SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 21. - 25. AUGUSt 2013 VIVE LA … · 2013. 7. 3. · 1 1 storstrøms kammerensemble præsenterer vive la france! sommermusik pÅ fuglsang 21. - 25. august

1 1

StorStrømS KammerenSemble præSenterer

VIVE LA FRANCE!

SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG21. - 25. AUGUSt 2013

FEM INtENSIvE dAGE MEd KAMMERMUSIK, FOREdRAG OG FRANSKE dELIKAtESSER

StORStRØMS KAMMERENSEMBLE SOKKELUNd SANGKOR NIS BANK-MIKKELSEN

SIGNE ASMUSSEN KURt LARSEN

www.chamberplayerS.dK

v i v e l a f r a n c e !

2 3

s o m m e r m u s i k p å f u g l s a n g 2 0 1 3

VELkommEN tIL åREts sommERmusIk på FugLsANg!

Af ClAus DueensembleChef for storstrøms

KAmmerensemble

Det er en stor fornøjelse for 12. gang at kunne præsentere:

sommermusik på fuglsangstorstrøms Kammerensembles

kammermusikfestival i herregårdsomgivelser.

temaet i år er fransk musik og vi har derfor givet festivalen overskriften ”Vive la france”

Toke Lund Christiansen, ensemblets kunstneriske rådgiver, skriver i det følgende et par ord om de forskellige koncerter, vi har på programmet. Et par sider længere fremme kan man desuden læse om de foredrag og ”mød kunstneren”-arrangementer, festivalen også byder på: Toke Lund Christiansen fortæller om sit liv med fransk musik som fløjtenist både i orkestret og som kammermusiker. Professor Niels Rosing-Schow fortæller om Olivier Messiaen, og om hvordan fransk musik har inspireret ham som komponist. Dirigent for vores gæsteensemble ”Sokkelund Sangkor” Morten Schuldt-Jensen for-tæller om de særlige krav, fransk kormusik stiller til sangteknik og interpretation.

Fuglsang har igennem sin historie altid været åben for tidens musik. Man kan forestille sig, at mange af Carl Nielsen og Edvard Griegs kammermusik-værker og sange har fået deres førsteopførelser i den store sal. Denne gang giver Storstrøms Kam-merensemble Guillaume Connessons Jurassic Trip sin danske førsteopførelse i salen, hvor Georg Metz helt nye tekst oplæst af Nis-Bank Mikkelsen vil binde værkets satser sammen.

Man kan ikke sige fransk kultur uden også at tænke på billedkunst og fødevarekultur. Festivalen giver sit bud på hvor den lokale kultur står på disse om-råder.

Fuglsang Kunstmuseum viser os, hvad der inspire-rede danske kunstnere på samme tid, som festiva-lens franske musik blev skrevet og viser os nogle af deres værker.

Harald Krabbe fra Frederiksdal fortæller om dansk frugtvinproduktion og viser, at det ikke kun er fran-ske vine der har stor variation og høj kvalitet.

Igen i år har ensemblet inviteret gæstekunstnere. Nis Bank-Mikkelsen læser op og giver dermed to af koncerterne en litterær vinkel.

Sopranen Signe Asmussen synger de smukke She-herazade sange af Ravel og vil sammen med har-monikaspilleren Kurt Larsen være med til at give lørdagens café koncert den helt rigtig franske at-mosfære.

Sommermusik på Fuglsang åbnes traditionen tro med Emil Hartmanns Serenade, som spilles på herregår-dens terrasse, akkompagneret af fuglesang, frøernes kvækken og en stille boblen i glassene...

medVIrKendeMusikere i Storstrøms Kammerensemble:

Svend Melbye, fløjteEva Åberg, klarinet

Gunnar Eckhoff, fagotMette Franck, harpeJakob Westh, klaver

Stéphane Tran Ngoc, violinPiotr Zelazny, bratsch

Carl-Oscar Østerlind, cello

Derudover medvirker:Joakim Dam Thomsen, obo

Martin Kejser, klarinetSusanne Olschansky, fagot

Lasse Mauritzen, hornLisa Luckow Mauritzen, horn

NN, trompetPer Salo, klaver

Emily Fowler, violinSiri Abildgaard, violin

Joël González, kontrabasLars Skov, slagtøj

leder af storstrøms Kammerensemble: Claus Due

festivalteam: Helle Vissing, Ann Marie Larsen, Allan Hansen,

Zofia Zelazny m.fl.

Programbogsredaktion:

Toke Lund Christiansen, Claus Due og Helle Vissing

Grafisk layout: Mikael Forth

taK tIlAugustinus Fonden

Knud Højgaards FondOticon Fonden

Guldborgsund Kommune

Storstrøms Kammerensemble er et af Danmarks fem basisensembler.

Ensemblet er et regionalt klassisk kammerensem-ble, som har til opgave at fremme klassisk musik og kulturlivet generelt i Kulturregion Storstrøm.

Ensemblet består af otte fastansatte musikere, der spiller koncerter i hele regionen, underviser, sam-arbejder med andre musikgenrer og kunstformer, og meget mere.

Kammerensemblet har en række fine kunstneriske samarbejder på CV’et. Ensemblet har gennem tiden arbejdet med nogle af landets bedste solister, diri-genter og komponister. Kammerensemblet har en

stor kunstnerisk berøringsflade og nysgerrighed og arbejder med et bredt kunstnerisk udtryk indenfor bla. indenfor jazz, skuespil, dans og billedkunst.

Kunstnerisk rådgiver for ensemblet er solofløjte-nist Toke Lund Christiansen

I den kommende sæson ligger en række spæn-dende opgaver for ensemblet: Nye koncerter for børn og unge med Ulla Britt Simonsen og Master Fatman. Et samarbejde med Sokkelund Sangkor. Foråret vil byde på et kammermusikprogram med tjekkisk musik og vi varmer op til næste års kam-mermusikfestival, hvor temaet er det kvindelige i musikken.

fuglsang, nystedvej 73, 4891 toreby l, tlf. 54 87 44 48www.chamberplayers.dk – mail: [email protected]

Storstrøms Kammerensemble Foto: Martin Bubandt

Claus Due. Foto: Stavanger


4 5

s o m m e r m u s i k p å f u g l s a n g 2 0 1 3

- af Toke lund chrisTiansen

kunsTnerisk rådgiver for sTorsTrøms kammerensemble

Escoffie, Bocuse, Prunier. Fransk madkultur har sat dagsordenen for denne verdens andre køkke-ner. Delacroix, Manet, Monet, Matisse. Den fran-ske malerkunst, med de talrige ismer og stilret-ninger, er elsket og beundret. Moliere, Voltaire, Hugo, Flaubert, Proust. Også fransk litteratur har igennem århundreder dannet skoler for resten af denne verden. Køkkenets mestre, de store billed-kunstnere og forfatterne har alle bidraget til, at vi opfatter Frankrig som et kulturens hovedland par excellence.

Josquin La Pres, Rameau, Couperin, Faure, Saint-Saëns, Debussy, Ravel, Satie, Poulenc, Messiaen. Også den franske musik danner en hjørnesten i den europæiske kultur. Fra de første enstemmige klan-ge fyldte Notre Dame katedralen i Paris og til Pierre Boulez 500 år senere skabte sit Ircam i Pompidou-centret for ny musik har en uendelig og livgivende strøm af toner skabt livsglæde, fordybelse og enga-gement hos musikere som hos publikum.

For Storstrøms Kammerensemble er det en særlig glæde at blænde op for denne sommerfestival, hvor fokus er rettet mod Frankrig og den franske musik. Ensemblets struktur, bygget op omkring harpe og klaver omgivet af strygere og træblæsere, har gen-

nem mange år givet rig lejlighed til at dyrke netop de franske toner. Nu samler vi de skønneste

af de franske værker og blander med nye og nyere franske toner såvel som

med de gamle og sommetider oversete, en Mosaique

Musicale Supe-

rieur, der forhåbentlig vil stemme sindet til oplevelse.

Storstrøms Kammeren-semble har allieret sig med førende sangere og musi-kere som sopranen Signe Asmussen, pianist Per Salo, skuespilleren Nis Bank-Mikkelsen og ikke mindst Sokkelund Kammerkor, et elitekor under ledelse af den internationale kordi-rigent, Morten Schulz. Der bliver også mulighed for at vippe med foden til lettere musette-toner fra 18. arrondissement eller opleve et Dyrenes Karneval både som vi kender det fra Saint-Saëns’ hånd og i en anden version ført tilbage til dinosaurus-tiden!

