ringsted.dk€¦ · Web viewChristina Denise Wandel, Tina-Mia Eriksen og Sune Thor Olsen Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020 Ældrerådet bemærker, at de ikke er …

ReferatÆldrerådet

Møde nr.: 02/2020

Dannet den: Onsdag den 19-02-2020

Mødedato: Mandag den 17-02-2020

Mødetidspunkt: 09:00 - 11:00

Mødested: Blåt mødelokaleAmtstue Alle 71

Medlemmer Hanne HyldgaardHenrik CarlsenBenny DyhrBent JørgensenInger GlerupJørgen LarsenLisbet Jane Lang Nielsen

Fraværende

Bemærkninger Adm.sagsbehandler fra Myndighedsenheden Birthe Feldager er inviteret til kl. 9.30 vedr. pkt. 3.

Referat for ÆldrerådetMøde nr. 02/2020 - 17. februar 2020 - kl. 9:00

Side 26

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

1. Referat fra sidste møde januar...............................................................................................22. Godkendelse af dagsorden februar........................................................................................23. Meddelelser fra administrationen februar...............................................................................24. Tids- og procesplan for tillæg til Sundhedspolitikken..............................................................25. Tilbud til borgere med demenssygdom...................................................................................66. Selvvisitering af hjælpemidler...............................................................................................117. Orientering om tilsyn med Knud Lavard Centret i 2019........................................................158. Orientering om tilsyn med den kommunale hjemmepleje.....................................................179. Orientering om Liva 2019......................................................................................................2010. Kontakt til borgere og pressen februar................................................................................2211. Høringer fra andre fagudvalg herunder lokalplanforslag og arbejdsgrupper/referat fra

fagudvalgene februar..........................................................................................................2212. Danske Ældreråd februar....................................................................................................2313. Regionsældreråd februar....................................................................................................2314. Meddelelser fra formanden februar.....................................................................................2315. Fastlæggelse af næste møde marts...................................................................................2416. Evt. februar..........................................................................................................................24Bilagsoversigt............................................................................................................................25


Side 26

1. Referat fra sidste møde januarÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020Godkendt.

2. Godkendelse af dagsorden februarÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020Godkendt.

3. Meddelelser fra administrationen februarÅben sagSagsid: 20/372Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag: 1 Kørselspjece (18554/20)

Indledning Adm. sagsbehandler fra Myndighedsenheden Birthe Feldager er inviteret til at fortælle

om Kørselspjecen. Tilbagemelding på Ældre- og Genoptræningsudvalgets høringssvar vedr. ”Forslag til

tids- og procesplan for udbygning af plejeboligkapacitet”.

Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020 Birthe Feldager uddybede kørselspjecen. Ældre- og Genoptræningsudvalget har behandlet punktet ”Forslag til tids- og

procesplan for udbygning af plejeboligkapacitet” og de har modtaget Ældrerådets høringssvar herom. Ældre- og Genoptræningsudvalget har indskrevet i deres høringssvar, at der i september 2020 indgår en tids- og procesplan for konkret udbygning af kapaciteten.

4. Tids- og procesplan for tillæg til SundhedspolitikkenÅben sagSagsid: 16/12359Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag:IndledningSagsgang:


Side 26

BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KFU SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning x x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den 9. november 2019 besluttede Byrådet, at der skal udarbejdes et tillæg til sundhedspolitikken, som indeholder de forhold, der har fået større vægt i Sundhedsaftalen.

I denne sag fremlægges forslag til en tids- og procesplan for arbejdet med et tillæg til Sundhedspolitikken.

Beskrivelse af sagenI Sundhedsaftalen for 2019-2023 er der fokus på målgrupperne:

Sårbare ældre Borgere med kroniske eller langvarige sygdomme Voksne med psykisk sygdom Børn og unge med trivselsudfordringer

Tre af disse målgrupper er dækket i den nuværende Sundhedspolitik under temaerne: Rehabilitering, genoptræning og behandling Sundhedstilbud og sunde rammer Det sunde liv for børn og unge

Det foreslås, at der udarbejdes et tillæg til Sundhedspolitikken, sådan at målgruppen voksne med psykisk sygdom bliver et selvstændigt tema. Det foreslås endvidere, at temaet i lighed med sundhedspolitikkens øvrige temaer bygges op om sundhedspolitikkens fire gennemgående værdier: Samskabelse, Lighed i sundhed, Tidlig indsats og Tilgængelighed.

De udfordringer der nævnes i sundhedsaftalen i forhold til målgruppen voksne med psykisk sygdom er:

At danskernes mentale sundhed er blevet dårligere, således oplever hver 5. voksne symptomer på en eller flere psykiske sygdomme

At borgere med psykisk sygdom ofte bliver dårligere behandlet for deres somatiske sygdomme end mennesker uden psykisk sygdom. Det gælder både i forhold til forebyggelse, diagnosticering, behandling og genoptræning, der er således en høj grad af ulighed i sundhed for denne målgruppe

At forløb for borgere med psykisk sygdom ofte kompliceres af, at de har kontakt til mange aktører på tværs af sektorer som kalder på et tæt samarbejde og en god koordinering

At der er behov for en særlig indsats for borgere, der både har en psykisk sygdom og et misbrug

Forslag til tids- og procesplanNedenstående forslag til tids- og procesplan er udarbejdet med udgangspunkt i kommunens politikkoncept fra april 2018.

Trin i kommunens politik-proces Forslag til tidsplan for udarbejdelse af


Side 26

tillæg til Sundhedspolitikken1. Administrationen udarbejder forslag til politikproces

Februar 2020 (denne sag)

2. Ansvarligt fagudvalg godkender politikproces og kommer med input til temaer i politikken

Februar 2020 (denne sag)

3. Inddragelse af interne og eksterne interessenter (politiske udvalg, medarbejdere, borgere, foreninger, virksomheder mv.) via fx borgerpanel, workshops, konferencer, borgermøder mv.

Marts - maj 2020

Drøftelse af input fra politikprocessen med ansvarligt fagudvalg (SAMU og ÆGU)

Juni 2020

4. Administrationen udarbejder udkast til tillæg til sundhedspolitikken

Juni - august 2020

5. Administrationen indstiller udkast til tillæg til sundhedspolitikken til godkendelse i:

a) Ansvarligt fagudvalg (SAMU og ÆGU)

14. september og 16. september 2020

b) Økonomiudvalg 29. september 2020c) Byråd 5. oktober 2020

6. Byråd sender udkast til tillæg til sundhedspolitikken i høring

4 uger medium oktober – medium november 2020

7. Administrationen indstiller efter høring politik til endelig vedtagelse ia) Ansvarligt fagudvalg – evt. andre fagudvalg

December 2020

b) Økonomiudvalg Starten af 2021c) Byråd Starten af 2021

Forslag til borgerinddragelse og inddragelse af andre interessenterDet foreslås, at inddragelsesprocessen bliver fælles med processen for ny Politik til voksne med særlige behov, idet tillægget til sundhedspolitikken omhandler voksne med psykisk sygdom jf. anden sagsfremstilling på dagens dagsorden.

