Embed Size (px)
Citation preview
LANDSFORENINGEN FOR BEVARELSE AF ÆLDRE BRUGSFARTØJER
TSMarts 2008Årgang 37 nr. 1
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN
TS-bestyrelse
Formand Poul-Erik Clausen Karetmagerstien 3 8400 Ebeltoft 8634 2688/2339 3123 [email protected]
Næstformand (fung.)Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19 Hostrupskov 6200 Aabenraa 40173132 nis-edwin@list-petersen
Kasserer Egon Hansen Høje Gladsaxe 26, 2.tv 2860 Søborg 3969 1290/2148 7159 [email protected]
BestyrelsesmedlemmerCharsten Karger Skattergade 30 5700 Svendborg 6252 2866 [email protected]
Jørn Hansen Kirkevej 14 Strynø 5900 Rudkøbing 2140 0374 [email protected]
Gert Iversen Havebyen Mozart 34 2450 København SV 3646 7406 / 2016 1089
Ole Brauner Eskjærsvej 10 7800 Skive9753 1331 [email protected]
Mogens Høirup Lucienhøj 16 A5600 Faaborg 6261 2776 [email protected]
SuppleantAlexander Feirup Sundsdahlvej 41 7620 Lemvig 2484 2646 [email protected]
Revisor Kirsten Hjort Løjtoftevej 189 4900 Nakskov 4156 9013 [email protected]
RevisorsuppleantSv. Erik Haase Hvidtjørnen 44 2791 Dragør 3253 4143
TS-lokalfolk Nordjylland Bo Rosbjerg FDF Vestre Fjordvej 67 9000 Aalborg 9813 2957 [email protected]
Djursland Torben KirkegaardSilkehalevej 18 8400 Ebeltoft 8634 4881 [email protected]
Limfjorden Niels Sohn Engvej 31 7800 Skive9752 8201/2944 5013 [email protected]
Vestkysten Svend Lykke Sandgade 9 9850 Hirtshals 9897 7173
Østjylland Poul Erik Bugge Hvidbjergvej 16 Ølsted 8380 Trige 8624 2440 [email protected]
Sønderjylland Torbjørn Kristensen v/Færgegården 2 6100 Haderslev 7458 4745 [email protected]
Østfyn Kristian Fribo Fiskergade 38 5300 Kerteminde 6532 3966 [email protected]
Vestfyn Jens Glinvad Provstskovvej 9 5500 Middelfart 6440 1877 [email protected]
Sydfyn Peter Ladefoged Strandvejen 61 A5720 V. Skerninge2947 4321 [email protected]
Nordsjælland Ingelise Brandt Krondrevet 36 3140 Aalsgaarde 4970 8509 [email protected]
Vestsjælland Flemming OlsenHallenslevvej 31 4281 Gørlev 5885 [email protected]
Lolland Benny Jacobsen Løjtoftevej 3 4900 Nakskov 2823 4018 [email protected]
Isefjord Henning Sanderhof Sleipners Plads 5 3650 Ølstykke 4717 9341/2449 0779 [email protected]
Køge Bugt Peter Holger Nielsen Vænget 4 Hastrup 4600 Køge 5665 0636/3022 1298 [email protected]
Kbh. Christianshavn Anvar Tollan Overgaden oven Vandet 44, st. 1415 København K. 3254 3853 [email protected]
Kbh.Nyhavn Eric Erichsen Knapmagerstien 30 2300 København S 3284 0881 [email protected]
Repræsentanter i Skibsbevarings-fondenJens Poulsen Jacob Gadesvej 20 Torø Huse 5610 Assens 64715860/4043 5860 [email protected]
John Walsted Dråby Bygade 10 B 8400 Ebeltoft [email protected]
Repræsentanter i EMH/Culture Council(CC)
Jørgen Josephsen Fåborgvej 41 5610 Assens 6471 4170/2834 5125 [email protected]
CC Arne Gotved Havnegade 51 2.th 1058 København K 3373 1710 [email protected]
Forsikring
Dansk System Assur-ance 3379 6060
Konsulenter Restaurering Skibsbevaringsfonden Skovhusevej 35 4720 Præstø 5599 9518 (hverdage 8 - 16)
Sejl og rig Harry Randa Narviksgade 11 8200 Århus N 8616 8184
Redaktionen
RedaktørPer Hjort St. Karlsmindevej 143 Sølager 3390 Hundested 4777 2311/6177 4619 [email protected]
I redaktionen
Andrea Gotved Esrumvej 17 A 3000 Helsingør 22275 [email protected]
Sven Bülow Birkevænget 4 3060 Espergærde 4052 9123/4913 3928 [email protected]
Ulf Brammer Møllehaven 44 4300 Holbæk 5945 1015/2589 1080 [email protected]
Forside: Arne Gotved i GÅSEN. Foto: Fam. Gotved.
Tryk: P.J. Schmidt, Vojens
2
33
TS-sekretariatetv/Lisbeth Møller AndersenSkattergade 305700 SvendborgTlf. 7023 [email protected]
TS-hjemmesidewww.ts-skib.dk
Webredaktør: Per HjortWebmaster: Andrea Gotved
Medlemskontingent for 2008: 350 kr. Ungdomskontingent u. 25 år: 150 kr.Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden.Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten, som flg: Joller og åbne både -2 BRT: 0 kr. Fartøjer 2-13,9 BRT: 300 kr. Fartøjer 14-19,9 BRT: 600 kr. Fartøjer 20-49,9 BRT: 900 kr. Fartøjer over 50 BRT: 1200 kr. For at få glæde af TS-havneordnin-gen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander.
Næste nummer af TS-bladet udkommer ultimo april. Stof til bladet skal være redaktionen i hænde senest 31. marts.
ISBN 0905-1635
Formanden har ordetDen bebyggelse af vores havnearealer og nedlæggelse af værfter og bed-dinger, som sker i disse år, skal vi allesammen være vågne overfor. Lige så vågne, som man var i Middelfart, hvor kommunen ville erstatte byens gamle værft med et kontorhus. Sover vi i timen, risikerer vi at komme for sent med handlingsplaner, som det desværre nok er sket i Holbæk.
Omvendt har man i Middelfart vist, at det kan lade sig gøre at redde et stykke væsentlig dansk maritim kultur, og i dag er alle i byens kom-munalbestyrelse formentlig glade for, at nogle dengang fik drejet udvik-lingen i en anden retning, end politikerne oprindeligt ønskede.
Der er ingen tvivl om, at mange af vores værfter i dag er økonomisk trængte, især fordi fiskeriflåden er blevet minimeret kraftigt. Den ud-vikling er desværre ikke slut. Tværtimod oplægges der stadig masser af fiskeskibe. Det kan vi næppe gøre noget ved, men vi skal arbejde på, at i hvert fald en del af værfterne og beddingerne kan videreføres, måske efter nogenlunde samme model som Lillebælt-Værftet. Det vil sige med en blanding af professionelle håndværkere og frivillige i maritime aktivi-tetscentre med lokalsamfundet som en aktiv medspiller.
I Århus er de ved at arbejde på, at TSA i Århus skal stå for driften af beddingen i fiskerihavnen, og herved sikrer de, at skibene kan komme på bedding, men skibstømreren han må komme kørende over land
Den 5. marts bliver problemet belyst fra mange sider på et seminar i København, som er arrangeret af Skibsbevaringsfonden. Her bliver der lagt op til, at vi ligesom i Norge må have et antal maritime kompeten-cecentre. Ikke alene for at bevare nogle værfter, hvor vi kan få repareret vores skibe, men også for at bevare de nødvendige håndværksmæssige kompetencer.
I TS støtter vi naturligvis tanken, og set med vores briller kan det ikke gå hurtigt nok med at komme i gang med arbejdet. Vi kan ikke vente i ret mange år på at få realiseret planerne, for så risikerer vi, at de brugbare lokaliteter, som findes i dag, ikke længere eksisterer.
Som mange sikkert har bemærket, har vi fået en ny hjemmeside. Den er udformet af designeren Jakob Hjort, som skal have stor tak for den stilrene og velfungerende side, og som oven i købet har udført arbejdet som en service over for TS. Også det fortjener han tak for.
Takket være Andrea Gotved, som har påtaget sig arbejdet som web-master, kan den nye hjemmeside opdateres hurtigt og vil blive det ofte. Klik derfor jævnligt ind på www.ts-skib.dk og se nyt om vores verden.
Poul-Erik Clausen
4
Bog om Lillebælt-VærftetBent Jensen, formand for forenin-gen Lillebælt-Værftet siden 1997, har skrevet en bog om det 150 år gamle værft i Middelfart.
Bogen blev til, fordi Bent Jen-sen sidste år som afgående older-mand for Marsvinslauget i Middel-fart var forpligtet til at udarbejde en lokalhistorisk beretning. Hvad var så mere naturligt, end at tage fat på værftets historie.
Historien rækker helt tilbage til 1855, da den 26-årige skibstømrer Mads Illum Petersen kom til byen og begyndte at bygge joller og jag-ter på en lejet grund. Som mange andre byggede han på klamp og udviklede en fin sans for, hvordan en smakkejolle til Lillebælts strøm-fyldte farvand skulle se ud.
Sønnen Hans C. Illum Petersen gik senere ind i værftet, og efter
ham fulgte en række andre både-byggere, som afhængigt af tiderne holdt værftet i mere eller mindre god gænge frem til midt i 1990’erne. Der skulle historien egentlig være slut, værftet revet ned og et kon-torhus opført på grunden, men det fik Bent Jensen og en gruppe an-dre borgere organiseret i Lillebælt Smakkelaug lykkeligvis forpurret. Også den del af historien kan man læse om i Bent Jensens bog.
Bogen er på 72 sider, koster 100 kr. og kan bestilles på tlf. 27 15 84 40 eller 75 93 00 47.
250.000 kr. til Træskibenes Fond
På et møde den 18. januar beslut-tede TS’ bestyrelse at overføre 250.000 kr. til Træskibenes Fond, som er under dannelse. Beløbet ta-ges af sammenslutningens formue og placeres som den grundkapital, der er nødvendig, for at fonden kan blive registreret. Grundkapitalen skal forblive intakt og vil blive til-bageført til TS, hvis fonden på et tidspunkt skulle blive opløst.
Før pengene bliver overført til fonden, skal fondens fundats og be-styrelse dog bringes på plads. Det arbejdes der på i øjeblikket med den fremtrædende og højt respek-terede erhvervsadvokat Karl Ste-phensen som en af frontfigurerne. Karl Stephensen er en passioneret og erfaren langturssejler og har bl.a. været formand for KDY.
Slut med Baltic Sail i Helsingør
Baltic Sail i Helsingør har rigget af for sidste gang, oplyser byens tu-ristchef Henrik Numelin.
