46.Aargang �- Hæfte

Tidsskriftet er Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jylland", "Naturhistorisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster" og "Naturhistorisk Forening for Fyn"

REDAKTION: ALBERT JENSEN, SIGFRED KNUDSEN.

I KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN.

CLEMENSTRYKKERIET (C. RBIMANN)

A A R H U S l 9 4 O.

Spændebrædder af Abakitræ Længde 28 cm, Højde 3 cm. Listebredde: 111�, 3, 4 el l. 6 cm.

Pris pr. Stk.' Kr. 2,25

Den rigtige, sammenfoldelige Ketsjerring. Let og solid, straks klar til Brug Kr. 4,-

Skærm til at samle Larver i. Meget praktisk og solid

Kr. 12,-

Holger ·Lennild

Magnoliavej 61 • København - Valby

Oprømning! ------.....;",_,.

En Del overkomplette Hæfter af tidligere Aargange af

"Flora og Fauna" sælges for l O, 15 eller 20 Øre pr. Stk.

Ogsaa nogle Særtryk sælges for 10- 20 Øre pr. Stk. Sær

tryk af "Fuglelivet i Brabrand Sø og dens nærmeste Om

givelser" ( 1936 Hft. 4) - hæftet i originalt Omslal! -sælges for 50 Øre pr. Stk. Alt + Porto. Forespørgsler maa

ledsages af Svarporto. Henvendelse:

Redaktionen, Villa "Fyen", Aarhus

Oversættelser til Tysk. - Korrespo ndance, Publikationer, Afhandlinger o. s. v.

Translatør P. Kaad, Brønderslev.

Følgende Bøger er til Salg.

Henvendelse til Lærerinde, Frk. A. Christensel1, Skovvej 50, Aarhus.

Melchior: D e n danske Stats og N o r ges P attedyr, 1834, i ndb. vVorsaae: Dan marks Oldtid, 1843, i ndb, Ørsted, Horneman n, Reinhardt: Tidsslu·. for Na turvidenslwb,

1822, 15 Bd., indb. Prof. Schiødte: N aturh. Tidsskr., 3. Række, 1874, i ndb. Videnskab e lige Meddelelser fra Aar 1851-68, 18 Bd., uindb. Hornem a n n : D ansil oecono m i sk P l antelære, I Del, 1821.

do. I l - 1837. Prof. Blumenb ach: Afbi ld n i nger m ed ved føjede Beskrivelser

. over Insecterne, 1833, indb. Gregers Vad: Begyndelsesgr. i Dyrehist., I Del. Flora og Fauna, Aarg. 93, 94, 95, i ndb. Jensen-Haarup: Dan ma rks Løb e b i ller, 18 91, uindb. Aus der Natm, 12 Bi nd, 1852, i ndb. Professor Oken : Alg e m e i n e Naturgeschichle, 13 Bd., 1839, indb. Dr. Henn. Masans: D i e Thierwelt, 1862, i n d b. M. Bach: Kaferfauna fllr Nord- und Milteldeu lschl., I, 1851, i ndb. D r. L. Glaser: Naturgeschichte der Insecten, 1857, i nd b . Prof. E . H offer: D i e H ummeln Steier m arks, 1882, u i ndb. Holmgren : Nytliga och sk a d l ig a Insek t erna, i ndb. G. Friis: Fiskeøjet, u i ndb. Eschricht: A f b i ldni n ger af Dyr, 1844, ind b. } efter Dictionna i re

do. - - Plan Ler, i e et Bd. des sciences natur. J. C. Schiødte: Genera og Spec ies af Dan marks Eleutherata,

I B., med 25 K o b b ertavler, 1841, i ndb. i Pragt b . Nalurgeschichte aus den hesten Schriftstellern

m i l Meri anisehen und n e uen K u p fern, 1778, i nd b .

FLORAooFAUNA 46. AARGANG

U DGIVET AF

NATURHISTORISK FORENIN G

FOR JYLLAND

MED STØTTE AF UNDERVISNINGSMINISTERIET

REDAKTION:

SIGFRED KNUDSEN, ALBERT JENSEN

1940

l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN CLEMENSTRYKKERIET (C. REIMANN)

AARHUS

I N D H O L DSFORTEGN ELSE

Bidrag t i l Fortegnelse over Sønderjyllands Insektfauna. I V. Sønderj yllands N europterer og Mecopterer (Netvi nger og Skorpionsfluer).

Af Dr. phil. P. Esben-Petersen. En sjælden dansk hj ulspinder. Cercidia prominens Westr. (med 6

Side

Billeder). Af Lærer Ed1uin Nørganrd. 9 Pommern og Danmark med H ensyn til Storsommerfugle (m. l Billede).

Af Biskop, Dr. theol. Skal Hoffmeyer. 17 Danske Vegetationsbilleder:

18. Gentofte Kommunes fyldplads ved Ørnegaarden . . . . . . .. .. .. . 21 19. Ved Stavnsfjord paa Samsø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

Af Direktør Svend t1ndersw. Fund af Tæger paa Bornholm . . . .... . .. . . . . . Af Lærer K. O. Le/h. 35 Bestaar RWILIIICU!us auricomus (Nyrebladet Ranunkel) af flere Smaa-

Arter? Af kgl . Operasanger Knu d Wiinsledl. 37 Py rameis alaiau/a . . . . . . . .. . . . .. ... . Af Lærer C hr. Christiansen. 39 Om Admiralen (Svar paa foreg. Artikel). Af Lærer Sigfred Knudsen. 40 Fortegnelse over Bornholms Storsommerfugle (Fortsættelse fra 1939).

Af Biskop, Dr. theol. Skal Ho/J)neyer o� Lærer Sigfred Krwdscu. 49 De danske Karspore(?lanter. Pleriophyla (med l Kort og 6 Billeder).

En Oversigt ved Lærer Anlou Mikkelsen . 53 Ortholitha-Tvillinge-Arterne (med 3 Billeder).

Af Biskop, Dr. theol. Skal I-lof{meyer. 81 Korsnæb, deres Træk og Optræden i Danmark (med l Kort og 2 Teg

ninger). Af Lærer Harald Christensen. 93 En Ferskvandstangloppe, Gammarus /acuslris G. O. Sars, ny for

Danmark, fundet i det nordligste J ylland (med l Kort og l Tegn.). Af Amanuensis, mag. scient. K. Slephensen. 119

Kirkeuglerne og Vinteren 1940 (med l Kort, 2 Billeder og 1 Tegn. ) Af Konservator C. M. Poulsen. 123

H . P. S. Sønderup (med Billede). Af Kommun elærer J. P. Kryger. 126 Nogle Iagttagelser over Pindsvinet. Af Adjunkt, cand. mag. Hans Huass. 129 Spredte Erindringer fra 2 Samlerejser ti l Færøerne.

Af Kommunelærer J. P. [(ryger. 137 Tillæg og Rettelser til Fortegnelse ov. Sjællands Storsommerfugle. I l.

Af Lærer P. K. Nielsen. 145 Dr. phil. Kai L. H enriksen.

Af Museumskonsulent, Dr. phil. H. M. Thamdnrp. 153

Jlilindre Meddelelser.

Dag- og N att ilvækst hos Sn i tbønne . . Af Vice inspektør L. I< ring. 8 Sjældn ere Sommerfugle fra Sommeren 1939.

Af Lærer Chr. Christiansen. 16 Lidt om juleroser. Af Lærerinde, Fru Anna Schmidt, f. Olsen. 32 E n Statistik paa Basis af "Catalogus Coleopterorum Dan iae et

Fennoscand iae" . . . . . . . . . . .. . . . . . . Af Postkontrolør A . Fock. 33 Nonagria nexa . . . . . . . . . .. . . .. Af Grosserer L. P . Glintholm. 34 Vandtægen Cal/icori:t:a produc/a Reuter i Danmark.

Af Lærer K. O. Leth. 36 Hydrometra gracilen/a H orv. i Jylland. Af Lærer K. O. Leth. 37 Myreløven . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . Af Forstkandidat C. S. Larsen. 38

Side

Sommerfugle paa Molboland . . . . . Af Lærer H. Brandt Lassen. 79 Lidt om en Flagspætte .. ... . . Af Kommunelærer J . P . Kryger. 108 Hepialus lupulinus L. (Lep.) paa Fyen. Af Direktør K. G roth. l 09 Cosymbia porala L. (Lep.) . . . . . . . . . . .. . Af Direktør K. Groth. 109 Cepphis arenaria Hb. (Lep.) . . . . . . .. . . . Af Direktør K. Groth. 109 Cyaniris argiolus L. . .. . . . . . . . . . . . . . . . Af Direktør K. Groth. 109 Lidt om Euproclis chrysorrhoea . . . . . . . . . . . Af Sven Li isberg. 118 Dompap . . . .. . . .. . _ . . .. . . . . . . . . . . Af Lærer Sigfred Knudsen. 135 Lidt om Dagsommerfugle . . . . . . . Af Forstkand idat C. S. Larsen. 135 Maagerne som Kirsebærtyve. Af Seminarieelev E. Christiansen. 136 Hestebremsen .. . . . . . . .. . . . . Af Semi narieelev E. Christiansen. 136 En sjælden Guldsmed . . . . . .. . .. . . . . Af Seminarieelev P. Vig. 136 Sommerfugle ude og inde . . Af stud . j ur. Helge Hansen. 154 l'anessa 'prorsa breder sig . . . . . . . Af stud. j ur. Helge Hansen. 154 Blommer og Sommerfugle . . . . . . . . Af stud. jur. Helge Hansen. 154· Colias palae/W m. m . . . . . . . . . . . . ... . . . . . .. . Af Frants Hartz. 155 Polypol'lls benzoinus (fuli,qinosus) og Hydmun cirrlwlum Pers. · paa Randers-Egn en . . . . . . . . . . . Af Prokurist Axel B. Klinge. 155 A ngreb af Euproclis chrysorrhoea . . Af stud. art. Ole Fjeld borg. 155 Er der Mangel paa Vagtelhan ner? . . .. . . . . Af Lærer J . Bruu n . 156 Euproclis chrysorrhoea . . . . . . . . . . . . . . . Af Lierer Knud J uul. 156 Slrymon ilicis Esp. m. m . . . Af Toldkontrolør Lemvigh-Hammer. 157

ForeJlingsmeddelelser.

N aturhistorisk Forening for J ylland . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . 48, 115 Botanisk R eferat fra Thorsagerekskursionen

(Adj unkt A . E . Skjøt-Petersen) 116 N aturhistorisk Forening for Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . 48, 112, 158

Botanisk Referat af Ekskurs. t i l Præstø Fed (Konservator K n-ud Wiinstedt) 114

N aturhistorisk Forening for Fyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Beretning (Adjunkt N iels Foged) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

N aturhistorisk Forening for Lolland-Falster . . . . .. . . . . . . . . . . 47, 110 Svampeberetning fra Ekskursionerne (Lærer F. H. Møller). . . . l i O

Lilleralur-Anmeldelser.

Tyge Bøcher : Hvad er det for en Blomst? (Lærer Sigfred K n udsen) 43

G erh . Heilmann og A. L. V. Manniche: Danmarks Fugleliv (Lærer Sigfred K nudsen) 44

C. J ensen : Skandinaviens Bladmossflora (Seminarielærer A lbert J ensen) 44

Hans Hvass og Sikker Hansen : Egernet (Lærer Sigfred Knudsen) 146 Carl Christensen : Den danske botan iske Litteratur 1912-1939

(Semi narielærer Albert J ensen) 158 Frits Heide: Onde og Gode i Dyreham (Lærer Sigfred Knudsen) 159 Hans Hvass og Sikker Hansen : Byens Dyreliv.

(Lærer Sigfred K n udsen) 159 Alvin Pedersen: Et Naturens Reservat (Lærer Sigfred K nudsen) 160 Finn Salomonsen: Strandens Fugle . . . (Lærer Sigfred K nudsen) 160

129

Nye Iagttagelser over Pindsvinet. Af H a n s H v a s s.

Pindsvineeksperten Professor H e r t e r har ski ldret sine Erfar inger om Pindsvinet i .en meget i n teressan t Bog (Konrad H erte r : Die Biologie der europaisehen !gel , 222 S. ; V erlag Dr. Paul Schops, Leipzig) .

Professor Herter gør opmærksom paa, a t det kun en eneste Gang er lykkedes a t iagttage en Pindsvineparring i Naturen . Mange har oplevet H annens pudsige Bej len og set den futte gryntende rundt om den kn ibske Hun ; men de i ndledende Ceremonier kan vare i t imevis , i a l t Fald saa længe, a t det enten er blevet mørk Nat i Mel lemtiden, e l ler ogsaa er l agttageren blevet træt a f a t vente paa A fslutningen. Resultatet er, a t man har nøjedes med a t tænke sig t i l Res ten og ment , at de piggede Dyr adski l te sig fra Flerta l le t af Pattedyr og i saa H enseende stod Mennesket nærmere.

A x e l K o e f o e d er den eneste, der har iagttaget og beskrevet en Pindsvineparring. Begivenheden i ndtraf i Hol te den 1 8. M aj 1 923 ved 20-Tiden, og det lykkedes Axel Koefoed a t fastslaa , at Pindsvinet lader haant om menneskelig Opfattelse og stride Pigge. En nærmere Beskr ivelse er givet i " F. & F . ",. 1 923.

