Tirsdagden 25. december 2018

BO

HEM

IAN

.DK

Kom på ”Big 5” safari i verdensklasse med NYATI Safari i Sydafrikas berømte Kruger National Park. Bo i egen eksklusiv River Bungalow på NYATI Safari Lodge med privat terrasse direkte

ud til Olifants River. Priser fra 16.995,- for 10 dages luksussafari inkl. alle måltider, drikkevarer, dagligt safariprogram, transfer og � y

helt til den lokale lufthavn t/r.

LUKSUSSAFARI NU MED ALT INKLUSIV FRA KUN 16.995.-/PERSON

TELEFON 70 26 04 07 – KOM TIL GRATIS REJSEFOREDRAG, TILMELD PÅ WWW.NYATI.DK

Kom på ”Big 5” safari i verdensklasse med NYATI Safari i Sydafrikas

inkl. alle måltider, drikkevarer, dagligt safariprogram, transfer og � y helt til den lokale lufthavn t/r.

LUKSUSSAFARI NU MED ALT INKLUSIV FRA KUN 16.995.-/PERSONLUKSUSSAFARI NU MED ALT INKLUSIV FRA KUN 16.995.-/PERSON

Kan du sættefl��ueben ved verdens25 bedste strande?Man skal langt væk, men der er også gode steder i Europa. Side 6

I det stadig mere turistramte Islander Vestfjordene et smukt og fredeligtåndehul.

Side 12

Danskernes rejsemønstre i 2018afslører både gamle kendingeog pæne overraskelser.

Side 30

Den historierige kroatiske industribyRijeka har et år til at blive klar someuropæisk kulturhovedstad.

Side 50

50 Rejser Kroatien TIRSDAG DEN 25. DECEMBER 2018

Containerne og de høje kraner på havne-kajen giver et indtryk af gesjæftighed,og trafi��kken på indfaldsvejene er tung.Hvad enten man skal fra det kontinen-tale Kroatien til Istrien, længere sydpåmod Dalmatien eller ud på en af depopulære ferieøer i Kvarnerbugten, så

er Rijeka et naturligt trafi��kknudepunkt. Alligeveler Kroatiens tredjestørste by efter Zagreb ogSplit ikke længere den travle by, som den varengang.

»Der er ikke lige så meget gang i skibsværf-terne som tidligere, og de fl��este fabrikker er luk-ket,« forklarer Alenka Suljic-Petrc med en bekla-gende gestus.

Alenka er ansat ved fakultetet for turismema-nagement, hvilket langt fra er nogen ualmindeligkarrierevej. Turisme udgør mere end 20 pct. afKroatiens samlede bruttonationalprodukt, ogselvom de fl��este er enige om, at det er alt formeget, så er der ikke udsigt til, at det ændrer siglige foreløbig. Turistindustrien er nemlig deneneste industri i Kroatien, der for alvor har vind isejlene, og sådan har det været de seneste i hvertfald 10 år.

»Det er et stort samfundsmæssigt problem,fordi mange unge, der eksempelvis vil noget

inden for it, medicin eller forskning, vælgerKroatien fra og i stedet søger lykken andre stederi EU. Landets befolkning bliver ved med atskrumpe, og vi er blevet 200.000 færre i løbet afde seneste få år,« forklarer Alenka på vores vejgennem byen.

Det er ikke kun pauvre økonomiske forhold ogtårnhøj arbejdsløshed, der skræmmer de ungevæk. Skønt den nationale sammenhængskraftsynes stor, har Kroatien siden selvstændigheden i1991 været præget af omfattende korruption ogøkonomiske skandaler. Desuden er det svært atfå et rigtig godt job uden at kende de rigtige men-nesker.

Selvom mange kroater er utilfredse med dereslivsvilkår, skal man dog kigge langt efter folkeligeoprørsbevægelser. Som det gælder for mangesmå lande, har man også her en tendens til atrykke sammen og slå en beskyttende ring om detnationale fællesskab. Fællesskabsfølelsen for-stærkes af rollemodeller inden for sportens ver-den og mediernes dækning af dem. Ikke mindstfodboldlandsholdet fungerer som en af samfun-dets bærende piller, og befolkningens tilfredshedsynes at være ligefrem proportional med succespå fodboldbanen.

»Det ligger ikke i vores natur at demonstrere,«

lyder Alenkas kortfattede analyse af den kroati-ske folkesjæl.

Alenka selv er fornuftigt stillet. For nyligkunne hun og hendes mand rejse med børnene tilBarcelona, fortæller hun, men det er langt fra enluksus, alle kroater kan tillade sig. Gennemsnits-lønnen ligger på netto 5.000-6.000 kr. om måne-den, og lønningerne følger ikke med den almin-delige prisudvikling; almindelige kroatiskelønmodtagere klager generelt over, at varerne ibutikkerne bliver dyrere og dyrere. Som en kon-sekvens af den skrantende industri importeresder langt mere, end der eksporteres.

»Selv frugt og grøntsager, som vi ellers harmasser af, og endda af høj kvalitet, importerer vii store mængder,« fortæller Alenka med himmel-vendte øjne.