Vi byder Dem velkommen, bienvenue. Det bliver femstjernede oplevelser i den skønneste ramme Danmark kan byde på, Fuglsangs lyksaligheder med koncertsalens velklingende akustik, herre-gårdsstemning, parkens plæner med de skygge-fulde steder under høje træer og som baggrund for hele sceneriet de blåhvide blink fra snekkerne på Guldborgsund.

”Nu taler han fransk…”

I Holbergs Jean de France skal der bare 15 uger til, så kan Hans Frandsen ikke få danske ord over sine læber, men klæber til det franske! Et sprog, som gi-ver luft i næsen, men for mange nordboer også slår knude på tungen. Han taler fransk, så er der ondt i gære! Ordene lagde Wilhelm Andersen i munden på Jeronimus i gendigtningen af Holbergs Maske-rade, og så forstår vi, at omkring 1720 kunne det,

at tale fransk opfattes som noget nymodens og snobbet.

I Danmark har vi, til næring for inspi-rationen, skiftevis rettet blikket

mod enten Tyskland, mod Ita-lien eller altså mod Frankrig

Toke Lund Christiansen var gennem mere end 40 år solofløjtenist i DR-Symfoniorkester. Nu er han docent ved Musikkonservatoriet i Købehavn og giver jævnligt Masterclass-undervisning rundt om i verden. I 2010 var han præsident for den internationale Carl Niel-sen-fløjtekonkurrence i Odense.

Som solist og kammermusiker har Toke Lund Christiansen ind-spillet en lang række cd’er, heriblandt fløjtekoncerter af Du Puy, Carl Nielsen og Niels Viggo Bentzon. Hans indspilninger af Kuhlaus samtlige værker med fløjte fylder i alt 14 cd’er!

I de senere år har Toke Lund Christiansen suppleret sin musiker-tilværelse med et forfatterskab. Det er indtil videre blevet til bl.a. en bog om kunsten at lade sig dirigere; Udsigt til musik, en roman: Sebastians Drøm, bøgerne: Fløjtespil i Danmark indtil år 1800, Mozarts øre og andre fortællinger, og senest: Spredt Bifald - et år med DR Symfoniorkester.

VIVE LA FRANCE

og især Paris. Man rejste på dannelsesrejse, som f.eks. grev Otto Raben af Ålholm gjorde det i de år, hvor Holberg skrev sine komedier. Grev Otto blev flere år i Paris og lærte foruden tværfløjtespil også at danse og fægte. Ved hoffet i København gik moden på skift mellem det franske og det italienske. I 16- og 1700-tallet importerede man hele ensembler af franske musikere og sangere til at underholde ved skuespil, syngespil og maskerader. I begyndelsen af 1800tallet var moden brat skiftet, og nu ”gik man med bøjede knæ i benovelse over de italienske dår-skaber” som komponisten C. E. F. Weyse kunne ud-

trykke det. Men på Det Kongelige Teater holdt man fast ved den franske forbindelse. Balletmesteren August Bournonville skabte teatrets store ballet-tradition, og de lokale komponister, som f.eks. Claus Schall rejste til Paris for at søge musikalsk næring og for at hjemtage tidens franske syngestykker. Efter 1. Verdenskrig rettede man igen blikket mod Paris, og de danske musikere og komponister, som f.eks. Knud Åge Riisager, rejste ned til koryfæer som Maurice Ravel og Albert Roussel. The French con-nection var hele tiden nærværende og er det i dag mere end nogensinde.


6 7

o n s d a g d e n 2 1 . a u g u s T 2 0 1 3

Det er en tilbagevendende tradition, at Fuglsangs Sommerfestival indledes med Emil Hartmanns Se-renade for blæsere og kontrabas. Når vejret tillader det, sidder musikerne ude på terrassen og vi, gæ-sterne, nyder musikken med et glas i hånden, Hart-manns smægtende toner, den lune aftenbrise og en stemning af forventning. Emil Hartmann, søn af J. P. E. Hartmann, dansk musiks store skikkelse i Guld-alderen, kæmpede i sit relativt korte liv en nærmest forgæves kamp for anerkendelse. Han var familiært tilknyttet Fuglsang, og i vor tid vinder hans musik stadig mere udbredelse. Serenaden, opus 43, er skrevet til det franske blæser-societet, og de fire veloplagte satser fik, med legendariske Paul Taffanel ved fløjten, i 1891 sin urop-førelse i Paris.

Resten af indledningskon-certen tilhører Maurice Ravel og hans forføriske musik. De tre Sheherazade sange (1903) er inspireret af de arabiske fortællinger Tu-sind og én nats eventyr, men også af Rimskij-Korsakovs orkesterfantasi Sheheraza-de, prinsessen der gennem 1000 nætter måtte fortælle eventyr for at bevare livet. Digteren til Ravel-sangene, Tristan Klingsor havde taget sit kunstnernavn efter det Wagnerske univers, men var ellers fremtrædende i den parisiske avantgarde. Sammen med Maurice Ra-vel tilhørte de kunstner-gruppen Apacherne. Klingsor og Ravel skal sammen have bivånet alle 14 opførel-ser af Debussys opera Pelléas et Mélisande, og dig-teren og komponisten fandt hinanden i en længsel efter det tabte, sådan som det også udtrykker sig i de tre Sheherazade-sange, Asie, La Flute enchantée og L’indifférent. Der er fløjl, silke, roser og rødt blod, skygger og afsked.

I forsommeren 1905 havde Ravel endnu engang måttet sluge den bitre pille, ikke at være indstillet til den eftertragtede Prix de Rome. Men komponi-sten fik pludselig travlt! Hans ven, redaktøren på le Matin, Alfred Edwards havde inviteret ham på en syv uger lang rekreations- og kanaltur i Nederlandene, men Ravel havde bundet sig til at skrive et kammer-

musikværk bestilt af harpefirmaet Érard som pro-motion for deres nye pedalharpemodel. Ravel arbej-dede på højtryk en uge igennem og måtte inddrage tre nætter i processen. Han valgte den musikalske form: en langsom intro på bare 26 takter, fulgt op af en fuldt udviklet allegro-sats i sonateform. Harpen er hele tiden i centrum omgivet af fløjte, klarinet og strygekvartet. Stykket er skrevet i Ges-Dur, den to-neart, med de seks faste fortegn, der klinger bedst på den harpe alle anvender i dag. Man mærker ikke de for Ravel så stressende omstændigheder om-kring kompositionsprocessen, men kan blot nyde Introduction et Allegro, et sandt mesterværk.

Hvis man ene og alene op-fatter Maurice Ravel som impressionist, kan man lytte til hans højekspressive Tzigane (1924) for en hals-brækkende soloviolin med akkompagnement. Tzigane er et andet ord for sigøjner, men Ravels Tzigane knyt-ter sig mindre til det etni-ske element og mere til en stilart, som tidens violin-virtuoser, som f.eks. Pablo Sarasate, udfoldede sig i. Oprindelig skrev Ravel det vilde og forrevne musik-stykke til en ungarsk vir-tuos, Jelly d’Arány og med et akkompagnement, der var indrettet til et særligt udstyret tasteinstrument, et såkaldt lutheal, der kunne skifte klangfarver og bl.a. rådede over, hvad der klang

som det ungarske cimbalom. Ravel skrev snart efter akkompagnementet om for almindeligt klaver og orkestrerede i efteråret 1924 Tzigane for stort orkester. Styk-ket er rapsodisk og i en sats. Vi skal op-leve Tzigane med Stéphane Tran Ngoc som solist og i en ny og spæn-dende iklædning, idet Erik Højsgaard har orkestreret ak-kompagnementet for Storstrøms Kammer-ensemble.

åbNINgskoNCERtpå Terrassen

emIl hartmann (1836-1898): Serenade op. 43(1891)

For 9 instrumenter

(fløjte, obo, 2 klarinetter, 2 horn, 2 fagotter, kontrabas)1. andante – allegro, ma non tanto pastorale

2. Scherzo3. Intermezzo

4. Finale

ÅbnIngStale V/ anne SchmIdt

i koncerTsalen

maurIce raVel (1875 – 1937):

IntroduKtIon & allegro (1907) (harpe, fløjte, klarinet, 2 violiner, bratsch, cello)

Sheherazade Sange (1903)(arr. af niels rosing-schow)vokalsolisT: signe asmussen

(fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello)

- tzIgane (1924)(arr. af erik højsgaard)

(fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello)violin solo: sTéphane Tran ngoc

kl. 20:00: koncerT på fuglsangs Terrasse og i koncerTsalen

Anne schmidt, fransk diplomat, har været udstatio-neret i Lima, Dublin, Riga, London, født i Danmark og opvokset i Frankrig, kulturråd ved den Franske am-bassade i Danmark og direktør for Institut français du Danemark, som har til opgave at fremme udveksling mellem fransk og dansk kultur og sprog.

erik højsgaard studerede komposition hos Per Nørgård 1973-78. Hans produktion omfatter bl.a. 2 symfonier, en cellokoncert og en klaverkoncert samt operaen Don Juan vender hjem fra krigen. Storstrøms Kammerensemble har uropført flere af hans værker og bearbejdelser. Siden 1982 har han undervist i hørelære på Det Kgl. Danske Mu-sikkonservatorium, fra 2002 som professor.