Angaaende Pindsvinefødsel skriver Konrad Herter: " Der foreligger saa vidt j eg ved i kke nærmere Beskrivelser a f PindsvinefødseL Pi ndsvinet skal - i a l t Fald hyppigt - l igge paa Ryggen og føde. Det er vanskel igt at iagttage Fødselsakten , fordi den drægtige Pindsos Tilstand er vanskelig a t erkende. "

Da jeg i juni-juli 1 93 1 var Dyrepasser i den zoologiske H ave i Frankfurt am Main , var jeg saa heldig at overvære en PindsvinefødseL jeg var nogle Dage beskæftiget hos Smaapa ttedyrene, og den Dag, jeg begyndte der, l agde jeg M ærke til , at e t af Pindsvinene - en Pindso - ustandseligt snusede rund t i Buret mens de øvrige laa og sov i nde i Træulden. Det n æste Par Dage tog den rastløse Pindso den ene Tot Træuld i Gabet efter den anden og s læbte a fsted med den ind i Baggrunden a f Buret. Saadan g ik der ia l t tre Dage. Den fem te Dags Formiddag opdagede jeg, at der laa to fuldbaarne, men dødfødte Pindgrise inde i Buret. Soen havde - som det sig hør og bør - bidt N avlesnoren over og sl ikket Ungerne rene og var nu i Færd med a t æde Fosterh inderne og Moderkagen. Et Øjebl i k efter saa jeg · Pindgris Num mer tre komme t i l Verden, gl idende ud paa Ryggen med

.\

130

Hvass fol. Fig. l . P indsoen i Fødselsøjeblikket. Pindgrisen skimtes under Soen.

(Frankfurter Zoo; J uli 1931).

H ovedet forrest. Soen var for udmat tet t i l at tage sig af U ngen , men gav sig i Stedet t i l at trave uroligt frem og ti lbage, for fem Minutter efter at føde den fjerde og sidste Pindgris. Derefter lagde hun sig p la t ned paa Maven og fa ld t i Søvn paa Stedet a f lutter Udmattelse.

Ungerne var tykke og lysegraa , og hele Rygsiden var besat med bagudrettede hv ide Pigge, der ragede et l i l le Stykke ud a f Huden .

Konrad Herter omtaler et andet i n teressant Forhold , der kun er iagttaget paa Pindsvin i Fangenskab.

Naar Pindsv inet giver sig t i l at s l ikke el ler tygge paa visse stærkt lugtende, raadne el ler giftige Stoffer, udski l ler det store Mængder a l kal isk skummende Spyt, som det bagefter a fsætter rundt om paa Piggene. U nder Spytafsætningen kan Dyret bøje og strække H alsen meget kraftigt for a t faa

Fig. 2. P indsoen har lige født Grisen, der ligger paa Ryggen midt i B i lledet, (Frankfurter Zoo; J uli 1931).

131

Hvass fot. Fig. 3. Pindsoen traver frem og tilbage mellem to Fødsler. I Forgrunden en Pindgris; til v . ses Indgangen t i l H u len. (Frankfurter Zoo; juli 1 93 1 ).

afsat Spyttet ved Skulderpartiet, paa Bagkroppen eller endogsaa omme i Nakken. Spyttet bli ver kun afsat paa den Del af Legemet, der bærer Pigge.

Nogle har troet, at Pindsv inet forgiftede Piggene paa denne Maade ; men Spyttet er ikke giftigt . Det er n æppe heller for at vaske sig eller for a t fjerne Lopperne, at P indsvinet gør det. Sel v er jeg mest t i lbøjelig t i l a t tro, at Spytafsondringen er det pr imære, som fremkaldes ved en el ler anden kemisk I rritation, og at Spytafsætningen blot er noget sekundært. Pindsvinet kan s ikkert ikke spytte fra sig, som andre kan det, og derfor gnider det Spyttet af paa Piggene, der a l tsaa v irker som en Slags Pennevisker. Desuden sidder M unden saa langt t i lbage for Snuden , at det vilde være vanskel igt for Pindsvinet a t faa tørret Spyttet af paa anden Maade.

Herter sk river : "Jeg ved ikke, om Pindsvinet i N aturen afsætter Spyt paa Piggene ; men det an tager jeg. "

Det lykkedes mig im id lertid at iagttage Fænomenet i m in H ave paa Frederiksberg den 20. J u ni 1 940. Om Aftenen Kl. 2225 saa jeg et Pindsvin rumstere inde under Mirabelh ækken . I Skum ringen saa det ud, som om det havde et Par kalkede Pletter paa Bagdelen ; men ved nøjere U n dersøgeise viste det sig at være Spytskum . Lige da jeg skulde t i l a t fange Pindsvinet, opdagede jeg, at det var ved a t kæmpe med en stor Skrubtudse. Flere Gange bed Pindsvinet i Tudsen, og bagefter smaskede det og afsatte Spyt i sine P igge paa Bagkroppen . Men h ver Gang Pindsvinet bed , pustede Tudsen sig op, for at det i kke skulde faa fat. En Gang tog Pindsvinet den arme Tudse i Hovedet og slæbte et Stykke

132

afsted med den, og først efter tyve Minutters Forløb i ndsti llede Pi ndsvinet Fjendtl ighederne. jeg fik fa t i det , og det viste sig a t være en fuldvoksen H an.

jeg fand t ogsaa Tudsen for at slaa den he l t ih jel, h vis den da ikke a l lerede var død. Men hvor utroligt det end kan

· lyde, var den fuldstændig uskadt og havde end ikke den mindste Rift i H uden.

I Mann ich e : " Danmarks Pa ttedyr" skriver Dr. ph il . M a gn u s D e g e r b ø l a ngaaende Spytafsætni ngen : " Maaske er det netop kun for a t gøre Ryggens Hud, der mangler Sved- og Fed tkirtler, noget fugtig, idet denne under særlige Forhold , f. Eks. · Fangenskab, har Tendens til at blive særlig tør. Herved forklares det saa ogsaa, a t det kun er den med Pigge beklædte Del, der overspyttes. "

I "Brehms Tierleben" omtaler Ludwig H eck Fænomenet som en Slags Brækning, hvi lket dog i kke kan være rigtigt. For det er ganske tydeligt , at det drejer sig om Spyt og i kke om Maveindhold. Noget andet er, at Pindsvinet godt kan brække sig. jeg havde for nogle Aar siden et Pi ndsvi n , som ikke var nogen Kostforagter. Det aad Æbler, Pærer, Bananer og Vindruer med lige stort Velbehag og gnaskede Snegle, h aardkogte Æg, Smørrebrød og Kartofler i sig ; og med stor Iver gnavede det Karbonadeben og Rødspætteskrog.

Der var kun een Ting, Pindsvinet ikke kunde taale. jeg gav det en Dag l idt Kærnemælk , som det straks gav sig t i l a t drikke. E t ha lv t Minut efter kastede Pindsvinet op, men gav s ig øjebl ikkel ig t i l a t slikke Opkastet i s ig igen . jeg gav det l id t mere Kærnemælk, som det gik paa samme Maade med. Saa fik det en Port ion Sødmælk ovenpaa, som det beh oldt i sig. Men der var ikke noget i Vejen med Pindsvinet , for den næste Dag satte det Rekord ved a t æde 79 Regnorme i Træk.

E r n a M o h r omtaler et l ignende Ti lfælde. H u n h avde et Pindsv in , som aad meget uregelmæssigt. I lang Tid aad det ikke mere o m Dagen end et halvt Æg el ler h vad der svarer dertil. Til andre Tider var det ganske umættel igt . E t Par Gange forsøgte Erna Mohr a t give det saa meget a t æde, a t det skulde h olde inde af sig selv; men Pindsvinet plejede a t bl ive ved, t i l det k astede op, h vorpaa det omgaaende aad a l t de t opkastede igen .

Erna M oh r .skriver i Forbindelse med Pindsvinets Føde: "I Begyndelsen a ad Pindsvinet Mus af enhver A rt. Men det var - som alle Pindsvin - saa klodset, a t jeg kun een eneste Gang gav de t en levende M us. "

jeg har ogsaa selv h aft Lej l ighed til at se et Pindsvin

1 33

og en Mus i samm e Bur ; men det lykkedes ikke Pindsvi1net

a t faa snappet M usen . En længere Forsøgsrække tyder ogsaa paa , at Pindsvinet ikke normal t kan faa fat i en voksen M us.

Der er vist i det hele taget Grund t i l a t tage Spørgsmaalet om Pindsvinets Føde op t i l Revision. Det æder aabenbart normal t ikke M us, og hel ler ikke - som før an tydet -Tudser ; og e r det vanskel igt at k lare en Tudse, maa det s ikkert være umul igt med en Frø. jeg har ogsaa set et Pindsvin nedkæmpe en Snog, som det først fik Tag i efter en ha lv Snes forgæves Forsøg.

Magnus Degerbøl skriver : " Føden bestaar fortrinsvis af forskell ige Dyr : Insekter , Larver, Snegle, Orme og andre lavere Dyr, men ogsaa smaa H vi rveldyr , Frøer, Tudser, Firben, Fugleunger o. s. v . t ager Pindsvinet gerne, naar Lej l ighed gives. "

Efter m in Erfaring lever Pindsvinet ikke normal t af H virveldyr og kan vist kun faa fat i dem, naar de er døde, syge el ler paa anden Maade hjælpeløse.

Det er vist ogsaa et Spørgsmaa l , om Pindsvinet er en Ægtyv. jeg h a r mange Gange lagt raa Æg ind t i l m i ne Pindsvin og h ver Morgen genfundet dem hele og som Regel urørte. Nogle Gange har jeg set Pindsvinet snuse t i l Ægget, s l ikke paa det og prøve paa a t bide Hul i det ; men de fremadrettede Fortænder gl ider af paa den glatte Skal . N og et andet er , h vi s man s laar H u l paa Skal len , saa l abber Pindsvinet gerne baade H viden og Blommen i sig.

Den tyske Zoolog E. G o r i n g gjorde - i følge H erter -for en ha lv Snes Aar siden e t i n teressan t Forsøg. Paa et Areal , . h vor der fandtes mange Pindsvin , a nbragte han forskel l ige S teder paa jorden Æg af Lærker, Agerhøns og Bekkas iner. " Den første Gang kom der en Pindso hen til Æggene ; den snusede l id t t i l dem og lod dem l igge. Et K varterstid senere kom en af Pindgrisene den samme. Vej og travede afsted lige hen over Æggene, saa to af dem gik i Stykker. En anden Gang kom en gammel H an hen t i l Æggene. Den studsede e t Øjebl ik og gik saa i Gang med a t æde løs , i ndti l den havde ædt dem al lesammen . I de to næste Forsøg gik det paa samme Maade ; men maaske har det ogsaa i d isse Tilfælde været den samme Gourmand , der har været paa Spi l , for i de øvrige 5-6 Tilfælde blev der ganske vist snuset t i l Æggene , men "de fik Lov t i l a t l igge ubeskadiget " Og Goring s lu tter med a t skrive : " Pindsvinet er a f N aturen ikke Ægrøver, men kan bl ive det med Tiden , en ten oplært a f Moderen el ler ved et Ti lfælde, h vor det er kommet t i l a t træde

1 34

nogle Æg i Stykker i en Rede paa Jorden, og hvor det ved den Lej l ighed har faaet Smag for dem . "

A t Pindsvinet - i hvert Fald i Und tagelsest i lfælde - kan æde H ønseæg, fremgaar af følgende skri ft l ige Meddelelse fra Kommunelærer S i g f r e d K n u d s e n den 1 . 8. 40: "Jeg havde en H øne, som fandt det mere interessant at lægge Æg under m in Veranda (Aarhus) end i Rederne i Hønsehuset. Jeg hentede adski l l ige Æg derfra, men saa hørte det he l t op, og i Stedet for Æg i Reden laa der udsugede Æg med et S-Ørestort H u l paa Siden uden for Reden ! Jeg troede , at det var Rotter, som var paa Spi l , ind t i l jeg en Aften overraskede et Pindsvin ved Maal tidet ! "

Endelig e r der Paastanden o m , a t Pindsvinet samler Forraad ved at tr i l le sig rundt i ned faldne Frugter, til de bl iver spiddet paa Piggene. M. C h r i s t y har samle t de mange Beretninger derom i et Arbejde: "The ancient legend as to the hedgehog carrying fruits upon its spines" ( 1 920 og 1 923) . Chris ty paaviser, a t P l i n i u s er den første, der har bragt H is torien til Torvs, og a t B u f f o n er den første, der ( 1 760) erk lærer den for Opspind . I kke desto m indre prøver Christy at forklare Frugttransportteorien ved en Række Lit teraturhenvisninger, b landt andet i i l "Brehms Tierleben " , h vor der c i teres en gammel J ægers 45 Aar gamle Oplevelse. Paa henved 1 00 - hund rede- Meters Afstand saa Jægeren Pindsvinet vælte sig mel lem nedfaldne Pærer og faa spiddet mindst 1 5 (!) smaa Pærer paa sine Pigge.

Er man i Tvivl om Sandheden, bør man prøve paa at faa e t Æble t i l at sidde fas t paa Ryggen af e t Pindsvin. Jeg har prøvet - forgæves !

Professor Herter paastaar, a t det k a n lykkes ; men saa skal m an tage et sam menrul le t Pindsvin og trykke det saa k raftigt imod Frugten, som Dyret i kke selv kan gøre det ved at rulle sig i Frugten.

Hans Hvass.

Litteratur.

