi-myndighed og Pales-tine Archaeological Museum. Fta 1953-56 blev der gennemfort fem udqrav-ningssæsoner.

De Vaux brugte, så vidt jeg har kun-net se, aldrig ordet "kloster., om bebyg-gelsen iQumran. Men han brugte ord,der har fået nogle forskere til at antage,at han mente, at bebyggelsen var etkloster. Således beskrev han det rum,

hvor han mente, at der var blevet skrevetbogruller (man fandt blzekhuse der), som

"eI scriptorium i den betydning ordet se-nere blev brugt om lignende rum i lvlid-

delalderens (loslre,.' Han kaldte ogsabebyggelsens spisesal lor " refektorieL,.

I en artikel fra 1988 beskylder pro-

fessor Philip Davres fra Shetfield Unt-

versitel i England de Vaux for ud frahans særlige horisont som .mun(" (det

kalder Davies ham) at have Iremsat enfordomsluld fortolkning. "Udgravernevar kristne," siger Davies, "underledelse af en dominikansk munk. Bådede Vaux og Uosefl [,4ilik, sa vel sommange andre tidligere fortolkere afQumran, var katolske præster. Hvordanskulle stedet ellers været blevet beskre-vet som et k/ostef./ For det blev det."'?

Nye teorierDe Vaux dode i 1971 uden at være fær-

Del nordvestlige hjorne af bebyggelsens storsle rum. Ifolge de vaux har rummel væretmode- og spisbsat (refeklorium). de Vaux forestiller sig, at slenclrklen ttl venstre har markerelsamlundstederens plads. Til hojre i billedet ses udmundtngen al en vandkanal, der kan haveværetbrugl ifobndelse med vask af gulvet (gulvet hælder ned mod en udgang mod sydosl)(Foto: oa)

dig med den endelige rapport om ud-gravningerne ved Qumran. I 1988 blevto belgiske forskere, Robert Donceel oghans kone Pauline Donceel'Voute an-taget af Ecole Biblique til at skrive denendelige udgravningsrapport på bag-grund af de Vauxs efterladte materiale.Sandsynligvis vil der gå år, for de erf€erdige med arbejdet. lmidlenid gav dei et interview med det populære Tv-pro-gram Nova udtryk for, at bebyggelsensnarere var en vinter-villa end etkloster: "Vi linder vidt forskellige ting

ltra de Vauxj ... Del var en rel luksuriosbeboelse. Der er alt, der horer til envrntervilla al den slags. som beboernp i

Jerusalem stadig bruger, når de idekolde vintermåneder kommer ned tilJeriko og områderne langs Det dodeHav og Jordanfloden. "

I 1992 holdt Dr. Donceel-Vo0te etforedrag i New York, hvor hun gav lleredetaljer og viste lysbilleder af nogle afde ling. der underslotter deres lol(ning.Blandt andet er der fundet lornemmeqlasbeholdere, der kan have indeholdtparfume, imponerende sojlefodder ogskar af frnt. lyndl. malet ketamik - ting,som hun fandt uforeneliqt med "kloslerenkelhed..

En tredje fortolkning af bebyggelsener de senere år blevet fremsat af pro-

lessor Norman Golb fra Chicago Uni.versitet. lfolge ham var bebyggelsen elmi|lært forl Colb henviser lil bebvg-gelsens belæstede tarn og til, at stedelsandsynligvis blev odelagt af romerneunder en kamp iar 68 e.Kr. Under ud-gravningerne fandt man romerskepilespidser af jern.

t-

Militærfæstning?Golbs pastand kan let afvises ud fraarkæologiske, geografiske og historiskegrunde.

Arkæologisk set er stedet ikke byg-get som et fort. Ganske vist har det til-syneladende et tarn, men det er ikkeensbetydende med, at det var et fort.Selv landbrugsbeboelser havde underli-den tarne i gammel tid.' Ensomt be-liggende klostre blev ofte bygget somfæstninger for at vEere beskyttet modroverbander. Udkigstarne var almindeli-ge. (Tilmed er del ikke sikkert, at be-byggelsen iQumran havde el tarn..Tårnet. kan have været en to-etagersbygning. den skrå sten-vold op modfundamentet blev forst bygget, efter at

Nedgang til cisterne/rituelt bad. Trappen errevnet, og venstre del sunket - ifolge deVaux som folge af et jordskælv. Ud fra opleg-nelser hos den jodiske historieskriver Jose-fus dateret de Vaux jordskælvet tilår 31 f.Kr.(Foto: oa)

bygningen var blevet usikker som Iølgeaf et jordskælv i år 31 f .Kr.)

Mere betydningsfuldt er det imid-lertid, at bebyggelsen ikke er omgivet aff eestningsmure. Bebyggelsens ydermure er ikke tykkere eller stærkere endde indre mure. Der er ikke noget enkelt,befæstet portområde - tværtimod serder ud til at have været let tilgængeligedØre til næsten alle sider.

De romerske pilespidser viser blot,

E

at der har været et anqreb, ikke at be-boerne var en militærdeling rede til atforsvare sig.