Årsagen er, at Helsingør Trafik-havn i to år lukkes for alle andre fartøjer end færgerne på grund af en omfattende ombygning af hav-neområdet. Blandt andet nedrives de tidligere værftsbygninger, hvor TS holdt generalforsaming i forbin-delse med pinsestævnet 2001.
Baltic Sail sejles dog fortsat, og der er bl.a. mulighed for at deltage i Halmstad og Karlskrona i år.
Flere oplysninger kan findes på www.balticsail.dk.
Siden sidst
Fiddlers Green - nyt skib i TS
De to bestyrelsesmedlemmer Mogens Høirup og Gert Iversen tog midt i januar til Trinidad for en hjemføre skonnerten FIDD-LERS GREEN (betegnelse for søfolkenes paradis), som Mogens og Gitte har købt for at etablere et socialpædagogisk skibspro-jekt.
FIDDLERS GREEN er op-rindeligt en Skagen-kutter, som efter en omtumlet tilværelse blev renoveret og omrigget af en australier, der bragte skibet til Vestindien, hvor det har funge-ret som charterskib.
5
Nyt udseende og et afvigende synspunktAf Per Hjort
Dette nummer af TS-bladet ligner ikke de forrige. Layoutet er ændret, og papiret er blevet lidt tyndere. Til gengæld er sidetallet øget til 36, som trykmæssigt koster det samme som 32. For at bladets vægt ikke skulle krybe over 100 g, som vil føre til en betragtelig portostigning, har vi brugt lidt tyndere papir. Vi hå-ber, at det bliver accepteret.
Og så er der farver i bladet. Vi prøvede det forsøgsvis i sidste års nummer fire, og det faldt i så god jord, at bestyrelsen gav os lov til fortsat at sætte kulør på siderne.
I dette nummer er der en arti-kel af Tage Voss, som fortæller om sit gensyn med en polsk båd, som for 50 år siden anløb Christiansø.
Nogle vil måske bemærke, at DAR OPOLA oprindeligt blev byg-get som lystbåd og derfor ikke for-tjener omtale i dette medie. Bortset fra, at bådens funktion som forsk-ningsskib burde kunne retfærdig-gøre dens tilstedeværelse her, kun-ne det måske også give anledning til en debat om, hvorvidt det stadig er hensigtsmæssigt at skelne mel-lem skibe, der oprindeligt blev byg-get til at sejle for brød, og både, der byggedes til at sejle for lyst.
I realiteten er hovedparten af skibene i TS lystfartøjer. En del af de mindre fartøjer, smakkejol-ler og lignende, har aldrig været
andet. Alene det, at de er bygget efter samme traditioner som tidli-gere arbejdsfartøjer, gør dem opta-gelsesberettigede. Derimod vil en gammel kragejolle, som altid har været lystbåd, ikke kunne optages, for den kan ikke leve op til TS-lo-venes formålsparagraf, som siger, at det alene er fomålet at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer.
For udenforstående, og sådan en har jeg været indtil for ret nylig, kan det være svært at forstå denne skelnen. Hvorfor ikke arbejde for bevarelse af ethvert ældre fartøj, som har en historie at fortælle?
Der er historiske årsager til, at det blev sådan, men måske er tiden moden til at åbne en diskussion om, hvorvidt det skal forblive sådan.
Over for de problemer, der op-står, fordi værfter og beddinger nedlægges, er ejere af tidligere brugsfartøjer og ældre lystbåde i samme situation. Forsvinder værf-terne, kan ejerne ikke få repareret deres fartøjer, og flåden af jagter, bæltbåde mv. går til i selskab med spidsgattere og meterbåde, uanset dette selskab er ønsket eller ej.
For de værfter, som forhåbent-lig bliver tilbage, vil det have stor betydning, at der ikke alene er æl-dre brugsfartøjer, som fortsat skal holdes flydende, men også en pæn stor bestand af lystbåde i træ.
Uanset fartøjstype har alle eje-re af ældre fartøjer et interessefæl-lesskab, som måske burde åbne for, at de også var medlemmer af den samme forening.
Nu er der i hvert fald lukket op for en diskussion, og TS-bladets spalter står selvfølgelig til rådighed for meninger om emnet.
FIDDLERS GREEN blev bygget i 1930 og sejlede som fiskekutter under navnet FALKEN. Nu er den blevet en skonnertbrig.
De to TS-medlemmer samt redakti-onsmedlem Sven Bülow, som også er med på hjemturen, forventer at være tilbage i Danmark tids nok til at deltage i pinsestævnet i Svend-borg og forventer at løbe med præ-mien på 100 liter diesel til det skib, der har udsejlet flest sømil for at komme til pinsestævnet.
Leder
6
7
til skadestue. Han så, at mit problem var at stå midt på vejen uden køretøj, derfor kørte lægeambulancen mig betænksomt de 40 kilometer hjem.
Undervejs afstod vi, som læger helst gør, fra triviel professionel snak og drøftede i stedet vigtigere sager som for eksempel, at vi begge var sejlere med lang erfaring med mange slags både i mange slags vande.Han havde nu en 60 fods polskbygget stålketch, som p.t. lå i Rødvig Havn.
»Kom ned og se den. Den hedder TARA, den er smuk«, sagde han.
»Det behøver jeg ikke«, svarede jeg. »Jeg kender den båd. Det må være JOSEPH CONRAD eller DAR OPOLA.
Det var DAR OPOLA.
Co-incidensEt uheld på motorvejen og et tilfældigt møde blev årsag til, at forfatteren genså en polsk ketch, som små 50 år tidligere havde anløbet Christiansø. I et påtrængende ærinde, men uden papirer.
Af Tage Voss Foto: Jørgen Krogh m.fl.
Man tænker pludselig på en længe savnet bekendt, og et øjeblik efter drejer han om gadehjørnet. Den stati-stiske sandsynlighed for den slags kan beregnes som mikroskopisk ringe, der bliver nærmest tale om noget mirakuløst. Han kunne have rundet hjørnet fem mi-nutter tidligere eller fem minutter senere eller på et helt andet klokkeslet eller helt andre dage, så var der aldrig blevet noget møde. Men timingen var præcis.
Man kalder fænomenet co-incidens, og det giver sværmeriske gemytter tanker om højere magters sty-ring, selv om man umiddelbart vil antage, at den slags magter måtte have andet at gøre end at arrangere ligegyldige møder mellem tilfældige mennesker. Dog styring eller ej, den slags opleves af og til.
På sydmotorvejen var der en prop af holdende biler. Ingen katastrofeblink, ingen advarsler, så 120 kilometer i timen var for meget til at få bremset, hvilket betød et bragende sammenstød, en smadret bil og et trykket brystben. En Falck-læge var i gang på stedet og kom omsorgsfuldt hen og inspicerede det nye tilskud til klientellet. Heldigvis var han, skønt 40 år yngre, erfaren nok til at afstå fra den bevidstløse ru-tine med automatisk at sende folk fra smadrede biler
TARA tilbage på Christiansø et halvt hundrede år efter, at den under navnet DAR OPOLA anløb øen for første gang.
Tage Voss i TARAs kahyt, mens båden lå i Rødvig Havn.
8
Nødhavn i nødvendigt ærinde
En dag for 50 år siden lagde en stor ketch under polsk flag ind i sydhavnen på Christiansø. Den lagde til ved kajen for sejl og viste sig at være bemandet med unge polske videnskabsmænd, zoologer, marinbiologer, meteorologer og oceanografer under kommando af Boleslav (»Bolek«) Kowalski, en lille dynamisk kompe-tent sejler.
Båden var smuk i linjerne, men temmelig tilrak-ket. Skipper Kowalski forelagde situationen for øens guvernør.
De havde i 13 måneder været på togt i Det røde Hav for at samle ind til deres marinzoologiske mu-seumssamlinger, der under den tyske besættelse var blevet stjålet eller ødelagt. Visum havde de ikke og ingen landingstilladelse, hverken fra polske eller fra danske myndigheder, som det dengang krævedes. Men Kowalski argumenterede med, at de måtte søge nødhavn for uvejr, således som det var tilladt.
Guvernøren, som var fyrmesteren, øens admini-strator og øverste myndighed, var befaren sømand, mildest talt ikke formalist, og med søfolks konduite erkendte han, at selv om vejret lige nu var stille og søen rolig, vidste man jo aldrig, og på havet kan alting ske, og det var bedre at være forsigtig. Forøvrigt var der rapporteret fragmenterede skyer over Skotland, hvilket han noterede i skibets logbog med indtil flere officielle stempler af hans rige udvalg.
Den faktiske situation var imidlertid, at båden DAR OPOLA ventedes hjem til Gdynia i næste uge til en større officiel modtagelse med tv, hornorkester og honoratiores, og at man simpelthen følte det skamme-ligt at ankomme med en så afrakket skude.
Mester forstod og tilbød dem den praktiske hjælp, de behøvede, plus maling og lak, så længe uvejret truede i horisonten, en uges tid, anslog han.
TARA er målt til 19,8 brt og har et deplacement på 35 ton, som drives af 160 kvm sejl.
9
En uforglemmelig uge
DAR OPOLA var byen Opolas gave til videnskaben i Polen. Efter hundrede års isolation fra havet (kun kompenseret i årene 1919-1939 ved korridoren), efter krig, ødelæggelse, folkedrab, besættelse og hunger var man ivrig efter at se polske unge underlægge sig havets vilkår og udrustede ekspeditionen. Det var en national opgave, en rehabilitering og en trodsig ge-stus, som fulgtes af den hjemlige presse, nu en almen triumf ved, at det hele var lykkedes så smukt. Men med et stramt budget var man ved ekspeditionens slut på bunden af reserverne.
Det eneste, DAR OPOLA ikke manglede, var vodka, hvad øens meget hjælpsomme befolkning gerne kompenserede for med øl, grøntsager, fisk (fersk og røget), metervis af pølser, kilovis af kød, malerbøtter, sandpapir og lak. De unge polske sang flerstemmigt af hjemlandets sangskat for de ædle værtsfolk, som sleb skrabere og rensede pensler og stegte bøffer ved bål på klipperne eller i en og anden have. Flittigt arbejde og megen festlighed afvikledes i den uforglemmelige uge med polsk sang og dans med øens damer til lystig lo-kal harmonikamusik – vi lærte her, at rigtige gentle-men kysser damer på hånden, når de hilser.
Vodkalasten lykkedes det trods al umage aldrig at nå bunden af. Heldigvis, for som skipper Kowalski tilstod: »Vi ville have tabt ansigt ved det«.
DAR OPOLA sejlede hjem over Østersøen, skin-nende af lak og lysende af frisk maling, til heltemod-tagelse og triumf.