Brehms Tierleben: Siiugetiere, Erster Band. 1 920. A. Koefoed: Parringen hos Pindsvinet. Flora og Fauria, 29. Aargang, 1 923· Konrad H erter : Die B iologie der europaisehen !gel. 1 938. Hans H vass : Fra Naturens Verden . 1 937. A. L. V. Man n iehe : Danmarks Pattedyr. 1 935. Erna Moh r : Osteuropiiiseher und W anderigel in G erangensehaft; Zeit

sehr ift fiir Siiugetierkunde, Band I l . 1 936.

1 35

Mindre Meddelelser.

Dompap rugede ogsaa i 1 940 i Aarhus, nemlig i det smukke A nlæg i Mindeparken : Rømerhaven og i Zoologisk H ave, endda paa et Sted, hvor H undreder af Mennesker daglig passerede forbi i Meter-Afstand. Direktør A . H utzelsieder (sen.) megdeler derom: Reden fandtes i en rødfrossen Enebærbusk og blev opdaget af Dyrepasser E. j ensen, efter at Dyrepasser E . Sørensen havde konstateret Fuglenes Tilstedeværelse i Haven. De fik alle U ngerne paa Vingerne.

De to Aarh us-Reder indeholdt 4 t il 5 U nger ; men om Rømerhaveungerne kom paa V ingerne, ved j eg ikke.

Det er glædeligt, at det Par, som konstateredes i Forsthaven i Marselisborg Skov i 1 938 synes at have "slaaet an", saa den skønne Fugl maaske med Tiden kan blive a lmi ndelig her paa Egnen.

Aarhus, Novbr. 1940. Sigfred KnudseJL

Lidt om Dagsommerfugle. "F. & F.", 45. Aargang, Side 1 20, meddelte jeg om Fangsten af l Stk. Cyaniris argiolus L. i Svanninge Bakker her ved Faaborg i August i fjor.

N u i Foraat·et saa og fangede jeg adskillige samme Sted, og sidst i juli og først i August har jeg set den i A ntal i Fagsted Lung v. Brahetrolleborg og i Snarup Mose. De to sidstnævnte Lokaliteter er Tørvemoser med Birk, H æg, Lyng etc., hvorimod Svann inge Bakker er Hedejord med Naaletræsplantager, altsaa meget forskellige Lokaliteter. j eg har endog fan get l d' her ved R islebæk, saa det ser glædeligvis ud t i l , a t den v i l brede sig heromkring. d' d' flyver ofte højt op i Trækronerne og kan være vanskelige at fange. Den ynder at suge paa Brombærblomster, Lyng, Brandbæger etc. Arten er forøvrigt ogsaa taget i A n tal i H orreby Lyng (Falster)

i Maj og jul i i Aar af Otto Ptdersen, H orbelev. I Svanninge Bakker saa j eg ogsaa i Aar for første Gang Cal/ophrys

rubi L. i et Par Ekspl. Tidspunktet for dens Forekomst her er forsaavidt uheldigt, som G yvelen er frosset af i V inter, men der er vel nok t i lstræk� kelig Frø i jorden til at faa nye Bevoksn inger frem.

Disse to smu kke Arter maa her paa Egnen tjene til Erstatning for de Arter, vi desværre i Aarenes Løb har mistet, f. Eks. Lycaena w·ion, amandus, semiw·gus og vist ogsaa argyrognomon.

Det er vist i kke alm. kendt, at Cupida minimus optræder i 2 Generationer i Maj og juli/August, i s idste sparso mt.

Ogsaa Pararge egeria egerides Stgr. har Otto Pedersen taget i Ha-nenov, Falster, i Aar.

"Rislebæk" pr. Fanborg, Novbr. 1940. C. S. Larsen.

Maagerne som Kirsebærtyve. Et Eksempel paa, at Maagerne kan være slemme Kirsebærtyve, saa jeg i Sommer paa en Tur t i l de to smaa Øer Ratholmene ved H valpsund. Paa disse H olme holder store Flokke af Hæltemaager til, og her fandt jeg i Tusindv is af K irsebærsten, liggende i smaa H obe, hvor Maagerne havde haft N attesæde.

136

Der fandtes saa mange Kirsebærsten, at det maa dreje sig om flere Hundrede kg Kirsebær, saa det er ikke nogen ubetydelig Skade, Maagerne gør som Kirsebærtyve. Da den nærmeste Omegn af Hvalpsund ikke er særlig rig paa Kirsebærtræer, maa Maagerne flyve langt omkring for at faa fat paa saa mange Bær.

j eg har t idl igere hørt Tale om, at Maagerne kan være slemme t i l at stjæle K irsebær, Jordbær o. l.; men ikke een Gang har jeg grebet en Maage paa fersk Gerning, saa jeg troede, at det var rent undtagelsesvis, at det skete ; men efter mit Besøg paa Ratholmene kan jeg forstaa, at det v irkelig drejer sig om saa stor Skade, at det kan have økonom isk Betydning.

Ranum, Novbr. 1940 E. ChrislianseJL Seminnrieelev.

Hestebremsen (Gastrophilus equi). At Hestebremsen lægger sine Æg paa Heste ved at klæbe dem fast paa Hestens Haar er en kendt Sag ; men at den ogsaa kan finde paa at lægge sine Æg paa Mennesker er sikkert ikke almindelig. kendt. En Dag i Sommerferien, da jeg sad ved Stranden, kom en Hestebremse flyvende ; den fløj om mit ene Ben og begyndte nu at klæbe sine Æg fast paa Haarene der. jeg kaldte paa min Fader, Lærer Christiansen, Svingelbjerg, for at v ise ham det. Hestebremsen havde allerede den Gang lagt adskillige Æg og blev u fortrødent ved. jeg søgte nu at jage den bort ved at sparke efter den med Benet ; men aldrig saa snart, jeg holdt Benet stille igen, fortsatte den roligt sin Æglægning.

Ik ke mere end ca. 1 00 m fra det Sted, hvor jeg sad, græssede flere Heste, saa det var ikke af Mangel paa naturligt Offer, at den faldt over m ig.

j eg har ikke før set en Hestebremse lægge sine Æg paa andre Dyr end Heste, skønt jeg flere Gange har set den flyve omkring Kvæg. Far fortalte derimod, at han engang havde set en Oksebremse slaa ned paa en H es t med alle Tegn paa, at den lagde Æg der. E. Christiansen.

Rnnum, Novbr. 1940. Seminnrieelev.

En sjælden Guldsmed. Herved kan jeg meddele om Fundet af Guldsmeden Opl!iogompl!us serpentinus Charp. i Sommeren 1 940.

Den 22. ju l i fangede jeg ti lfældigt en Han, og da Bestemmelsen gav ovennævnte Resultat, sendte jeg Dyret til Zoologisk Museum, hvorfra kom en Bekræftelse.

23. juli fangedes yderligere 3 r:] og l 9. 4. August havde jeg atter l r:] i Nettet men lod den flyve·.

A lle Eksemplarer blev fanget paa samme Sted, en mod Øst vendende aaben Plads i en Granskov i Tastum 7 km syd for Skive. Vejret var alle Dagene meget varmt med stærkt Solskin.

Bortset fra det første Eksemplar, der blev fanget i Flugten, sad de alle paa Jorden, og de var saa l idt sky, at Ketcheren let kunde lægges over dem.

Det skal bl ive interessant at se, om Arten kan findes igen næste Aar, da den i flg. Danmarks Fauna og Zoologisk .M useum maa betragtes som meget sjælden. P. Vig.

Odense Seminarium.

1 '37

Spredte Erindringer fra to Samlerejser til Færøerne.

Af j. P. K r yg e r.

En Dag i Begyndelsen af 1 925, da jeg aflagde e t Besøg i Zool. M useum , spurgte Inspektør Will. Lundbeck mig, om jeg k unde h ave Lys t t i l a t deltage i en Indsaml ing af Dyr paa Færøerne. Sagen var den, at Dansk Naturh . Forening havde ønsket at gøre en Sommerekskursion t i l Øerne, m en dette h avde ikke kunnet lade sig gøre paa Grund af Bekosteligheden. Carlsbergfondet, som man havde anmodet om H jælp t i l Rejseudgifterne, mente, at en saadan Rejsehjælp laa udenfor dets Formaal . Professor Ostenfeld , som var Medlem af Carlsbergfondets Bestyrelse, h avde derimod foreslaaet , a t Zool . Museum skulde lade foretage Indsaml inger paa Øerne for ved H jælp af de t indsamlede Materiale at kunne skrive en Fauna Færøensis , svarende ti l den Botany of the Faroes, som Botanikerne a l t h avde udgivet. Til dette Øjemed vi lde Carlsbergfondet være v i l l ig t t i l a t yde Hjæ lp, dels t i l a t betale Udgifterne ved Indsaml ingen og dels til Bearbejdelse af Materia let og Trykning af Manuskripterne . Inspektør Lundbeck og jeg tal te lidt om Sagen, der forekom m ig meget ti ltalende, uden a t jeg dog paa staaende Fod kunde give noget endeligt Svar. M in Del tagelse var i hvert Fald betinget a f, a t jeg kunde faa Orlov fra Skolen. Skoledirektør Fossing sti l lede sig overordent l ig velvi l l ig til m i t Ønske om at faa fri , og da Museet var v i l l ig t t i l a t betale m in Vikar, var der fra m in Side intet i Vejen for a t deltage i Turen. I Slutningen af Vinteren holdtes der saa et Møde paa Museet, h vor det blev bestemt , a t Ammanuensis K. Stephensen og jeg skulde tage t i l Thorshavn og i April-Maj foretage Indsaml inger af a l le Dyreformer paa Land og i Ferskvand (dog ikke Fugle), Da ingen af de paa Mødet t i lstedeværende havde noget Kendskab til Dyreverdenen, K l ima , Rejseforhold , kunde der ikke lægges bestem te Planer. Man var enige om , a t da Øerne ingen Vinter havde, maatte Indsaml ingerne nok kunde paabegyndes i April, i h vert Fald kunde man danne sig et Begreb om Overvintringsforhold m. m .

De sidste Dage a f Marts blev benyttet til Indpakning af de mange Sager, som er nødvendige t i l en saadan Tur. Paa Færøerne kan intet faas, og det tager l ang Tid at forskrive Sagerne fra København. Ved dette Arbejde ydede Museets

1 38

Portner, H . Jensen, saa fortræffelig H jælp, at a l t vort Gods uskadt naaede Thorshavn. Og den samme Ros skal h an h ave for det Arbejde, h an gj orde i Foraaret 1 926 med Indpakning af m ine Grejer.

Om Oprejsen fra København t i l Thorshavn er der ikke meget at sige, særlig af m ig, der er meget l id t søstærk. Vi tager med D. F . D. S.s Damper "Sieipner" over Skotland t i l Thorshavn. En Dag t i lbringes i Edinburgh med Besøg paa Edinburgh eastie og i Museet, hvor b l . a . Sam lingen af Sten� alderens Sager ganske l igner de ti lsvarende Sam l inger i København. O m Morgenen den 5. Apri l løber vi ind i Nolsø Sund , Vandet mel lem Strømø og Nolsø. Det første Syn af Landet er ikke meget opmuntrende ; Kl ipperne, der stiger lodret op af H avet t i l en Højde af 100 m, er graa og øde, intet H us, intet levende Væsen er a t se paa Land. K un fra K l ippeafsatserne flyver Skarve og Maager ud over H avet. Dog, da vi efter en ha lv Times Forløb kaster Anker paa Thorshavns Rhed, forsvinder det triste straks. Her er H use, Mennesker og et kraftigt Røre paa H avnepladsen. Vore Sager b l iver b ragt i Land, og snart er vi instal leret paa H otel "Tinganæs", det al leryderste H us i Byen med At lanterhavets Bølger faa Meter fra Murene. H otel let , der en gam mel Købmandsgaard, har rigelig Plads til vore Sager; der er udmærkede Arbejdsrum , Vandhaner og andre rare Ting.

Den 6. April h vi ler vi ud efter Rejsen, jeg navnlig, fordi Turen fra Skotland s Nordspids ti l Thorshavn havde været meget ubehagelig med Søsyge. Den 7 . Apri l tager v i fat paa Indsaml ingen. Da vi om Formiddagen spadserer ud af Byen op mod Fodboldbanen, er Spørgsmaalet, der optager os, dette : er der saa mange Dyr paa Øerne, a t det er forsvarl igt a t h ave 2 voksne Mennesker gaaende der i 6 Uger for a t foretage Indsaml inger, el ler er der saa l id t , at vi skal tænke paa a t vende hjem hurtigst mu l igt? Vejret e r det bedst mu l ige, Solskin, næsten st i l le , Luft + 1 3 ° C, Vand i Smaadam me, Vand h ul ler og l ign. Steder + 7 ,5° C. Vi d rejer ind til Fod boldbanen og begynder at k igge efter Dyr. Et l i l l e, fladt Vandhu l med rigel ig Vegetation i Bunden giver det første Udbytte. H er er Myggelarver (Chironom ider), Vandkalve, Vandkalvelarver, Bugsvømmere (Chorixa). Vi prøver a t vende Stene og finder Regnorme, Løbebi l ler (Notioph i l us , Bembid ium, Pterostichus), Snegle og meget mere . Optakten er ikke daarl ig . En Tur ti l sam me Sted om Eftermiddagen giver endilU større Fangst. En l i l le Ki lde, h vor Vandet er + 5° C, rummer Myggelarver, Vandkalvelarver, Fladorme og Vaarfl uelarver. Under S ten og Mos er der Smeldere , Smelderlarver,

1 39

Edderkopper, M idder, Springhaler, Løbebi l ler o. s. v . , mens der sværmer Myg (Chironom ider) over Vandpytterne. Da Dagens Udbyt te om Aftenen præpareres, er der ingen Tvivl om, a t der er nok at besti l le; v i kan roligt bl ive der i de 6 Uger, som er aftal t.