Det foreslås, at en ny politik for voksne med særlige behov og tillæg til sundhedspolitikken udarbejdes med inddragelse af følgende interessenter (jf. punkt 3b i politikprocessen):

Borgere inden for målgruppen – dvs. voksne med særlige behov, herunder voksne med psykisk sygdom

Pårørende til borgere inden for målgruppen Relevante medarbejdere og ledere fra kommunens myndighedsfunktioner og tilbud på

området, eksempelvis MED-repræsentanter Repræsentanter for Arbejdsmarkedscenter, som er en aktør i forløb for voksne med

psykisk sygdom Medlemmer af Handicaprådet og repræsentanter fra forskellige relevante

organisationer, fx LEV, Sind og Hjerneskadeforeningen Medlemmer af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- og

Genoptræningsudvalget

Inddragelse af interessenterne vil i henhold til ovenstående tidsplan ske i perioden marts – maj 2020. Borgere og interessenter vil blive inddraget ved at få indflydelse på politikkerne, dvs.


Side 26

inddragelse på det næsthøjeste trin på medbestemmelsestrappen i kommunens Politik for Kommunikation og Borgerinddragelse.

Borgere og interessenter vil få indflydelse på indholdet i det nye tema i sundhedspolitikken.

Inddragelsesprocessen foreslås at ske via følgende aktiviteter:

Fælles workshop, formentlig i maj, med deltagelse af organisationer, fagudvalg, borgere, pårørende og medarbejdere. Workshoppen har både til formål at få inddraget borgere og interessenter i forhold til en ny politik for voksne med særlige behov og i forhold til et tillæg til sundhedspolitikken.

Inddrage den viden og de holdninger, ønsker og drømme, der er kommet til udtryk ved lokale processer afholdt for nylig. Her tænkes konkret på en brugerevaluering i Rådgivningscentret i 2019 (tjek årstal med Reinhold) og på værdiprocessen i Café Ingeborg i 2019 i sammenhæng med udgivelse af bogen ”Det-er-lige-meget-værd!”.

Inddragelse og høringTil høring i Handicaprådet og Ældrerådet.

ØkonomiSagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingAdministrationen vurderer, at den foreslåede tids- og procesplan efterlever politikkonceptet for Ringsted Kommune.

Det vurderes endvidere, at den foreslåede proces vil give et godt grundlag for at få udarbejdet et ekstra tema til sundhedspolitikken, som sætter særlig fokus på voksne med psykisk sygdom.

Det er derudover administrationens vurdering, at det giver mening at have en fælles proces med ny Politik for voksne med særlige behov grundet det store sammenfald i interessentgruppen.IndstillingDirektionen indstiller, at forslag til tids- og procesplan for tillæg til sundhedspolitikken om temaet voksne med psykisk sygdom godkendes.

Beslutning i Handicaprådet den 04-02-2020Handicaprådet indstiller, at forslag til tids- og procesplan for tillæg til sundhedspolitikken om temaet voksne med psykisk sygdom godkendes.

Handicaprådet bemærker, at det er positivt, at der er fokus på sammenhæng mellem social- og sundhedsområdet.

Ej til stede: Christina Denise Wandel, Tina-Mia Eriksen og Sune Thor Olsen

Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020Ældrerådet bemærker, at de ikke er opført som interessenter, hvilket de bør. Samt udtrykker bekymring over den lange tidshorisont.


Side 26

5. Tilbud til borgere med demenssygdomÅben sagSagsid: 18/7018Sagen afgøres i: ByrådetBilag: 1 Bilag 1 Evaluering af projekt Aktiv hverdag med demens.pdf

(19008/20)

IndledningSagsgang:


Orientering

Indstilling x x

Beslutning x


I juli 2018 fik Ringsted Kommune bevilget 1.508.713 kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til ”Flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens” til projektet ”Aktiv hverdag med demens”.

I denne sag præsenteres et forslag til et fremadrettet tilbud til borgere med demenssygdom. Sagen sendes i Byrådet, fordi det foreslåede er en serviceudvidelse.

Beskrivelse af sagenProjekt ”Aktiv hverdag med demens” er gennemført i perioden fra 1. september 2018 til 31. december 2019. På baggrund af evalueringen af projektet (bilag 1) og de erfaringer, der er samlet i projektperioden, præsenteres et forslag til indsats fremadrettet.

Demens svækker de mentale færdigheder, og sygdommen har ofte store konsekvenser for livskvaliteten, både for den person der får sygdommen og for de pårørende. For langt de fleste påvirkes hukommelsen, men også initiativ og handlekraft, sprog, orienteringssans, regne-, læse- og skrivefærdigheder, følelsesliv og personlighed med mere påvirkes. Social isolation og depression er almindelige følgevirkninger af demens. Derudover føler mange af dem der rammes af demens stor skam, ligesom de ofte har en lav sygdomserkendelse.

Demenssygdom har stor indvirkning på dagliglivet også for de pårørende. De bliver ansvarlige for at sætte aktiviteter i gang, både oplevelser og almindelige ting som personlig hygiejne og husholdning med videre. De pårørende mister derfor også ofte mulighed for selv at fastholde aktiviteter herunder sociale aktiviteter. Samtidig opstår der nemt konflikter, fordi den pårørende og personen med demens, ofte har en meget forskellig opfattelse af, hvordan sygdommen påvirker funktionsevnen.

Formålet med projektet var, at tilbyde meningsfulde aktiviteter i hverdagen til yngre og nydiagnosticerede borgere med demenssygdom for derved at forbedre deres livskvalitet og deres pårørendes livskvalitet samt aflaste de pårørende.

Målgruppen var borgere, der ikke er så hårdt ramt af deres demenssygdom, at de er i målgruppen for et tilbud i Oasen. Med udgangspunkt i de personer som kommunens


Side 26

demenskoordinatorer har kontakt til, blev det forudsat, at målgruppen omfattede 20 – 30 borgere.

