det bæredygtige potentialeBÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI 2016 - 2019

Forord .......................................................................2

Strategien - det vil vi arbejde for i 2016 – 2019 .............4

Udvikling i den bæredygtige tankegang ........................5

Metode og resultat ......................................................6

Det bæredygtige potentiale ..........................................7

Aktører – Sammentænkning ........................................8

Eksempel – Mennesker ................................................9

Eksempel – Miljøet ...................................................10

Eksempel – Virkemidler .............................................11

Eksempel – Økonomiske forhold ................................12

INDHOLD

2 · B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I 2 0 1 6 - 2 0 1 9 · K O L D I N G K O M M U N E

FORORD

Alle snakker om bæredygtig-hed. Men ofte bliver det ved de fine ord og visioner på papir. Ikke desto mindre er vi kommet langt med de bære-dygtige handlinger i Kolding Kommune.

Som et resultat af Bæredyg-tighedsstrategien 2012-15 har vi fået et bæredygtig-heds-værktøj, der guider nye opgaver og projekter i en bæredygtig retning. Sidste år åbnede vi Danmarks første certificerede bæredygtige ple-jecenter. Og Kolding Kommu-nes arbejde med etiske krav i indkøb af vask og leje af arbejdstøj på seniorområdet har i 2014 været brugt som inspirationskilde for andre offentlige indkøbere i Europa, der gerne vil gå skridtet videre fra grønne indkøb til bæredygtige indkøb. Blot for at nævne tre meget konkrete resultater af vores fokus på bæredygtighed.

Med denne nye bæredygtig-hedsstrategi for 2016-2019 – Det bæredygtige potentiale – tager vi arbejdet et skridt videre. Bæredygtighed bør nemlig være en del af vo-res daglige mindset. Vi skal tænke bæredygtigt i alle vores projekter og i vores daglige opgaveløsning.

Det handler først og fremmest om at samarbejde, ned-bryde siloer, tænke på tværs af fagligheder og lokalisere vind-vind situationer, der samlet set giver størst værdi for samfundet. Bæredygtig-hed handler om, hvordan vi forvalter vores samfundsmæs-sige værdier og er derfor et fundament i enhver kommu-ne. Bæredygtighedsstrategien giver en fælles forståelse og et fælles fundament, hvorfra vi kan skabe bæredygtige løsninger i alle dele af den kommunale forvaltning.

Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Kommune

B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I 2 0 1 6 - 2 0 1 9 · K O L D I N G K O M M U N E · 3

STRATEGIEN - DET VIL VI ARBEJDE FOR I 2016-2019

For at fremme den bæredyg-tige udvikling skal strategien sikre, at vi anvender den bæ-redygtige tilgang i alle led af den kommunale organisation. Det gør vi ved at:

• Samarbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger for at afdække det bære-dygtige potentiale.

• Tydeliggøre det bære-dygtige potentiale for beslutningstagere ved at

MÅLGRUPPEN

Strategien er et internt dokument til medarbejdere, ledere og politikere, der skal danne et fælles grund-lag for at arbejde bæredygtigt både i interne og eks-terne projekter og driftsopgaver.

BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI VERSION 2.0

Denne strategi, Det bæredygtige potentiale, bygger videre på erfaringer og resultater af Bæredygtigheds-strategi 2012-2015. Ved hjælp af designmetoder blev der i den forgangne periode udviklet et internt pro-jektværktøj, Sustania, som sikrer en holistisk tilgang til tværgående projekter.Denne bæredygtighedsstrategi skal forsætte med at skabe en fælles forståelsesramme for, hvordan vi i Kolding Kommune tænker og arbejder med bæredyg-tighed.

STRATEGIEN ER LOKAL AGENDA 21

Bæredygtighedsstrategien er kommunens lovpligtige Lokal Agenda 21 plan, som redegør for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i årene 2016-2019. Strategien er den overordnede retning, mens ud-valgspolitikker og sektorplaner angiver konkrete handlinger og fastlægger ambitionsniveauet for om-rådet.

afdelingens egne og opnået et højt bæredygtighedsniveau. Bæredygtighedspræmien skal være med til at sætte fokus på arbejdet med bæredygtig-hed.

fremlægge de samfunds-mæssige værdier og de samfundsøkonomiske om-kostninger i opgaven.

• Udvikle fora, hvor vi udveksler erfaring og indhenter tværfaglig viden om bæredygtighed.