Gunnar Eckhoff, fagotMette Franck, harpeJakob Westh, klaver


Carl-Oscar Østerlind, cello

Joakim Dam Thomsen, oboMartin Kejser, klarinet

Susanne Olschansky, fagotLasse Mauritzen, horn

Lisa Luckow Mauritzen, hornSiri Abildgaard, violin

Joël González, kontrabas

signe Asmussen(se faktaboks side 18)


8 9

T o r s d a g d e n 2 2 . a u g u s T 2 0 1 3

kl. 11.00: fesTlige feriedage

film: jacques Tati

på fuglsang kunstmuseum

kl. 14.00: om messiaen

af og med niels rosing-schow

i herregårdens bibliotek

fesTlige feriedage

Til Tidens ende:

Uden den langlemmede Monsieur Hulot, havde John Cleese og Lasse Åberg taget sig ganske an-derledes ud.

På det stilfærdige feriehotel på atlanterhavskysten møder vi ikke bare den misforståede belevne og åndsfraværende Hulot, men også en perlerække af karakterer, vi alle kan nikke genkendende til. Alle

bliver vittigt og kærligt taget under behandling i en filmisk fortællestil, som vækker mindelser om det bedste fra Buster Keatons mange stumfilm.

Fra Jacques Tatis hånd blev det kun til fem film. I sine seneste film tager han sig kærligt af det mo-derne livs lyksaligheder. Hvad ville han ikke have fået ud af en smart-phone?

Olivier Messiaen besøgte i 1970erne musikkonserva-toriet i København i forbindelse med en Sonning-pris overrækkelse i København. Oppe i det daværende C2 lokale sad den lille elegante mand i skræddersyet, gråt jakkesæt og spillede for en udvalgt og lidt be-novet skare af lærere og elever. Messiaens koraler er mangestemmige og folder sig ud med heftige, nærmest parfumerede harmonier. For komponisten var det imidlertid ikke kun dufte og klange. Messiaen forklarede undervejs, til alles forbløffelse og mens han spillede, hvorledes han nu modulerede fra pur-pur over i cinnoberrødt og lidt senere bevægede vi os åbenbart gennem den blå farveskala. Messiaen op-levede sin musik i farver, det man i det kliniske kalder synæstesi.

Kvartetten Til tidernes ende er skabt i det mindst far-verige miljø, man kan forestille sig: en koncentrati-onslejr under 2. Verdenskrig. Messiaen havde meldt sig til krigstjeneste. Først fik han med sit stærke nærsyn tjeneste som sygehjælper, men blev senere overført til aktiv krigstjeneste. Han blev tilfangetaget ved Verdun af tyskerne og ført til fangelejren Stalag VIII-A, øst for Görlitz. Her komponerede han kvartet-ten for klarinet, violin, cello og klaver, en besætning der var bestemt af, hvem der kunne spille blandt fan-gerne. Kvartetten blev på en iskold januardag opført i fangelejren overfor et publikum af 400 medfanger og deres fangevogtere. Messiaen skrev selv om op-førelsen:

”Lejren var begravet i sne. Vi var i alt 30.000 fanger, mest fransk-mænd, men også polakker og belgiere… Etienne Pasquiers cello havde kun tre strenge, tangenterne på mit opretstå-ende klaver faldt ned af sig selv og ville nødigt komme op igen. Vores påklædning var grotesk. Man havde udmajet mig i en laset, grøn jakke, og jeg bar træsko. Publikum var sammensat af alle sam-fundsklasser: præster, læger, småborgere, profes-sionelle soldater, arbejdere, bønder.”

Vi hører om Fuglenes afgrund, om Raseriets dans for de syv trompeter, om Et virvar af regnbuer og tager del i en Lovprisning af Jesu evighed. Musikken bærer lysende titler, der rummer essensen af hele Messia-ens drømmende, katolske, naturelskende univers, hvor fuglenes stemmer spiller en afgørende rolle. Kvartetten indledes da også med en enlig solsorts sang. Det er et værk, der lovpriser troens sejr over døden, og kredser om mennesket og kunstens sejr over tyranniet.

Messiaen tilføjer: ”Min kvartet består af otte satser. Hvorfor? Syv er det fuldkomne tal; de seks skabel-sesdage helliggjort af den guddommelige Sabbat. Den syvende hviledag forlænges ud i evigheden og bliver det uudslukkelige lys, den uforanderlige freds ottende dag.”

kl. 16.00: koncerT i koncerTsalen

tIL tIdENs ENdEolIVIer meSSIaen (1908-1992):

KVartet tIl tIdenS ende (1941)(violin, klarinet, cello, klaver)

oplæsning: nis bank-mikkelsen

I liturgie de cristalII Vocalise, pour l’ange qui annonce la fin du temps

III abime des oiseauxIV Intermède

V louange à l’Éternité de JésusVI danse de la fureur, pour les sept trompettes

VII Fouillis d’arcs-en-ciel, pour l’ange qui annonce la fin du tempsVIII louange á l’Immortalité de Jésus

Eva Åberg, klarinetJakob Westh, klaver

Stéphane Tran Ngoc, violinCarl-Oscar Østerlind, cello

niels rosing-schow (f. 1954) er uddannet i teori og mu-sikhistorie samt komposition fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (1987). Herefter fulgte et kortere ophold i Paris, som fik afgørende betydning for kompo-nistens fremtidige musikalske orientering. Han fik et tæt forhold til den græsk/franske komponist Iannis Xenakis’ musik og blev desuden introduceret til den tidlige fran-ske spektralmusik gennem nogle forelæsninger af den franske komponist Tristan Murail. Spektralmusikkens principper har i høj grad præget Rosing-Schows musik, som kendetegnes ved en sam-mensmeltning af parametrene klangfarve og harmo-nik samt af en overvejende procesbaseret formtænk-ning. Komponisten har forfinet sin teknik igennem

de sidste tyve år, således at raffineringen af klangbehandlingen instrumentalt og kompositorisk er blevet til et dybt personligt udtryk, der gennemsyrer al hans musik. Musikken insisterer på en bagvedliggende refleksion og har ambitionen om at udtrykke noget alment menneskeligt.Niels Rosing-Schow har en omfattende produktion bag sig inden for de fleste værkkategorier, og hans musik bliver ofte opført i Danmark og i Europa. Blandt de senere års større værker kan nævnes cellokoncerten Chimere (2008) uropført i 2010 af cellisten Andreas Brantelid og DR SymfoniOrkestret samt Les pas d’Eury-dice (2011) for cello solo og strygeorkester, uropført af Andreas Brantelid og Kremerata Baltica. Rosing-Schow har igennem en årrække haft et tæt samarbejde med det franske ensemble TM+.


10 11

Ved pariser-salon udstillingen i 1874 vakte Claude Monets solopgang L’impression furore, og maleriet kom til at sætte navn til en isme i kunsthistorien. På tilsvarende vis, blev orkesterstykket Claude De-bussys En Fauns Eftermiddag fra 1894 indbegrebet af impressionismen i musikken. Det er spændende at studere Debussys håndskrevne partitur. Blyant og blæk kæmper med pladsen på nodepapiret med tuschrettelser i grønt og rødt. Værket ændrede sig, og Debussys arbejde med musikken kan afdækkes, som når konservatoren studerer et billedes tilblivelse med farvelag på farvelag. I sin første udgave var Forspil til en fauns Eftermiddag tænkt som et solostykke for fløjte med orkesterledsagelse, og i den endelige ud-gave var det solofløjten, der bevarede den melodiske linje værket igennem. Vi skal opleve Debussys sen-suelle ”eftermiddag” i en kammermusikalsk udgave instrumenteret af ensemblets pianist Jakob Westh. ”Der klang en fløjte, der sprang en bæk. Og en sol-sort sang i en dryppende hæk. Og dømt til at møde sin hvide brud en blå anemone sprang ud, sprang ud…” (Hans Hartvig Seedorf Pedersen).