Projektet blev etableret i regi af Café Ingeborg, fordi det gav en mulighed for at tilbyde en bred vifte af aktiviteter. Der blev lavet en aftale med økolandsbyen Hallingelille, for yderligere at udvide antallet af mulige aktivitet. En væsentlig aktivitet i projektet var derudover træning efter ADEX-metoden, hvor det er dokumenteret, at træningen kan forsinke udviklingen af sygdommen. Derudover var der mulighed for at arrangere en til to udflugter om måneden med udgangspunkt i deltagernes livshistorie og ønsker. Tilbud om transport var en forudsætning for at opnå støtte fra puljen, så deltagerne er blevet hentet/kørt hjem af en medarbejder i projektet.

Der blev opsat fire konkrete mål for projektet: 1. At etablere et dagtilbud med aktiviteter som 80 % af deltagerne oplever som

meningsfulde og med til at forberede deres livskvalitet. Dette måles ved et kvalitativt spørgeskema, som udfyldes af borgeren inden start i dagtilbud og igen hver 4. måned.

2. At 80 % af de pårørende oplever at dagtilbuddet er en aflastning og medvirker til at forbedre dagligdagen. Dette måles ved et kvalitativt spørgeskema, som udfyldes af nærmeste pårørende inden den dementes start i projektet og igen hver 4. måned.

3. At forsinke udviklingen i demenssygdommen for 60 % af deltagerne og dermed fastholde borgerens funktionsniveau og selvstændighed længst muligt. Dette måles ved en MMSE-test, som udarbejdes, når borgeren starter i projektet og igen hver 4. måned.

4. At medvirke til at 75 % af de deltagere, der får psykofarmaka går ned i dosis ved fx at afhjælpe risiko for depression. Dette måles ved, at forbrug af medicin noteres i forbindelse med besvarelse af spørgeskema.

Borgerne kunne være i tilbuddet en til fem dage af ugen, afhængig af deltagernes og de pårørendes ønsker og behov.

Hovedpointer fra evalueringenI alt har 19 borgere været i kontakt med projektet, heraf har 12 været med i hele projektperioden, tre har været med i tre – seks måneder, to ca. en måned og to har været på besøg, men ville ikke starte. Der har således været 17 aktive deltagere i projektet.

I starten var det vanskeligt at finde deltagere. Den primære årsag var manglende lyst hos deltagerne, som blandt andet skyldes stor flovhed over sygdommen og/eller manglende sygdomserkendelse. Det er ofte de pårørende der presser på for at få den demensramte ud af døren. Denne erfaring er ens for alle de projekter, der har opnået støtte fra puljen.

Projektets fire konkrete mål er undersøgt ved test og spørgeskemaer. Testredskaberne til mål tre er udvidet i forhold til beskrivelsen ovenfor, for at få et bedre billede af udviklingen i funktionsniveau. Resultatet for de fire mål er:

80 % af deltagerne angiver, at de oplever en forbedret livskvalitet Alle pårørende angiver, at deres og deltagerens livskvalitet er forbedret For 90 % af deltagerne er deres fysiske funktionsniveau ikke er forringet i

projektperioden. Det kognitive funktionsniveau er fastholdt for 50 % af deltagerne. For 20 % af

deltagerne ses et bedre resultat i sidste test end i første test. Ingen af deltagerne får psykofarmaka


Side 26

Træningen har generelt været en succes. Deltagerne er ikke nødvendigvis særlig glade for motion, men de fleste af deltagerne er meget motiverede for træning, fordi de ved, at det kan være med til at forsinke udviklingen af demenssygdomme.

Den sociale del har ligeledes været en stor succes. Deltagerne har fået et nyt netværk og nye input. De kommer hjem glade og trætte. Samtidig har det at kunne spejle sig i andre med demenssygdom givet de fleste af deltagerne en bedre sygdomserkendelsen og en større accept af deres sygdom. Blandt andet bliver det tydeligt, at nok har de mistet kompetencer, men der er stadig er mange tilbage.

Deltagerne har mange interesser, og de vil gerne deltage i planlægning af reminiscensture. De kan komme med forslag til aktiviteter både fysiske som, fx fisketure, og kognitive som, fx spil der er lavet til at fastholde kognitive funktioner.

De aktiviteter der er i regi af Café Ingeborg havde ikke deltagernes interesse. Det viste sig hurtigt, at størstedelen af deltagerene ikke var interesserede i aktiviteter med produktion for øje. Dette og det forhold, at det tog lang tid at finde deltagere i starten af projektet betød, at der var medarbejderressourcer til rådighed. Det blev derfor besluttet, at udvide målgruppen med borgere med mere fremskreden demenssygdom. Der var en gruppe borgere, der var visiteret til et dagtilbud på Oasen, men som ikke kunne passe ind her, fx fordi de har brug for at være meget fysisk aktive eller er vant til udendørs aktiviteter. Deres demenssygdom er så fremskreden, at de ikke kunne deltage i aktiviteter og træning sammen med de andre deltager, så der har været planlagt særlige aktiviteter for dem.

Der har således været to meget forskellige grupper i projektet. Den oprindelige målgruppe er forholdsvis selvkørende, hvilket betyder, at der kan være seks – syv deltagere sammen med en medarbejder. For borgerne i den udvidede målgruppe gælder, at der skal være en medarbejder til en – to deltagere.

Dagtilbuddet har stor betydning både for deltagerne og de pårørende, og de pårørende har været en vigtig ressource for projektet, fx ved at deltage i reminiscensudflugter og arrangementer. Derudover er dialog om aktiviteter, dagsprogram og så videre mellem pårørende og medarbejdere vigtigt, fordi de deltagerne har en dårlig korttidshukommelse.

Demenskoordinatorerne har været tæt knyttet til projekt.

Forslag til tilbud fremadrettetDet foreslås, at der etableres dagtilbud til borgere i begge de målgrupper, der har haft et tilbud gennem projektet ”Aktiv hverdag med demens”. For begge målgrupper gælder, at der er mulighed for at sammensætte andre og/eller flere tilbud end nedenstående, fx kan der inddrages erfaringer fra tilbud i andre kommuner – daghøjskole i Holbæk, Kallerupvej i Odense eller bussen i Næstved. Ligeledes kan brugere, pårørende og medarbejdere inddrages mere med henblik på at sammensætte andre tilbud. Dette vil dog kræve en proces, som betyder, at der går længere tid for et konkret tilbud kan starte.

1. Aktiv hverdag med demens

Et dagtilbud til yngre- og nydiagnosticerede borgere med demens, som forankres i regi af Knud Lavard Center. Tilbuddet er en fortsættelse af projektet, med en blanding af fysisk træning, kognitiv træning, udendørs aktiviteter, fx fisketure ved Haraldsted Sø og bål i Kærhave samt mulighed for reminiscensture en – to gange om måneden.