Naar jeg nu i de følgende Linier v i l prøve paa a t give " F. & F. " s Læsere et l i l le Ind t ryk a f Dyre- og Plan tel ivet paa Færøerne sam t give en l i l le Oversigt over, hvorledes Arbejdet forløb, er det alene mine egn e Erfaringer, j eg giver. Det er a l tsaa ingen samlet Opgørelse fra de forskel l ige Deltagere i I ndsaml ingen . Kun h vad jeg selv har set og oplevet, beretter jeg, og ingen anden skal kunne drages til Ansvar i den An ledning . jeg skal begynde med a t sige, at jeg opholdt mig paa Færøerne i 1 925 fra 5 . 4 . ti l IO. 5. og i 1 926 (da j eg arbejdede alene) fra 29. 5 . t i l 29. 8. I d isse 4 Maaneder gj orde j eg ial t 1 93 Ekskursioner, idet jeg som oftest var ude baade Form. og Efterm . , mens Vejre t paa enkelte Dage var saa s lemt , a t en ten den ene Tur el ler begge Ture maatte stryges. Nogle enkelte N a tekskursioner med Sukkerlokn ing udførtes ogsaa.

Øerne l igger i At lanterhavet mel lem 6 1 ° og 62° n . B. og mellem 6 ° og 8 ° V . f . Gr. Afstanden t i l She tland er 300 km, t i l I sland 450 km og t i l Norge 675 km . De l igger paa en undersøisk Banke , der forbi nder Shet land med I sland, Grønland og Nordamerika. Paa denne Banke findes de f leste af Atlan terhavets store Fiskepladser. Det er a fdøde Professor jungersens b l ivende Fortjeneste at h ave paavist denne Bankes Eksistens. Vanddybden paa Banken er ganske ringeindt i l fi re H undrede m , mens Dybden Nord og Syd for den er f lere Tusinde m . Der er ial t 1 8 Øer, hvoraf 1 7 er beboede, og desuden en Del Ho lme og Skær. Fladeindholdet er ca . 1 400 km 2 og Gen nemsni tshøjden a f Fjældene ca. 3 1 5 m . De høj es te og stejleste Partier l igger mod Nord og Vest. Sundene mel lem Øerne er smal le og dybe og der gaar paa Grund af Tidevandet en saa rivende Strøm igennem dem, a t a lm indel ige smaa Motorsej lere ikke kan gaa mod den. For Eks. kan ved " Strømstede t " mel lem Strømø og Østerø Postbaaden kun passere ved Strømskifte. Men selv ude i de bredere Sunde ser det ofte ud , som den Motorbaad , man sidder i , ikke kommer af Stedet.

Øerne l igger midt i Golfstrømmen og V in ter kendes derfor i kke. M iddelvarmen er i Thorshavn + 6,5 ° C. (Sommer+ 1 0, 8° C. , V in te r + 3,9° C.). H avis er ukendt og selv paa Land l igger I s og Sne sjælden t ret længe ad Gangen. Da der i ngen V in ter er, al tsaa ingen egen tl ig H vilet id for

140

Planter, og da Stormene er overordent l ig heftige, kan Træer ikke holde Livet . Kun mel lem H usene i Bygderne og i enkelte June Dale, f. Eks. i "Plantagen" uden for Thorshavn findes l id t Trævækst. Det er særlig kanadiske Træsorter, m an har prøvet at indføre . Da j eg var i Plantagen , kunde de kanadiske Røn netop lige skju le m ig, skøn t de var adski l l ige Aar gam le , og Fyrretræerne havde ikke h ævet s ig ret mange dm op over K l ippen. Det gale er vistnok dette, at den m i lde Vinter gør, at Træerne kan springe ud i Februar, og saa kan en skrap Nattefrost i Apri l ødelægge det he le . Om det v i l lykkes a t fremelske en Træbevoksning paa Øerne under disse Forhold , v i l Frem tiden vise. Geologerne ha r imid lertid vist , at Øerne t idl igere har baaret rig Trævækst, m en m ul igvis har de kl imatiske Forhold ikke være t saa barske, som de er nu .

De urteagtige Plan ter trives udmærket, saa kun de a l lerhøjeste Fjeld toppe er nøgne. Op t i l 70 m's H øjde er Vegetat ionen rigest. Græsgangene er ypperlige, men Faarene æder Græsset tæt af, saa det i Bunden groende Mos stikker op. Dera f kommer det triste, graagrønne Udseende, som Øerne har, n a ar man sej ler langs med dem. Kun i N ærheden a f Bygderne, hvor jorden er hegnet af Stengærder, er Græsset grønt og frisk. Det er nødvendigt for H øhøstens Skyld a t holde Faarene ude fra Dele af Græsmarken ; der ska l skaffes V interfoder t i l Køerne, som ikke kan gaa ude hele Aaret, saaledes som Faarene gør det. Græsmarken kaldes H augen , den indhegnede Del Boen . Kun en 4-5 pCt . af Arealet dyrkes - Kartoffer, Roer, Byg og l id t Køkkenurter.

Befolkn ingen udgaar ca. 25.000 I ndbyggere. Den er næsten ublandet Efterkom mere a f de oprindeligt i ndvandrede Nord m ænd. Sproget l igner oldnordisk og er ikke let at forstaa for Danske, men da a l le Færinger taler et udmærket og smukt Dansk, har man ingen Vanskelighed ved at klare sig. Overalt møder man Venlighed og I mødekommenhed, og ingen S teds mærker man noget Danskerhad. Beboerne synes at forstaa, a t de ikke kan staa paa egne Ben ; Danskerne har deres Grise og Køer, derfor v i l de ikke gøre Færingerne noget ondt , mens N ordmændene, som lever af Fiskeri , maaske ikke vi lde være slet saa morsom me at have t i l H errer.

H vorledes st i l ler Forholdene sig nu for en Mand, der kommer t i l Færøerne for a t se paa Dyr og gøre Indsaml inger? Min første Tur t i l Fodboldbanen i Thorshavn tydede paa, at Arbejdet vi lde blive let og behagel igt . Men jeg skulde snar t erfare noget andet . Vejret lægger Samleren store H in-

141

d ringer i Vejen. K ulden generer ikke, hverken i Foraarsel ler Sommertiden, men Fugtigheden gør hurtigt Livet surt for en. Det regner næsten hver Dag, 80 pCt. af al le Dage, og regner det ikke, f. Eks. i Sommertiden, har man Taagen at drages med. Og det er ikke en a lm indelig Ta.age som hos os ; men Luften synes a t være fy ld t med Vand . Intet kan man se, ikke engang fra Varde til Varde, og Fugtigheden driver ned ad en. Ketserstangen bl iver i den Grad vaad, at Vandet us tandseligt drypper fra den og ens Støvler e r a l tid vaade, dels a f Luftens V æde og dels af den fugtige Græsmark, der sjældent naar at bl ive tør mel lem Regnbygerne el ler Taagerne *). - Saa er der Stormene. Som bekendt staar der a l tid en Cyklon i Farvandet mel lem Is land og Grønland . Af og til bevæger Cyklonen sig mod Syd og det giver naturligvis Anledning til større el ler mindre U ro i Luften om Færøerne. Det første jeg gjorde, naar jeg. vaagnede om Morgenen paa Tinganæs, var at kigge over paa N olsø. H vis Vandfaldene derovre stod som Slør op i Luften i Stedet for a t falde ned , saa vidste jeg, a t den stod paa Storm, selv om jeg intet kunde m ærke paa Tinganæs, som laa godt i Læ for de fleste Vinde. Min første daglige Tur, naar jeg var i Thorshavn, var Turen til Havnepladsen for a t se paa Barografen, h vorledes Barometerkurven havde formet sig siden i Gaar og for a t læse Vejrmeldingen fra I sl and. Først, naar det var gjort , kunde Slagplanen for Dagen l ægges. N u er det vel ikke saaledes, at det er umuligt a t ketse i Regnvej r o g Taage, for Dyrene skal til Zoo! . Museum og en større Portion maa anbringes i Sprit , da det er ganske umuligt for en Enkel tmand at s tikke og præparere den Mængde af Individer, som m an faar i Ketseren. M an ketser derfor daglig og er Ma terialet for vaadt, maa det a l tsammen i Spritglasset. Men man kan dog ikke lade være med a t ærgre sig over de s jældnere Arter, som helst burde være stukket , men som nu er uh jælpeligt makulerede. Heller ikke er det umuligt at gaa ud i Stormvejr, for der vil a l tid i K lipperne kunne findes l une Steder, h vor. Stormene ikke kan naa hen, men Vejen frem og ti l bage kan blive træls nok. Og saa generer den Pludselighed, h vormed Stormene kommer. M an er gaaet h jemme fra i fint Vejr , Barometeret har ikke vist Tegn t i l U ro, og man er drevet en el ler to Timers Gang ud i Fjeldet. Saa er Stormen der uden Varsel, og Hjemturen er ikke morsom . jeg var f. Eks. en Dag gaaet ti l K i rkjubø - ca. 2 Timers Gang fra Thorshavn ; j eg

*) Den aartige N edbørsmængde= 1461 mm. ·

14�

havde me.d den Wesenberg-Lundske Sigte taget en Del Mosprøver i forskell ige Vandhul ler og Bække. Glassene med dem s tod i Sigte n , som jeg bar i Snorene. Da Arbejdet var forbi , vi lde jeg kigge l idt paa K irkerui nen, men da j eg n aaede denne, kom Regnen og Stormen. Derfor af S ted op ad Fjeldstien m od Thorshavn . Stormen og Regnen tog t i l , hel· d igvis var det Rygvind, men standsede jeg og prøvede a t vende m ig om for a t se, hvor langt Bygen strakte sig, piskede Regnen som Smaasten i Ansigtet og Vinden flaaede i Sigten, saa jeg næppe kunde holde den fast . Ved H jemkomsten var jeg i den Grad gennemblød t, a t det tog 3 Dage at tørre min store Kavej , og for h vert Skridt, jeg tog, boblede det op af mine Støvler, som om de var fy ldte med Sæbeskum .

Men trods a l l e d isse H indri nger gaar Indsamlingen a l l igevel sin Gang. For jeg skal samle al le Slags Dyr, og kan jeg ikke foretage m ig andet, har j eg i hvert Fa ld Vandet a t falde t i lbage paa. Bække, smaa Vandfald , Søer, Vandpytter, sivende Vand findes a l le S teder. Mos er der i a l t Vandet og Vandrnidder og Orme og mange andre Dyr er der i Mosset. Er Vejret saaledes, at det er um uligt at være ude, kan jeg dog nok l iste ud og hente nogle Poser med Mos fra de nærmeste Vandhul ler e l ler Bække og med Sigten kan jeg i K ælderen paa Tinganæs skaffe mig Dyr i hundredevis, f. Eks. fra en enkelt Tur alene 400 Vandrnidder og e t U ta l af Orme. Det nytter ikke, a t man en Dag beslu tter sig t i l , a t man v i l ud a t samle Sommerfugle. I nden man naa r den i Forvejen udsete Lokal i te t, er Regnen og Stormen der, og e thvert Spor af Sommerfugle er borte. Men da man nu er kommet ud i Fjeldet, ska l man besti l le noget, og saa er der Sigtn ing, Vandketsning o. s. v . Dog, d isse Ting fordrer forskel l ige Grejer, og Oppakningen bliver derfor a l t id tung : Vandketser, Vandsigte, Kastenet, Græsketser, Ketserstænger, Daaser, Poser, Glas, Spade, Mejsel o . s . v . Alt vejer det t i l og en Spaserelur 2 Timer op i Fjeldet s tigende t i l 400 m er ikke nogen ringe Ans trengelse.

Enkelte Dage kunde Vejret forme sig saa slem t, a t det var umuligt a t færdes ude paa fri t Fel t . Derfor behøvede de ikke a t være spild t , Kældre og Pakhuse paa Tinganæs er s le t ikke daarl ige Lokal i te ter, og her og der er der ogsaa e t tomt H øskur, hvor meget Sigtegods l igger paa Gulvet , Levn inger af sidste Aars Høhøst. Og een god Ting var der i hvert Fald at notere : man bl iver aldrig fo rkølet, hvor vaad man end er, naar man kommer h jem. Formodent l ig er Luften bakteriefri paa Grund a f Regnen, og Støv er der m eget

143

l id t af, idet Grunden mest bestaar af Basalt . Har man derfor vænnet sig t i l at undvære Solen. saa er Vej ret slet ikke saa s lemt , som man synes i Begyndelsen , man er der.