Den nyligt afdøde Henri Dutilleux (1916-2013) regne-des som en af Frankrigs betydeligste komponister, og hans musik spilles over hele verden. Hans værkræk-ke er ikke lange, men komponeret eksklusivt, raffi-neret og med stor udtrykskraft. Sarabande et Cor-

tège for fagot og klaver (1942) tilhører komponistens ungdomsværker, højt elskede blandt musikere, men for komponisten ungdomssynder, han helst

vendte ryggen. Duoen er skabt i et tonesprog, der kan lede tanken hen på Ibert og især Ravel (Pavane). Stemningsfuldt og billedskabende.

André Jolivet (1905-1974) er utvivlsomt en af Frankrigs betydeligste komponister efter 1.

Verdenskrig. Jolivet er hverken ironisk-sarkastisk (Poulenc) fejende virtuos (Francais) eller kølig, ari-stokratisk (Dutilleux), men derimod tiltrukket af far-verigdom (Messiaen) uden dog at blive spor parfume-ret. Musikken er atonal, men Jolivet anvender, i lighed med Messiaen, særligt konstruerede skalaer, der bi-beholder vores opfattelse af musikken som værende i en slags velkendt tonalitet. I hans Chant de Linos, bygger han musikken på en myte fra det antikke Græ-kenland om den unge Linus, der døde ung. Sorg og vrede leves ud i recitativer og vild dans. Jolivet skrev stykket i krigens skygge (1944) som et værk til den år-lige eksamen for fløjtenister på konservatoriet i Paris, men instrumenterede så det ekspressive værk året efter for fløjte, harpe og strygetrio.

Albert Roussel (1869-1937) uddannede sig som ma-tematiker, men gjorde herefter syv års tjeneste som søofficer i den franske flåde. Rejserne førte ham til bl.a. Kina og Indien, og Roussel hentede inspiration i Orienten, til gavn for sit senere liv som fuldtidskom-ponist. Efter 1. Verdenskrig, hvor han havde gjort tjeneste ved vestfronten som ambulancefører, købte Roussel en landejendom i Normandiet, hvor han skrev de fleste af sine kompositioner. Roussel er i sin stil under indflydelse af såvel de romantiske, franske komponister som Fauré og Franck, men har også i et

nyere formsprog hentet idéer hos bl.a. Debussy, Ra-vel og Stravinskij. Roussels fire symfonier, såvel som hans orkesterfantasi Edderkoppens Festmåltid, har fundet plads i det internationale, symfoniske reper-toire.

Iblandt Roussels kammermusikværker indtager Trio for fløjte, bratsch og cello, opus 40 en særstilling. Stykkets tre satser er dybt originale, tonen er let og diverterende med en undertone af vemod, som, uagtet virtuoserier, holder sig stykket igennem. Ikke mindst bratschen har instrumentale udfordringer i alle tre satser. Det var den franske mesterfløjtenist, Georges Barrère der, med støtte fra the Coolidge-Foundation, i 1929 bestilte værket hos ungdomsvennen Albert Roussel, og den 22. september 1929 lå det, efter 14 koncentrerede komponistdage, færdigt. Trioen blev uropført i Prag, men blev også præsenteret ved en fe-stival for ny musik i Paris i slutningen af oktober hvor det, imellem værker af Honegger, Martinu og Milhaud, vakte særlig og berettiget begejstring. Det var Elisa-beth Sprague Coolidge der sponsorerede festivallen, og det var i sidste øjeblik, for få dage senere, den 24. oktober, kom det store børskrak, sorte torsdag!

Gabriel Fauré (1845-1924) er mest kendt for sit sød-mefyldte og gribende Requiem, men i måske lige så høj grad for sin evne til at udtrykke sig uforglemme-ligt i kortere kompositioner, såvel sange som med in-strumentale perler. Han skrev imidlertid også større kammermusikværker og heriblandt ikke mindst to klaverkvartetter.

Fauré påbegyndte arbejdet med sin første klaverkvar-tet i c-mol, opus 15 i 1876, men først i 1879 kunne han sætte den sidste dobbeltstreg. I 1883 reviderede han imidlertid den oprindelige version og skrev hertil en helt ny og formodentlig mere optimistisk finalesats. Perioden 1876-79 var en følelsesladet tid for Fauré. Han var efter flere års ihærdigt frieri blevet forlovet med Marieanne Viardot, datter af en kendt operasan-gerinde i Paris, men Marieanne brød til Faurés store fortvivlelse forbindelsen efter bare fem måneder.

Klaverkvartetten er klassisk i sin opbygning med fire satser, hvoraf midtersatserne udgøres af henholdsvis en kort og virtuos Scherzo og dertil en melankolsk langsom Adagio-sats. Den gribende førstesats er bredt anlagt. Inspirationen synes at komme mest fra Brahms’ klaverkvartetter, men det musikalske ind-hold leder mere tanken hen på sødmen i de franske landskaber, sådan som periodens malere har vist os, at de kan opleves. Den oprindelige finalesats har Fau-ré formodentlig selv destrueret, men i tonematerialet til den gældende sats lader Fauré det ene af de to ho-vedtemaer være som et ekko fra førstesatsen. Fauré fejer dog al bedrøvelse af banen og ender kvartetten i lys C-Dur. Marcel Proust skrev i et brev til Fauré, hvad vi er mange der gerne skriver under på: ”Ikke alene beundrer og værksætter jeg Deres musik, jeg har al-tid været og er til stadighed forelsket i den.”

dEt FøLsommE og

dEt VIRtuosE claude debuSSy (1862-1918):

(ForSpIl tIl) en FaunS eFtermIddag (1894) (arr: jakob wesTh)

(fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello)

henrI dutIlleux (1916–2013): Sarabande et cortÉge For Fagot og KlaVer (1942)

andrÉ JolIVet (1905-1974):chant de lInoS (1944)(fløjte, harpe, violin, bratsch, cello)

pause

albert rouSSel (1869-1937): trIo For FløJte, bratSch og cello, opuS 40

I. allegro graziosoII. andante

III. allegro non troppo

gabrIel FaurÉ (1845-1924):KlaVerKVartet I c-mol, opuS 15

(klaver, violin, bratsch, cello)I. allegro molto moderato

II. Scherzo, allegro vivoIII. adagio

IV. allegro molto


Gunnar Eckhoff, fagotMette Franck, harpe

Jakob Westh, klaverStéphane Tran Ngoc, violin

Piotr Zelazny, bratschCarl-Oscar Østerlind, cello

kl. 20.00: koncerT i koncerTsalen:

T o r s d a g d e n 2 2 . a u g u s T 2 0 1 3


12 13

kl. 11: vin på danske flasker

ved harald krabbe

i biblioteket på herregården

kl. 14: la fluTe parisienne

foredrag ved Toke lund christiansen



dEbussys sIdstE VæRkERclaude debuSSy(1862-1918):

tre Sonater:

Sonate For cello og KlaVerI. prologue: lent, sostenuto e molto risoluto

II. Sérénade: modérément animéIII. Finale: animé, léger et nerveux

Sonate For FløJte, bratSch og harpeI. pastorale. lento, dolce rubatoII: Interlude: tempo di minuetto

III. Finale. allegro moderato ma risoluto

Sonate For VIolIn og KlaVerI. allegro vivo

II. Intermède: Fantasque et légerIII. Finale: très animé

Svend Melbye, fløjteMette Franck, harpeJakob Westh, klaver


Carl-Oscar Østerlind , cello

f r e d a g d e n 2 3 . a u g u s T 2 0 1 3

harald Krabbe

2010 Årets erhvervsfrugtavler – frugt og grønt2006 Stiftelse af Frederiksdal Kirsebærvin2000 Frederiksdal Gods overtages 1998 Mellemfolkeligt Samvirke Uganda Farm project1995 Agrarøkonom Næsgård Agerbrugsskole 1990 Student Sorø Akademi

Der er 45 ha med surkirsebær som i dag forædles til en ny-fortolkning af kirsebærvin, i et partnerskab med to kom-pagnoner. Jan Friis Mikkelsen – restauratør på restaurant Tinggården , Helsinge og journalist, forfatter og foredrags-holder Morten Brink Iwersen. Siden stiftelsen af Frederiksdal Kirsebærvin i 2006 har ide én til at udvikle en gæret kirsebærvin vokset og der arbej-des på at gøre produktet til en kommerciel succes.Se evt. www.frederiksdal.com