Formålet med dagtilbuddet er:


Side 26

At tilbyde meningsfulde aktiviteter i hverdagen til yngre- og nydiagnosticerede borgere med demens, der øger deltagernes livskvalitet og forsinker udviklingen af deres demenssygdom så meget som muligt

At aflaste de pårørende og dermed øge deres livskvalitet

Borgerne kan visiteres til tilbuddet en til fem dage om ugen, med udgangspunkt i egne og de pårørendes ønsker og behov.

Der ansættes en aktivitetsmedarbejder med viden om demenssygdom herunder værktøjer til kognitiv træning. Aktivitetsmedarbejderen koordinere aktiviteterne, og sikrer samtidig tæt kontakt til de pårørende.

Derudover tilknyttes en træningsterapeut fra Træningsfunktionen, som har kendskab til træning efter ADEX-metoden.

Demenskoordinatoren knyttes tæt til tilbuddet og støtter deltagerne og de pårørende ved opstart i tilbuddet. Derudover yder demenskoordinatorerne, i lighed med nu, råd- og vejledning til deltagere, pårørende og medarbejdere.

Frivillige, herunder pårørende kan inddrages i tilbuddet i forbindelse med fx udflugter og arrangementer i det omfang, det er muligt.

Der tilbydes som udgangspunkt ikke kørsel til Aktiv hverdag med demens

2. Udendørs tilbud i tilknytning til Oasen

Et halvdagstilbud for borgere med fremskreden demenssygdom, der ikke passer ind i Oasens nuværende rammer, og som samtidig har brug for, at der er én fast medarbejder omkring dem.

Tilbuddet etableres i regi af Oasen, men er udekørende. Det vil sige, at aktivitetsmedarbejderen henter borgerne i eget hjem. Aktiviteterne foregår primært i naturen eller fx i gartneriet på Ortved. Borgeren bliver afleveret i eget hjem igen af aktivitetsmedarbejderen.

Formålet med tilbuddet er: At aflaste de pårørende At sikre et tilbud til de borgere med fremskreden demenssygdom, som har brug for at

være fysisk aktive

Borgerne kan visiteres til tilbuddet to til tre dage om ugen med en varighed af tre – fire timer.

Der ansættes en aktivitetsmedarbejder med viden om demenssygdom.

For begge tilbud gælder, at de kan etableres inden for en til to måneder.

Pt. har demenskoordinatorerne arrangeret netværksmøder for projektdeltagerne og deres pårørende en gang ugentligt, hvor der er fælles aktiviteter.

Økonomi

1. Aktiv hverdag med demens


Side 26

Udgifter pr. årAktivitetsmedarbejder 37 timer pr. uge 400.000 kr.Træningsterapeut 28 timer pr. uge 300.000 kr.Aktiviteter:

- Materialer- Kørsel til aktiviteter (fx Haraldsted Sø)- Reminiscensudflugter- Diverse

60.000 kr.

I alt pr. år 760.000 kr.

Der er plads til seks borgere i tilbuddet pr. dag, svarende til, at der løbende er mellem 15 og 25 borgere tilknyttet Aktiv hverdag med demens. Det betyder, at prisen pr. bruger af tilbuddet, for så vidt angår medarbejderressourcer, svarer til prisen pr. bruger af Oasen og Bonderosen. Tilbuddet er dog samlet set billigere end Oasen og Bonderosen, fordi der ikke er tilbud om kørsel.

Tilbuddet kan finansieres i regi af rehabiliteringsprojektet, hvor der er frigivet midler som resultat af at undervisningen af medarbejderne er afsluttet. Rehabiliteringsprojektet er finansieret med midler fra Ældrepuljen og Værdighedspuljen, som begge er overgået til bloktilskud.

2. Udendørs tilbud i tilknytning til Oasen

Der tilføres kr. 375.000 til Oasen til tilbuddet. Midlerne er tilført via finansloven til aflastning af pårørende i forbindelse med, at det blev lovpligtigt, at temaet skulle være indeholdt i kommunernes Værdighedspolitik. Prisen pr. bruger af tilbuddet er højere end for Oasen og Bonderosen, fordi der er en medarbejder til en enkelt eller to borgere.

Inddragelse og høringTil høring i Ældrerådet.

ØkonomiFinansiering af de to tilbud sker med midler fra Ældre- og Genoptræningsudvalgets bevilling. Godkendes forslaget vil det betyder, at de 375.000 kr. er disponeret.

VurderingDet er administrationens vurdering, at projekt Aktiv hverdag med demens har vist, at der er behov for tilbud til borgere med demenssygdom, som ikke kan dækkes i Oasen. I projektet har der således været to målgrupper, med meget forskellige behov, som ikke kan drage opfyldes i de nuværende rammer i Oasen.

For gruppen af yngre- og nydiagnosticerede med demens, som var projektets oprindelige målgruppe, vurderes det, at en fortsættelse af Aktiv hverdag med demens opfylder behovet for et dagtilbud. Der er således ingen tvivl om, at tilbuddet har øget både deltagerne og deres pårørendes livskvalitet. Samtidig er der stærk indikation for, at aktiviteterne medvirker til at forsinke udviklingen af demenssygdommen hos en stor del af deltagerne.

Det vurderes endvidere, at det giver god mening, at supplere Oasen med et udekørende tilbud. Det vurderes, at deltagernes livskvalitet er øget, og de pårørendes livskvalitet er uden tvivl øget. Tilbuddet har ikke påvirket udviklingen af deltagernes demenssygdom, men det vurderes, at aflastningen betyder, at de pårørende får det frirum, der er nødvendigt, for at de kan magte, at den demensramte bliver boende i eget hjem.


Side 26

Administrationen vurderer således, at gode dagtilbud udskyder det tidspunkt, hvor der bliver behov for andre kommunale indsatser som aflastning ved hjemmeplejen, døgnaflastning og plejebolig. Dermed vurderes det, at dagtilbuddene er ensbetydende med en besparelse på andre indsatser, men for nuværende er det ikke muligt at påvise omfanget af hvor lang tid, fx behov for plejebolig udskydes.

IndstillingDirektionen indstiller,

1. at der etableres et dagtilbud for yngre- og nydiagnosticerede med demenssygdom, som finansieres fra Ældre- og Genoptræningsudvalgets bevilling med frigivne midler fra rehabiliteringsprojektet

2. at Oasen suppleres med et udekørende tilbud, som finansieres fra Ældre- og Genoptræningsudvalgets bevilling med de midler der er tilført via finansloven til aflastning af pårørende.

Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020Ældrerådet bakker op om forslaget.