Både Bolek og af og til nogle af de unge viden-skabsmænd kom i de følgende år sejlende til øen hver for sig, nu som erfaren skipper på en af de store pol-ske klubbåde med nye besætninger. Der blev mange bekendtskaber i de år, og de var altid glade og festlige, stadig anledning til sammenskudsgilder, polsk vodka og skønne sange, danske lækkerier og musik af en eller flere harmonikaer. Årsagen var altid, at man måtte søge nødhavn, om ikke for dårligt vejr, så for at få behandlet en frygteligt syg i besætningen af ølæ-gen, hvad jo overflødiggjorde tilladelser og papir.
10
Søens folk, hvortil øboere jo regner sig, er aldrig smålige over for formalia. Og vejret er hvermands herre.
I dansk eje
Om DAR OPOLA kan iøvrigt berettes, at den af mangel på vedligeholdelse lå sunket på bunden af Swinoujscie Havn i to år. En polsk læge med bagtan-ker hævede den, istandsatte den og begav sig med kone og to børn afsted på, hvad han havde planlagt som en afhopning til Australien. Ankommet til Portu-gal efter en hård tur over Biskayen opgav han, da der var for langt til Australien, skibet var for stort, grejet for dårligt og besætningen på to voksne og to børn for lille. De sejlede tilbage til Holland, solgte båden
og vendte hjem til job og bolig i Polen. En hollænder købte den, lagde motor i med store planer om at sejle jorden rundt, men opgav efter års anstrengelser og solgte båden til min danske redningsmand.
Den er nu frelst fra fortabelse endnu engang ved herkulisk indsats af tid, flid og penge, inspireret af den protest, som vi alle deler, ved at se et smukt skib opgivet til forfald og død. Og den drøm, som vi alle deler, om at sejle over havet mod ukendte kyster bag horisonten.
DAR OPOLA var et af fem søsterskibe. Det var den, jeg kendte, og det var den, jeg genkendte nu som TARA i Rødvig Havn.
Tal om co-incidens.
Yderligere information om TARA kan findes på www.tara.dk.
Sådan så DAR OPOLA efter at være hævet fra bunden af havnen. Det tog den polske læge tre år at gøre båden klar til flugten til Australien.
TARA i Hammerhavnen neden for Hammaershus ruiner under et ferietogt.
11
12
Tidens ildsjæle 1
Møde med en realistPeter Ladefoged har foreløbig brugt 3.500 timer på renovering af jagten FORTUNA fra 1915. Selv om der skal lægges en del flere timer til, før arbejdet er afsluttet, er målet nu ved at være i sigte.
Af Per Hjort
Peter Ladefoged er med sine egne ord en benhård realist. Det er han også nødt til at være, for man kan ikke gennemføre et renoveringsarbejde som det, han har kastet sig ud i med jagten FORTUNA, alene på drømme og forhåbninger. Der skal siges nej til en del fristelser undervejs, og der skal hele vejen holdes styr på penge og tid.
Det sidste gør Peter i en logbog, som fortæller, at han siden november 2004 har brugt 3.500 timer og 135.000 kr. på sit projekt, og der løber en del mere på af begge dele, før der igen kan sættes sejl.
Peters og FORTUNAs kurs har på sælsom vis krydset hinanden. Fra stuevinduet i den villalejlighed i sydfynske Ballen, hvor Peter bor sammen med sin kæreste Mette, kan han se over til Tåsinge. Derovre, i Skovballe på den nordvestlige del af øen, fik FOR-TUNA hjemsted efter at være bygget i 1915. Med sin lave dybgang på under halvanden meter i fuldt lastet stand var den lille paket velegnet til at gå ind de små steder. Så der blev sejlet med foderstoffer, korn, mur-sten, brændsel, kort sagt alt, som var for upraktisk at skrumple afsted med hestevogn ad smalle og hullede veje. Senere fik FORTUNA hjemsted på Strynø, fik ilagt motor, først 15 hk og senere 29, og sejlede som paket frem til 1967.
På et tidspunkt blev jagten overtaget af Tvindsko-lerne og sejlede som undervisningsfartøj hovedsageligt i Mariager Fjord. Der har Peter også sejlet engang,
for han voksede op i nærheden af Mariager, fiskede på fjorden, indsnusede havneatmosfæren og sejlede Op-timistjolle, indtil han som teenager pludselig vendte fjorden ryggen, gik i lære som tømrer/snedker og dyr-kede landlivets fornøjelser som så mange andre unge.
Et andet liv
Peter Ladefoged kunne sikkert være blevet en glim-rende snedker i Mariager, men et højskoleophold bragte ham på andre tanker. Han kom til Helnæs
13
Mølle Friluftsgård som naturvejleder, fik interesse for smakkejoller, begyndte at læse HF, var et år på valsen efter eksamen, tog bagefter fat på at uddanne sig som lærer og kom til Den frie Lærerskole i Olle-rup. Her begyndte han at læse alt, hvad han kunne få fingre i, om skibe, alt imens han renoverede småjoller og assisterede Ole Magnus med undervisning i rebsla-geri. Det var også her, Peter Ladefoged besluttede, at han ville have et fartøj med dæk på. Med de få mid-ler, han rådede over, måtte det nødvendigvis blive et
renoveringsprojekt. Selv om han har hænderne skruet rigtigt på, var Peter godt klar over, at der krævedes specialviden, så han fik overtalt skibstømrer Søren Nissen til at blive en slags mentor for ham.
»Jeg vil gerne fortælle dig, hvad du skal gøre, men jeg vil ikke selv røre en finger«, sagde Søren, og det var også fint nok.
Et stort hul
Efter at have set på en del andre fartøjer besluttede de sig for FORTUNA. Tvindfolkene havde købt træ ind til en renovering, men var gået i stå med projek-tet.
»Det var et stort hul på tolv gange fire meter«, siger Peter Ladefoged.
Han overtog jagten for træets pris og fik den frag-tet til en hal i Ballen. Her havde der tidligere været snedkeri, så der stod en del maskiner, som nu igen kom i funktion. Peter selv flyttede ind i et værelse i hallen, og så blev tiden ellers fordelt på uddannelse og renoveringsarbejde og ikke ret meget andet.
Først skulle der dog laves et nyt dækslayout og tegnes en ny aptering. Det gav anledning til en del overvejelser om, hvad formålet med renoveringen var.
Sådan så FORTUNA ud ved overtagelsen.
14
Det var at få et godt skib at sejle og bo i, konkluderede Peter. Ikke et museumsstykke i form af en tro kopi af FORTUNA årgang 1915, men først og fremmest et anvendeligt fartøj, som også kunne glæde øjet.
»Det hele er lavet håndværksmæssigt efter bo-gen, men design og finish bestemmer jeg«, siger Peter Ladefoged.
FORTUNA som den så ud, da den var ejet af Tvind.
Derfor kom der ikke styrehus på, selv om FORTU-NA havde det fra starten. I stedet er der lavet et lille styrecockpit og foran det et lavt ruf over maskinrum-met, så man kan stå nogenlunde oprejst, når der skal arbejdes med maskinen.
»Men det er lavet sådan, at jeg kan bygge et styre-hus senere, hvis jeg skulle få behov for det«, forklarer Peter Ladefoged.
I vandet til sommer
Før han gik i gang med arbejdet, blev der lavet teg-ninger. Ikke blot af de store linjer, men af hver eneste detalje, og de anvendte dimensioner blev omhyggeligt ført ind i logbogen.
Og så var det ellers bare hårdt arbejde dag efter dag. Der blev lagt et nyt dæk af tørret lærk, mens dele af det gamle blev brugt til skot. Der blev lavet en helt ny aptering, skiftet bord i bagbord side, bygget ruf og skanseklædning, og efter en indsats svarende til mere end to års fuldtidsarbejde er den nye FORTUNA nu ved at tage form. Der mangler stadig mange detaljer og også noget af det grove, blandt andet udskiftningen af bord i styrbord side.
Alligevel regner Peter med, at FORTUNA kan sættes i vandet til sommer. Da skal han nemlig til Marstal og arbejde som skibstømrer med renoverin-gen af BONAVISTA, for selv om Peter Ladefoged ikke har papir på, at han er skibstømrer, har han bevist, at han kan faget og er blevet godkendt til arbejdet.
I Marstal vil han bo i FORTUNA på hverdagene og tage hjem til Ballen i weekenderne. Også det lyder som en rimelig barsk tilværelse, men ikke for en mand, der helt alene og så hurtigt har gennemført så omfattende et renoveringsprojekt.
Fire forudsætninger
Selv opregner Peter Ladefoged fire væsentlige forud-sætninger for at kunne lykkes med sådan et projekt:
1. Man skal have en fagmand med, som kan give gode råd. Her havde Peter Ladefoged Søren.
15
2. Man skal have en god støtte i hjemmet. Det har Peter haft i Mette, hvis udholdenhed og overbærenhed han ikke kan blive træt af at fortælle om.
3. Man skal selv være indstillet på at yde en or-dentlig arbejdsindsats, tro på tingene og ikke give op.
4. Man skal lægge en fornuftig strategi og ikke gældsætte sig så meget, at man risikerer at måtte gå fra hus og hjem.
»De første to år var de sværeste, og jeg kan i dag ikke helt fatte, at jeg kom igennem dem. Da dækket var lagt, blev det lettere. Nu var der noget færdigt, og det gav ny energi«, fortæller Peter Ladefoged.
Hjemme i huset står FORTUNAs oprindelige navnebræt. Det fik Peter af havnefogeden på Strynø på den betingelse, at det igen bliver sat på jagten. Det gør det så, og det bliver en stor dag, når det sker.
Tidens ildsjæle
Vi vil i de kommende numre fortælle om mennesker, der lige nu er i gang med renoveringsprojekter. Er du det, eller ken-der du nogen, som er i gang, så giv gerne redaktionen et praj.
Peter Ladefoged har udstyret FORTUNA med et lille styrecockpit og et ruf over motorrummet.
Nederst: I stævnen får FORTUNA en galvaniseret ankerrulle i stedet for et ankerklyds, som den oprindeligt havde.
16
Bogø-Lynæs retur returNoget om lynæsjoller og en anderledes sommertur.
Oplevet og fortalt af Arne Gotved
I dagene 17.-19. august 2007 blev der for syvende gang afholdt stævne for fjordens træbåde – denne gang i Lynæs. ’Fjorden’ er Isefjorden og Roskilde Fjord, hvor der gennem generationer er bygget fiske-joller til det beskyttede vand og havgående dæksbåde til fiskeriet i Kattegat uden for Gabet. At der der-udover er bygget en lang række større træskibe til Grønland på værfterne i Frederikssund og Holbæk, og at Roskilde senere – efter fundet og bjergningen af stumperne af Skuldelevskibene i 1950erne – er blevet verdensberømt ved at bygge kopier af vikingeskibe, er en anden historie. ’Træf fjordens både’ er et stævne for de træbåde, der stadig er aktive i fjorden eller er bygget i området.