Desuden uddeler en dom-merkomité en årlig intern bæredygtighedspræmie til et projekt, som har inddra-get flere andre hensyn end

4 · B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I 2 0 1 6 - 2 0 1 9 · K O L D I N G K O M M U N E

UDVIKLING I DEN BÆREDYGTIGE TANKEGANG

KOMMUNENS ROLLE

Kommunen spiller en central rolle i forhold til den lokale bæredygtige udvikling, fordi vi bidrager til de lokale fysiske rammer. Men vi bidrager især også indenfor de sociale- og økonomiske rammer gennem undervisning, kultur- og fritidstilbud, pleje, omsorg, hjælp til borgere med særlige behov og via diverse økonomiske tilskud mm. Det er områder, som til dagligt normalt ikke tænkes som en del af bæredyg-tighed, men i virkeligheden er disse på lige fod med miljø kerneelementer i bæredygtighed. Samtidig har vi rige muligheder for at igangsætte samarbejder med borgere og virksomheder på tværs af traditionelle skel.Kommunen og alle medarbejdere er med andre ord et lokomotiv for den bæredygtige udvikling, og vores arbejde rummer derfor også et stort bæredygtigt potentiale.

DEN POSITIVE TILGANG

I Kolding Kommune er vores tilgang til bæredygtig-hed positiv. Vi vil tage udgangspunkt i værdierne. Det betyder, at vi vil udvikle, optimere, forbedre, om-sætte og finde nye løsninger med fokus på de bæ-redygtige potentialer – i stedet for at tage udgangs-punkt i at begrænse, reducere, tilbageholde, osv.

Bæredygtighed har gennem tiderne ofte været associe-ret med et fokus på naturen og de mere miljømæssige parametre, men i takt med samfundets udvikling og en erkendelse af at verden generelt består af gensidige afhængigheder, er der kom-met et mere holistisk syn på bæredygtighedsbegrebet. Nye begreber knytter sig i disse år til bæredygtighed.

Senest ord som Smart Cities, resiliens, Liveable cities, grøn omstilling, CSR (Corporate Social Responsibility), dele-kultur og cirkulær økonomi. Ord, som netop er et resultat af den holistiske tankegang, hvor mange hensyn tænkes ind i en bæredygtig løsning. Sociale forhold og fokus på livskvalitet har fået mere fokus.De nye ord udtrykker også en

bevægelse fra en negativ til en positiv tilgang til bæredyg-tighed. Tidligere tog begrebet udgangspunkt i problemer. Nu er udgangspunktet værdiska-belse. Fx er affald ikke alene et problem. Affald kan også være en betydelig ressource.

B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I 2 0 1 6 - 2 0 1 9 · K O L D I N G K O M M U N E · 5

METODE OG RESULTAT

DET BÆREDYGTIGE POTENTIALE

Samfundsværdier er påvirkningen af vores fælles værdier og/eller behov indenfor miljø og natur, men-nesker (sundhed, sociale forhold, kultur, viden mm.).Økonomi omhandler påvirkningen af de kommunale udgifter og indtægter og den økonomiske ramme for projektet/opgaven. Aktører omhandler den tværfaglige inddragelse af interne og eksterne samarbejdspartner. Virkemidler dækker over de tekniske og organisatori-ske rammer, der har indflydelse på værdierne.

DET BÆREDYGTIGE RESULTAT

Effekten på vores samfundsværdier er det bæredyg-tige resultat. Et konkret projekt kan fx have nogle negative effekter på et område, og større positive effekter på andre områder, som illustreret her.

Traditionelt inddeles bæredyg-tighed i miljø-, social- og øko-nomisk bæredygtighed. Hver del har forskellige karakterer og indeholder tværgående elementer. Metoden kalder vi for det bæredygtige potentiale. Her kortlægger og redegør vi for de bæredygtige konsekvenser. Resultatet er et bæredygtig-hedsniveau, som vi når frem til gennem en balanceret

afvejning af de forskellige hensyn.Det bæredygtige potentiale indeholder fire elementer: Samfundsværdi, Samfunds-økonomi, Aktører og Virke-midler. De fire elementer skal være en del af alle kommuna-le opgaver og dermed bidrage til at realisere bæredygtig-hedsstrategien.Det bæredygtige resultat er derfor en kombination af en

faglig vurdering, et økonomisk råderum, politiske retningslin-jer og ikke mindst et ambiti-onsniveau. Det bæredygtige potentiale vil derfor være forskelligt i alle projekter afhængig af de valgte tekni-ske løsninger og den konkrete prioritering. Vi har ikke et forudbestemt niveau vi skal nå. Projektet bestemmer niveauet.