6. Selvvisitering af hjælpemidlerÅben sagSagsid: 19/5303Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag: 1 Bilag 1. Input fra andre kommuner vedr.selvvisitering, oktober

2019.pdf (145985/19)2 Bilag 2. Priser på indkøb af mindre hjælpemidler og kørestole.pdf

(6454/20)

IndledningSagsgang:


Orientering

Indstilling

Beslutning X X


I denne sag får udvalgene forslag til forskellige former for selvvisitering af hjælpemidler i praksis.

Beskrivelse af sagenSocial- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Ældre- og Genoptræningsudvalget er den 23. og 25. april 2019 samt den 16. og 18. september 2019 blevet orienteret om hjælpemiddelområdet i Ringsted Kommune, herunder andre kommuners erfaringer med kvikskranker. Udvalgene besluttede, at de ønskede et oplæg om principper for selvvisitering af udvalgte hjælpemidler efter Servicelovens § 112 og 113 samt et bud på økonomi i et sådant initiativ.

Grader af selvvisitering


Side 26

Der findes ikke en entydig definition på selvvisitering. Selvvisitering kan gradueres i forhold til graden af brugerstyring i processen og graden af sagsbehandling (vurdering og skriftlighed. Nedenstående er eksempler på forskellige grader af brugerstyring og sagsbehandling:

1. ”Åbent lager”: borgeren kan møde op på en lokalitet i kommunen og afhente et hjælpemiddel, som udlånes af kommunen. Der vil ikke være en fagperson, som vurderer borgerens behov.

2. ”Kvikskranke”: borgeren kan møde op på en lokalitet i kommunen og ansøge om et hjælpemiddel. En fagperson vurderer borgerens behov og udleverer hjælpemidlet på stedet.

3. ”Administrativ visitering”: borgeren søger kommunen om et hjælpemiddel. Kommunen bevilger hjælpemidlet udelukkende på baggrund af borgerens henvendelse.

4. ”Sagsbehandlet visitering”: borgeren søger kommunen om et hjælpemiddel. Kommunen indhenter yderligere information hos borger eller andre fagpersoner, inden hjælpemidlet kan bevilliges.

I Ringsted Kommune foretages der i høj grad administrative visitationer på ansøgning om hjælpemidler efter servicelovens § 112 og 113. Sagsbehandlingsfristerne på, hvor længe Myndighedsenheden må bruge på at behandle en ansøgning er politisk besluttet og ligger på 4-12 uger. Ansøgning om gængse hjælpemidler (fx rollator, badebænk, toiletforhøjer og diverse småhjælpemidler), som indeholder tilstrækkelige oplysninger, bliver i langt de fleste tilfælde behandlet inden for en uge. Myndighedsenheden har som udgangspunkt altid kontakt til borger for at aftale levering af hjælpemidlet, som oftest kan leveres fra dag-til-dag i borgerens hjem.

Juridisk vurdering af selvvisiteringAdministrationen har foretaget en juridisk vurdering af, hvorvidt det lovgivningsmæssigt er muligt at indføre selvvisitering på hjælpemiddelområdet. Vurderingen er:

Kommunalbestyrelsen kan i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder beslutte at træffe afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning (Jf. Servicelovens §113a)

Enkle og entydige sager er, hvor borgerens funktionsnedsættelse er åbenbar, og hjælpebehovet er relativt entydigt. Som eksempler kan nævnes en borger med et synshandicap, der søger om en blindestok. I sager der ikke er enkle og entydige, kan vi ikke træffe afgørelse alene på baggrund af ansøgning.

Som kommune er vi derfor nødt til at kigge på ansøgningen for at vurdere, hvorvidt der er tale om en ”enkel og entydig sag”.

Erfaringer fra andre kommunerAdministrationen har taget kontakt til andre kommuner om deres erfaringer med selvvisitering på hjælpemiddelområdet. Kontakten til kommunerne er bl.a. taget på baggrund af:

Research ved google-søgninger Konkrete anbefalinger fra KL KL’s ”Netværk om velfærdsteknologi”, som er en elektronisk platform til videndeling på

tværs af kommuner.

I nedenstående skema er indsamlet input og tilbagemeldinger fra andre kommuner:

Kommune Beskrivelse af udlån af hjælpemidler Yderligere bemærkningerKøge Diverse småhjælpemidler til udlån på

kommunens bibliotek.


Side 26

Udlån af ca. 14. dage med mulighed for forlængelse.Formålet er, at borgeren kan afprøve hjælpemidlet og efterfølgende selv købe det.

Lyngby-Taarbæk Diverse småhjælpemidler til udlån på kommunens bibliotek.Udlån af ca. 14. dage med mulighed for forlængelse.Formålet er, at borgeren kan afprøve hjælpemidlet og efterfølgende selv købe det.

Projektet er nedlagt i 2019 på grund af faldende interesse/efterspørgsel.

Frederikshavn Diverse småhjælpemidler til udlån på kommunens bibliotek.Udlån af ca. 14. dage med mulighed for forlængelse.Formålet er, at borgeren kan afprøve hjælpemidlet og efterfølgende selv købe det.

Assens Udlån af kørestole på kommunens biblioteker. Udlån i op til 21 dage.Formålet er, at kommunens ældre eller handicappede borgere i private hjem har mulighed for midlertidigt at låne en kørestol, fx så de kan komme på udflugt/tur med familie og lign.

Oplever få reparationer.

Middelfart Udlån af kørestole på kommunens biblioteker

Er i gang med opstart af projektet. Inspireret af Assens.

Faxe Udlån af teleslynge på kommunens bibliotek Bliver næsten ikke brugt.Aarhus I gang med at udvikle online værktøj (VITO),

som skal hjælpe med at lette visitationen, og finde de rette hjælpemidler til borgeren

Aabenraa og Frederikssund overvejer at tilslutte sig VITO

Hedensted Selvvisitering via app, kombineret med hjælpemiddel udleverings- og afleveringsautomat

Projektet er aldrig blevet ført ud i livet

Hjørring Selvvisitering af madservice Ingen selvvisitering af hjælpemidler

Yderligere detaljer fremgår af bilag 1.

Forslag til udlån af hjælpemidler i Ringsted KommuneDer kan indføres et forsøg for udlån af hjælpemidler og kørestole i Ringsted inspireret af andre kommuner. Formålet vil være:

at småhjælpemidlerne kan afprøves af borgere i Ringsted Kommune efterfølgende kan borgerne ansøge om at få visiteret småhjælpemidlet eller selv

anskaffe det at kørestolene kan lånes af borgere i Ringsted Kommune, fx for at ældre

familiemedlemmer kan deltage i ture.