Livet omkring markedshallenEn råvare, der imidlertid ikke er mangel på, erfi��sk. I hvert fald ikke i Rijekas store, højloftedefi��skehal, der er opført i jugendstil i 1916. Her gårbåde lokale indbyggere og restauratører fra nærog fjern på jagt efter det seneste døgns bedstefangster i det omkringliggende farvand. Et halvt

Fra Trsat er der fl��ot udsigt over by og Adriaterhav. Foto: Tom Nørgaard

Industribyen der viltransformere sig selvHavnebyen Rijeka er Kroatiens tredjestørste. Udsigten til at væreeuropæisk kulturby i 2020 skal skabe liv i de gamle fabriksbygningerog være med til at gøre indbyggerne stolte. Der er et stykke vej endnu.TOM NØRGAARD | rejseredaktionen@jp.dk

TOM NØRGAARD

er forfatter til Turen gårtil Kroatien.

Landetsbefolkning bliverved med atskrumpe, og vi erblevet 200.000færre i løbet afde senesteganske få år.

Fortsættes E

52 Rejser Kroatien TIRSDAG DEN 25. DECEMBER 2018

hundrede handlende sælger skaldyr og al slagsfi��sk fra adriaterhavstun til sardiner – et veritabeltmekka for velyndere af alt det gode fra havet.

Ved siden af fi��skemarkedet ligger en markeds-hal, som er helliget kød, og et tredje sted sælgesder kolonialvarer, mens der mellem bygningerneer en vrimmel af ældre mænd og damer, der sæl-ger frugt, grøntsager og blomsterbuketter for enslik.

Markedshallerne ligger et stenkast fra Natio-nalteatret, en smuk bygning, der også er værd atkaste et blik på. Her i den centrale del af havne-byen, der oser af centraleuropæisk fi��n de siècle ogverden af i går, fornemmer man i det hele tagetingen umiddelbar krisestemning. Rundt om fi��ske-markedet ligger en række glimrende lokale fi��ske-restauranter, og et stenkast væk fi��nder man byensbrede gågade, Korzo, hvor en stor del af Rijekassociale liv udspiller sig. Hovedstrøget er indram-met af statelige bygninger, mange af dem opført itiden under Østrig-Ungarn, og mellem de mangefortovscaféer står klokketårnet Gradski Toranj,som er fra 1873. Den smukke, gule bygning stårpå det sted, hvor en romersk byport engang mar-kerede indgangen fra hav til by.

En stolt industrikulturSom det gælder for så mange andre kroatiskebyer, er Rijekas historie lang og omskiftelig, ognogle af de væsentligste begivenheder og perio-der kan afl��æses i de bygningsværker, som skif-tende imperier og overherrer har efterladt sig.Byen er opkaldt efter Rjecina-fl��oden, der var dendirekte årsag til, at området blev beboet alleredefor fl��ere tusind år siden af illyriske stammer.Romerne fordrev illyrerne og udvidede byenomkring det, der i dag kaldes for Rijekas gamlebydel, Stari grad.

Senere, i Middelalderen, kom den kroatiskeadelsslægt Frankopanerne til at regere overområdet, men der blev for alvor sat blus underkedlerne, da det østrig-ungarske dobbeltmonarkisatte sig på magten. Med dem kom også jernba-nen og direkte forbindelse til Wien og Budapestsamt en lang række smukke bygningsværker ogindustrihavnen, der siden fi��k enorm betydningfor hele området.

En vigtig del af Rijekas industriarv er produk-tion af torpedoer. Det var en pensioneret fl��ådeof-fi��cer ved navn Ivan Luppis, der fødte idéen, og dahan i 1860’erne slog pjalterne sammen med eng-lænderen Robert Whitehead, som var direktørfor en lokal dampskibsfabrik, blev der sat ordent-lig skik på projektet. Torpedovirksomheden vok-sede, og under Anden Verdenskrig beskæftigedeman en overgang fl��ere tusind mand og produce-rede omkring 160 torpedoer om måneden. I dager nogle af de gamle torpedoer udstillet på etmindre museum i Rijekas gamle industrikvarterved havnen, jeg som den eneste har fundet fremtil på denne dag.

Historien, der gengives i ord og levende bille-der, fortæller, at det efter storhedstiden gik stødtned ad bakke, og i begyndelsen af 1990’erne gikvirksomheden som så mange andre produktions-virksomheder i Kroatien nedenom og hjem.

Samme skæbne led også byens tobaksfabrik,sukkerraffinaderiet og en virksomhed til frem-stilling af maskindele. De nu rømmede bygnin-ger, som ligger klynget sammen i et kvarter, derbærer navnet på industrimanden Rikard Bencic,skal fremover tjene kulturelle formål. Når Rijekai 2020 får status af europæisk kulturhovedstad,skal netop Bencic være omdrejningspunkt forbegivenhederne.

Håb knyttet til nyt kvarterJeg besøger kvarteret næste dag, og da jeg ser degamle fabriksbygninger udefra, ser transforma-tionen ud til at være langt fra færdig. Kommerman anstigende med en bagage af protestantiskforetagsomhed og tanker om rettidig omhu, kanman måske godt blive en lille smule nervøs for,om tidsplanen nu kan holde.