6 · B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I 2 0 1 6 - 2 0 1 9 · K O L D I N G K O M M U N E

FIGUR 1. DET BÆREDYGTIGE POTENTIALE OG DET BÆREDYGTIGE RESULTAT

Det bæredygtige potentiale – den faglige tilgang

Samfundsværdier

Mennesker

fx lighed i sundhed

fx viden / dannelse

Miljø

fx rent drikkevand

fx arts-diversitet

Samfunds -økonomi

Indtægter

fx tilflytter

Udgifter

fx drifts-udgifter

Aktører -sammentænkning

Intern

fx tværfaglige

grupper

Ekstern

fx borger-inddragelse

Virkemidler -rammer og redskaber

Tekniske

fx cykelstier

Organisato-riske

fx folkeskolen

Det bæredygtige resultat – den politiske prioritering

Negative indvirkninger

MiljøMennesker Udgifter

Positive indvirkninger

Mennesker Miljø Indtægter

B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I 2 0 1 6 - 2 0 1 9 · K O L D I N G K O M M U N E · 7

DET BÆREDYGTIGE POTENTIALE

DET BÆREDYGTIGE RESULTAT

Det bæredygtige potentiale findes ved at anvende fire elementer, som behandles i tragten. Det munder ud i nogle konkrete muligheder, hvor de aktuelle rammer og de ledelsesmæssige og politiske priorite-ringer former det endelige resultat.

Det bæredygtige potentiale findes ved at:

• Lave en helhedsorienteret vurdering af projektets påvirkninger på sam-fundsværdierne.

• Lave en faglig vurdering af de samfundsøkonomi-ske forhold.

• Anvende de kommunale virkemidler og de kommu-nale politikker og strate-gier.

• Indkalde relevante ak-tører og sammentænke de faglige vurderinger og lokalisere eventuelle win–win-situationer.

På de efterfølgende sider er der eksempler på, hvordan det bæredygtige potentiale lokaliseres i konkrete opgaver / projekter.

Det bæredygtige resultat

Aktører

Samfunds-økonomi

Samfunds-værdier

Aktører

Virkemidler

8 · B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I 2 0 1 6 - 2 0 1 9 · K O L D I N G K O M M U N E

AKTØRER - SAMMENTÆNKNINGILLUSTRATION AF SAMMENTÆNKNING

DESIGN OG BÆREDYGTIGHED

Det kræver mere end gode intentioner og skarp plan-lægning at skabe en bæredygtig fremtid. Vi har brug for nye partnerskaber og samarbejdsformer, og det kræver metoder, der kan forene forskellige personer, kulturer og fagligheder.Designtænkning og co-creation er et bud på ”The missing link” mellem den gode intention og konkrete løsninger, der skaber bred succes.Vi ser design som et udviklingsværktøj, der hjælper os på vej til at vælge de bæredygtige løsninger.

Vi kortlægger og redegør for de samfundsmæssige værdier og samfundsøkonomiske for-hold ved at mødes med andre fagligheder. Vi har hver vores faglige viden, som skal kom-bineres med andre personers faglige viden for at skabe et bæredygtigt resultat. Sagt på en anden måde, så skal vi nedbryde silotænk-ningen og samarbejde med

andre faggrupper. For at opnå det bedste resultat er det vigtigt, at vi ikke blot laver en høring og får input fra andre faggrupper. Det er helt afgø-rende, at vi møder hinanden, udveksler erfaringer og viden og sammentænker forskellige problemstillinger samtidigt.

Bæredygtige løsninger findes ved at sammentænke de for-skellige problemstillinger sam-

tidigt. I den forbindelse er det vigtigt, at der, i fællesskab, findes frem til en ny fælles faglighed, hvor de forskellige fagligheder kombineres.

Opdeling i faggrupper

Sammentænkning

Tværfaglig sparring

B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I 2 0 1 6 - 2 0 1 9 · K O L D I N G K O M M U N E · 9

EKSEMPEL - MENNESKER

VÆRDIER I POLITIKKER OG STRATEGIER

Et godt sted at kigge efter de prioriterede værdier indenfor de enkelte områder, er i politikker og stra-tegier. Når det gælder mennesker, kan nogle af de konkrete værdier eksempelvis findes i: • Sundhedspolitikken • Seniorpolitikken, Aktivt Seniorliv• Kulturpolitikken, Kulturdynamik og fællesskab • Selvværdsstrategien, Selvværd er mere end

velfærd• Skolevisionen, Den stolte skole

EKSEMPLER

Eksempel på det bæredygtige potentiale på skole- området:Gennemtænkt design af i skolens uderum kan være med til at understøtte:• En bedre social forståelse og skabe en ramme for

inklusion. • Bedre sundhed gennem motion.• Udvikling af elevers kreative og innovative evner.• Kvalificering af undervisningen.• Øget indlæring og læring ad flere kanaler.• Skabe attraktive opholdssteder og aktivitetssteder

for nærområdet uden for skoletiden.