Claude Debussy var i perioden op mod 1. Verdens-krig meget optaget af det nationale. Den optagethed delte han med mange andre kunstnere og heriblandt også Maurice Ravel og Albert Roussel, der begge tog konsekvensen og meldte sig til aktiv krigstjene-ste, da det blev aktuelt. For Debussy stillede tingene sig helt anderledes. Han var overbevist pacifist, men fik den tanke, at han ville skabe seks sammenhæn-gende instrumentalværker, seks sonater, i lighed med hvad de store franske komponister, Couperin, Leclair og Rameau havde gjort det i 1700-tallet, som en hyldest til de store forgængere, til det franske og til sin hustru, Emma. Selv betegnede han sig i al ydmyghed som en fransk musiker, un musician francais. En samtidig kilde, forlæggeren Jaques Durand, beretter imidlertid, at Debussy, der ikke havde skrevet noget kam-mermusikværk siden sin (eneste) strygekvartet var gået til en Con-cert Durand for at genhøre Saint-Saëns’ septet for trompet, klaver og strygere. Der fik han lysten og inspirationen til at skrive sine Six sonates pour divers instruments. Men Debussy var ikke rask. Han måtte kæmpe for at overkomme den opgave, han havde stillet sig, og kun tre af de oprindeligt planlagte seks sonater blev realiseret. Har-petrioen var oprindelig tænkt med obo og ikke med viola, men Debussy ændrede planer og foretrak den mere transparente bratsch-klang. Den tredje i rækken, (violinsonaten) skulle have været med engelskhorn, den fjerde med bl.a. obo og alt dette kan obofolket af i dag, blot be-græde. Sonaten for cello og klaver er fra 1915. Krigen rase-de og Debussy gemte sig væk i sin drøm om det glor-værdige Frankrig, Francois Couperins fornemme og æstetiske tid. Han anvendte impressionismens hel-tone- og femtonige skalaer, men strukturerede so-naten i klassisk form med en langsom prolog fulgt af en moderat hurtig Serenade for så at fuldende for-men med en livlig Finale. Men underbevidstheden ville det anderledes. Allerede finalens undertitel: ”let og nervøst” antyder, at sonaten kunne rumme et sekundært følelsesindhold. Måske den ligefrem var program-tematisk? Debussy havde først tænkt sig en undertitel: Pierrot er rasende på Månen”, en pro-gramerklæring hvor, som i den italienske commedia dell’arte Pierrot kan både le, græde, trygle, rase el-ler tilbede sin elskede, uden at vi helt bør eller tør stole på hans følelser. Kilden til denne opfattelse af sonaten skyldes primært cellisten Louis Roosor der, ved en privat opførelse hos Debussy-vennen André Caplet spillede sonaten første gang og med Debussy ved klaveret. Cellisten udtrykte sig kritisk om vær-ket, og det gik Debussy meget på. Et par måneder senere var det og formodentlig derfor en anden cel-list, Joseph Salmon, der sad på podiet i Salle Gaveau til den officielle uropførelse i marts 1917. Debussy spillede igen klaverstemmen, men undertitlen var

fraværende, her, som i den trykte samtidsudgave.

Det er forunderligt at tænke på, at den kræftramte Debussy der også led under krigens rædsler, som han afskyede, kunne skrive et stykke så lysende og livskraftigt som Sonaten for fløjte, bratsch og harpe. Det er, som Debussy indfanger alt, hvad vi i dag for-binder med impressionismen, og det på trods af, at komponisten selv tog afstand fra begrebet og fore-trak ordet symbolisme. Harpetrioen blev skrevet i 1915 og blev hørt første gang under private former i forlæggeren Jaques Durands hjem den 10. decem-ber 1916 og formodentlig med Marcel Moyse ved

fløjten. Trioen er opbygget med tre frit formede satser, en Pastorale, et Interludium i form af en menuet og til sidst en medrivende Finale. Alle tre instrumenter udfolder sig i de-res mest forførende registre, men ikke mindst harpestemmen indfan-ger instrumentets inderste hem-meligheder med skiftevis æoliske, svævende klange og så de mere guitaragtige rytmiske og swingen-de afsnit.

Violinsonaten er komponistens sidste værk, og det var en døds-syg mand Milhaud mødte. Stilen er inspireret af en sigøjnermusiker Debussy havde oplevet i Budapest i 1910, og sonaten indeholder des-

uden, som mange andre værker af ham, spanske elementer. Først var sonaten planlagt for violin, en-gelskhorn og klaver, men, til violinisternes fryd, blev det en ”rigtig” violinsonate. I maj 1917 blev sonaten uropført med violinisten Gaston Poulet, og Debussy optrådte her en sidste gang for sit publikum. Sonaten har tre satser, en Allegro efterfulgt af et in-terludium ”let og fantastisk” og med den klassiske finale med undertitlen ”meget livlig”. Ingen af in-strumenterne akkompagnerer hinanden i traditionel forstand, men blander stemmer på en måde, så der opstår en mere intim samspilsform. Violinstemmen er krævende, og omfanget rækker fra den løse, dybe g-streng op til det ekstremt høje register.

Bomberne faldt over Paris, men Debussy var for svag til at kunne komme på benene og gå ned i den beskyttende kælder. Hans forlægger Francois Du-rand besøgte ham og Debussy fortalte, at Emma, hans kone og datteren, Chouchou ikke ville forlade ham, men blev ved hans sygeseng. Durand ønskede, at han snart ville komme sig, men Debussy forsik-rede ham, at det var slut. Mere et spørgsmål om ti-mer end om dage. Til sidst bad han om en cigaret. Debussy kom ikke til at opleve krigens afslutning. Han døde mandag den 25. marts med en fjern klang fra de faldende bomber i ørerne. Han blev begravet på Pére Lachaise i Paris, men siden, sådan som han havde ønsket det, overført til kirkegården i Passy.

Claude Debussy

Koncerterne torsdag optages af DR.


14 15


Mette Franck, harpeJakob Westh, klaver

Per Salo, klaverStéphane Tran Ngoc, violin

Emily Fowler, violinPiotr Zelazny, bratsch

Carl-Oscar Østerlind, celloJoël González, kontrabas

Lars Skov, Slagtøj

Allerførste gang i Danmark! Connesson har ladet sig inspirere af den bølge af interesse for dinosau-rer, som blev skabt med Steven Spielbergs Juras-sic Park, men også stimuleret af dokumentarserien Walking with Dinosaurs. Komponisten forklarer: ”Den monstrøse Tyranusaurus Rex fasciner børn af

i dag, ganske som børn i sin tid var optaget af elefan-ter og løver. Det eksotiske i det geografiske er blevet afløst af eksotisme i tid.”

1) Vi er tilbage i kridttidens fremmedartede land-skab af sump og jungle. En regnfuld drivhusverden.

fredag aftens koncert er i enhver forstand spek-takulær. Vi har kørt to flygler frem, og der er gjort klart til et Dyrenes Karneval, både i den form Ca-mille Saint-Saëns udtrykte det i 1905 og desuden som en førstegangs forestilling i Danmark, sådan som Guillaume Connesson har skabt det.

Men inden da skal vi lytte til et værk der er så flor-let og svævende som nyfalden sne: Debussys Dan-se Profane et Sacrée (1904). Det drejer sig om en lille harpekoncert, skrevet på opfordring af Pleyel-fabrikken, der ville introducere deres kromatiske harpe. Debussy skrev imidlertid en meget enkel harpestemme, hvor forbilledet i Danse sacrée var den antikke harpe, og helt naturligt bevæger han sig derfor i aeoliske klange og i en femtonig skala. I den mere rytmisk prægede og valseagtige anden del, danse profane er det harpens mere guitaragtige gestalt, han drager frem, og Debussy var en sand mester i at skrive i spansk stil.

Saint-Saëns’ kendte Dyrenes Karneval har som ti-den går fået en ekstra dimension: kan vi overhoved regne med, at dyreparken, sådan som komponisten satte den i scene også vil eksistere som virkelige dyr i virkelighedens verden? Løver, tigre, elefanter, sva-ner, skildpadder? Skal vore oldebørn se billeder og film for at vide, hvad musikken handler om? I Con-nessons karnevals-verden er alle dyrene blevet til forsteninger, men der er også gået 400.000 år, siden de fik jorden til at ryste under sig.