Vi har ikke deltaget før, da vi de senere år har væ-ret på langfart i august, men i år kunne det passe, og der var ikke mindre en fem gode grunde til at anduve Lynæs:
For det første er der mange gode minder fra netop Lynæs, hvor GASEN officielt er hjemskrevet og havde havneplads de første år, efter jeg i foråret 1978 havde overtaget det gode skib fra Det Danske Spejderkorps.
For det andet har jeg netop været med til at råd-give om en bevaring af den gamle bedding i Lynæs Havn.
For det tredje er der gode venner i baglandetFor det fjerde er jeg den lykkelige ejer af en 100-
årig 13 fods lynæsjolle – og den havde Fjordmuseet flere gange spurgt til, for jollen var ønsket til træffet. Det bliver man jo smigret over, så vi måtte hellere se at komme afsted.
Og endelig – for det femte – kunne vi bruge stæv-
net til at søge oplysninger om den 16 fods damjolle fra Lynæs, som min kone Hanne – rederiets ’bagbords styrmand’ - netop har fået til fiskeriet i Grønsund.
Jollernes historier
Begge joller er anskaffet af ren forelskelse. Den min-dre 13 fods fik i sin tid navnet DUNFIN efter den lille fine grågås som gasen i Selma Lagerlöfs berømte sko-lebog og geografi-roman ’Niels Holgerssons underbara resa’ forelsker sig i. Og DUNFIN blev netop ’opdaget’ en vinter i Nyhavn – i 1983 - hvor vores GASEN
’Styrbords bagmand’ siddende i GÅSEN med DUNFINs topsejl.
17
havde – og stadig har – vinterplads. Den lå under VILHELMs lange klyverbo og var til salg.
Det var kærlighed ved første blik, og jollen har været elsket og plejet i familien siden. Christen solgte jollen, der var anskaffet som slæbejolle til VILHELM (bygget ’hos Madsen’ i 1888), og jeg købte den som en slæbejolle til GASEN, selv om vi begge to inderst inde vidste, at det kunne den ikke bruges til – den er for tung, men forelskelse gør som bekendt – og i dette tilfælde heldigvis – blind.
Først da jeg havde købt jollen, blev jeg i øvrigt bevidst om, at jeg var tredje generation med en ægte Madsen-jolle. Min far (Aage Gotved) fik bygget en i 1938 til Isefjorden, da familien dengang havde som-merhus ved Storehøj syd for Kulhuse, og min morfar (N.H. Rasmussen) fik bygget en omkring forrige år-hundredeskifte til Rosengården ved Kerteminde Nord, hvor min far senere kom på ferie og blev betaget af jollen – og datteren, men det er en anden historie.
Der må ligge noget i generne – ’vikingeætten dør aldrig ud’ – skrev min far, da han tegnede et fami-lieportræt fra 1944, hvor jeg, der er midterste skjold i rækken lidet anende, at jeg 40 år senere også selv skulle ’blive ramt’ af en lynæsjolle.
Både der har sjæl
Den sidste bådebygger i den legendariske bådebygger-dynasti – Christian Madsen – besøgte vi med DUN-FIN nogle år, inden han som 95-årig døde i 1993, og allerede på 20 meters afstand sagde han:
»Den har far lavet – han byggede altid stævnen lidt skarpere end jeg gjorde«.
»Og det gjorde han klogt i«, tilføjede bådebygger Viller Bovin, som jeg mødte adskillige år senere. Viller havde haft bådebyggeri i Sølager ved Lynæs, hvor han arbejdede sammen med Tom Jeppesen indtil slutnin-gen af tresserne, hvor bådebyggeriet blev droppet til fordel for fiskeriet, og Tom fik sit eget.
Ifølge oplysningerne i TS’ fartøjsregister havde Viller oprindeligt restaureret jollen, inden den blev overtaget af nogle af pionererne fra TS’ første år. Da
N.H. Rasmussen med sin Madsen-jolle ved Rosengårdens bådehus i Kerte-minde Nord omkring 1910-1920.
jeg traf Viller for fem år siden, var han gået i land – pensioneret efter de mange år i fiskeriet, men stadig med kærligheden til træbåde i behold. Han fik DUN-FIN mokket ind i sit lille værksted i Rørvig et par vintermåneder, hvor der blev skiftet nogle bord, og det hele gået igennem. Det krævede nogen overtalelse, men vi – båden og mig – var heldige.
»Det er Olufs gamle jolle – den kender jeg jo. Jeg laver ikke så meget mere, og jeg vil kun arbejde med både, der har sjæl«.
Historien fortaber sig
Vores nye jolle i ’rederiet’ kommer fra Humlebæk Havn, hvor nu afdøde fisker og havnefoged Svend Petersen brugte den til at sætte laksegarn i Øresund.Jeg har gennem mange år beundret dens smukke
18
var lidt problemer med trailerlyset, og vores så godt som nye bil – og så gik det nordpå lidet anende, hvad der ventede. Men vejret var fint, og smukt var der.
Uheldene begyndte noget nord for Slagelse – en skarp lyd efterfulgt af en vedvarende skurren mere end antydede, at styrbord aksel på jollevognen var gået. Men der kunne køres med lempe, så mon ikke vi kunne nå et værksted i Jyderup, inden det gik helt galt? Så begyndte elektronikken i bilen at blinke – batteriet blev ikke ladet op. Den børnesygdom havde vi ellers lige været igennem, og alt skulle være i orden, men erfaringen sagde. at vi ikke måtte gå i stå nu, for vi kunne under de omstændigheder ikke komme i gang igen uden starthjælp.
Med stor forsigtighed haltede vi videre og nåede ind i Jyderups industrikvarter. Kom en vej for langt og måtte vende. Og netop, da vogntoget var ret på tværs af vejen, gik bilen selvfølgelig i stå. Det vakte lidt opsigt, og hjælpsomme folk kom til fra de omlig-gende huse. Jollevognen blev hægtet af og parkeret i vejsiden, og bilen blev skubbet 100 meter hen til et værksted, der havde startstrøm, og råd om, hvor vi skulle søge videre hjælp. Bortset fra at det var fredag eftermiddag klokken lidt i fire.
Med strøm på batteriet kom vi hurtigt hen til det anbefalede trailerværksted, hvor vognen imidlertid gik i stå i indkørslen. Bagbords styrmand strøg ind i autobutikken ved siden af og fik købt en startakku-mulator inden lukketid. Imens jeg fik forhandlet med trailerværkstedet. Der var ikke noget at gøre – week-enden var begyndt – og for at undgå en stranding i Jyderup lejede vi en autotrailer. Strøm på bilen, på med autotraileren og tilbage til jollevognen, hvor de behjertede beboere nu hjalp med at læsse det hele på autotraileren. Vores forsinkelse blev meldt til Grøn-landshuse og vennerne i Lynæs, og så startede vi igen.
Det gik helt fint, og der var ikke nogen problemer de første kilometer. Så kom den elektroniske melding igen: ingen opladning, og i første omgang glædede vi os over at have sikret den videre fremdrift med et friskt startbatteri. Men, men, men – nye biler kan ikke klare sig uden konstant opladning, og meldin-
linier og vedholdende gjort opmærksom på, at jeg var liebhaver, hvis jollen en dag skulle sælges. Og i som-mer fangede bordet, så nu har vi to lynæsjoller med hjemhavn på Bogø. Begge joller er uændrede fra de i tidernes morgen blev søsat. De er klinkbyggede, eg på eg, hvidmalede udenbords med blankskrabet lakeret lønning og sorttjæret indenbords, helt efter traditio-nen på Isefjorden.
Den gamle 13 fods jolle fra Madsen er sprydstags-rigget og med dam, om end den i dag er proppet. Den ’nye’ 16 fods damjolle er en ren motorjolle med en 6 hk Marstal benzinmotor, men dammen virker (bortset fra, at damskotterne er utætte, så der må lænses) og de første ål har været der, og laks er der fanget. Jollen har et lille ringdæk – så den er efter dem, der har for-stand på det, ikke fra Madsen, men historien fortabte sig – den var købt til Humlebæk fra Hornbæk, og det var det.
Vi tog nogle billeder – som forældre af deres børn – og satte vores lid til, at træffet i Lynæs kunne bringe os videre. Det ville være rart at vide lidt mere inden optagelsespapirerne til TS skal udfyldes – men navnet GÅSEN har næsten givet sig selv.
Turen
Der er langt fra Grønsund til Sjællands nordlige kyst ad søvejen for en lille jolle som DUNFIN, så ’sejladsen’ måtte foregå over land. Men så kunne vi jo også køre rundt om kajakbygger Svend Ulstrup i Grønlandshuse syd for Nykøbing S. med de to grønlandske fangerka-jakker, vi byggede på hans sommerkursus for fem år siden, og få råd og vejledning om, hvordan vi skulle udskifte de nu mørnede snore og tråde.
Vi meldte os til træffet, fik en aftale med Svend, riggede jollen af og fik den på traileren. Sammen med mast og sejl blev de to kajakker surret ovenpå, og så røg der ydermere en cykel op i jollen. Vi skulle bo hos gamle musikalske træskibsvenner i Lynæs, så det var godt med en cykel – bilkørsel efter en træskibsfest på havnen dur ikke for en nogenlunde realistisk gammel skipper. Første stop var Citroën i Vordingborg – der
19
gerne på displayet kom nu i en byge: Ingen strøm til affjedringen – ingen strøm til bremsesystemet, og endelig, da jeg var ved at svinge fra hovedvejen for at stoppe – ingen strøm til servostyringen (og det kunne mærkes) samt stop for al videre kørsel. Snydt igen.
Så var der kun Falck tilbage. Festen var slut, men der var heldigvis stadig strøm på mobilen. 70 10 20 30. Hallo det er Falck – ganske vist i Vejle, men med omstillingsmulighed til Holbæk. Ja – nord for Stok-kebjerg, en strandet personbil med en skipper og en styrmand samt en lagkage: en autotrailer med en jol-letrailer med en jolle, to kajakker og en cykel på top-pen. Jo – de kunne komme inden for halvanden time, og så måtte vi selv tage stilling til, om det hele skulle bugseres tilbage til Bogø, eller om lagkagen skulle hægtes af i Jyderup.
Vor mand på trailerværkstedet havde til alt held mobilen tændt, han var ikke gået hjem endnu og tilbød at hente sin autotrailer med det samme, så hele læsset kunne køres ind på værkstedets aflåste om-råde.
Det takkede vi selvfølgelig ja til, for så var kleno-dierne i sikkerhed, værkstedet kunne om muligt repa-rere jolletraileren, og så måtte vi hente det hele, når
den engang var klar igen. Få minutter efter hentede en stor firehjulstrækker lagkagen, og den hjælpsomme mekaniker var noget benovet over, at vi stadig havde det gode humør i behold.