Der er dog ingen bekymrede miner at sporehos Natasha, der arbejder som projektleder påkulturbyprojektet. Natasha har en fortid somjournalist og er bl.a. ansat til at sætte ord påbestræbelserne på at gøre Rijeka kendt som kul-turby uden for landets grænser.

»Vi arbejder med et motto, der hedder Port ofDiversity (mangfoldighedens havn). Det referererbåde til byens beliggenhed og dens omskiftelige

Natasha viser hovedkvarteret for kulturbyen frem. Foto: Tom Nørgaard

Trods lave pensioner og gennemsnitsindkomster køber lokale fortsat deres fi��sk i de fl��otte markedsbygninger. Foto: Tom Nørgaard

Ved havnefronten kan man se statelige bygninger og amatørfi��skere i aktion. Foto: Tom Nørgaard

Rijeka har en snert af østrig-ungarsk kejserpragt. Foto: Tom Nørgaard

Fortsættes E

E

54 Rejser Kroatien TIRSDAG DEN 25. DECEMBER 2018

historie, men også til byens ry som et sted,hvor frisindet trives,« forklarer Natasha.

Rijeka har tradition for at være en politisk ven-stredrejet by, hvor nationalkonservative tankerfylder mindre end mange andre steder i Kroatien.Det betyder bl.a. også, at rettigheder for minori-tetsgrupper og seksuelle subkulturer har bedrevilkår her end så mange andre steder.

Det er meningen, at kulturkomplekset bl.a. skalhuse byens bibliotek, Rijekas bymuseum ogMuzej moderne i suvremene umjetnosti – museetfor moderne kunst. Sidstnævnte er allerede fl��yt-tet ind, og mens håndværkere stadig roder iunderetagen, går jeg sammen med Alenka og Na-tasha op til første sal, hvor lyse rum med smukke,blankpolerede betongulve danner ramme om etsparsomt udvalg af de seneste årtiers fremmestelokale kunstnere. Budgettet er skrabet, fortælleren repræsentant for museet med en næsten und-skyldende gestus.

Italienerne får fi��kset tænderHvor det kniber med kunstinvesteringer, skorterdet til gengæld ikke på tandlæger i Rijeka.

»Se bare her,« siger Alenka og peger på endnuen matrikel med odontologisk praksis, der liggerlangs kystvejen mellem Rijeka og hotelbyen Opa-tija.

»Vi har mange italienere, som kommer her ogfår ordnet deres tænder for meget billigere pengeend hjemme hos dem selv. Italienerne har ofte etlidt arrogant syn på os i Kroatien, men de elskervores badevand og vores tandlæger,« siger hun.

Sammen kører vi op mod Trsat-fæstningen,som er en af byens stoltheder. Det var illyrerne,som først slog sig ned her på højen, menromerne, der anlagde fæstningen Tarsatica højthævet over det nuværende Rijeka. På ruinerne afdenne anlagde indvandrende slavere i 700-talletTrsat. I Middelalderen blev fæstningen sæde forden kroatiske adelsslægt Frankopanerne, derregerede over store dele af kysten og øen Krk.Udsigten fra fæstningen – ned over byen til denene side, bjerge og motorvejsbro til den anden –er intet mindre end formidabel.

I dag er Trsat ikke blot navnet på fæstningen,men også på det lille, landsbyagtige og megetattraktive boligkvarter rundt om den, hvor man

bl.a. fi��nder fl��ere caféer og spisesteder. Vi spiseren tung frokost på Restaurant Tarsa, hvor gamle,rusikke madopskrifter holdes i live med stor vær-dighed, og tjenerne bærer deres uniformer medstolthed.

Dino Matesic, en mand med sund appetit ogansvar for markedsresearch hos Rijekas turistor-ganisation, slutter sig til os.

»Der er mere oplagte turistmål i Kroatien endRijeka, men udover italienere har lysten til atprøve noget nyt de seneste år også lokket isæramerikanske og asiatiske turister til,« fortællerhan.

»De fl��este skandinaviske turister er især inter-esseret i badebyerne,« svarer jeg som forklaringpå, at det nordiske marked fortsat er meget lilleher.

»Men det kan du måske være med til at laveom på,« siger Dino, mens han fortynder husetsvin med noget mineralvand og fylder sin taller-ken med mad fra fadene foran os.

»Du må i hvert fald komme tilbage igen om etår og se, hvordan det går med kulturbyen,« sup-plerer Alenka. N

Rijeka er hjemby for ca. 160.000 indbyggere. Foto: Tom Nørgaard

REJSEN DERTIL

Der er fl��ere direkte fl��y tilKroatien fra Danmark.Kører man i egen bil,skal man sætte en dagaf til turen.

Museet for moderne kunst viser kroatiske hovedværker. Foto: Tom Nørgaard

Gaderne i Rijeka huser måske en kommende Luka Modric. Foto: Tom Nørgaard

Rijeka er trafi��kknudepunkt mellem det kontinentale Kroatien og byerne ved kyst-en. Foto: Tom Nørgaard

E