Og to and re Fordele har man som Samler. Lys og Trykvand . Man kan ikke undgaa at mærke, at man gaar mod Lyset. naar man sej ler Nord paa i Foraarstiden. Midt paa Sommeren er man i Stand t i l a t a rbejde hele Døgnet rund t. F. Eks. kunde jeg midt i ju l i a rbejde med det binokulære M ikroskop K l . 23 i en Vind ueskarm, der vend te mod Nord Dette Forhold bøder noget paa, a t Thorshavn kun opgiver 940 Solskinst imer pr. Aar (mod Københavns 1 800) . H øjeste Antal Solskinst imer, der er maa l t paa et Døgn i Thorshavn er 1 71/s. Og saa er der Vandet. Overalt i Bygderne er der rindende Vand , idet Basal t ikke t i l lader Vandet a t synke ned i jordlagene. For ikke ret mange Aar siden hentede Befolkningen sit Drikkevand nede i Bygden i den Aa, der var nærmest . Resultatet var en Del Sygelighed navnlig Tyfus. Men nu har man al le Steder hugget en Cisterne ud oppe i Fjældet og derfra lagt Rørledning ned ti l H usene. Bekostningen var ikke stor, og nu har man rent Trykvand i h vert eneste H us, og dermed forsvandt Tyfus aldeles fra Øerne. Den underste Etage af de fleste H use er bygget af Sten med Stengulv. Der er a l tid Vandhane, saa Entomologen kan sigte, skyl le og plaske saa meget, han ønsker. Naar jeg medbragte Mos fra Vandfaldene, gik jeg i Kælderen, l agde Mosset i Wesenberg- Lund Sigten og holdt den under Vandhanen. I Thorshavn l igger Cisternen 1 00 m over H avfladen, saa Trykket i K ælderen paa Tinganæs var 1 0- 1 1 A tm . , og det forstaas let , a t sel v en svag Strøm fra en saadan H ane formaaede a t rense a l t levende ud af Planterne. N aar jeg havde fjernet Flasken fra Sigten og st i l let den hen i Vinduet, sank a l le de udskyl lede Plantedele til Bunds, og efter en ha lv Times Forløb vrimlede det ovenpaa Bundfaldet og i Vandet med Dyr, Snese af Midder og H undreder af Orme. Men ofte kunde Mosset behandles i det fri, idet der s jældent er ret langt t i l et l i l le Vandfa ld . Saa kunde l angt m ere Materiale behandles og adski l l ige fyldte Flasker med Indhold st i l les op i V induet ved Hjemkomsten.

B o e n : Carl Ewald siger i et af sine Eventyr, at Danmark er det grønneste Land i Verden. Staar man en j unidag i en færøisk Bygd , kunde man fristes t i l a t sige, a t Færøerne er det guleste Land paa jorden. En saadan Fylde af S mørblomster og Kabbelej synes man, a t man a ldr ig har set før, og Kabbelejen er endda saa kraftig i Blomster og Blade, a t m an tror, det e r en anden Art end den a lm indel ige dan-

1 44

sk�. Men ogsaa andre Planter gør sig bemærkede : .Bel l is , H vid kløver, Trævlekrone, Øjentrøst, Skja l ler, Storkenæb (Arten kaldes paa Øerne Svarteurt, ford i man i ældre Tid brugte den ti l Sortfarvning af Uldtøjet) , K æruld, Gøgeurt, Benbræk, Lyng, Skræppe, Syre og Kvan. O rp den sidste siges, at Børnene holder a f a t gnave paa dens tykke Sti lke, akkurat paa samme Maade, som vore Børn gnaver Rabarberstilke i sig. Selv har jeg rigtignok ikke set det, og Udtalelsen gælder m aaske ogsaa mere de ældre Tider, da man af Planteverdenen bare havde K van og Sortebær (Revl ing) · som Menneskeføde. N u er baade Sydfrugt og europæisk Træfrugt (Æbler f. Eks.) a lm indel ige overa l t i Bygderne. Ganske vist er Planteverdenen artsfa ttig, men Antal le t af Ind ivider er umaadel jgt . I H øjsommeren spredte H vidkløveren sin Duft ud over Øerne i den Grad, at den opfyld te Luften, selv inde i Stuerne og langt ude paa H avet kunde m an m ærke den. Det var vel en af Grundene ti l , at Sukkerlokning intet Udbytte gav. H vor skulde vor fa ttige Blommeduft kunne trænge gennem det Hav af Vinduft, som man gik i i Sommernætterne.

H a u g e n : Springer · man over Stengærdet fra Boen ud i Haugen, er Synet meget trøstesløst. Der er Faarene Herrer og endda meget strenge H errer. Man kan vanskeligt forstaa , a t de t er mul igt for dem at ho lde Planterne nede saa absolut , som de gør det. Antal let af Faar varierer noget i de forskel l ige A ar, det angives at l igge mel lem 60,000 og l 00,000. Selv naar man regner med det største Tal , b l iver det bare 2 Faar pr. Td . Land. Dog, de faar ingen anden Føde end den, de selv kan skaffe sig, og de t i lbringer da ogsaa Tiden med en ustandselig Gnaven. Kun paa de Steder i H augen, hvor Faarene ikke kan kom me t i l , er P lantevæksten l ige saa yppig som i Bøen. H ist og her træffer man et fremspringende Parti af en Bænk (Basalt laget ved Færøerne er ca. 4000 m tykt, det er delt i Bænke af 1 0-30 m' H øjde), som Faarene ikke kan komme ud paa, e l ler man træffer en Gjov (f . Eks. husker jeg Gjoven i Vestrnannah avn). Saadanne Steder er som Oaser i H augens graa Øde. Der er el lers ingen Forskel paa Floraen i Bygden og op ad Fjældet. De smaa H øjder, som man finder i de færøiske Fjælde, betinger naturligvis ikke saadanne Plantebælter, som man finder i Alperne. Dermed være dog ikke sagt, at Botanikeren ikke kan fortælle os, i hv i lke Højder de forskell ige Planter hører op med a t trives. Kun de højeste Fjeld toppe er nøgne el ler beklædt med en meget sparsom Vegetation, h vorimellem m an træffer enkelte arktiske Former, f . Eks. Dryas.

(Fortsættes.)

1 45

Tillæg og Rettelser til Fortegnelsen over Sjællands Storsom1nerfugle.

II. *)

Af P. K. N i e l s e n.

Til den a f L. P. J e n s e n udarbejdede Oversigt over Storsommerfuglenes Udbredelse paa Sjæl land (med Amager og Møn) , der fremkom ' i " Flora og Fauna " i 1 9 1 8, 1 9 1 9, 1 920 og 1 92 1 , s lut ter sig nærværende Til l æg, t i l hv i lke t Jensen havde paabegynd t I ndsamli ngen a f Oplysninger. Ved Nytaarst id 1 935 re ttede Kommunelærer H elge Jensen, Frederiksberg, en Opfordring til mig om at fortsætte A rbejdet , som det havde været hans Fader meget magtpaaliggende a t faa udført . Efter a t jeg havde givet m i t Sam tykke, mod tog jeg nogle af Jensens efterladte Optegnelser - beklagel igvis dog ikke hans Ekskursionsdagbøger i A arene efter 1 926 ; de men tes a t være blevet ødelagt ved en K ælderoversvøm melse.

Det var m in Hensigt at udarbejde Fortegnelsen i Løbet af et Par Aar, og Arbejdet var ogsaa i det væsen tl igste afslut tet i 1 937 ; men a f forskell ige Aarsager er U dgivelsen im idlertid blevet be tydel ig fors inket , og flere a f de beny ttede Lister er derfor a l lerede af ældre Dato.

Som i den oprindelige Fortegnelse er Sommerfuglenes systema tiske N avne og deres Rækkefø lge holdt i Overenss tem melse med A . K lockers H aandbøger ; Arter, som ved senere Undersøgelser er udski l t, eller som er fej lbestemt, er m ærket +. medens Arter, der udgaar, er m ærket -+- . Arter, som er nye for den danske Fauna , er betegnet ved ** , og A rter, der er nye for Sjæl land (med omliggende Øer) , ved * ud for N avnet .

Aarsta l lene· er betegnet ved de to sidste Cifre i Tal lene. Bid ragydernes Navne er i Teksten forkortet som følger :

J . c. v. c.

van D. F.

F o. H . J .

B . J .

j ournalist J ohs. Christiansen, Roskilde K unstmaler V . Christensen, J ægerspris Ingeniør, cand. polyt. W. van Deurs, Gentofte Overlæge Tage Feddersen, H ellerup Direktør P. Forum Petersen, Frederiksberg Elektriker W. von Osten Hackhe, Vanløse Toldassistent A. Gorm Jacobsen, H ellerup Bankassistent B. J ohannesen, Fakse

*) jvfr. Tillæg I, " F. & F." 1 926, S. 1 27- 1 43.

L. P.Jensen = T. J . =

K. C -K .

Kr. L.

S. L. M.

A . M. B. M.

N . C . N .

P . PF.

1 46

Førstelærer L. P. J ensen, Højelse (·r ) Malermester Tage J ensen, Ulse Kommunelærer E. K jær, København Seminarieelev A. G. Carolsfeld- Krause, Roskilde Stud. mag. H arald Krog, København Arki tekt Jens Lundqvist, H i llerød Sven Li isberg, Frederiksberg Montør F. Madsen, Rødovre Gartner A . Møller, Vordingborg Gymnasieelev Bent Møller, Borup Lærer P. K. N ielsen, Slagelse H andelsgartner C. L. N ielsen, Sorø Gaardejer E. Pedersen , Bogø Svend W. Pfaff, København (t )

I. P. Forstassistent I b Petersen, Mern V. P. Tømrer V. Petersen, Slagelse

R. Kommun elærer H. Rørbech, H olbæk S. H andelsmedhjælper E. Schrøder, Slagelse

N. Sj . " Naturhistorisk Forening For Sjælland"s Ekskursioner Sparre Elektriker N. H. Sparre, Køge

T. Stud. polyt. E. Traugott-Oisen, Roskilde V.-K. Revisor H. Vibe- K ierulff, København

We. Organ ist Flemm ing \Y/eis, Charlottenlund \Y/est Translatør A ugust \Y/est, København

\Y/esse! Professor, Dr. med. C. \Y/esse!, København W.- H . Postkontrolør j. G . \Y/orm-Hansen, København

\Y/o. Ingeniør, cand . polyt. N iels L. \Y/olff, H ellerup \Y/u. Docent, Dr. phil. K . \Y/ulff, H i llerød (t)

De mange Sam lere, der har ydet Bid rag t i l dette Ti l læg, bringer jeg herved min bedste Tak . Især er jeg I ngeniør Wolff megen Tak skyldig for værd i fuld Bistand .

Parnassius m nemosyne L . A rten synes a t være blevet meget sjælden. Saaledes mener Worm-H ansen, a t den er forsvundet fra Folehave Skov , og K rause an tager, a t den hel ler ikke længer findes i Boserup Skov ; begge Steder var den t idl igere a lmindel ig . Endnu fi ndes den v is tnok ret ta l rig i J ægerspris Nordskov, endvidere er den taget i Færgelunden (Wo. ) , og i K nudsskov saas I l . 6. 39 l Ekspl . (V.- K . ) og fangedes i 40 adski l l ige Ekspl . (We. m . fl . ) . Saa v id t Forf. bekend t er d isse t re Lokal i te ter de eneste Findesteder for A rten i en længere Aarrække.

Aporia cralægi L. Rudeskov, 1 8 (coll . Wessel ) . Pieris daplidice L. Tisvi lde ; Melby Overdrev, l d' af For

aarskuldet , 23 . 5. 37 ( I() og nogle Ekspl . , 26. 6. 36, n æppe a f

1 47

Foraa rsk uldet , men dog mindre end Augustkuldet (W o.) ; H i l lerød ( L. og Wu.) ; Rødovre ( H .) ; Bispeb{erg Hospita l , 6 . 7 . 34 (W esse l) ; Amager, ta lrig 40 (K . m . fl . ) ; Roski lde , l Ekspl . a f Foraarsku ldet , 35 (C.-K .) ; Røsn æs (W u . ) ; Sorø, l Eksp l . , 37 (Aksel N ielsen) ; Vemmetofte, l Ekspl . , 1 1 . 8. 35 ( H .) ; Mern (A . M . og l . P. ) .

Euchloe cardcun ines f. imm aculala Pabst. Ermelund (se " Entomologiske Meddelelser" X I X , S. 504) .

Leplidia sinapis L. J ægerspris Nordskov, 30. 5 . 35 (J . ) ; Bøl lemose, 5. 6. 40 (W o.) ; K rageskov, l Ekspl , 26. 5 . 40 (Fo.) ; Liselund (C. S . Larsen , meddel t a f P. ) .

Colias palæno L . l Maskinmester Kofoeds Saml ing fi ndes l Ekspl . mrk. " Magistra tsskov Au n sø 1 9 1 2 " ; meddelt a f A. West. Paa denne Lokal i tet ( i L . P. Jensens Fort. betegnet : Moserne ved H valsø) er den nu he l t forsvundet sammen med de dengang saa udstrakte Bevoksninger a f Mosebøl le (Wo.) . Efter a t Arten i en l ængere Aarrække i kke har v is t s ig paa Sjæl land , b lev den i Jurli 40 taget i ia l t et Dusin Ekspl . paa følgende Lokal i teter : . Asserbo (K . ) ; Maglemose i Gribskov (L . , j . , van D. , Wivel ) ; Ryget ( H erold Olsen) ; Lyngby Mose (Wilsund m . fl . ) ; Bøllemose (W e . ) .

C. hyale L. Dyrnæs , l Eksp l . , 4 . 6. 40 (B . j .) ; H il lerød , l Ekspl. (Wu.) ; Buddinge (W.- H .) ; Lyngby 40, 3. 6.- 7 . 6 . 8 Ekspl . (Norgaard) , 4 . 8.-7. 8 . 6 Ekspl . (Gal lØe, Norgaar:d , Wivel) ; Amager, ta l rig 29 (K . ) ; K løvested, l Ekspl , 2 . 6 . 3 4 (Kr. ) ; Regnemarks Banke ( B . M . o g N .) ; Lumbsaas, 3 1 . 7 . 40 (We.) ; Sorø og Bromme, enkel te (C. N .) ; U lse (T. j .) ; Mern, Sageby, Li l iendal , K nudsskov, ret a lm . ; l Ekspl . 1 9. 5. 33 (A. M . og I . P.) ; Petersværft, 33 (N . Sj . ) ; Møn, 28 i stort An ta l , a lm . i jun i 29 (P.) .