I oktober 2014 fik Kolding Kommune syv rickshaw-cykler til kommunens plejecentre. Ved hjælp af frivillige kom-mer beboerne ud i den friske luft og oplever naturen. Det er et eksempel på, hvordan traditionel ældrepleje også kan skabe sociale relationer og oplevelser. Samtidig er rickshaw-cyklerne indirekte med til at promovere Kolding som cykelby. ’Vi har oplevet demente, der lige pludselig

begynder at snakke, på grund af de forskellige indtryk de får, når de er ude at køre. Mange af de unge ender simpelthen med at knytte tætte venska-ber med beboerne fra ple-jecentrene,’ siger tovholder Bente Suni. Et andet eksempel er ’Krat-skolen’ i Skanderup. Projektet har udviklet nye undervis-ningsmetoder og nye fysiske rammer, som skal under-

støtte fagligheden, forskellige læringsstile og ikke mindst læringsaktiviteter med bevæ-gelse og den frie leg i og uden for skoletiden. Kratskolen tænker læring som en helhed, hvor faktorer, der har indfly-delse på læring såsom social trivsel, sundhed og bevægelse er tænkt ind. Men også en helt fjerde faktor, hvor skolens arealer bliver en ressource for nærområdet, som et multi-funktionelt opholdsrum.

10 · B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I 2 0 1 6 - 2 0 1 9 · K O L D I N G K O M M U N E

EKSEMPEL – MIL JØET

EKSEMPLER

Eksempler på miljøværdier:• Hvordan skaber vi et godt vand- og jordmiljø?• Hvordan skaber vi høj naturkvalitet og artsmang-

foldighed?• Hvordan mindsker vi risikoen for oversvømmelse?• Hvordan kan vi anvende vedvarende energiforsy-

ning og mindske energibehovet og emissionerne?• Hvordan kan vi mindske vandforbruget og sikre

balance mellem tilført og afledt vand?• Hvordan kan vi øge genanvendelsen og mindske

affaldsproduktionen?

EKSEMPLER

Eksempel på det bæredygtige potentiale på naturom-rådet:En sikring og udvikling af kommunens grønne områ-der vil kunne sammentænkes med at:• Skabe attraktive levesteder og bosætningssteder.• Skabe sociale mødesteder.• Skabe rum for fysiske aktiviteter. • Skabe læringsrum for skolerne.• Bidrage som et æstetisk element i byrum.• Sikre klimatilpasning.• Sikre rent vand, luft og jord.

Kommunen har til opgave at beskytte vores natur og sikre biologisk mangfoldighed, men derudover har naturen også en mangfoldig betydning for bl.a. vores velvære og øko-nomi. Flere og flere forsk-ningsresultater peger på, at vi generelt set trives bedre, jo tættere på naturen vi lever vores liv. Dette skyldes blandt andet, at naturen har en afstressende og beroligende

effekt på vores psyke, ligesom sollys har en betydning for både det mentale overskud og vores søvn.

Attraktive landskaber og na-turområder har også en øko-nomisk betydning for blandt andet ejendomsværdien. Især naturområderne, som ligger tæt på boligområderne, har en økonomisk betydning og værdi for borgerne.

B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I 2 0 1 6 - 2 0 1 9 · K O L D I N G K O M M U N E · 11

EKSEMPEL – VIRKEMIDLER

EKSEMPLER

Eksempler på hvordan tekniske og organisatoriske virkemidler bidrager til samfundsværdierne:

• Skabe byrum, der får mennesker til at mødes i inspirerende omgivelser.

• Udvikle transportløsninger, der kan øge mobilite-ten og fremme sundheden både direkte og indi-rekte.

• Lave byudvikling, der øger naturværdierne.• Stabil og bæredygtig forsyning og håndtering af

affald.• Skabe rammer for at udvikle de lokale fællesska-

ber.• Skabe rammer for uddannelser. • Tiltrække og fastholde borgere.Som kommune har vi nær-

mest en uendelig række af virkemidler – store og små – som vi kan arbejde med, og som vi er påvirket af. Alle virkemidlerne er direkte eller indirekte med til at sikre de menneskelige og miljømæs-sige værdier. Et organisatorisk virkemiddel er fx vores skole-system, som har til formål at sikre og viderebringe brugbar viden mm. Et teknisk virke-middel er fx vores infrastruk-

tur, som har stor betydning for vores mobilitet.