Administrationen har følgende fire forslag, som der ønskes politisk stillingtagen til:


Side 26

A. Ringsted Kommune laver et forsøg med udlån af mindre hjælpemidler (fx karkludspresser, multiåbner og strømpepåtager)

B. Ringsted Kommune laver et forsøg med udlån af kørestoleC. Ringsted Kommune laver et forsøg med udlån af både mindre hjælpemidler (fx

karkludspresser, multiåbner og strømpepåtager) og kørestoleD. Ringsted Kommune laver intet forsøg med udlån af hjælpemidler

I det følgende beskrives hvad der skal indkøbes, og hvad indkøbene vil koste for kommunen i forslag A, B og C. Udgifterne baserer sig på priserne på mindre hjælpemidler og kørestole, der fremgår af bilag 2.

Forslag A indebærer, at der indkøbes ét af hver af de mindre hjælpemidler, som kan udlånes 14 dage ad gangen. Indkøbet vil udgøre en udgift for kommunen på 900 kr. ex moms. Det er borgerne selv, som er ansvarlige for at rengøre hjælpemidlerne.

Forslag B indebærer, at der indkøbes 3 kørestole, hvor der vil være 1 til rådighed i 3 forskellige størrelser: lille (sædebredde 39 cm), mellemstørrelser (sædebredde 45 cm) og stor (sædebredde 51 cm). Maksimum vægtbelastning er 140 kg. Der indkøbes dertil 3 siddepudder. Kørestolene kan udlånes 14 dage ad gangen. Indkøbet vil udgøre en udgift for kommunen på 8.370 kr. ex moms. Derudover kan der forventes mindre udgifter til reparationer og vedligehold, men borgerne er selv ansvarlige for at rengøre kørestolene.

Forslag C indebærer, at der både indkøbes ét af hver af de mindre hjælpemidler, 3 kørestole (1 stk. til rådighed i 3 forskellige størrelser) og 3 siddepudder. Disse kan udlånes 14 dage ad gangen. Indkøbet vil samlet udgøre en udgift for kommunen på 9.270 kr. ex moms. Derudover kan der forventes mindre udgifter til reparationer og vedligehold af kørestolene. Borgerne er selv ansvarlige for at rengøre hjælpemidler og kørestole.

Forslag D betyder, at Ringsted Kommune ikke laver et forsøg med udlån af hjælpemidler, men fortsætter som på nuværende tidspunkt.

Hvis forslag A-C vælges, skal udlånene finde sted fra et hensigtsmæssigt sted i én af kommunens bygninger i kommunens åbningstid, og det vil være nødvendigt med et system til at registrere udlån samt administration til dette. Administrationen foreslår, at der forelægges en ny sag med en nærmere projektbeskrivelse indeholdende ovenstående punkter samt forventede økonomiske konsekvenser, hvis forslag A, B eller C vælges. Administrationen foreslår, at dette i så fald indgår som forslag til budget 2021.

Inddragelse og høringTil høring i Handicaprådet og Ældrerådet.

ØkonomiHvis forslag A-C vælges, vil der fx være økonomiske konsekvenser i forhold til:

indkøb af mindre hjælpemidler/kørestole vedligehold og reparation af kørestole lokale (herunder driftsudgifter til el, vand og varme) system til at registrere udlån administration af udlån medarbejderressourcer

Hvis forslag D vælges, er der ingen bevillingsmæssige konsekvenser.


Side 26

VurderingAdministrationen vurderer, at bevilling og levering af småhjælpemidler og enkle genbrugshjælpemidler er velfungerende i Ringsted Kommune, hvilket bl.a. skyldes mange muligheder for at ansøge, kort sagsbehandling og mulighed for levering fra dag-til-dag i borgerens hjem.

Vurderingen er, at det er muligt at etablere udlån af småhjælpemidler og/eller kørestole, som borgerne kan afprøve før køb eller ansøgning, ligesom eksemplerne fra andre kommuner viser. Administrationen kan ikke vurdere behovet for en sådan løsning, da der ikke er udfordringer med venteliste eller overholdelse af sagsbehandlingsfrister.

Hvis forslag A-C vælges, vurderer administrationen, at det kræver et lokale, hvor der er mulighed for at fremvise de hjælpemidler, som kan lånes af borgerne og et system, der kan registrere udlånene samt personale i tilbuddets åbningstid.

Administrationen vurderer, at ”selvvisitering”, hvor borgeren kan møde op på en lokalitet i kommunen og afhente et hjælpemiddel uden nogen vurdering, er i strid med lovgivningen, da der ikke er en fagperson, som kan kigge på ansøgningen for at vurdere, hvorvidt der er tale om en ”enkel og entydig sag”.

IndstillingDirektionen indstiller, at forslag D godkendes.

Beslutning i Handicaprådet den 04-02-2020DH-siden af Handicaprådet eftersender et høringssvar.


Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020Ældrerådet tilslutter sig Handicaprådets høringssvar.

7. Orientering om tilsyn med Knud Lavard Centret i 2019Åben sagSagsid: 19/108Sagen afgøres i: Ældre- og GenoptræningsudvalgetBilag: 1 Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed - Knud Lavard

Centret (141748/19)2 Tilsynsrapport Knud Lavard Centret 2019 (141208/19)

IndledningSagsgang:


Orientering x

Indstilling

Beslutning



Side 26

Ældre- og Genoptræningsudvalget besluttede den 20. april 2016, at de skal orienteres løbende om tilsyn på ældreområdet.

I denne sag orienteres udvalget om tilsyn med Knud Lavard Centret i 2019.

Beskrivelse af sagenI oktober 2019 har Knud Lavard Centret fået ført tilsyn af BDO og af Styrelsen for Patientsikkerhed. Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag.

Tilsyn ført af BDO:BDO fører kommunalt driftsorienteret tilsyn efter Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 148 a og § 151. I 2019 var der indgået en aftale med BDO om, at de udfører de kommunale tilsyn. Ifølge Serviceloven føres der tilsyn med, om borgerne får hjælp i overensstemmelse med de vedtagne kvalitetsstandarder.

BDO giver en samlet vurdering af tilbuddet ud fra en vurderingsskala, hvor den bedste vurdering er”særdeles tilfredsstillende” og den laveste vurdering er ”ikke tilfredsstillende”. BDO kan desudengive anbefalinger i tilsynsrapporterne, og kommunens tilbud udarbejder på den baggrundhandleplaner for, hvordan de vil efterleve tilsynets anbefalinger. BDO vurderede at Knud Lavard Centret var et plejecenter med tilfredsstillende forhold.