C. ed11sa Fa br. Gribskov (v. Gribsø) , 25. 8. 35 ( L.) ; Brøndbyøster, l � 1 0. 8. 35 (M. ) ; Giml inge, 36 ( Kjeld Jen sen) ; U Ise, 1 6 . 8. 3 1 (T. j . ) ; Lestrupskov, 5-6 Ekspl . , A ug: 3 1 ; Faksi ngeskoven ved Præstø, l Eksp l . , Aug. 34 (A. M. og I . P . ) ; Møn , flere Steder ; Bogø, 38 (P . ) .

A.patura iris L . Bogø, l Larve V in ter 1 937/38 (P. ) . Limenilis sibylla L . I kke set i Boserup Skov siden om

kring 20 (C.-K . ) ; Skjo ldnæsholm, l Ekspl . set 2 1 . 8 . 32 (N . Sj . ) ; Forf. ha r a ldrig set den i Sl agelse Skov ; Liselund (Møn) , l Eksp l . , 34 (P . ) .

2 s tærkt formørkede Ekspl . a f Formen ab . oblilerala Shipp taget som I magines J ægerspris 40 (Norgaard , H erold Olsen) .

Pyrameis cardui L. Ogsaa i de senere Aar fundet overa l t inden for Om raadet. Synes at have været ta l rig over store Strækninger i 1 93 1 .

14S

Vanessa polychloros L. Meget udbredt og for Tiden ret a lmindel ig mange S teder.

l'. anliopa L . Træffes i h ele Omraadet , men oftest enkel tvis ; særlig i den vestl ige Del er H yppigheden ikke stor.

Polygonia c-a lbum L . Ret a lm indelig i Tisvi lde-Asserboegnen ; J ægerspris Nordskov, 30 (N. Sj . ) ; H i l lerød , a lm . (W u ) ; Ravnshol t Hegn og Kongelunden (K . ) ; Boserup Skov, sjælden, men konstan t forekom mende ; Roski lde , 35 (C.-K .) ; Rye Skov og Svenstrup v . Borup (B . M . ) ; Dyndet , l S tk . , 35 (Kr. ) ; Sorø og Bromme, enke l te (C. N .) ; Slagelse Skov, enkel te (N .) ; Marielyst (A. M . ) ; Mern og Vin tersbøl le , ret a lm . (A. M., I . P.) . Formen h utchinsoni : Søllerød (Rye) ; Sol rød (Fo . ) .

* A raschnia Ievana L . Møns K l i n t, l Ekspl . a f f. prorsa, j ul i -Aug. 3 1 (P . ) ; j ernbaneskraaningen ca. l k m Øst · for Roski lde, l Ekspl . 32 (taget a f en Skoleelev fra Roski lde ; meddelt af C.- K . ) ; Krageskov v . Køge, l Ekspl . af f. levana, 2 1 . S. 39 (Sparre). Knudsskov 40, en Del Ekspl . (We. , j . , m. fl . ) .

!l!felilæa aurinia Rott . Kongsted ved Rønnede ( K . ) . M. cinxia L . I n teressan t Varietet taget af P. paa U lvsha le

8 . 6 . 34 , a fbi ldet i " F. & F . " 1 935, S. 8 . 1U. alhalia Ro t t . Gribskov (N . S j . ) ; Rudehegn , tal rig ; Valbo

ru p, m. ta lrig (Wo.) . M. clictynna Esp. Valore Mose (Kr.) ; R y e Skov v . Borup,

tal rig (B . M. ) ; Va lborup, Asserbo, m . ta lrig (Wo.) ; A l indel i l l e Fredskov, · Sorø Søndersko v· og Slagelse Skov (N .) ; H olmegaardsmose, 35 (N . Sj . ) .

Argynnis selene Schiff. Ab . rinaldus H bst . : Dyrnæs, 30 ( K . ) . En Aberr. med gul Grundfarve : Tisvilde ( K . ) .

A . i n o Rott. Frederiksda l , Asserbo, m . tal rig (W o . ) ; Valare Mose (Kr.) ; Ma lm mose (Pf.) .

A . aglaja L . Møns Kl in t , ta lrig ( P. , K . ) . A . aclippe L. Fortunen (K . ) ; Rye Skov ( B. M .) ; S lagelse

Skov (N .) ; Møns Kl in t (P . ) . En meget i n teressan t m elanis t isk Form med fuldstændig sammenfl ydende sort Tegning paa Oversiden og he l t ændret Tegn ing paa Undersiden er taget Rudehegn 40 ( P. Ha ld) .

Erebia ligea L . Greve Strand , l Ekspl . , 28 . 8 . 34 (Svend Herold Olsen ; se " En t. Medd . " X I X , S. 504).

Pararge egeria L Der er nu næppe den Egn paa Sjælland og Møn , h vor denne Art ikke findes, og i de a l lerfleste Skove er den en af de a l lera lmi ndel igste Dagsommerfugle . Den har en iøj nefa ldende Lyst t i l a t vandre fra Sted t i l Sted følgende Al leer, levende H egn og H aver. -

1 49

Om dens Vandri nger og Udbredelse paa Sjæl land-Møn kan iøvrigt følgende n oteres : Før 1 920 var der kun opgivet 3 Ekspl. fra S jæl land , nemlig : l Ekspl . Slagelse Skov, 24. 5 . 1 2 (N . ) , l Ekspl . smst . , m id t i Ma j 1 8 (C. I versen) og l Ekspl . ved " A ndeparke n " i H alsteinborg Skov, 25. 5. 1 9 (N . ) . - I første H alvdel a f Tyverne . var den udbredt i adski l l ige sydsjæl landske Skove og paa U lvshale , flere S teder endog talrig, og var fundet enkel tv is ved Lise lund paa Møn , i København , Søl lerød og H ol te sam t i Korsør Skov, 4 Stk. (se Hovedfortegnelsen og Til lægget) . I A l indel i l le Fredskov saas l . 6. 30 l Ekspl . (N.) , og samme A ar i ag ttoges den atter i Slagelse Skov, 3 a 4 Ekspl . saas ; næste A ar var der en Del flere ; de følgende A ar t i l tog den s tærk t i Anta l , og a l lerede 34 var Skoven myldrende fu ld a f P. egeria, ja, man traf dem endog i Haverne inde ved Slagelse (N . ) . L . P . Jensen tog det første Ekspl. paa Køge Aas 1 6. 7. 29. 6. 6. 3 1 tog Wol ff Arten i Jægerspris N ordskov og l . Aug. s. A. tog Tage Jensen nogle Ekspl . paa Gaunø. I Skovene ved Roskilde fandtes den første Gang 33 (C. K . ) . 2 1 . 5 . 33 saas en Del i Skovene ved Sorø og 8. 8. s . A . l Ekspl . i Bromme Plan tage (N.) . Lundqvist tog l Ekspl . ved H i l ierød Sept. 34 og 2 E k s pl . Foraar 35 ; Wulff opgiver, a t Arten a l lerede samme Aar var talrig der i 2. Kuld i Aug. 1 935 saas den i An ta l ved Jyderup ( K . ) . Taget flyvende paa Gaden midt inde i København 37 (W o.).

P. megæra L. I kke hyppig i Syd- og Sydvestsjæl land . Coenonympha hero L. Vemmetofte, meget a lm . (T. j .) . C tiphan Rott . Teglstrup H egn , 27 (N . Sj . ) ; Tisvi lde (N . ) ;

Rye Skov ; K losterskov ; Valare Mose (Kr. ) ; Sorø Skov ; Slagelse Skov (N . ) ; H ol megaards Mose, 30 (N . Sj . ) ; Raa-byl i l le Sø paa Møn (P. ) . ·

Nemeobilzs Lucina L. Genfundet i Lel l inge Skov ( Fo . ) . Thecla w-album K noch . Strødam, i A n ta l paa Blomster af

Bjørneklo, 5 . 7 . 33 (West) ; N r. Da lby , 4 . 7 . 37 (Kr.) ; Kvær-keby, ta lrig ; Sorø, enkel te (C. N . ) ; Dragerup Skov ved Holbæk (R . ) ; Skel iebjerg og Bromme (N . ) ; Kongsted (R . ) ; Mern (A. M . , I . P.) ; Viemose Skov, mange Larver, 5 . 6 . 37 (N : ) ; Møns K l i n t ( P. ) .

T. pnzni L. Al indel i l le Fredskov, Larve, 22 . 5 . 2 1 (F . ) . Callophrys mb i L. Tisvi lde ; J ægerspris N ordskov ; Grib

skov ( N .) . Zephyrus bel u læ L. Egernæs, Larver, 28 (N. S j . ) ; Sorø,

enkel te (C. N .) ; Mogenstrup Aas, 38 (N . Sj . ) ; U lse ; Thureby (T. j . ) ; H øvdinggaard , ret a lm . ; Lekkende (A . M . , I . P.) ; H ol lænderskoven , 27 ; K nudsskov, 37 ; Bogø, 3 1 (N . Sj . ) . Ab . r] spinosa Gerh . : U lvshale (P . ) .

1 50

Chrysophanus hippolhoc L. U lvshale ; Møns K l in t ( P. ) . Ab. confluens Gerh . : H i l lerød, 2 Ekspl . (W u. ) ; Rudehegn, flere Ekspl . (W o. ) ; Søl lerød (j.) . l Slagelse Skov er taget en Aberration a f (f, hvor Oversidens i ldrøde Farve he l t er forsvundet og afløst a f en lys Bronzefarve med lysegrøn t Skær (C. Iversen ; i Forf.s Saml ing).

C. dorilis H u fn . Løng ved Sorø (C. N .) . E t Eksp l . , h vor U ndersidens sorte Pletter er forenet t i l Længdestriber, er taget i Bromme 2 . 6. 40 a f C. N .

Lycæna argus L. Formen hypochiona Rbr. : l Ekspl . taget paa Jernen ved Køge (F.) . Wolff, der har bestem t Eksem plaret , meddeler, at Formen forekommer som konstan t Race i Sydeuropa (Grækenland m . m .) , men ( i flg. Seitz) ogsaa kan optræde som Aberra tion andetsteds , f. Eks. i England.

L. argyrognomon Bergstr. Tikøb (K. ) ; Kobæk (N .) ; U l vsha le og Møns K l i n t (P . ) .

L. optilele K.noch . Gribskov, tal rig, 38 (N . S j . ) . L . aslrarche Bergstr. Frederiksværk og H i l lerød (W u. ) ; Hel

lebæk (Wessel) ; Roski lde , meget a lm. overal t (C.-K . , T.) ; Borupegnen , ret a lm . (Kr. ) ; Rørvig ; Kongsirup K l in t ; Bromme og Kobæk (N . ) ; Løng, tem melig a lm . (C. N .) .

L. am anda Schn . Udbredt over he le Landsdelen . L. minima Fi.issl . Forekommer i 2 Kuld ; W orm- H ansen har

i de senere Aar ofte taget Ekspl . i August, i Buddinge. L. semfargus Rott . N æppe a lm indel ig udbred t. L. arion L. Kulsbjerg, 27. 7 . 1 8 (Wessel ) . L. argiolus L . Gribskov (N . S j . ) ; U lvshale ; Raaby O ved i

2 Gen. (P . ) . Strøm n ævner Slagelse bland t Findestedern e ; Forf. ha r endnu i kke genfundet den der.

Jtclopæa lineola Ochs. Ogsaa · paa Amager (K . ) . A. ugiades comm a L . Møn - overa l t ( P. ) . -;- Hesperia serralulæ Ramb. udgaar som sjæl landsk ( fun

det J yl l and og Lol land) . Eksemplaret fra H i l lerødsholm ( " F. & F. '' 1 9 1 8, S. 1 29), omta l t her som ? serratulæ og a f H offm . og Kn. ( " De danske Storsom merfugle " , S . 48) som alveus er = m alvæ L. (se Niels L. Wolff : Som merfugleslægten Hesperia i Danmark , " En t. Medd . " Bd. XX, S. 258-276) .

-;- H. alveus Hb . var . frilillum aut . " F. & F. " 1 926, S. 1 29). + H. armarieanus Obth . Saaledcs skal den Art, vi h id ti l

h ar ka ld t alveus, benævnes. Arten alveus er endnu ikke paavist i Danmark (se " F. & F. " 1 939, S. 67-70, og " En t. Medd . " Bd . XX , S. 258-276) .

Asserbo O verdrev, l Ekspl . , 1 8. 8. 35 ( L .) ; Refsnæs,

1 5 1

ta l rig i Aug. 35 fra Bjørnstrup t i l Fyret (W u ) ; l igeledes ta lrig ved Kongsirup K l in t , 1 6. 8 . 36 og 30. 7. 39 (N . ). og ta l rig 28. 5. 39 (Wo.) ; Lumbsaas, S tranden v. Sonnerup Skov, 8. 40 (We.) .

Thanaos tages L. Tisvi lde, l Stk . taget 1 7. 7. 27 (W o.) ; Grydebjerg v . Sorø (C. N .) ; Al indel i l le og Slagelse Skov (N . ) ; Denderup Vænge (T. j . ) .