Fremtidens bæredygtige boligerVonsild Have Kvarteret er Danmarks første bæredygtige plejecenter, som er bære-dygtighedscertificeret efter DGNB-ordningen, der er tilpasset danske vilkår. Vonsild Have Kvarteret modtager sølv-certificeringen, da det lever op til et højt kvalitets-

niveau set i et miljømæssigt, socialt, økonomisk og teknisk perspektiv.En ny bydel i landsbyen Eltang er udviklet i tæt dialog med beboerne i Eltang, potentielle tilflyttere og fagfolk. Helheds-planen spænder vidt ved at tegne de overordnede linjer for blandt andet den fremti-dige bebyggelse, veje, stier, fællesarealer, affaldshåndte-ring og klimatilpasning.

12 · B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I 2 0 1 6 - 2 0 1 9 · K O L D I N G K O M M U N E

EKSEMPEL – ØKONOMISKE FORHOLD

EKSEMPLER PÅ ØKONOMISKE HENSYN

• Hvordan kan vi anvende affald som en ressource?• Hvordan kan vi minimere spild af ressourcer?• Hvordan kan vi sikre, at produkter har lang leve-

tid?• Hvordan kan vi sikre, at anskaffede produkter kan

repareres, vedligeholdes og opgraderes?• Hvordan kan vi sikre, at vore valg er det mest

økonomisk fordelagtige på den lange bane?

LEASING OG DELEØKONOMI

Vi skal bruge vore indkøb og investeringer til at frem-me bæredygtighed. Det kan gøres på flere måder. • Kan produktet leases frem for at anskaffes?• Kan vi understøtte deleøkonomien, så flere går

sammen om at købe og bruge?• Kan produktet anvendes af andre efter endt brug?

SOCIOØKONOMI

Socioøkonomi handler om at få lokale penge til at arbejde lokalt. Om, hvordan de investeringer vi fore-tager, kan arbejde lokalt og på sigt reducere vore udgifter eller øge indtægterne. Et eksempel på dette er at indarbejde sociale klausuler i udbudsopgaver.

De økonomiske rammer har altid haft stor indflydelse på vores valg og handlinger. Men måden vi udregner og ind-tænker de økonomiske forhold ændrer sig i denne tid. Vores materiale- og økonomistrøm-me udgør et stort potentiale i at sikre en omstilling til et mere bæredygtigt samfund. Totaløkonomi: Sætter fokus på, hvad der reelt er det økonomisk mest

fordelagtige valg. Vi skal ikke kun overveje anskaffelses- el-ler investeringsprisen, men også overveje udgifter til drift og vedligehold, udgifter til bortskaffelse eller indtægter ved salg af restværdien. Cirkulær økonomi: Ved at beholde vores ressour-cer i cirkulation i stedet for at sende dem på lossepladsen, fremmer vi den cirkulære økonomi. Vi kan bl.a. anvende

materialerne i nye produkter, minimere spild, og vedlige-holde, reparere og opgradere produkter. Den cirkulære tankegang kan bl.a. tænkes ind, når vi går i udbud med indkøb af varer, når vi håndte-rer affald og i forbindelse med kommunale bygge- og an-lægsopgaver. Dermed under-støttes den grønne omstilling og bæredygtige økonomi.

B Æ R E D Y G T I G H E D S S T R AT E G I 2 0 1 6 - 2 0 1 9 · K O L D I N G K O M M U N E · 13

Kolding Kommune, Afdelingen for Klima og Bæredygtighed, Nytorv 11, 6000 Koldinge-mail: klima@kolding.dk

Høring af Kolding Kommunes lokal agenda 21 - Bæredygtighedsstrategien 2016 – 2019 – Det bæredygtige potentiale.

Bæredygtighedsstrategien 2016- 2019 danner en fælles forståelsesramme og et grundlag for hvordan kommunen kan arbejde bæredygtigt både i interne og i eksterne projekter og

driftsopgaver.

Høringsperiode Forslag til bæredygtighedsstrategien er fremlagt i fire uger fra torsdag den 5. november 2015 til

torsdag den 3. december 2015. Herefter vil By- og Udviklingsforvaltningen tage stilling til indsigelser.

Indsigelse til Kolding Kommune Bemærkninger eller ændringsforslag om ethvert forhold i bæredygtighedsstrategien skal sendes til By- og

Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding på byogudvikling@kolding.dk, så vi har det senest

torsdag den 3. december 2015.

Flere oplysninger Forslaget til bæredygtighedsstrategien kan ses på By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000

Kolding og på www.kolding.dk/plansager