Det geografiske modargument erendnu slærkere. Militærposter tindes paslrategisk vigtige steder. sædvanligvisved vigtige transportknudepunkter, sommilitærposten kan kontrollere og beskyt-te. l\ilen Qumran ligger isoleret, og erdermed milit;ert værdiløst. lvlindre end 2km. syd for Oumran ligger klipperyggenFlas Feshka, som "falder brat ned isø-en" og "udgor en naturbarriere. (såle-des de Vaux's beskrivelse). Derfor mar-kerer Ras Feshka "den sydligste græn-se for det område, som [Qumran-] sam-fundet optog". Bebyggelsen lå altsåved en blindgyde, og ikke ved en ho-vedvej. Det var særdeles vanskeligt, omikke umuligt, at fortsætte hedra modsyd. Enten måtte man bestige klippe-

ryggen eller sejle med båd rundt omRas Feshka. Som de Vaux bemærke-de, er der "lettere ruter til Masada lhvoriødiske oprørere holdt ud tre år efter ro-mernes ødelæggelse af Jerusalem i år70 e.Kr.l end den, der fører forbi KhirbetOumran."5

Endelig viser også historien, at dettested ikke var et fod. Stedet var beboetfra omkring 150 til 31 f.Kr., hvor det blevramt af et jordskælv. Det blev igen brugtfra omkring vor tidsregnings begyndelseog lrem til 68 e.Kr., hvor det blev øde-lagt af romerske tropper under ned-kæmpelsen af det jødiske oprør. I år 70erobrede romerne Jerusalem og øde-lagde byen og templet, og i73174 ned-kaempede de den sidste jødiske mod-stand på klippefæstningen Masada. I

omkring 125 år (fra 63 f.Kr. hvor Pom-pejus erobrede landet) havde Judæaværet under romersk herredømme. Deter utænkeligt, at romerne ville have til-ladt jøderne at have et militært fort vedOumran idenne periode.

Der er flere stærke argumenter mod,at bebyggelsen skulle være et fort, mendem vil vi gemme til senere. lordi de i

lige så høj grad vedrører teorien om, atbebyggelsen er en privat ejendom, envintervilla.

Vintervilla?Det er et åbent spØrgsmå|, om Don-ceels vil fastholde, at bebyggelsen eren villa, når de skal skrive deres ende-Iige rapport. Vi kender makkabæiske ogherodianske vinterpaladser i dette om-råde - ved Jeriko og på Masada. De erfyldt med smukke freskoer og mosaik-ker, som ikke findes ved Qumran.

At der var luksusvarer iQumran(f .eks. parf umef laske0 modsiger ikketolkningen af stedet som et religiØst

samf und. De f ornemme kunstgenstan-de og det guld og sølv, der findes i

klostre og religiøse centre i dag, viser,at religiøsitet og luksusgenstande ikkeudelukker hinanden. Faktisk blev derfundet hundredvis af monter ved Qum-ran. Som de Vaux bemærkede: "steder[i rullerne] viser, at medlemmerne skulleleve i personlig lattigdom, men de ude-lukker ikke, at samfundet kan have haftrigdomme. Tvædimod forudsætter dedet."

Også keramikken modsiger, atQumran var en rigmandsvilla. Næstenhele den omfattende keramik, der erfundet, er fattig, billig og almindelig.lsær i lagerrummet op til spisesalenfandt de Vaux tusindvis af grove skåle,der næppe ville passe sig for villa-gæs-ter, der ønskede at slappe af væk fraden kolde og regnfyldte vinter iJerusa-lem.

Ruller og graveYderligere to ting udelukker så godtsom helt, at Oumran kan have været etfort eller en vintervilla.

For det første er der dødehavsrul-lerne selv. De blev fundet i 10 huler(den elvte hule indeholdt kun et beskre-vet potteskå0 lige omkring Qumran. I

alt er der opdaget over 800 ruller i hu-lerne. Over 98 7o al dem var religiøseværker. For at sætte det enkelt op:Hvad skulle et militærl fort eller en pn-vat villa med så enormt et religiøst bib-liotek. der tilmed rummede talrige kopi-er af de samme religiøse skrifter?(Blandt bibelhåndskrifterne er der 34kopier af Salmerne, 27 af 5. [/]osebog,mellem 20 og 24 af Esajas og omknng20 af 1. Mosebog.)

Fort- og villateorierne kan kun faslholdes ved at hævde, al der ikke erforbindelse mellem Qumran-biblioteketog Qumran-bebyggelsen. Og det ermeget vanskeligt. Den vigtige hule 4,der indeholdt over 500 ruller, liggerbogstaveligt taget et stenkast fra bebyg-gelsen. Den letteste adgangsvej tildenne hule var fra bebyggelsen via enrebstige. Ydermere svarer keramikken i

hulerne til bebyggelsens. Og selvomder ikke blev fundet skriftruller i bebyg-gelsen, blev der fundet flere blækhuse.

Det er vanskeligt at gå imod denkonklusion, at rullerne og bebyggelsenhører nøje sammen.