Tilsynet ført af BDO gav anledning til tre anbefalinger om:1: At der fortsat arbejdes på en systematisk og sammenhængende dokumentation med fyldestgørende beskrivelser: Knud Lavard Centret er fortsat i gang med at implementere dokumentationssystemet Fællessprog 3, og har fortsat fokus på undervisning og oplæring af medarbejderne. Alle journaler forventes at være gennemgået og opdateret i februar 2020. Efterfølgende vil der være gennemgang og kontrol af journalføringen minimum 2 gange årligt.2: At roller og ansvar om det gode måltid drøftes: I 2020 vil en gruppe medarbejdere, på tværs af afdelingerne på KLC, arbejde med Sundhedsstyrelsens materialer om emnet, og omsætte anbefalingerne til lokal praksis på plejecenteret. Arbejdet forventes at være implementeret ved udgangen af 2020.3: At den faglige sparring på tværs af afdelingerne på centeret styrkes. For at sikre at medarbejderne oplever den faglige sparring som nærværende, vil ledelsen, i samarbejde med medarbejderne, løbende arbejde med metoder og arbejdsgange for faglig udvikling og sparring. Der er allerede nedsat en række arbejdsgrupper, som har fokus på udvalgte faglige emner. Arbejdsgrupperne består af medarbejdere på tværs af vagtlag, faggrupper og afdelinger på plejecenteret.

Ud over de konkrete anbefalingerne, har BDO været i dialog med en borger, som fortæller om en episode, hvor han faldt ud af sengen, og måtte vente i op til en time på hjælp, selvom han ringede efter en medarbejder flere gange. BDO drøftede episoden med ledelsen på tilsynsdagen, og Knud Lavard Centret har efterfølgende haft ekstra fokus på, at medarbejderne kender til proceduren for nødkald. Derudover er der fulgt op på at borgeren ved hvordan nødkaldet fungerer samt at nødkald, rent teknisk, virker.

Tilsyn ført af Styrelsen for Patientsikkerhed:Risikobaseret tilsyn med ældreplejen blev indført med satspuljeaftalerne for 2018 – 2021 og føres af Styrelsen for Patientsikkerhed i en forsøgsperiode på fire år. Tilsynene skal føres på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens §§ 83-87. Tilsynets formål er at føre tilsyn med, om den enkelte plejeenhed har den fornødne kvalitet. Tilsyn med de enkelte tilbud føres på baggrund af stikprøve eller på bagrund af konkrete


Side 26

henvendelser til styrelsen. Tilsynet på Knud Lavard Centret er ført på baggrund af en stikprøveudtrækning.

Tilsynet føres med udgangspunkt i følgende seks temaer: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Trivsel og relationer Målgrupper og metoder Organisation, ledelse og kompetencer Procedurer og dokumentation Aktiviteter og rehabilitering

Med udgangspunkt i de seks temaer er der udarbejdet 12 målepunkter, som konkret udmøntes i 63 forhold, som vurderes som opfyldt, ikke opfyldt eller ikke aktuelle ved tilsynet.

Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at der er ”mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet” på plejeenheden. Styrelsen fører tilsyn med udgangspunkt i 63 målepunkter hvoraf 49 målepunkter er vurderet som opfyldte, 6 er vurderet som ikke opfyldte og 8 som ikke aktuelle på tilsynstidspunktet.

Styrelsen har på baggrund af tilsynet givet KLC fire henstillinger om:1: At borgernes værdighed understøttes under måltiderne: Der henvises til handleplanen beskrevet i afsnittet ovenfor om tilsyn ført af BDO.2: At det sikres, at vikarer har adgang til at dokumentere samt kan få indsigt i pleje- og omsorgssystemet: Der er arbejdet med en teknisk løsning på tværs af ældreområdet, som forventes implementeret i starten af 2020.3: At der er en dokumentationspraksis med fokus på dokumentation af borgernes egne mål i forbindelse med personlig pleje og praktisk hjælp: Der henvises til handleplanen beskrevet i afsnittet ovenfor om tilsyn ført af BDO.4: At borgerne tilbydes en samtale om meningsfulde aktiviteter, samt muligheden for at deltage heri. Derudover henstiller styrelsen, at medarbejderne har fokus på at understøtte borgernes evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter: Tilsynet vurderer, at der på plejecenterets faste pladser udtrykkes tilfredshed med mulighederne for aktiviteter. Henstillingen er målrettet borgere på de midlertidige pladser, hvor der generelt er fokus på træning i løbet af dagen. Med udgangspunkt i borgernes ønsker og muligheder tilbydes borgerne samvær i eftermiddags- og aftentimerne.

Inddragelse og høringOrientering til Ældrerådet

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser

VurderingAdministrationen vurderer, at forholdene og den faglige kvalitet generelt har et tilfredsstillende niveau. Det vurderes, at Knud Lavard Centret arbejder målrettet med de bemærkningerne som tilsynene har givet. Det vurderes i den forbindelse, at tilsynene er med til at sikre fortsat faglig udvikling og refleksion både i de enkelte tilbud med også på tværs af ældreområdet, hvor der løbende arbejdes med tværgående løsninger, eksempelvis vikarers adgang til dokumentation, på baggrund af de enkelte tilsyn.

IndstillingDirektionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020Taget til efterretning.


Side 26

8. Orientering om tilsyn med den kommunale hjemmeplejeÅben sagSagsid: 19/108Sagen afgøres i: Ældre- og GenoptræningsudvalgetBilag: 1 Bilag 1: Afgørelsesbrev (14378/20)

2 Bilag 2: Tilsynsrapport (14377/20)3 Bilag 3: Handleplan til Styrelsen for Patientsikkerhed 2019

(16696/20)

IndledningSagsgang:


Orientering x

Indstilling

Beslutning


Ældre- og Genoptræningsudvalget besluttede den 20. april 2016, at de skal orienteres løbende om tilsyn på ældreområdet.

I denne sag orienteres udvalget om tilsyn med kommunale hjemmepleje.

Beskrivelse af sagenStyrelsen for Patientsikkerhed har d. 3. september 2019 ført anmeldt risikobaseret sundhedsfagligt tilsyn med den kommunale hjemmepleje. Tilsynet har pr. 13. januar 2020 givet hjemmeplejen et påbud om at opfylde fire krav om: medicinhåndtering, sikring af at der gennemføres sygeplejefaglige vurderinger af borgerne, at journalføringen lever op til lovgivningen og at instruks for fravalg af livsforlængende behandling implementeres. Hjemmeplejen har udarbejdet en handleplan som skal sikre, at der arbejdes med de krav som Styrelsen har stillet. Handleplanen er sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed, som anerkender at det er relevante indsatser. Tilsynsrapporten, hjemmeplejens handleplan samt Styrelsens brev med afgørelsen er vedlagt som bilag.