De to værker er skrevet for den samme instrumen-tale besætning, og det hele bliver fulgt af en poetisk tekst, sådan som Saint-Saëns og Connesson har anvist det. Dyrene er for begge komponister dob-beltportrætter, afbildninger af dyr, men også skjulte portrætter af deres venner.

kl. 20.00 koncerT i koncerTsalen

pIANIstER og ANdRE mæRkELIgE dyR

claude debuSSy (1862-1918): danSe SacrÉe et proFane (1904)

(harpe, 2 violiner, bratsch, cello, kontrabas)

I danse sacréeII danse profane

guIllaume conneSSon (F. 1970): JuraSSIc trIp (1998)

(fløjte, klarinet, 2 klaverer, 2 violiner, bratsch, cello, kontrabas, slagtøj)forTæller: nis bank-mikkelsen

dirigenT: casper schreibertekst: georg metz

pause

camIlle SaInt-SaënS (1835-1921):dyreneS KarneVal (1886)

(fløjte, klarinet, 2 klaverer, 2 violiner, bratsch, cello, kontrabas, slagtøj)forTæller: nis bank-mikkelsen

tekst: georg metz


Fortsættes på næste side

jurassic Trip

Lyden af nis bank-mikkelsens stemme er kendt af de fleste danskere. Han er en af landets mest karakteristiske og alsi-dige fortællere, hvad enten det gælder den højeste scenekunst eller en tv-spot. Desuden har han som skuespil-

ler i høj grad dyrket sangen, og som fortolker af Bellmans viser er han i absolut topklasse. Karrieren be-

gyndte i 1970’ere, hvor han spillede på Aarhus Teater – bl.a. rollen

som Peer Gynt! Samtidig blev landskendt som den unge Aladdin i DRs tv-filmatisering af Oehlenschlägers drama (der i dag kan nydes på DRs hjemme- side Bonanza). I 1980’erne var han ansat ved Det Kgl. Teater, men har de seneste årtier arbejdet freelance. Han har spillet utallige roller i tv, lagt stemme til både tegnefilm og troldmanden Dumbledore i Harry Potter, og han har ikke mindst været en af de mest benyttede op-læsere i DRs radioudsendelser.

Casper schreiber (f. 1973) debuterede som dirigent i 2006 med Sjællands Symfoniorkester, og var den første danske orkester-dirigent i 12 år med en official debutkoncert fra Det kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse. Indenfor samtidsmusikken har Casper Schreiber lavet nogle af sine mest succesfulde produktioner. Han har dirigeret flere førsteopførelser af førende skandinaviske komponister som ex. Pelle Gudmundsen-Holmgren, Hans Abra-hamsen, Steingrimur Rohloff og Peter Bruun.Han kan lave og overskue meget komplekse partiturer i en smidig proces, der tilgodeser musikerne, og han har en god kommunika-tion med flere af vor tids komponister.

Han har optrådt med flere af Skandinaviens førende ensembler indenfor samtidsmusikken som eksem-pelvis Seattle Chamber Players, Athelas Sinfonietta Copenhagen, Oslo Sinfonietta, Esbjerg Ensemblet, Storstrøms Kammerensemble og Figura Ensem-ble.Casper Schreiber har for DaCapo Records indspil-let flere CD-er med musik af Per Nørgaard, hvor “Seadrift” var nomineret til P2-prisen i 2009, og “Sange fra Aftenland” med mezzosopran Hele-ne Gjerris modtog adskillige flotte anmeldelser i foråret 2013.

Georg metz (1945) er en kendt skikkelse i den offentlige debat. Han er journalist, var i en periode chefredaktør på dagbladet Informa-tion og er i dag columnist på samme avis. Georg Metz har en udstrakt foredragsvirk-somhed, men primært er han forfatter af romaner, historiske fortællinger og de-batbøger. Teksterne til Dyrenes Karneval

blev i sin tid skrevet til Ghita Nørby og foredraget i forbindelse med RadioUnderholdningsorkestrets fremførelser og indspil-ning af Saint-Saëns populære værk. Teksterne til Connessons Jurassic Trip er skrevet specifikt til Storstrøms Kammeren-semble og til Nis Bank-Mikkelsen. Det bliver således en før-steopførelse, vi skal opleve den 23. august 2013.


16 17

l ø r d a g d e n 2 4 . a u g u s T 2 0 1 3

kl. 11: dansk kormusik med fransk accenT

ved morten schuldt- jensen


kl. 14: rundT om sakskøbing

byvandring med leif plith lauritsen

Torvet, sakskøbing

kl. 16.00: koncerT i sakskøbing kirke

sokkELuNd sANgkoR I sAkskøbINg kIRkE


morten Schuldt-Jensen, stifter og leder af Sokkelund Sangkor, er i det daglige professor i kor- og orkesterdirektion ved musikkon-servatoriet i Freiburg – et europæisk kraftcentrum for kormusik.Morten Schuldt-Jensen er uddannet på Københavns Universitet og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han har studeret hos bl.a. Sergiú Celibidache og Eric Ericson.

Fra 1999-2006 var Morten Schuldt-Jensen kor-chef ved Gewandhaus i Leipzig. Samt fra 2000 dirigent og kunstnerisk leder for Leipziger Kam-merorchester. Adskillige internationalt roste cd-indspilninger fra de senere år dokumenterer dette succesfulde samarbejde.

Morten Schuldt-Jensen har diri-geret en lang række danske og udenlandske orkestre, heriblandt Gewandhausorchester (Leipzig), Akade-mie für Alte Musik (Berlin), DR RadioUnderholdningsOr-kestret og de danske landsdelsorkestre. Morten Schuldt-Jensen har arbejdet sammen med dirigenter som Sir Simon Rattle, Sir John Elliot Gardiner, Sir Colin Davis, Herbert Blomstedt, Riccardo Chailly, Vladimir Ashkenazy, og mange an-dre i produktioner for bl.a. Berliner Philharmonikerne, Gewand-hausorchester og DR Radiosymfoniorkestret

Sokkelund Sangkor under Morten Schuldt-Jensens ledelse har i de forløbne 25 år formået at placere sig i det danske korlivs top. Sokkelund Sangkor har siden starten i 1984 givet omkring 500 kon-certer med et meget bredt repertoire, der omfatter både klassisk

og såkaldt rytmisk musik, og koret er meget efterspurgt som koncertgiver ved kirker og festival landet over.

Mon ikke Dyrenes Karneval er kom-ponistens mest spillede værk? Børn som voksne har frydet sig over al den humor og kærlighed, som træder

frem i de karakteristiske miniaturer. Og så indeholder Dyrenes Karneval til-

med et highlight: Svanen, alle celloers sang-bare hit! Men Saint-Saëns var selv af en anden me-ning: ”Må ikke opføres i offentlighed”, sådan skrev han henover partituret, og sådan blev det i resten af komponistens levetid. Men af hans testamente fremgik det, at Dyrenes Karneval nu kunne gå i tryk-ken. Året var 1921, og forlægger Durand var ikke sen på aftrækkeren. Siden har værket gået sin sejrsgang jorden rundt til glæde for børn som barnlige sjæle. Førsteopførelsen i Paris, den 2. april, 1886, var i Pauline Viardots salon. Saint-Saëns var til stede, og blandt gæsterne så man bl.a. Franz Liszt. Kla-verløven var ovenud begejstret. Måske han ligefrem så sig selv portrætteret i Introduktionen: Løvernes kongelige march!?

Dyrenes Karneval består af 14 satser fyldt med henholdsvis fugle, fisk, padder, fossiler, pianister(!) og elefanter. Her er skønhed som i Svanen og i Akvarium, og sidst-nævnte sats, med de svævende kølige klange, har været mo-del for utallige efterligninger i filmindustrien. Ikke mindst John Williams har dyppet flit-

tigt i Saint-Saëns’ blækhus! Andre, som i storfilmen Godfather II har på mere ærlig vis bare anvendt den op-rindelige musik af Saint-Saëns. Høns og haner tager udgangspunkt i Ra-meaus 1700tals musik, la Poule, men Saint-Saëns hønsegård er mindre elegant og fyldt med skrål. Måske han har tænkt på et højrøstet selskab i de parisiske saloner? En anden af satserne, Personer med lange ører er formodentlig en parodi på tidens musikanmeldere, og de to violiner bræger som æsler. Det er den korteste af satserne, mere krudt skulle man åbenbart ikke spilde på det folkefærd! Elefanter-ne er kontrabassens store solo. Det melodiske stof er taget fra Scherzoen i Mendelssohns Skærsommer-natsdrøm og Sylfidernes dans fra Berlioz’ Faust For-dømmelse. De helt særlige dyr, vi kalder Pianister, bliver karakteriseret med alle klaverelevers mare-ridt: skalaøvelser. Fingrene løber ikke helt synkront, og Sains-Saëns har ”indbygget” små fejl i skalaerne. Det har nok moret Frantz Liszt, der engang spillede Beethoven C-mol koncert med en brækket tredjefin-

ger - og perfekt naturligvis. Finalen er i for-rygende stil, som vi kender det fra kom-

ponistens andre værker. Dyrene står, som i et Grimm-eventyr, på ryggen

af hverandre for at komme til: løver, høns, kænguruer og til sidst seks gentagne skrig fra æslerne, inden vi slutter i C-Dur. Jo, anmelderne får altid det sidste ord!