Så langt så godt (eller skidt). Nu var der kun tilbage at indtelefonere de endelige aflysninger til Grønlandshuse og Lynæs, afvente slæberen og i øvrigt glæde sig over, at der ikke var sket nogen ulykker.
Falck var lettet, da de planmæssigt ankom – nu handlede det bare om at bugsere en bil til Citroën i Vordingborg og et mandskab til Bogø. Så sent fredag aften anduvede Hanne og jeg godt fortumlede Bogø igen – alt var aflyst.
EfterspilLørdag morgen kom vi imidlertid i tanke om, at vi kunne få en gratis lånebil, når vores egen var på værksted, så sagen var klar – weekenden var ung endnu – af sted til Lynæs, hvor vi blev hjerteligt modtaget, deltog i et vellykket stævne og efterfølgende besøgte vennerne. Skuffelsen på stævnet over, at jollen ikke nåede frem, blev til respekt for de udviste anstrengelserne, da historien blev fortalt.
Og så var der billederne af GÅSEN – der var me-gen snak og mange kloge indslag. Men vores tidligere TS-lokalmand for området – Rasmus Bovin – mente, at ’den har far nok lavet’.
Rasmus fik billederne med hjem til Rørvig, og til-bagemeldingen er rimelig klar: Damjollen er bygget af Viller Bovin i Sølager, Lynæs, i 1968. Sommetider får man historien i nakken – ting hænger sammen på en mærkelig måde – men det er ganske hyggeligt, og gør bestemt ikke glæden ved jollen mindre.
Bilen fik en ny generator på garantien, og jol-letraileren kom – på trods af bange anelser – på hjul igen med to nye lejer. DUNFIN havde ikke taget skade af transporten og en uges udtørring på land.
Men kajakkerne fik vi ikke set på. Og en del omkostninger havde der også været – men det er som bekendt en grundbetingelse for bådejere.
Det koster at more sig.
Madsen-jollen TØSEN på Isefjorden under krigen med artikelforfatteren som midterste skjold.
20
StockholmsbriggenFemten år efter, at fire venner fik den idé at bygge en råsejler, er Stockholmsbriggen TRE KRONOR ved at være klar til sin jomfrutur.
Af Ole Mortensøn (tekst og fotos)
Stockholm er uden tvivl den smukkest beliggende af Nordens hovedstæder – en by anlagt på en række øer og næs mellem Mälarens indre vandveje og den store skærgård, som fortsætter ud i det Ålandske Øhav. Det er en by med luft og lys og vand og samtidig en by, som alle søfartsinteresserede kan valfarte til med stort udbytte. Her er masser at se, f.eks. Nordens største turistattraktion WASA, det kgl. svenske regal-
skib, som forliste på sin første rejse i 1623, Växholms-bolagets mange små pyntelige skærgårdsdampere, Statens Sjöhistoriska Museum, Fjäderholmen med museum for både samt ikke mindst mange kilometer af kaj, hvor man kan promenere forbi diverse gamle fartøjer, der i dag er husbåde, flydende restaurationer, museumskibe eller lystbåde.
Et af de steder, der fungerer som havn for de gam-le skibe, er Skeppsholmen. Denne holm var engang den svenske flådes station med værfter og skoler, men er i dag overtaget af kulturinstitutioner bl.a. Arkitek-turmuseet og Moderna Museet. Her finder man også fuldskibet AF CHAPMAN fra 1888, der fungerer som vandrerhjem. Lang øens kajer ligger de gamle fartøjer tæt side ved side, for på svensk facon har man enten stævn eller agter ind mod land. På Skeppsholmen har hvert skib med fast liggeplads en informationstavle, hvor man kan læse om skibets brug, byggeår og -sted,
21
størrelse og nuværende anvendelse. Det er en god idé, som også ses i Flensborg, men savnes i Nyhavn og ved diverse træskibsbroer i Danmark.
Det er oktober, og efteråret er fremskredent i Stockholm, da jeg en gråvejrsdag går langs de glatte træbroer på Skeppsholmen. Kastanjetræerne står næsten afløvet. Det er ikke noget godt tidspunkt at kigge på skibe. Sæsonen er slut, og der er ikke me-gen aktivitet på holmen, men jeg er på vej hen for at se på noget så usædvanligt som en nybygget brig og høre historien om dette store byggeprojekt. Jeg finder briggen ved en lille bro med udsigt over til Djurgården og Gröna Lund. Den er ved at blive vinteroverdæk-ket, og et arbejdshold har travlt med presenninger. Det foregår bl.a. ved at benytte nogle plastickabel-rør, som spændes op i en bue over dækket – ganske smart. Briggen ligger med agterspejlet mod land, og den tager sig godt ud trods vinterfrakken. Skroget er,
som vi ville sige, klipperbygget – dvs. med fremsprin-gende stævn og agter hæk med spejl. Klædningen er malet lysegrå. Vel om bord bliver jeg vist rundt af en af håndværkerne – en pige, som er i gang med at indrette kamre og kahytter under dæk, et omfattende snedkerarbejde. Der dufter af nyt træ og maling. Ar-bejdet med aptering af briggen er ikke afsluttet, skønt den allerede har sejlet i 2007. Dækshuset midtskibs med kabys er nedsænket og under dæk, hvor der er rigelig ståhøjde, er de i gang med seks kahytter til passagerer med køjepladser til i alt 22. I salonen, hvor der bliver borde og stole med siddeplads til 50, kan desuden sove 12. Hvordan med besætningen? Jo den er 8-12 m/k, og de bor i henholdsvis skansen forude under dæk (10 køjer) og skipper og styrmand i kahyt-ten agter.
Det er imponerende at skridte rundt på dækket og kaste blikket til vejrs. Briggen er 35 meter lang (skro-gets længde), største bredde 8,25 meter og den mak-simale dybgang 3,25 meter. Fartøjet måler 191 brt og har 97 tons ballast. Byggematerialet er eg og dækket er sibirisk lærk. Den højeste mast er 29,5 m over van-det. De to master af lærk har 10 råsejl, et brigsejl og desuden tre forsejl. Man har valgt at benytte dobbelte mærssejl i stedet for oprindeligt enkelte. Sejlarealet er 735 kvm. For sejl vil briggen under optimale forhold kunne gøre 13 knob.
Vi går agterud og kigger ned i motorrummet, hvor en 470 hk Scania diesel er installeret. En mængde rør og kabler er installeret, og i det hele taget er skibet tip top med moderne teknik, hvilket kræves for at skibet kan benyttes til sine formål. Et skib af denne størrelse kræver også landfaciliteter, og de findes også – godt nok midlertidige, men en arbejdshal er opført ved kajen, hvor briggen ligger. Her er et komplet smede-værksted, snedkeri, riggerværksted og malerværk-sted.
Til venstre TRE KRONORs imponerende bovspryd. Til højre historiske fartøjer fortøjet med stævn eller hæk mod broen på Skeppsholmen.
22
23
Joh, de kan de svenskere, når det gælder rekon-struktion af gamle skibe! Ostindiefarereren GÖTE-BORG vakte berettiget opsigt, og i Gävle har de bygget en kopi af briggen GERDA, og nu denne brig. Hvordan har det kunnet lade sig gøre, og hvad er pla-nerne for Stockholmsbriggen?
Det startede i 1993, da fire venner fik den idé at bygge en råsejler. Sådan et fartøj manglede Stock-holm, syntes de. Men hvad skulle det være? En fuld-rigger? En bark eller en brig? Ja hvorfor ikke en brig, og det blev det. Jan-Erik Mansnerus, en af de fire idémænd, gik på jagt i arkiverne og fandt i krigsarki-vet god dokumentation for orlogsbriggen GLADAN, som blev søsat i Karlskrona i 1857. De fire venner blev efterhånden til mange venner af projekt Stock-holmsbriggen, og i 1997 kunne kølen strækkes. Der blev dannet et aktieselskab og en venneforening og antallet af frivillige blev øget. Briggens værdigrundlag var fra starten kvalitet, tradition og entreprenørskab. I byggeprojektet har bevaring og udøvelse af de tra-ditionelle håndværk været sat i forgrunden, men der er blevet anvendt moderne elværktøj. Til grund for konstruktionen af briggen er blevet anvendt et stort tegnings- og fotomateriale fra GLADAN, og skroget er blevet tegnet i et moderne skibsbygningsprogram og detaljetegninger i Auto-CAD.
Pengene? – ja dem bliver der lejlighed til at tale om over en kop kaffe i kontoret, der ligger i en lille barak ikke langt fra briggen. 25 millioner kroner har briggen indtil videre kostet samt mange, mange gratis arbejdstimer. Pengene er kommet i en lind strøm fra virksomheder, myndigheder og private. Også staten og Stockholm by har bidraget. Bemærkelsesværdigt er et såkaldt rådgivende udvalg bestående af fremtræ-dende industrifolk, som har givet finansieringseksper-tise. Man kunne under byggeriet sponsorere dele af skibet – f.eks. stod en virksomhed for stævnen, mens man som privat f.eks. kunne tegne sig for et spant.
I 2005 var projektet nået så langt, at briggen kunne døbes og løbe af stablen. Kronprinsesse Viktoria navngav fartøjet TRE KRONOR, og omkring 10.000 mennesker så fra kajerne skibet løbe i vandet. Skibets bygmester Korhan Koman kunne lettet konstatere, at skibet flød på mærkerne.
Nu fulgte installationsarbejde og oprigning. I som-meren 2007 var arbejdet så vidt, at TRE KRONOR kunne fungere som stabsfartøj i Tall Ships’ Race og deltage i paradesejladsen i Stockholm.
Der er fortsat behov for penge til færdiggørelse og drift af skibet. I den forbindelse har man lanceret et nyt medlemskoncept: Virksomheder under sejl. Fir-maer kan blive medlemmer og får til gengæld adgang til at benytte TRE KRONOR til arrangementer og udflugter.
Mange store og kendte firmaer optræder på medlemslisten. De vil gerne profilere sig i kulturel og lokal sammenhæng og får mulighed for at give deres ansatte og forretningsforbindelser nogle unikke ople-velser.
Briggen skal fremover anvendes til medlemssej-lads og forretning, men der er også mere ideelle mål. Den skal benyttes til ungdomssejlads bl.a. i et samar-bejdsprojekt mellem østersølandene. Det er planen, at TRE KRONOR hvert år skal gøre en længere rejse i Østersøen, og der sysles også med et togt over Atlan-ten i udvandrernes spor. Brigskibe blev nemlig i høj grad anvendt som udvandrerskibe af de mange sven-ske, som forlod hjemlandet fra midten af 1800-tallet for at søge en ny tilværelse i Amerika.