A.cherontia alropos L. Birkerød , l Ekspl . , 37 (V. - K . ) ; Amager, l P uppe (W.-H .) ; Va lby , l Eksp l . , 6. 9. 35 (j . ) . l Sept. 23 toges 4 Larver i Val lensbæk, Wolff fik de 2 af Pup'perne af B . G . Rye og overvin trede dem i Stuetem peratur ; de k lækkedes 1 0. 5. og 3 1 . 5. 24 ; Roski lde , en kelte Gange (C.-K. ) ; K løvested , l Larve, 38 (Kr. ) ; Ry e , l l mago ; Lundfor! und , l Larve ; Korsør, l l m ago (N . ) ; Kongsted (R . ) ; Møn : 9 Larver 32 ; 25 . 6. 35 fandtes en

1 52

D. lineala Fabr. var. Livamica Esp. l Ekspl . i en ældre Saml ing, t i l hørende Første lærer Andersen, Bogø ; Eksemplaret opgives a t være taget ved Bogø H avn .

iltlacroglossa stellalarum L . Kan n æppe kaldes " temmelig a lm indel ig " . Roskilde, l Eks. , 22 (C.- K .) ; Brom me, l Larve, 9. 8. 34 (N . ) ; Vordingborg (T. j . ) ; Kongsted ; Møns K l in t (K . ) ; Møn, I mago og Larver ( P. ) .

Remaris fucif'ormis L . Tibirke Bakker, a lm. paa blomstrende Tjærenel l ike (S. L . ) ; Gelsskov, l Ekspl . , 02 (W u . ) ; Lillerød (von D.) ; Valborup Skov (co l l . Kofoed) ; Kværkeby ( Kr.) ; Bromme, tal rig (W o. m. fl . ) ; V aaseskov (N . ) .

H. scabiosæ Z. Tibirke Bakker, a lm . paa blomstrende Tjærenel l ike (S. L . ) ; Skeliebjerg Vænge (W o . , van D.) ; Grydebjerg Skov v . Sorø (C. N . ) ; Bromme (V. P. m . fl .) .

Cemra biClispis Bkh . Kassemose Overdrev , l Larve, k lækket 25. 4 . 3 1 (W u.) ; Asserbo ( H . W eis) ; smst . : l Larve, k lækket (We.) og l Larve, 1 9 . 9. 3 1 (F . ) .

C. fiLrcula L. Valby , I magines, 9 . 6. og 9. 8. (j . ) ; Københavns Fæstningsterræn ( H . ) ; Rørvig, Larve, 9. 9. 28 (N . Sj . ) ; H aslev (T. j .) ; U lvshale ( P.) ; Udby paa Møn ( K .) .

C . bifida Bkh . H il lerød (Wu. ) ; Van løse, l I mago, I l . 8 . 34 (H ) ; Bognæs (K . , N . S j . ) ; Tryllevælde (T.) ; Stevns Fyr, l Ekspl. Maj og l Ekspl . ju l i 38 (Pf. ) ; Slagelse ; Vemmetofte Strandskov, l L, I l . 8. 35 ( N .) ; Møn, overa l t ( P. ) .

Siauropus fagi L . H il lerød (L" W u. , N . S j . ) ; Freerslev H egn, Larver, 30. 8 . 36 (N. Sj . ) ; jonstrup Vang og Hareskov (K . ) ; (Hel lerup, se " F. & F. " 1 9 1 8, S. 1 3 1 , udgaar, da Meddelelsen skyldes en Trykfej l) ; Søndermarken i Kbh . , Larve (W u . ) ; Boserup, a l m . 34 (C. K . ) , e t Par Ekspl . hvert af de sidste Aar paa Lys (j . C.) , l Ekspl . , 3 1 . 7 . 38 ( Kr.) ; Led re borg, Larver, 25. 8. 40 ; Regnemarks Banke, Larve, 9. 8. 36 (N. Sj . ) ; Bromme, l Larve, 9. 9. 34 (N. Sj . ) ; Tappernøje (W o.) ; Ebbe Skov, fuldvoksen Larve, 24 . 7. (T. j .) ; Oreby Skov (A. M . , I . P . , W e.) ; I sel i nge Skov (A. M . , I . P . ) ; Viemose Skov ( I . P . , F.) ; U lvshale , Landsledgaard og Sønderby ( P.) ; Stege, 2 1 (Wu . ) . Da Larverne af Dasychira pudibunda (se denne) i Efteraaret 40 øvede deres store Ødelæggelsesværk i Skove ved Sorø, blev adsk i l l ige Larver a f andre Arter jaget paa Flugt efter Føde ; af Siauropus fagi blev der saa ledes taget et stort An ta l Larver i K rageskov, især paa Stammerne og ved Roden a f Træerne.

"'' Hoplilis m ilhauseri Fabr. 2 Larver nedbanket fra Eg i Basn æs Skov, 23. 7 . og 25. 7 . 40. Kokon dannet 4. 8. og 7. 8 . (N . ) .

(Fol'ls.,lles.)

1 53

Dr. phil. Kai L. Henriksen. ':' 8. januar 1 888 t 28. jun i 1 940.

Blandt " Flora og Fauna " s entomologisk in teresserede Læsere er der s ikkert kun faa , der ikke paa den ene el ler anden Maade har været i Berøring med Museumsbestyrer, Dr. K. L . Henriksen. · Ikke fordi Dr. Henriksen var Bidragyder t i l Tidsskriftet , men fordi han gennem sin mangeaarige Virksom hed ved 3 . Afdel ing paa Zoologisk Museum i København ofte paa sin elskværdige og imødekommende Maade har givet En tomologer Landet over en Haandsrækning, hvad enten det kunde dreje sig om Tilvejebringelse af Materiale el ler Drøftelse a f et videnskabeligt Problem .

Meddelelsen om, a t Dr . Henriksen efter faa Dages Sygdom døde den 28. jun i i Aar er derfor blevet mod taget a f dansk Entomologis Venner Lande t over ikke b lo t med Følelsen af et Tab for dansk V idenskab, men ogsaa for mange som Tabet af en utrættelig og i n teresseret Vej leder og H jælper.

Dr. Henriksen har ikke som Forsker dannet egen tl ig Skole inden for nogen bestemt Side a f Entomologien . H ans inci terende Paavirkn ing over for de Entomologer, der søgte til ham , maa snarere føres t i lbage til hans særlige I nd levelsesevne over for de forskel l ige Spørgsmaal , han fik forelagt, forenet med et forbløffende Kendskab t i l L i ttera tur og en inspirerende Evne t i l a t se Enkel tproblemerne i en s tørre Sammenhæng.

Selv har Dr. Henriksen da ogsaa beskæftiget sig videnskabel igt med flere forskel l ige Emner. Hans Arbejder vedrørende Bi l le larver og deres Systematik vil være de fleste bekend t bl . a. gennem Danmarks Fauna . Desuden arbejdede han med Danmarks, I slands , Færøernes og Grønlands I nsektverden ud fra zoogeografiske Synspunk ter, for Danmarks Vedkommende underbygget og selvstændigt behandlet ved i ndgaaende Studier over den fossi le Fauna . Videnskabel ig set har Dr. Henriksen ogsaa gj ort en særdeles betyd ningsful d I ndsats vedrørende Leddyrenes Bygning og Afstam n ingsforhold.

Kun i enkel te Ti l fælde h ar Dr. Henriksen behandlet rent biologiske Emner ; der foreligger dog fra hans Haand en in teressan t Afhandl ing om Vandsnyl tehvepsenes Biologi , men ikke des mindre besad han paa mange andre Felter indgaaende biologisk Viden, bl . a . vedrørende m inerende og gal ledannende I nsekter, Skadeinsekter m . m .

1 54

I nden for dansk Entomologi gjorde Dr. Henri ksen sig ogsaa fortjen t ved at paa tage sig det omfat tende og i ngenlunde lette H verv a t ski ldre dansk En tomologis H istorie , e t Arbejde, de r paa mange Maader har bid raget t i l a t afhjælpe et Savn .

Udover sin egezi t l ige videnskabel ige Produktion , de r var særdeles omfattende, bør det nævnes, a t Dr. Henriksen ved adski l l ige Lej l igheder har ydet værdifulde Bidrag til Populariseringen af Naturh istorien herhjemme.

Uden nærmere a t gaa ind paa Dr. Henri ksens øvrige, mangesidede Virksomhed, der a l lerede er omta l t andets teds, v i l der derfor ogsaa i det te Tidsskrift være al god Grund t i l at m indes ham baade som Forsker og som Menneske.

H. M. Thamdrup.

Sommedugle ude og inde. I Sommeren 1 940 havde jeg Lejl ighed ti l at iagttage en Ej endommel ighed ved to af vore store Dagsommerfugle, Vanessa nrlicæ, L i l l e R æ v, N æ l d e n s T a k v i n g e, og Vanessa polychloros, S t o r e R æ v.

I Kettinge paa Lolland l igger Dyrlægeboligen ud mod Ketti nge Sø ; i Køkkenhaven staar eller rettere ligger et Par store Brombærbuske ; da jeg var der i Sommerferien 1 940, stod disse i fuldt Flor og besøgtes af talrige N ældens Takvinge, færre Dagpaafugleøjer, l'wzessa iu, og e n enke l t Vanessa prorsa. men den store Ræv, Vanessa polychloros, var der aldrig. Inde i H uset var B i l ledet et andet : her fandt jeg i Løbet af hele Ferien 2 Stk. Nældens Takvinge, men af Store Ræv ca. 20 Stk. Af sidstnævnte saa je!( i H aven om Frugttræerne 2 Ekspl.

Vil man skematisere Forholdet, kommer det t i l at se saaledes ud : I ndendørs : 2 Stk. N ældens Takvinge. Udendørs : N ældens Takvi nge yderst a lmindel ig. I ndendørs : Store Ræv ca. 20 Stk. Udendørs : Store Ræv 2 Stk. Helge Hansen.

Vanessa prorsa breder sig. Sommeren 1 940 konstaterede jeg denne Sommerfugl i Aalholm Slotshave, i " Rørsøen" ved N ysted og Kettinge.

Helge Hansen.

Blommer• og Sommerfugle. I Aalholm Slotshave staar et tidl igtbærende Blom metræ og drysser sin R igdom af Frugt ud over Vejen ; der laa de og raadnede og afgav deres søde Saft t i l Sørgekaaber, Admiraler, Nældens Takvinge og en e n kelt forvildet " Ugle".

j eg samlede nogle Blommer sammen og tog dem med ud t i l Roden Skov, hvor jeg anbragte dem i G ræsset og paa Vejen og i Buske. Men der kom aldrig e n Sommerfugt t i l dem.

Helge Hanse1z.

. 1 55

Colias palaeno m. m. Jeg var den 30. 6. 40 i Fjældskov for at eftersøge Colias palaeno og til min store Glæde konstaterede j eg straks Artens Ti lstedeværelse ; U dbyttet blev for m i t Vedkommende 2 cf, m i n V e n , Maler Fr. A ndersen, som ledsagede mig, fik l

1 56

Er der Mangel paa Vagtelhanner? Da jeg i August Maaned 1 939 var pan Ferieophold i Sdr. Farup ved R ibe, blev j eg af min Far gjort opmærksom paa en rugende Vagtel . Reden var i H avrestub paa nogle høj e, tørre Agre. Den 1 9. August forlod den Reden uden paaviselig Grund, men opholdt sig i N ærheden endnu en halv Snes Dage. Der var IO Æg i Rerlen, og ved U ndersøgelse viste det sig, at de al le var u befrugtede.

I Aar kom en af Skoledrengene her i H ostrup e n Dag i September og fortalte, at der rugede saadan en l i l l e "sær" Fugl i hans Fars Kornmark ( H avre). De havde opdaget Reden, da de høstede, og e t af Æggene var blevet k nust af Mask inen. Drengen medbragte Skal l e n - det var af e t Vagtelæg. Fuglen var i m idlertid gaaet paa Reden igen, og j eg var spændt paa at se, om der skulde komme U nger. Fuglen laa meget fast paa Reden, og det sene Tidspunkt tydede j o ogsaa paa, at " n oget snart maatte vise sig". Den 1 3. Sept. kom Drengen og fortalte, at Fuglen var borte. Der var 9 Æg ti lbage i Reden, der ligesom i Sdr. Farup var bel iggende paa høj , tør Mark - kun en halv Snes m fra en Landeve j . Da Fuglen i k k e v i lde gaa paa Reden, undersøgte jeg et Par af Æggene - de var u befrugtede. Den 1 8. September saa j eg Fuglen i Roemark i Nærheden, og den 22. September skød j eg den, da jeg var paa H ønsejagt. - Lærer N ovrup, Oksbøl, har u ndersøgt de resterende Æg fra Reden og meddeler mig nu, at de al le var ubefrugtede.

Nu kan man selvfølgel ig i k k e slutte noget ud fra d isse to Ti lfælde, men det k u nde j o tyde paa, at der er Mangel paa Vagtelhan ner. Er det v i rkel ig Ti lfældet, v i lde det være af Interesse at faa det fastslaaet. H vor talrig Vagtelen er her i Landet er vel vanskel igt at faa oplyst, da deres Optræden er saa ustadig, men skulde det virkel ig vise sig, at der · er Mangel paa Hanner, tyder det paa, at Fuglen er i Aftagen i Danmark. Er der andre af " F. & F."s Læsere, der har gjort l ignende Iagttagelser som u n dertegnede, v i lde det være interessant at faa noget frem om Sagen her

Tidsskriftet.