Lag af bevægelige akkorder og farverige vækster fra klaver og klokkespil tager os dybt ind i fugtige områder, hvor enorme bregner, nåletræer og sam-menflettede lianer danner en tæt jungle. En flagren af usynlige vinger minder os om, at vi er ikke alene.

2) Plesiosauros, en svaneøgle jager på havet. Et hop-pende, bevægeligt strygertema, ledsaget af skum-sprøjt, afslører denne undersøiske gigant. Et ti me-ter langt monster på jagt efter fødevarer.

3) En raptor angriber! Dette rovdyr er det klogeste, hurtigste, snedigste og farligste i fossilernes verden. Raptoren kaster sig ud i en vild jagt. Midt i stykket af-bryder en rap-agtig klaverrytme angrebet, men det er kun få sekunders tøven før det endelige angreb.

4) Portræt af et lille rovdyr. Denne parodi på nuti-dig musik – både 12-toneteknik og minimalistisk, med fløjte, basklarinet og violin forestiller en lille, men skarptandet fyr, der fortærer sit bytte uden et øjebliks tøven. Nogle ser også et kærligt portræt af fransk musiks nestor, Pierre Boulez, i denne glub-ske miniature.

5) Inden fuglene kom til var sværme af Pterodactyl konger af luftrummet. Disse otte meter lange, aero-dynamiske væsener fløj over havet i lav højde før de styrtdykkede i oceanet for at dræbe og fortære de-res offer. Deres skingre råb og pludselige optræden fra luftrummet er beskrevet i dette stykke, der er både virtuost og aggressivt.

6) En Brontosauros nyder sit måltid. Denne blide kæmpe på 20 meters højde er en planteæder. Kæm-pen vejer over 20 tons og fortærer sit stilfærdige måltid under en mild aftensol. En cello og kontrabas spiller en langstrakt og rolig melodi i unison enig-hed, mens flimrende klaverharmonier gradvist river sig løs, for så at falde i dyb søvn.

7) Tyrannosaurus i kamp. Dette 12 meter lange, kød-ædende rovdyr er en yderst voldelig kriger. Monstret vælter frem gennem junglen og fejer alt til side. En rytme hamres ud på klaveret, og følges op af vold-somme xylofonakkorder suppleret med lyden af et knasende kæbeben. Den mareridtsagtige atmosfæ-re afsluttes med et pinefuldt rædselsskrig fra det besejrede offer.

sainT-saëns: dyrenes karneval

C.e.f. Weyse (1774-1842) der står et slot i Vesterled (B.S. Ingemann) (arr. Morten Schuldt-Jensen)

Carl nielsen (1865-1931) Solnedgang af: op. 4 (1891) (J.P. Jacobsen) Skal blomsterne da visne af: op. 21 (1902) (Helge Rode) (Arr.: John Høybye)

thomas laub (1852- 1927) aldrig, herre , du forglemme (1921) (Grundtvig) (arr. Morten Schuldt-Jensen) Knud Jeppesen (1892- 1974) bygen flygter (Ludvig Holstein) bjørn hjelmborg (1911- 1994) hvor elskelige er dine boliger 1959 (Ps. 84) - Af: 3 motetter 1959 leif Kayser (1919- 2001) Kyrie af: Messa III (1960) gloria af: Messa III (1960)

maurice ravel (1875- 1937) Soupir (1913) (arr. Clytus Gottwald)

francis Poulenc (1899- 1963) la blanche neige (Guillaume Apollinaire) Sept chansons nr. 1 (1936)

olivier messiaen (1908- 1992) o sacrum convivium (1937)

Jørgen Jersild (1913- 2004) natteregn (1969) (Nis Petersen) min yndlingsdal (1957) (St. Steensen Blicher) af: 3 romantiske korsange

svend s. schultz (1913- 1998) Ingen er helt alene (1989) yndigt dufter danmark (1970) (Ulf Hoffmann) 4 korsange i dansk-lyrisk stil (1974) (Johs. V. Jensen) - Gensyn med Danmark - De vilde blomster - Nattergalen - Sidste sang

fritz Andersen (1829-1910) I skovens dybe, stille ro (1864) (arr. Morten Schuldt-Jensen)


18 19

FRANskE dELIkAtEssERprogrammet vil blive sammensat af et væld af franske delikatesser,

som vil være en fryd for øret.

konferencier: Toke lund chrisTiansenvokalsolisT: signe asmussen

harmonika-museTTe: kurT larsen

kl. 20.00 koncerT i koncerTsalen

l ø r d a g d e n 2 4 . a u g u s T 2 0 1 3

Svend Melbye, fløjteGunnar Eckhoff, fagot

Eva Åberg, klarinetMette Franck, harpe



Vi ved alle sammen hvordan en rigtig Pariser atmo-sfære skal være og hvad den skal indeholde. Den er en mangfoldig størrelse, men lukker man sine øjne, drømmer sig væk og tænker: musetteharmo-nika, chanson, cabaret, café au lait, crossant og alle de andre franske specialiteter, så kan man høre og smage hele Paris på en gang.

Her er kun nævnt et lille udsnit af det, som gør Paris til så unik en by for den besøgende, men har man været i Paris bare én gang, vil man altid kunne gen-kalde sig byens dufte, lyde og farver.

Den ægte franske garçon, fræk og rapkæftet fuld af vid som hen er, må vi desværre undvære i aften, men mon ikke noget af hans lune og elegante hu-mor, som vi kender så godt fra de parisiske caféer, alligevel vil være tilstede, når Toke Lund Christian-sen sammen med vores gæster Sopranen Signe As-mussen, accordeonisten Kurt Larsen leder os igen-nem noget af det bedste man kan opleve i byernes by, Paris.

Fransk kultur uden harmonikaen er utænkelig. Kurt larsen er om nogen repræsentant for harmonikaens mange stilistiske

muligheder. Der er ikke det repertoire Kurt igennem sit lange musikerliv ikke har spillet. I lørdag aftens program nyder vi godt

af Kurts store kærlighed til fransk musik, som det kunne høres i forestillingen Piaf. Havde festivalen haft et andet musikalsk tema,

ville Kurt Larsen såmænd også have været naturlig at invitere.

toke lund ChristiansenSe Toke Lund Christiansens præsentation på side 4 og 5.)

signe Asmussen er musikalsk nysgerrig og søger hele tiden nye udfordringer, hvilket kammerensemblet ofte har nydt godt af. Også under festivalen viser Signe flere sider af sit omfattende ta-lent, torsdag i Ravels raffinerede sange og lørdag aften hvor hun slår sig løs med franske overraskelser. Signe er en efterspurgt lied-fortolker og hendes skuespiltalent har i et rigt varieret re-pertoire kunnet opleves på mange operascener.

Foto: Urko Dorronsoro Sagasti


20 21


FRANskE FRIstELsERguy ropartz (1864-1955):

prelude, marIne et chanSon (1928)(fløjte, harpe, violin, bratsch, cello)

claude debuSSy (1862-1918): 6 præludIer (1910-1913)

(arr: niels rosing-schow)(fløjte, klarinet, fagot, trompet, harpe, violin, bratsch, cello)

I. la fille aux cheveux de linII. ”general lavine” –excentric

III. des pas sur la neigeIV. la danse de puck

V. VoilesVI. minstrels

pause

JaqueS Ibert (1890-1962): trIo For VIolIn, cello og harpe (1944)

I. allegro tranquilloII. andante sostenuto

III. Scherzando con moto

arthur honegger (1892-1955): pacIFIc 2.3.1. (1923)

(arr.: svend aaquisT)(fløjte, klarinet og basklarinet, fagot og kontrabasklarinet, trompet, harpe, klaver, violin, bratsch, cello)

Svend Melbye, fløjteEva Åberg, klarinet og basklarinet

Gunnar Eckhoff, fagot og kontrabasklarinetNN, trompet

Mette Franck, harpe

kl. 11:30: deT franske på museeT

fuglsang kunstmuseum

v/lotte winther

s ø n d a g d e n 2 5 . a u g u s T 2 0 1 3

afslutningskoncerten søndag eftermiddag byder på franske fristelser i et medrivende og afveks-lende program! Storstrøms kammerensemble har igennem mange år forfinet deres stilfornemmelser for de franske toner, og Debussy, Ibert, Jolivet og Honegger tilhører kernerepertoiret i deres virk-somhed.