I år gør skibet sin officielle jomfrurejse. Vi må håbe at den også kommer til de danske farvande. Under alle omstændigheder er der i træskibssam-menhæng og i skibsbevaringsperpektiv god grund til at interessere sig for Stockholmsbriggen. I en tid hvor private idealisters evne til at holde gamle sejlskuder flydende svinder, og hvor offentlige midler bliver be-skåret i en uendelighed, er firmasponsorater en oplagt mulighed for at fortsætte og opgradere sejlskibstradi-tionerne i Norden.
TRE KRONOR er ved at blive overdækket med presenning, som hviler på buede plasticrør.
24
Det klinkbyggede spantSelv om denne betegnelse i princippet er misvisende, forbliver den overskriften, idet klinkbygget spant er blevet en kort beskri-velse, som alle i faget forstår.
Af Frank Steinbeck (tekst og fotos)
Disse spanter kan med en vis dokumenteret sandsyn-lighed spores tilbage til den udspændte stammebåd fra bronzealderen. Den er i sig selv fantastisk og fortjener en kort beskrivelse.
En tilpas kævle hugges på længe, afbarkes og tilspidses i begge ender. Kævlen udhules gennem en langsgående slids, som dog åbner yderligere mod enderne. Således udformet i stil med en ærtebælg og tykkest i bunden, fyldes »skroget« med trætjære, og en langild tændes langs siderne. Når tjæren syder, og varmen er jævnt fordelt, åbnes bælgen, udspændes, og fikseres undervejs med pinde på tværs.
Citat af Ole Crumlin-Pedersen: »Efterhånden som denne proces skrider frem,
åbner bælgen sig og danner den smukkeste dobbelt-spidse bådform, mens enderne bukker i vejret, og langskibsprofilen bliver smukt bøjet med en svagt krummet bundlinie og en stærkere svunget springli-nie langs overkanten af båden«.
Fribordet forhøjes ved at øge med et klinklagt bord, og der isættes spanter.
Nyudvikling i jernalderen
Nu er vikingeskibet i sin vorden. Behovet for større skibe har naturligvis udviklet nye teknikker kombi-neret med inspiration udefra. Spanternes formål var, og er, at støtte den spinkle plankeskal, men designet ændrede sig fra »glatte« spanter med næsten samme førlighed, dvs. tykkelse ind i skibet, til de kendte trappede spanter, som ligger an mod hele bordlægnin-gen og er højest over kølen.
Surringsklamper og trænagler
Sideløbende ændrede man spanternes fastgøring. I de tidlige klinkbyggede både var hvert bord hug-get i ensartet tykkelse, undtagen hvor skibsbyggeren havde beregnet spanteplacering. Her efterlod man materiale til surringsklamper, og spantet blev bundet til klædningen. Værsgo’ og hug.
Senere begyndte man at nagle spanterne fast med trænagler. I Danmark så vikingerne hurtigt fordelene i jernnagler, men der findes endnu fortalere for træ-nagler, muligvis også for surrede spanter. I hvertfald er trænagler i klinkbygning brugt hist og her helt op til vore dage.
Jeg ved ikke, hvornår kobberklinknagler vandt frem, men kønne er de. Hvis ikke bevaringsformål el-ler æstetik siger noget andet, bruger vi i dag syrefaste bolte og skruer i stedet for trænagler og galvaniseret stål.
Fra starten af middelalderen førte kravet om større tonnage til, at kravelbygning vandt indpas over en ca. 600-årig periode. Den nye teknik krævede tegningsøvelse, og det var lidt uvant for nordiske skibstømrere. I en overgangsperiode formede nogle tømrere undervandsskroget i klink. Når kimmingen var rundet, stak man klinkbyggede spanter til, men fortsatte dem op i fribordet som kravelspanter.
Modsat havde hansestædernes tidlige middelal-derfartøj, koggen, kravelbygget bund og klinkbygget fribord.
Nutiden
De sidste nybyggede erhvervsfartøjer på klink med groede spanter, jeg har kendskab til, er to muslingefi-skeskibe på 16-18 brt fra starten af 1970’erne, bygget i Ålborg. Måske en læser har nyt om disse? Den ene var på bedding i Sillerslev i årene 1986-89.
Klinkbygning af små både til fiskeri og lystsejlads sker stadig rundt om i landet, og der har været større initiativer, f.eks. i enkelte vestjyske byer, som tidli-gere har været beskrevet i dette blad.
25
Overalt i Danmark repareres i forskelligt omfang på klinkbyggede både. Viden og tradition er på ingen måde væk, men der er nok et behov for at sprede den ud på flere folk, hvis byggeriet fortsat skal fungere som udøvende håndværk uden museumsmonopol.
Efter denne omgang historik og betragtninger, må vi til det mere konkrete.
Fremstilling, skabelon og grovskæring
Det klinkbyggede spant er et stykke facongroet eg, tilstukket, udsavet og fæstnet i en klinkbygget båd.
Under byggeplanlægningen bestemmes place-ring af spanter i båden. Når båden er klædt op, skal skrogfaconen for hver spanteplacering overføres til et stykke råtræ. Traditionelt, pålideligt og hurtigt bru-ges en vrangbue, men en god skabelon kan også laves af enten masonit, en stump ribrædt med påhæftede
brikker, eller til nød af bølgepap. Den registrerede fa-con skæres på råtræet, som også skæres groft på mål i førligheden indad i båden.
Det er vigtigt at have rigelig førlighed på spantemnet og ekstra højde, da en stor del forsvinder efter tilstikningen.
Sprællemandens indstilling
Forståelse for tilstikningen er så væsentlig, at jeg straks springer dertil. Spantemnet er fæstnet i båden, og en sprællemand, også kaldet et bundstokslod, fin-des frem (foto 1).
Sprællemanden er en tynd stålplade, udskåret som en langstrakt dråbe og tilføjet en drejelig, men stram, libelle fra et vaterpas. I en af dråbeformens langsider er filet en række små hak. Desuden bores små huller langs linien mellem spidsen og libellens center.
Sprællemanden bruges til parallelforskydning i valgfri vinkel og distance.
En sprællemand lægges an mod spantemnet (foto 2) med dråbespidsen placeret på et bord lige over overlappet og nogenlunde vinkelret på klædningen. Libellen drejes, så den er i vater, og der er vælges et hak eller et hul, f.eks. nr. 4, hvor spantemnet skal kunne ses bagved. Sprællemanden flyttes til alle hjør-nerne i de klinklagte bord, og libellen holdes vandret. Spantemnet skal være synligt i 4. hak på alle positio-ner. Ellers vælg 5. eller 6. hak, eller juster libellen lidt (sprællemandens vinkel på bordene).
Når vinkling og hak er valgt, flyttes sprælle-manden til spantemnets anden side. Kontrollér at spantemnet stadig er synligt i det valgte hak på alle hjørner, når libellen er vandret. Ellers vælg 7. eller 8. hak, men der vil nu være krav om stor førlighed på spantemnet, og nøjagtigheden i stikkene falder med afstanden fra bordene.
Når alt er justeret og kontrolleret, markeres det valgte hak med en streg på begge sider af sprælle-manden.
Libellens plads kan også lige markeres præcist.
1
2
26
Stik og opstregning
Igen sættes sprællemandens spids præcis i hjørnet over et overlap, mens libellen holdes i vater. Spantem-net stikkes med en syl, præcist i valgt hak. Spidsen flyttes op i nærheden af bordets øverste kant, ikke på kanten. Libellen holdes lige, og emnet stikkes igen. Så fremdeles for hvert bord og på begge sider af spantem-net.
Spantemnet afmonteres, men tjek lige, at der er stik for alle hjørner. Blot ét mangler, er det noget skidt – tro mig.
Nu streges gennem stikkene med en bred lineal med vinkelret ende. Denne placeres, så den lange linie går fra stikket i bordlægningens nederste hjørne gen-nem det øverste stik og sådan, at linealens ende går gennem stikket for næste nederste hjørne. Streg op og streg linien langs linealens ende helt ud til spantem-nets kant (foto 3).
Spænd emnet fast med yderfladen, »mod bordene«- siden, opad. Linealendernes streger på for- og agter-kant forbindes (foto 4).
Skæring
Sav nu. Med en fukssvans skæres først de tværgå-ende, korte snit, den halve streg og kun ned til de langsgående linier. De langsgående snit skæres med start fra spantbunden, altså det nederste bord, og fort-løbende mod spanttoppen. Efter hvert snit falder det afskårne materiale af, og den lille flade for næste hak ses. »Langslinierne« på for- og agterkant streges op på denne flade (foto 5). Med en stikøkse rettes bunden af spantets hakker for resttræ efter skæring og eventuel justering ned til stregerne.
Det er et spændende øjeblik at gå til fartøjet og se spantet falde på plads. Så er den store del af arbejdet vel overstået (foto 6).
Nu skal spantets inderside streges pænt op, med stor hensyntagen til smigen iht. fartøjets kurver. For et oplængerspant vælger jeg som regel et bestemt mål, f.eks. 71 mm, fra spidsen af hvert spanthak og vinkel-ret ind på emnet. På det mål sættes små stifter, som trækstokken lægges op til. Det er udgangspunktet for øjets justeringer. Sømmene flyttes, stokken justeres og der streges op.
3 4
27
Opstregningen foregår på den smalleste side af spantemnet. I forskibet på forkant, i agterskibet på agterkant. Når trækket er pænt, skæres i smig paral-lelt med de håndsavede flader, dvs. smigen på inder-kant spant ændrer sig fra top til bund (foto 7). Uden kipsav må der skæres vinkelret og høvles i smig med skibs- eller bugthøvl.
Finish og fastgøring
Indersiden glattes med høvl (foto 8), kanterne fases, og spanttoppen skæres af i højden under hensyn til es-singens udformning og hældning. Nu smøres bordenes og spantets anlægsflader med konserverende reme-dier. Spantet placeres med et par tvinger og fæstnes med skruer, bolte og spigre i passende kombinationer.
Så er hovedtrækkene i arbejdsgangen beskre-vet. I næste nummer vil jeg gå tæt på nogle detaljer, f.eks.hvordan spantemnet fæstnes inden tilstikning, hvordan bundstokke tilstikkes lodret ned, hvordan klosliggende spanter tilstikkes, hvordan der tilpasses under vægere og op til essinger, tilpasning til buede og dobbeltkrumme bord, saveværktøjer samt lidt mere historie og mere om sprællemanden.
5 6
7
8
28
Kystkultur set fra mange siderEn heldagsseminar om dansk kystkultur mundede efter mange og meget forskellige indlæg ud i, at der blev taget initiativ til at danne en dansk kystkulturforening.
Af Per Hjort
At der er behov for en overordnet strategi for vores kystkultur, herunder spcielt en plan for, hvad vi vil med vores havne, stod lysende klart efter den kyst-kulturkonference i København i januar, som TS var initiativtager til sammen med blandt andre Skibsbe-varingsfonden og SME.