Hoslrup pr. Nordenskov, :'/12 1940. J. Bru un.

Euproclis chrysonhoea. Til H r. Sven Li isbergs Artikel om R. chrysorrlwea i H æ fte 3 og 4 kan j eg meddele, at ogsaa j eg har været ude for Mængdeoptræden af denne Art.

Den 20. 7. 39 fangede jeg paa Strandvejen i København 8 Stk. og var som forstaaeligt temmelig oph idset, idet j eg paa daværende Tidspun k t i k ke havde andet Kendskab t i l Dyret, end hvad L i tteraturen k unde give -- og det er som bekendt ikke mange Fund, her berettes om. Aftenen efter gav endnu mere overraskende Udbytte, idet Dyret da l igefrem optraadte i Mængde. J eg tog 35 Stk. , men kunde udmærket have taget flere. Dyrene var gen nemgaaende friskklæk kede ; jeg ved i kke, om man tør antage, Klækn ingen er fa ldet senere paa Sjæl land end paa Bornholm. H r. Sven L i i sbergs "store" Dag var jo a l lerede den 1 7. J u l i .

Skejby v . Aarhus, 28. I l . 40. f(nu d Juu l.

157

Strymon ilicis Esp. m. m. I J u n i 1 939 foreslog m i n Ven, Botanikeren Hr. A. K l inge, mig at tage med ud t i l en l i l le Skov " Dyrby Krat" ca. 1 6 km Nord for Randers for at se, om der var noget at gøre for m i g ; han havde fundet adski l l ige sjældne Planter der, saa der var jo en Mul ighed for, at der ogsaa kunde findes nogle gode Sommerfugle. V i tog a f Sted d e n 3/n, o g saa snart v i var kommet derud, fordybede jeg mig i Skoven for at se p3a Lokal iteten. Den stræk ker sig ca. l O km i østl ig R etning og bestaar for største Delen af Eg, hvor i m e l l em Ask og Poppe l ; drejer saa mod Sydøst. Den sydl igste Del bestaar af N aaletræ, som gaar over i Lyng. Den Dag tog j eg n u i k k e noget særligt, men j eg var overbevist om, at Z. quercus L. og m u l igvis S. ilicis Esp. kunde tages der. Den 17/0 var vi derude igen ; da tog jeg bl. a . Z. larsipennalis Fr. ; den er efter " H offmeyer og Kn udsen" i k k e taget N ord for Aarhus-Silkeborgl i n ien ; der var i k k e saa faa af dem, og en ny Lokalitet kan altsaa noteres for den. Desværre naaede j eg i k k e derud igen før den 30f7 . ; jeg havde en ung Samler, Fr. H artz, med ; v i tog 1 6 Stk. Z. quercus L. og t i l m i n store G læde tog H artz 2 Stk. ilicis Esp. ; desværre var de noget affløj ne ; men det var j o ogsaa temmel ig sent paa Aaret for denne Art ; den var der a l tsaa, og vi lovede os selv, at vi t i l næste Aar skulde være t idl igere paa Færde.

G rundet paa forskell ige Forhold kom v i i Aar først af Sted den 14/7, men V(;.j ret var godt og vi haabede det bedste ; vore Forhaabninger slog t i l : vi tog hver 4 Stk. , H artz 3 o' rj' og l Q , jeg 2 rj' rj' og 2 Q Q ; den fandtes meget sparsomt ; vi saa vel ca. IS Stk. i alt. Desværre var de, vi tog, a l le mere el ler m i ndre i Stykker ; den ene Q , j eg tog, var meget s m u k paa F01·vingerne, men havde desværre en R evne i den ene Bagvi nge og paa den anden 9 var der l igesom taget et hel t Stykke ud af den ene Bagvinge ; det undrede m ig, at v i i k k e kunde faa fat i en hel 9 , d' d' var i k ke saa beskadigede ; kan det mon være Fuglene, der napper dem i Bagvingerne, idet de tror, at " H alen" paa d i sse er H ovedet l igesom paa v isse tropiske Arter, hvis " H ale" jo ganske v ist i l luderer paa en endnu mere siaaende Maade som H oved ; e l ler kan det komme af, at de, som e t Ekspl. j eg iagttog, der satte sig l ige ved Siden af mig paa et Egeblad, kryber helt i nd i Busken og saa farer hovedkuls ud, naar man n ærmer sig el ler rører ved den ; den krøb først l idt rundt paa Bladet, dern æst ind i mellem de i n derste Blade og forsvandt hel t for mig ; da j eg saa forsigtigt løftede op i Grenene for om mul igt at se, hvad den foretog sig, for den ud - fuldstændig forvirret ; m u l igvis beskadiges Bagvingerne ved den pludsel ige Flugt.

M i n A nelse slog altsaa til, og en ny Lokalitet for Sir. ilicis Esp. er konstateret. Samme Dag tog vi to Larver af Peridea anceps Goeze (lrepida), desværre var de begge døde, den e n e i Puppespindet, den anden var fuld af Snyltehvepse.

J eg tror, at Dyrby Krat er en fortr i n l ig Lokal itet, og naar Krig og Ufred er forbi, maa der kunne gøres noget med Lys og Sukkerlo k n i ng.

For Bota n ikere er der sikkert ogsaa godt, da H r. Kl inge har taget en Del !'jældne Planter, f. Eks. fle/ianlhenum n u m u larium, Cw·ex

K. Lemvigh-Hammer. IIlOillana L., Melica lllllans L. m. n .

Rnnders, Aug. 1940.

1 58

F orenings1neddelelser.

Nat u rh istorisk Forening for Sjælland

afhold t o r d i n æ r G e n e r a l fo r s a m l i n g den 26. Maj 1 940 paa Ho tel " Hafn i a " i Køge ; ca. 30 Medlemmer var mødt . Formanden mindedes Foren ingens mangeaarige trofaste Medlem, Drejermester E m . S i v e r t s e n , Valby, der var død den l . Oktbr. 1 939 ; Forsaml ingen slu ttede sig hert i l ved a t rejse sig. Formanden aflagde derefter Beretn ing. Ved Udgangen a f 1 939 havde Foren ingen 1 00 Medlem mer. Kassereren fore��

·gde det reviderede Regnskab, der balancerede med 683 Kr .

9'2 Øre ; Kassebeholdni ngen pr . 1 / 12 1 939 var 1 62 Kr. 72 Øre . Baade Beretning og Regnskab godkendtes enstem migt. Derefter foretoges Valg t i l Bestyrelse ; de afgaaede Medlemmer, Læssøe Engberg, P. K . N ielsen og West, der var v i l l ige t i l a t mod tage Genvalg , genvalgtes med Akklamation . Af Rev isorerne afgik Stadsdyrlæge Axel Petersen, der genvalgtes enstem migt . U nder " Eventue l t " d røftedes Forslag t i l forskell ige Ekskursioner som Ersta tn ing for dem af de oprinde l ig p lan lagte, der ikke kunde gennemføres.

p J( �1 • l . . lvte sen.

Litteratur.

Carl Christensen : Den d anske botaniske Litteratur 1912-1939. (E jnar M unksgaards Forlag.)

Dette store Værk (350 Sider) er en Fortsættelse af sam me Forfa t ters t idl igere Arbejde : " D e n d a n s k e b o t a n i s k e L i t t e r a t u r 1 8 8 0 - 1 9 1 1 " , og er for a l le Botanikere en meget i n teressan t og meget værdifuld Bog. Carl Christensens a nsete Navn borger fo r den absolu te Nøjagtighed, der er nødvendig i et V ær k af den Slags.

Som et Hovedresultat kan noteres, at i de 28 Aar, Værket spænder over, har der her i Landet v irket i kke færre end 740 botaniske Forfa t tere, hv i lke t er mange flere, end jeg havde tænkt mig . Af denne Mangfold ighed har dog de fleste (neml ig 430) kun " een eller ganske faa , mest mindre vigtige Publ ikationer paa deres Samvitt ighed. Disse 430 Forfa ttere har paa Grund af Tidens særl ige Vanskel igheder kun faaet en meget kortfa ttet Omtale i e t A fsn i t for s ig , medens de øvrige 3 1 O, som har en større og i Reglen vel ogsaa vigti-

1 $9

gere Produktion a t pege paa, ha r faaet en ret indgaaende Behandl ing med biografiske Noter og for nogles Vedkommende med Fotografi .

De t er en Selvfølge, a t a l le de botan iske Skribenter, der betragter " F. & F. " som deres særl ige Organ , findes i Værket, baade dem, der er fundet værdige t i l at figurere i den mere fo rnemme Del (P . M . Pedersen , P . j. Lund, L. P. Lauridsen , Sv . Andersen, Peter Kaad og flere) og dem, der maa nøjes med a t t i lhøre "de andre " . N ogle vi l maaske bl ive forbavset over, at vor fælles, afdøde Ven Findal er opført som botan isk Forfatter og det endda i det fornemme Afsn i t . Men der er ingen Grund t i l Forbavselse. Findal var en meget dygtig og meget in teresseret Plantekender, og hans botaniske Ski ldri nger fra Draved Skov ( " F. & F. " l 930) og fra Læsø ( " F. & F. " l 934 og l 935) er fortræffelige.

V ærket er desværre i kke b i l l igt , h vad man heller ikke kunde vente. Det koster 20 K r.

A lbert J en sen.

Frits Heide : Onde og God e i Dyreham. Ved Naturforskerens Side ·gennem Sjæletroens Land. Bern hard E. Kle ins Forlag, København . 64 Sider . Pris Kr . 4,00.

En in teressant , oplysende og mege t fornøjelig Bog o m Folketro om D y r i de forskel l ige Lande. Ti l de onde Dyr hører Uglen og Flagermusen , der har l idt - og l ider saamænd mange Steder endnu - Forfølgelse paa Grund af dum Overtro. Sjælen kunde forlade Legemet for en T id - vel navn l ig under Søvnen - og tage Bolig i en Lækat , Mus eller Slange. Slanger var fredede Dyr, da de kunde holde de t onde borte ; derfor var de t ofte Skik at begrave en Slange under Grunden a f H usene. Storken - Tordenfuglen , Børnebringeren - og Svalen - Lykkefuglen under Hjemmets Tag - var gode Dyr ; men læs sel v i den anbefalelsesværdige Bog. Sigj'red Knudsen.

Hans Hvass og Sikker Hansen : Byens Dyreliv. 1 20 Sider, s tort Format . Pris Kr . 1 2,75. Schul tz' Forlag, København .

Det er en Fornøjelse a t gennemblade denne særdeles smukt uds tyrede Bog og betragte de skønne Sikker Hansenske Bil leder i a l deres Orig ina l i te t og Ynde og den dekorative Ramme, han har en egen Evne t i l a t faa Dyrene anbragt i - selv om det, som s k a l ses, af og til forsvinder he l t i Rammen . Teksten er i n teressan t og udmærket behandlet af Zoologen H ans H vass, der ikke fa lder for Fris telsen til at bl ive .poetisk, men nøjes med at berette om Tingene, som de e r.

1 oo

Det er Dyrene i København , der er Tale om i Bogen ; men det kan for den Sags Skyld godt gælde ogsaa for de fleste andre danske Byer, da de samme Dyrea rter ogsaa kan iagttages der.

Der gaar en vis Dyrekærlighed, som virker t i l ta lende, gennem hele Bogen .

A l t i a l t en fortræffelig Bog, som det te Tidsskrifts Læsere sikkert v i l faa Glæde af a t s t i fte nærmere Bekend tskab med. Sigfred Knudsen.

Alvin Pedersen : Et Naturens Reservat. Gyldenda l . 75 enesiaaende smukke Fotografier af grønlandske Land

skaber, Planter og Dyr med en i n teressan t I ndledning om dette m ærkelige Land og med fo rk larende Tekst t i l Bi l lederne. Bogen har saa stort Forma t, a t Bil lederne fuld t kommer t i l deres Ret , og der er i n te t sparet m . H. t . Udstyr, saa Bogen helt igennem v irker fornemt .

Der er Bil leder af blomstrende Rosmarinlyng, K æruld , Valm uer og af Pat tedyr og Fugle : I sbjørn , H val ros, Polarræv, Snehare, Moskusokse, H ermelin ; Ravn, Thorshane , _Fjældrype, Præstekrave, Terne, Tatterat, K jove, Graamaage, lsstormfugl, Tejste, Sneugle og Lom.

Enhver natur interesseret vi l g læde s ig over a t lære denne smukke Bog a t kende. Sigfred Knudsen.

Fin n Sal o m onsen : Strandens Fugle. 1 04 S. H i rschsprungs Forlag. Pris : K r. 5 ,50 hæftet, 7,75 indb. i Lærred .

Hensigten med denne Bog er - siger Forfa tteren - a t s t imulere Folk t i l a t spørge, hvad det e r for Fugle, de i vekslende Skarer ser befolke Kysten og H avet gennem Aaret , og faa dem t i l a t fornemme den Glæde og Skønhed, der opstaar ved a t følge Fuglenes Liv . Den er især skrevet for Fiskere, Strandjægere og andre, der har deres Erhverv el ler t i lbringer en stor Del a f deres Tid ved Stranden el ler paa Havet. H en ved 200 Fuglearter, der i større el ler m indre Grad er knyttet t i l Stranden , er omtal t ; de a lm indel ige ret indgaaende, de sjældne faar kun en kort Om tale - som rimeligt er. Beskrivelserne er klare og gode, og det samm e gæl