Donceels har som udgangspunkt, alrullerne ikke har forbindelse med be-byggelsen: "Vi forsøger ikke at tænkepå rullerne, at glemme, hvad der blevfundet ihulerne ineerheden, og kun atse på bebyggelsen.. Denne frem-gangsmåde kan være interessant som

et intellektuel forsøg, men at ignorereskrift rullernes tilstedeværelse kan v;ereodelæggende for konklusionen. Selvomman muligvis ikke bryder sig om ruller-ne, er man nødt til at overveje, om deikke kan hjælpe til en forståelse af dedunkle kendsgerninger fra bebyggel'sen.

Det andet forhold, der udelukkerbåde lort- og villahypoteserne, er denmegel slore gravplads lige ved siden afbebyggelsen. Denne gravplads rummerover '1000 grave. Gravene er placeret i

regelmæssige, tætliggende rækker oghver markeret med en ovaLlormet sten-bunke.

De Vaux udgravede 26 grave fra ho-vedqravpladsen (der er llere grave paandre gravpladser iområdet). Ligene låpå ryggen med hovedet mod syd (meden undtagelse) og med hænderne ent-en loldet på bækkenet eller strakt udlangs kroppen. Som de Vaux bemærke-de, ville en privat ejendom på nogle fåkm'?ikke have en gravplads med over1000 grave. En sådan gravplads er og-

så hojst usandsynlig for en militædor-lægning, der er bemandet med ungemænd, der sædvanligvis trækker sig tilbage til andre steder. inden de dor -

hvis de da ikke dør i kamp. l\4en antalletaf grave er for stod til at kunne stammefra et enkelt slag. lfolge den troværdig-ste vurdering har der hojst levet 200personer ibebyggelsen på en gang.Gravene må altså stamme fra hele denperiode på cirka 200 år, hvor bebyg-gelsen var beboet.

KonklusionDe Vaux var en meget omhyggelig for-sker. Han kastede sig ikke hovedkuldsud ihurtige konklusioner, og han æn-drede ofte mening, når kendsgernin-gerne krævede det. Han var altid villig tilat overveje indvendinger, og han ind-rommede. at del olte var umu{igt at natil endelige afgørelser.

De Vaux afviste den påstand, atteksterne skulle være misbrugt til at tol-ke bebyggelsen, hvorefter bebyggelsenskulle være brugt til at tolke teksterne.

.Det er ikke en cirkelslutning,- sagdehan, "men snarere forskellige forhold,der peger, sarrme rel'']rnq og k.-rlmrner-

er iden slags'vished, som historikerenofte ma nojes med. nar det gælder old'tiden ".

De Vaux brugte aldrig ordet klosterom bebyggelsen lQumran, selvom han

undertiden bruqle sammenligningen til

at illustrere forskellige sider af livet ibe-byggelsen. Egentlige k ostre opstodforst llere hundrede ar etter bebyggel-sen iOumran. Del. de Vaux beskrev.var et isoleret religiosl sarnfund. Oghvad det angar, havde han n€esten heltsikken ret: bebyqqelsen r Qumran var elisoleret religiost samf und.

Aftiklen er ove6a! fra The Biblical Archae-ology Review 19/3 (1993) og bhnges medvenlg tilladelse fra BAR. Abonnement paBAF kan tegnes ved henvendelse lil BAR.P.O.Box 7026. Red Oak. lA 51591. USA.

Notet:1. Alle cilater fta de Vaux idenne afttkelstammet lra hans Atchaeology and theDead Sea Scrolls, rev.ed. Landan 1973

2. Philip R. Davies. How Nol lo Do Arcllaeolagy: The Story of Qumtan. Biblical Ar-chaeologist 51 (1988) p. 243.

3. Noman Golb. The Prcblem al lhe Originand ldentification of the Dead Sea Scralls,Proceedings ot the Ametican Philosophi-cal Society l)4 | !c80) pD t-),1: ogGolb.''Who Hid the Scrolls?' Biblical Archaeolo-gist 48 (198s) pp. 68-82.

4. Amihai Mazar. On the Discoveries atGiloh , lsrael Exploration Joumal 40(1990) pp. 77 141.

5. Golb overcer lilsyneladende, al Qumranligger ved en blindgyde. Han omlaler aldigBas Feshka. Fordi der var fobindelse fraOumnn tilJerusalem. konkluderer han. at''sledet var saledes tkke el isoleret lilhaldssted for orkenmunke. Tvæitmod visetdel sig at være et slralegisk vigtigt lotl iJudæas odemark (Golb. Who Hid lheScrolls? p.68).

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mrssion b andt ioder og form dler kend-skab I messianske loders vilkår.

Redaklor: Kaj Kjær'Hansen.Avisen kan rekv reres gratis lra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35.

6070 Chr sliansfe dIft 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

Et al de mesl io)nefaldende træk ved Qumnn-bebyggelsen er del omlatlende vandkanalsystem og de lahlge cislerne/bade. I regnliden foftes store mængder vand lra Wadt Qumranind i bebyggelsen gennem en akvadukl. Til venstre ses en al bebyggelsens vandkanaler oglil haie en al cistene/badene. Ibaqgrunden kan ses Det dode Hav og bjergene iJordan.(Folo. oa)

il