Efter at konferencen blev åbnet af formanden for Folketingets kulturudvalg Karin Nødgaard (DF), fik de rådende forhold omkring havnene en bredside fra arkitekt Dan Hasløv fra arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard. Han pointerede, at vores kyster og havne i dag er blevet en handelsvare, og hvis man skulle få behov for at blive i dårligt humør, kan man blot spadsere en tur ned på en havn og se på de nye bebyg-gelser.
»Det er det maritime liv, der skal styre udvik-lingen i havnene«, fastslog Dan Hasløv, som også betegnede landets første træskibshavn, Nyhavn, som hovedstadens største pissoir.
Professor Thomas Højrup fra Københavns Univer-sitet var mere afdæmpet, men hans oplysninger om fiskeriets situation i dag ikke mindre alarmerende.
Takket være de kvoteordninger, som er knyttet til hver enkelt fiskefartøj, bliver mindre fartøjer opkøbt i bundter og smidt på land, og kvoterne i stedet overført til kolossale flydende fangstfabrikker. Ordningen har tidoblet prisen på fiskefartøjerne og gjort det svært for ejerne at modstå de fristende købstilbud, men det er ved at smadre en dansk fiskerikultur, som rækker
helt tilbage til middelalderen, fortalte Thomas Høj-rup.
At der i disse år forsvinder fiskefartøjer i hobetal undergraver også eksistensen for de værfter, som har været beskæftiget med at vedligeholde dem. Vi har al mulig grund til at være bekymrede.
Norge foran
I Norge indså man langt tidligere kystkulturens betydning for landet og skibsfartens betydning for samfundets udvikling. Forbundet Kysten blev stiftet allerede i 1979 og bidrog til at flytte befolkningens blikke fra landet til kystkulturen, fortalte Jo van der Eynden. I dag har forbundet Kysten 9.000 medlem-mer og er paraplyorganisation for 106 lokale kystlaug.
»Vi har mindet politikerne om deres dårlige sam-vittighed«, forklarede Jo van der Eynden.
Sådan en kan man nogle gange betale sig fra, og det gjorde politikerne ved over 15 år at lade støtten til forbundets aktiviteter stige fra to til 20 mio. kroner.
En væsentlig del af midlerne går til såkaldte »far-tøivernsentre«, hvor de maritime kompetencer holdes i live, og som har udviklet sig til oplevelsescentre med store besøgstal.
Henry Larsen fra Sammenslutningen af danske Småøer fortalte om de små danske øers problemer, som nok er store i dag, men det er ingenting imod, hvad de vil blive, hvis man fjerner de offentlige
29
tilskud til færgedriften. De mindre øer er en væsent-lig del af dansk identitet, men uden færger bliver de affolkede.
Lars Erik Jørgensen fra landets officielle turist-kontor VisitDenmark kunne oplyse, at 70 procent af de turister, der kommer hertil fra udlandet, har na-turen som et væsentligt motiv til at besøge Danmark. Lige så stor en procentdel besøger en eller flere af landets havne, så set fra et turistmæssigt synspunkt er havnenes forvandling til boligområder også bekym-rende.
Lars Erik Jørgensen fortalte desuden, at man i turistbranchen gerne ser initiativer, som kan udvide feriesæsonen fra fra få sommermåneder, og at man har nogle tanker om at lancere »blå oplevelser«, som for eksempel kan være sejlads med træskibe.
Ildsjæles indsats
Vi har endnu ikke maritime centre som i Norge, men med Lillebælt-Værftet i Middelfart har vi noget, som minder en del om det, kunne Jens Glindvad berette. Han fortalte om den dramatiske tid i 1997, da det gamle værft var tæt på at blive fjernet og erstattet med et kontorbyggeri, om en aktiv gruppe Middelfart-indbyggere, der fik skaffet 600.000 kr. til overtagelse af værftet, og om driften i dag, hvor det fungerer med en blanding af professionelle håndværkere og enga-gerede frivillige. 165 medlemmer er der i Middelfart
Smakkelaug, og aktiviteterne på værftet er talrige. Et inspirerende eksempel på, at ildsjæle stadig kan udrette store ting.
Ildsjæle er der også på Produktionsskolen i Ros-kilde, fornemmede man tydeligt på Peder Rosenberg Pedersen, der fortalte om skolens arbejde med unge, som ofte ikke gider noget som helst, når de kommer til skolen, men efterhånden får smag for det maritime.
Penge i erhvervshavne
Forhåbentlig får de også lyst til at blive professionelle søfolk, håber man i rederibranchen. Ikke alene i den hjemlige branche, men også i den svenske, kunne Per Jessing, som bl.a. er formand for Maritimt Forum i Sverige, fortælle. For rederierhvervet er det afgørende for rekrutteringen af unge, at der findes et miljø at rekruttere fra, og det kan en frodig kystkultur bidrage til.
Tom Elmer Christensen, sekretariatschef i for-eningen Danske Havne, mente ikke, at havnene i dag er uden aktivitet. Tværtimod sker der en masse, som økonomisk har stor betydning for lokalområderne. For eksempel genererer trafikken på Nakskov Havn 1.770 job, skaber en årlig omsætning på en milliard kroner, der udløser 300 mio. kroner i skatter. Der er med an-dre ord masser af penge i erhvervshavnene, og på det seneste er havnenes godsmængde oven i købet steget, fortalte Tom Elmer Christensen.
Til gengæld kunne han godt forstå kommunernes skepsis over for træskibe, for dem er der ikke mange penge i.
»Det skal være noget med kroner og øre, når man taler lokalpolitikerne«, mente sekretariatschefen.
Efter at TS-formand Poul-Erik Clausen havde opsummeret dagens indlæg, blev bolden givet op til en diskussion om, hvorvidt der skal dannes en kystkul-turforening.
Det skal der, lød konklussionen, hvorpå en kreds af deltagere gik sammen om tage de første skridt. TS blev i det forum repræsenteret af fungerende næstfor-mand Nis-Edwin List-Petersen.
I Haderslev er erhvervshav-nen sløjfet, og som så mange andre steder er der fuld gang i byggeriet på havneområdet.
30
HavprammeEfter opfordring har Arne Gotved indvilget i at lave akvareller af nogle af skibstyperne i TS. Her er de første.
Tekst og tegninger Arne Gotved
I sommeren 1984 var jeg indeblæst med GASEN i Esbjerg Havn i adskillige dage, hvilket gav anledning til flere besøg på fiskerimuseet, og det kom der bl.a. denne tegning ud af.Motivet er to skalamodeller i mål 1:24, der er bygget af Andreas Nis-sen, Varde.Modellen til venstre er efter Havpram RI 2 MARIA af Søndervig, ca. 19 fod, bygget i Nr. Lyngvig, Holmslands Klit i 1929, og den højre er efter en pram fra Løkken, 18 fod, bygget i Løkken i 1916
31
Meninger
Glødehovedmotorer
Der tales meget om kulturværdier i disse år, bl.a også om kystkulturen – hvem skal overtage de smukke gamle skibe, når de gamle må for-lade deres skude og gå i land. En ting, som også er ved at forsvinde fra bølgen den blå, er lyden af de engang så almindelige glødehoved-motorer.
Der er ikke mange både tilbage i TS-flåden med de gamle motorer (Grenå, Hundested, Søby m.fl.). Det vil være på tide at få lavet en regi-strering i TS-sammenhæng, som vil kunne danne base for udveksling af reservedele og anden viden for at holde motorerne kørende længe endnu. Jeg har f.eks. fra en klo-akmester i Skanderborg reddet en del stumper, som jeg troede kunne bruges til min lille Hundested på 29 hk. Stumperne var til en større Hundested model F. Endvidere var der to supertoppe måske til model B og E.
På Norsminde Havn er der i 2007 udtaget en Hundested B mo-tor på 39 hk, som kan købes. Maski-nen er fra først i 60’erne.
De reddede stumper fra Skan-derborg vil jeg gerne dele med an-dre.
Niels JulsrudANNE MARGRETHE af Assens
Hold mærkedagene på træskibene
Vi ved alle sammen, hvor hulens dyrt det er at vedligeholde et træ-skib. De større skibe kan vi selv være med til at støtte økonomisk på en både spændende og glædelig måde; nemlig ved at vi træskibs-sejlere holder vores mærkedage om bord på TS-charterskibene, altså de skibe som lever af det.
I stedet for ved festlige lejlighe-der at støtte en restauratør i land, så inviter gæsterne ud på en spæn-dende sejltur. Det er for mange folk meget anderledes og mere under-holdende end at være på en støvet kro. En sidegevinst kunne være, at vi får nye folk ind i miljøet, og at det breder sig som små ringe vandet.
I forbindelse med medlemsmø-det i Holbæk overnattede min kone og jeg på HJALM og fik her idéen til, at vores – tilsammen – 100 års fødselsdag selvfølgelig skal holdes om bord på dette prægtige skib.
God fest til søs!
Eric Erichsen TS-repræsentant, Nyhavn
Manglende søkyndighed
For at fremme godt sømandskab og søsikkerhed vil jeg bede jer offent-liggøre disse grelle eksempler fra et TS-skib på manglende søkyndig-hed.
En »øjebæ«, der også kan tjene
som advarsel til museumsinteresse-rede, frivillige og ledere, som uden indsigt eller professionel erfaring med restaurering og løbende ved-ligeholdelse af træskibe entrer den maritime verden.
Hans HaubergHolbæk
Løs forluge. Forlugen må/kan ikke skalkes på grund af museale regler.
Løjbomsbefæstigelse. Uoriginal løjbomsbefæ-stigelse gør det umuligt at slå en hurtig tørn om pullerten.
32
Indkaldelse til generalforsamling
Pinsesøndag den 11. maj 2008 kl. 10.00 i Maritimt Center, Havnevej 2,
5700 Svendborg.
Dagsorden ifølge TS-lovene § 5
1. Valg af dirigent2. Beretning3. Regnskab4. Indkomne forslag5. Fastsættelse af kontingent6. Valg a. formand. Poul-Erik Clausen er på valg. b. bestyrelsesmedlemmer. Gert Iversen og Ole Brauner er på valg. c. bestyrelsessuppleanter d. revisor e. revisorsuppleant f. godkendelse af lokalfolk 7. Eventuelt
Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før
generalforsamlingen.Kun fremmødte medlemmer uden kontingent-
restance har stemmeret på generalforsamlingen.
Bestyrelsen
COPENHAGEN ADMIRAL HOTEL
TRÆSKIB TIL ADMIRAL HOTEL
Copenhagen Admiral Hotel er på udkig efter et smukt træskib - gerne 2-3 master - som kunne være interesseret i at ligge ved hotellets kaj.