Guy Ropartz (1864-1955) skrev sin Prèlude, marine et chanson i 1928. Det charmerende, Debussy-in-spirerede stykke er skrevet for fløjte, harpe og stry-getrio. Ropartz beskrev sig selv meget beskedent som en ”keltisk bretoner, der var inspireret af de folkelige danse.” Han var uddannet hos blandt andre César Franck i Paris og kom i sit lange liv til at lede konservatorier i bl.a. Nancy og Strasbourg. Ropartz

Højre side:Beskrivelse af de 2 ting og nogle billederJKl. 11 bla blaI samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum bla bla

Claude monet, Impression, soleil levant (1872)

(fortsættes)

”Det frAnsKe” i fuGlsAnG Kunstmuseums sAmlinG

I mit foredrag sætter jeg fokus på franske strømninger, der har påvirket dansk maleri, skulptur og grafik fra ca. 1905 - 1950. Paris var centrum for kunstavantgardens eksperimenter, siden den første impressionisme- udstilling i 1874 og

indtil 2. Verdens krigs afslutning. Herefter blev byen New York førende som kunstcentrum. Avantgardebevægelserne i Paris undersøgte konstant kunstens form, indhold og forbindelse til virkeligheden. Samtidig blev den borgerlige smag udfordret og sat på prøve. Danske kunstnere valfartede til den franske hovedstad eller blev via netværk herhjemme orienteret om nybrud og udvikling. Fuglsang Kunst-museums samling rummer unikke hovedværker fra denne mangfoldige og dagsordenssættende tidsperiode. Kunstnere som Anna – og Michael Ancher, Jais Nielsen, Olaf Rude, Vilhelm Lundstrøm, Vilhelm Bjerke-Petersen og Asger Jorn m.fl. udviklede deres billedkunst og kunstsyn enten med inspiration i eller som reaktion på fransk realisme, impressionisme, kubisme og surrealisme. De franske strømninger der prægede disse kunstneres værker havde rod i billedkunsten med malere som Monet, Cezanne, Picasso, Kandinsky, Léger og Max Ernst. Først senere blev flere af - ismerne også karakteristiske stilbetegnelser inden for musikken bl.a. i kompositio-ner af Saint- Saëns eller Debussy.

Lotte Nishanthi Winther er kunst- og udviklingsmedarbejder, mag.art., på Fuglsang Kunstmuseum




22 23

skrev blandt meget andet fem stort anlagte symfo-nier (tre med kor!) og er ganske ufortjent næsten glemt i dag.

Claude Debussy var langt fremme i sin musikalske udvikling og havde bevæget sig væk fra det impressio-nistiske, da han i 1910 skrev sine første Tolv præludier for klaver. Det var imidler-tid som om den korte form gav ham inspiration til at genoptage tonesproget fra omkring 1892 og ikke mindst det banebrydende orkesterværk Forspil til en Fauns Eftermiddag. Kom-ponisten Niels Rosing-Schow har for Storstrøms Kammerensemble instru-menteret otte af præludi-erne fra Debussys første samling af i alt 12, og her ved afslutningskoncerten skal vi høre de fem måske mest karakteristiske samt et enkelt fra anden samling (1910--13). Rosing-Schow har, som man vil høre, stu-deret Debussys instrumen-tation meget nøje. Stykker som Voiles og Des Pas sur la neige er udpræget im-pressionistiske, mens et stykke som La Fille aux cheveux de lin har rødder helt tilbage til dengang, den unge Debussy var under indflydelse af roman-tikere som Massenet og Chabrier. Andre stemnin-ger får vi i La Danse de Puck en flyvende Scherzo og i Minstrels, der let karikerende kan minde om Golliwog’s Cake-walk og løssluppen som i General Lavine-eccentric (fra Debussys anden samling af præludier).

Jaques Iberts Trio for violin, cello og harpe (1944) er i tre satser. Kompositionen er lys og optimistisk, tilsyneladende ikke under indflydelse af krigen, en tid som Ibert tilbragte i eksil i Schweiz. Trioen åb-

ner med en Allegro tran-quillo, en tæt sats, hvor en harpesolo snart sætter en impressionistisk stemning (Ravel). Andante sostenuto åbner med en forførende, melodisk cellosolo, der overtages af violinen ak-kompagneret af harpens gentagne, tredelte rytme. Sidste sats, Allegro scher-zando, er en pendant til Albert Roussels finale i Trioen for fløjte, bratsch og cello. Også hos Ibert er der hektisk fremdrift i af-veksling med Debussy-ag-tige lyriske afsnit, og hele satsen fremviser instru-menterne i stor virtuositet.

I årene op til 1. verdenskrig opstod der en ny kunstret-ning, futurismen. Det var især italienske kunstnere, der tilsluttede sig idéen om umiddelbar bevægelse i kunsten som et aftryk fra det virkelige liv. Fascina-tionen af teknik som f.eks.

lyden af en brølende bil! Futurismen blev senere as-socieret med Mussolini og fascismen og derfor også lagt for had og siden overset. I Frankrig satte futu-rismens filosofi imidlertid et uforglemmeligt spor. Arthur Honegger indfangede hele dampmaskinens fascination i sit beskrivende orkesterværk Pacific 2.3.1. (1923). Ved koncerten på Fuglsang bliver den vældige jernmaskine reduceret om ikke til en mo-deljernbane så tilpasset rummet og ensemblet.

s ø n d a g d e n 2 5 . a u g u s T 2 0 1 3

sommermusik på fuglsang 2014 deT kvindelige i musikken

onSdag den 20 - Søndag den 24 auguSt

farvel og Tak for i årpå gensyn Til næsTe år

24

Åbningskoncert: 90 kr. enkeltkoncerter i øvrigt: 80 kr. dagskort: 425 kr.Dagskort inkluderer middag (eksklusiv drikkevarer), men ikke frokost. Ved køb af dagskort kan der bestilles smørrebrød til servering på herregården. Dagskort reserveres senest 3 dage inden koncertdagen.Foredrag søndag på Fuglsang Kunstmuseum er gratis. Adgang til udstillingen på museet koster almindelig entré.

billetbestilling og information: [email protected]. (+45) 54 87 44 48Fuglsang HerregårdNystedvej 734891 Toreby L

onsDAG 21/8 torsDAG 22/8 freDAG 23/8 lørDAG 24/8 sønDAG 25/8

DA

Gs

AK

tiVi

tet

11.00film: Jacquse Tati: Festlige Feriedage

14.00Niels Rosing Schow fortæller om Messian

11.00Vin på danske flasker:v/Harald Krabbe

14.00la flute parisiennev/ Toke Lund Christiansen

11.00dansk kormusik med fransk accentv/Morten Schuldt-Jensen

14.00Rundt om SakskøbingByvanding med Leif Plith Lauritsen

11.30Foredrag på Fuglsang Kunstmuseum om ”Det franske på museet”

efte

rm

iDD

AG

sKo

nC

ert 16.00

til tidens endeMessianKvartet til tidens ende

gæst: Nis Bank-Mikkelsen

16.00debussys sidste værkerCellosonateSonate for fløjte, bratsch og harpeViolinsonate

16.00Sokkelund Sangkor i Sakskøbing KirkeMed et udvalg af sange

15.00afslutningskoncert:Franske fristelserRopartz:PréludeDebussy:6 PræludierIbert:Trio Honegger: Pacific

Af

ten

Ko

nC

ert

20.00ÅbningskoncertHartmann: SerenadeRavel: Introduktion & AllegroSheherazade Tzigane

Gæst:Signe Asmussen

20:00 det følsomme og det virtuoseDebussy:Fauns EftermiddagDutilleux:Sarabande et Cortège Jolivet: Chant de Linos Roussel: TrioFauré: Klaverkvartet

20.00pianistre og andre mærkelige dyrDebussy: DanseConnesson: Jurassic TripSaint-Saëns: Dyrenes karneval

gæst: Nis Bank-Mikkelsen

20.00Franske delikatesserCafé aften i musiksalen med et vælg af fransk musik

gæster: Signe AsmussenKurt Larsen

bem

ær

Kn

inG

er

Dagskort inkluderer middag på Fuglsang v/ Restaurant Babette kl. 18.00

Dagskort inkluderer middag på Fuglsang v/ Peder kok kl. 18.00

Dagskort inkluderer middag på Hotel Saxkjøbing kl. 17.30

Documents

SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 21. - 25. AUGUSt 2013 VIVE LA … · 2013. 7. 3. · 1 1 storstrøms kammerensemble præsenterer vive la france! sommermusik pÅ fuglsang 21. - 25. august