Vi ønsker at skibet skal tiltrække opmærksomhed til vores hotel og restaurant. Vi kunne være interesseret i at arrangere sejlture, fremvise skibet, holde møder og lign for vores gæster/kunder.
Hvis ovenstående kunne have Deres interesse bedes De kontakte:
Michael Piper på mobil nr. 21 24 36 20
Toldbodgade 24-28, 1253 København K, T 33 74 14 14
F 33 74 14 16, [email protected], www.admiralhotel.dk
SpecialsavværketSneglerup Møllevej 10 B · 4571 Grevinge
Tlf. 59 31 82 28 · Fax 59 31 62 28
Michael Jensen · Mobil 21 60 66 51 - Mogens Hansen · Mobil 23 70 72 28
Specialist i lærk ogegetræKapacitet: Længde35 m, diam: 1,4 m
Som noget nyttilbyder vi høvlingaf tømmer op til80 cm. i bredeog 28 m i længden
Asta Graunbøl Tlf: 3284 7914 / 2852 6326
mail: [email protected]
HF - søfart
Maritim Forberedelse
Kystskippereksamen
Sætteskippereksamen
SkibsførereksamenHold starter i januar og august
Marstal Navigationsskole Tlf: 6253 1075
30
Kom til Aalbæk
Vi elsker træskibe
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
33
Øhavet Rundt 2008Stikordene til Øhavet Rundt er korte di-stancer, børnevenligt, hygge, musik, børne-revy og kapsejlads. I år går turen aved om.
Af Jørn Hansen
Traditionen tro sejles der i uge 30 Øhavet Rundt. Starten går som vanligt i Thurø Bund – i år den 21. juli, men herfra har jeg som arangør tænkt at bryde traditionen på et meget væsentligt punkt – vi sejler aved om. Turen tilrettelægges under hensyntagen til joller og gaffelriggere under 20 brt – fartøjer, som ikke kan eller vil deltage i Fyn Rundt.
Det er en hyggesejlads med korte distancer og med aktiviteter for unge, børn og barnlige sjæle med indslag på såvel sø som land.
Enhver kan deltage. Medlemskab af TS er ikke nogen betingelse, og der er ingen tilmelding. Regler og ruter fastlægges undervejs, og organiseringen er en skøn blanding af anarki og demokrati.
Desværre deltager en del smakkejoller i turen til Brest og kommer først hjem, dagen før Øhavet Rundt starter, men forhåbentlig har nogen mod på at tage fire dage mere i det intense samvær, der er fremher-skende på øhavssejladsen.
Hvorfor aved om?
Der er rigeligt langt fra Thurø Bund til Korshavn, især hvis strøm og vind er imod. Måske går vi i stedet til Skarø, eller der kan arrangeres et slæb for jollerne til Lehnskov Pynt, hvorfra der ved vestlige vinde er et fint kryds til Avernakø.
Holder vinden i vest, er ankring i Revkrogen ved Ærø en oplagt mulighed. Jollerne kan gå på land, og de store kan gå meget tæt på kysten.
Der mangler i dette forløb et påkommende sted, men det kan fastlægges undervejs.
Ved vestlige vinde er den største hurdle overvun-det efter første sejladsdag. Resten er ren lystsejlads. Jollerne kan stryge ned mellem Egholm og Halmø, og både med over en meters dybgang kan bekvemt pas-sere Mørkedybet med kurs mod Strynø.
Netop Strynø som afslutning er ideen med at vende sejladsen. Der kan på Smakkecenteret tilbydes ideelle faciliteter til afslutningsaftenen. Her er bad og toilet, indkøbsmuligheder og plads til alle i bådehallen i tilfælde af dårligt vejr, og får vi en af de talrige gode danske sommeraftener, er alle muligheder åbne.
Ommel forsvandt i planlægningen. Der er ikke længere købmand på stedet, og havnelokummet, som i dag betegnes som velfærdsbygning, er ikke noget at sejle langt efter.
34
Skibs- og grejmarkedMedlemmer kan gratis annoncere på denne side. Teksterne skal være kortfat-tede, mens mere uddybende tekster kan benyttes på hjemmesiden, som også er gratis for TS-medlemmer.
FREYA til salg30 fods jagt fra 1983 bygget af 5/4” douglas på 2 1/2” egespant. Sejlareal 60 kvm, motor 4 cylindret Mercedes diesel (ferskvandskølet), nyt PRM ma-rinegear (juni 2007). Bjarne Borch. Tlf. 32531228/25328258. E-mail: [email protected]
MARIUS til salgMARIUS 1930 K81 (tidligere ELI-SABETH) sælges. Bygget på Laurits
Svendsens værft i Snekkersten og be-tegnet som halvdæksbåd. Motoren, en 22 hk Saab fra 1971, går perfekt. Ski-bet er jagtrigget, og der følger flere sejl med. Topsejlet skal fornyes. Loa 28 fod. Brd.11 fod. Dbg. 5 fod. Brt. 7. Nrt. 2. Lasse Elmgren. Tlf 26213954. Mail [email protected]
THYRA til salgTHYRA er klinkbygget - eg på eg - i 1893 og er på 11,85 bruttotons. L. 13 m, br. 4,25 m. Hun er gaffelrigget og er ved at få ilagt en hovedrepareret Mer-cedes 314 dieselmotor. Sælges grundet dødsfald for 40.000 kr. Kan beses i Fi-skerihavnen på Østerbro. Jørn Rossum. Telf. 28918193 eller e-mail: [email protected]
Halvpart i drivkvase sælges
Halvpart i drivkvasen Karen af Svend-borg sælges for 25.000 kr. Bygget i Kalvehave i 1921 og måler 22x8x3 fod. Ført tilbage til sit oprindelige ud-seende med en klassisk drivkvaserig. 7,5 hk dieselmotor ilagt. Jørn Hansen 28897003 (sælger) eller Anker Laurit-sen 31727585.
VERITAS til salgVERITAS - 5PAK er bygget i 1931 hos Boberg og Olsen, Fakse Ladeplads. L. 10 m, br. 3,85 m, D. 1,80 m. Kalmar-fyr på eg. Motor: Yanmar 125 hk type 4 LH-TE 2002, kørt 600 timer, ilagt i 2005. Storsejl, 3 forsejl, 1 topsejl der aldrig er brugt. 288.000 kr. Peter Niel-sen, Vænget 4, Hastrup 4600 Køge. Tlf. 56650636/30221298 eller e-mail: [email protected]
Hundested-motor
Hvis der en, som lige mangler en Hun-dested-motor, så står der på Norsminde Havn en maskine, som for nylig er pil-let ud af et fartøj. Rygtet vil vide, at den er fuld funktionsdygtig.
Niels Julsrud,
tlf. 21463506.
Instruktionsbog efterlysesDa jeg er i gang med at renovere en jolle med 12 hk Korsørmoter, søger jeg en instruktionsbog (evt. fotokopi) til denne motortype. Torben Kirkegaard tlf. 86344881/61294881.
SpecialsavværketSneglerup Møllevej 10 B · 4571 Grevinge
Tlf. 59 31 82 28 · Fax 59 31 62 28
Michael Jensen · Mobil 21 60 66 51 - Mogens Hansen · Mobil 23 70 72 28
Specialist i lærk ogegetræKapacitet: Længde35 m, diam: 1,4 m
Som noget nyttilbyder vi høvlingaf tømmer op til80 cm. i bredeog 28 m i længden
Asta Graunbøl Tlf: 3284 7914 / 2852 6326
mail: [email protected]
HF - søfart
Maritim Forberedelse
Kystskippereksamen
Sætteskippereksamen
SkibsførereksamenHold starter i januar og august
Marstal Navigationsskole Tlf: 6253 1075
30
Kom til Aalbæk
Vi elsker træskibe
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
SpecialsavværketSneglerup Møllevej 10 B · 4571 Grevinge
Tlf. 59 31 82 28 · Fax 59 31 62 28
Michael Jensen · Mobil 21 60 66 51 - Mogens Hansen · Mobil 23 70 72 28
Specialist i lærk ogegetræKapacitet: Længde35 m, diam: 1,4 m
Som noget nyttilbyder vi høvlingaf tømmer op til80 cm. i bredeog 28 m i længden
Asta Graunbøl Tlf: 3284 7914 / 2852 6326
mail: [email protected]
HF - søfart
Maritim Forberedelse
Kystskippereksamen
Sætteskippereksamen
SkibsførereksamenHold starter i januar og august
Marstal Navigationsskole Tlf: 6253 1075
30
Kom til Aalbæk
Vi elsker træskibe
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
35
Danmark
Marts1.-2. Medlemsmøde i Ebeltoft Maj10.-12. Pinsestævne og generalforsamling i Svendborg Juni30. Nordisk Sejlads fra Læsø. www.nordisksejlads.org
Juli 20.-25. Fyn Rundt. www.fyn-rundt.dk21.-25. Øhavet Rundt. www.tattart.com
August 10.-12. Træskibstræf i Randers. www.randersugen.dk16.-17. VM i sjægtesejlads. www.sjaegt.dk23. Nyhavns Kaffekop. www.lottebrinch.dk30.-31. VM for sprydstagede joller i Sletten. [email protected] /20818055?? Træf Fjordens Træbåde. www.sommerflid.dk
September 4.-7. Historiske havnedage på Asaa [email protected]. Kurs Aalborg 9.-13. Limfjorden Rundt. www.limfjordenrundt.dk27.-28. Afdansningsbal i Dragør. [email protected] / 30212728?? Pis Pot Cup Århus. www.tsa.dk
Oktober 10.-11. Æbleræs. www.maritimt-center.dkUge 42 Træf på Anholt. www.lottebrinch.dk25.-26. Medlemsmøde i Rudkøbing
Udland
Maj1. - 4. Flensburg Rumregatta. www.rumregatta.de
Juli 10. Baltic Sail. www.balticevents.com11.-17. Maritim Festival Brest. www.brest2008.fr17. - 20. Forbundet Kysten’s Landsstævne i Fosnavåg.www.kysten.no30. Nordisk Sejlads. www.nordisksejlads.org31.-3/8 Risør Trebåtfestival. www.trebatfestivalen.no
August 15.-17. Flensburg Nautics. www.flensburg-nautics.de29.-31. Old-Timers Meeting i Gdansk. www.zlotoldtimerow.pl Oktober 10.-12. Flensburg Apfelfahrt
December 26. Flensburg Grogtörn
Aktivitetskalender 2008
Fra Nyhavns Kaffekop 2007. Foto: Eric Erichsen
Fiskejoller på Tenerife fotograferet af Ulf Brammer i november 2007.
Afsender:Træskibs Sammenslutningenv. kasserer Egon HansenHøje Gladsaxe 26, 2.tv.DK 2860 Søborg
Meddel adresseændring til kassereren.Returneres ved vedvarende adresseændring.