Styrelsen for patientsikkerhed fører tilsyn efter Sundhedslovens § 213 og fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Tilsynetføres som et risikobaseret tilsyn efter en vurdering af, hvor der er størst risiko for patientsikkerheden. Tilsyn med de enkelte tilbud føres på baggrund af stikprøve eller på bagrund af konkrete henvendelser til styrelsen. Tilsynet med hjemmeplejen er ført på baggrund af stikprøveudtrækning.

På baggrund af tilsynet kategoriseres behandlingsstederne efter, hvilken betydning tilsynets fund har for patientsikkerheden. Der findes fire kategoriseringer, hvor den mest kritiske kategorisering er ”Kritiske forhold af betydning for patientsikkerheden”, og den bedste kategorisering er ”Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden. Hjemmeplejen er


Side 26

placeret i kategorien ”Større problemer af betydning for patientsikkerheden” som er den næstmest kritiske kategorisering.

Styrelsen har kontrolleret 14 målepunkter, hvoraf seks målepunkter vurderes opfyldt på tilsynsdagen og syv målepunkter for ikke opfyldte. Under målepunktet for øvrige fund med patientsikkerhedsmæssige risici bemærker tilsynet, at hjemmesygeplejen ikke havde nogen instruks for, hvordan journalføringen skulle foretages efter overgangen til dokumentation efter Fælles Sprog 3 metoden. I nedenstående redegøres der nærmere for de målepunkter som tilsynet vurderede som ikke opfyldte på tilsynsdagen, herunder Styrelsens krav til hjemmeplejen og for de handlinger hjemmeplejen har iværksat for at opfylde kravene. Uddybende beskrivelse af henholdsvis krav og hjemmeplejens handlinger kan læses i bilagene.

JournalføringTre målepunkter, som vurderes som ikke opfyldt på tilsynsdagen, vedrører journalføring. På baggrund i de ikke opfyldte målepunkter har Styrelsen stillet fire krav vedrørende den sundhedsfaglige dokumentation og sygeplejefaglige beskrivelser. Hjemmeplejen var allerede inden Styrelsens tilsynsbesøg i gang med at udarbejde ny arbejdsgangsbeskrivelse (instruks) for dokumentationspraksis, denne blev implementeret i november 2019. Derudover har hjemmeplejen været på inspirations- og læringsbesøg hos en anden kommune med samme omsorgssystem som Ringsted Kommune. Hjemmeplejen har gennemgået journalføringen for alle aktuelle borgere, for at sikre at der er de rette beskrivelser. Samtidig er der gennemført et undervisningsforløb for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, med udgangspunkt i de tre målepunkter som ved tilsynsbesøget blev vurderet for ikke opfyldte. Undervisningsforløbet og gennemgangen af alle aktuelle borgere er gennemført, og social- og Sundhedshjælpere ansat i hjemmeplejen er på nuværende tidspunkt i gang med samme undervisningsforløb.

Faglige fokuspunkterEt målepunkt som vurderes som ikke opfyldt på tilsynsdagen vedrører faglige fokuspunkter. På baggrund af Styrelsens fund, er der stillet et krav om, at hjemmeplejen sikrer at personalet kender og følger instruks for fravalg af livsforlængende behandling. Ny instruks for fravalg af livsforlængende behandling er allerede implementeret i hjemmeplejen.

MedicinhåndteringTre målepunkter som vurderes som ikke opfyldt på tilsynsdagen vedrører medicinhåndtering, og Styrelsen har på baggrund af de ikke opfyldte målepunkter stillet ni krav. Overordnet skal hjemmeplejen sikre, at der er en skriftlig instruks for medicinhåndtering. Derudover handler Styrelsens krav om korrekt håndtering og dispensering af medicinen, samt rette praksis for opdatering og dispensering ud fra borgernes medicinliste. Endelig skal hjemmeplejen sikre, at det fremgår af de sygeplejefaglige beskrivelser om borgeren kan give et informeret samtykke til pleje og behandling. Hjemmeplejen har efter tilsynet i september 2019 arbejdet med styrelsens fund, og implementerede i december 2019 en opdateret medicininstruks. Derudover har hjemmeplejen ændret praksis for, samt opnormeret brugen af ressourcer til, kvalitetssikring af Det Fælles Medicinkort (medicinlisten). Derudover arbejdes der på at alle medarbejdere, som skal udleverer eller doserer medicin, har mulighed for at tilgå medicinlisten elektronisk, i stedet for udskrevne lister. Dette forventes at være muligt i første kvartal 2020.

Påbuddet kan ophæves ved at Styrelsen ved et tilsyn konstaterer at påbuddet er efterlevet.

Inddragelse og høringOrientering til Ældrerådet


Side 26

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser

VurderingAdministrationen vurderer, at hjemmeplejen arbejder målrettet med de krav, som Styrelsen for Patientsikkerhed har stillet, hvor hjemmeplejen allerede kort efter tilsynsbesøget iværksatte relevante tiltag for at rette op på de fund, der var under tilsynsbesøget. Vurderingen baseres bl.a. på, at Styrelsen for Patientsikkerhed anerkender de tiltag, som hjemmeplejen beskriver i sin handleplan.



9. Orientering om Liva 2019Åben sagSagsid: 17/10179Sagen afgøres i: Social- og ArbejdsmarkedsudvalgetBilag: 1 Liva statusrapport 2019.pdf (11728/20)

IndledningSagsgang:


Orientering X X

Indstilling

Beslutning


Udvalgene orienteres om status på Liva Healthcare, som er en app med digital livsstilsvejning.

Beskrivelse af sagenByrådet besluttede den 6. juni 2017, at Ringsted Kommune skulle købe licens til Liva Healthcare, som er en livsstilsapp, hvor borgere i Ringsted Kommune kan få personlig vejledning af medarbejdere i Sundhed & Træning. Liva er målrettet arbejdet med at forebygge livsstilssygdomme og fremme sundhed hos borgere med kroniske sygdomme, fx KOL, svær overvægt mm.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- og Genoptræningsudvalget blev den 21. november 2018 præsenteret for en evaluering af Liva Healthcare. I forbindelse med sagen besluttede Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at de ønskede en ny status, når indsatsen havde været i drift i et år.

Der er udarbejdet en ny intern statusrapport inkl. evaluering af projektet i 2019. Statussen indeholder bl.a. opfølgning på succeskriterier for 2019 og en plan for den videre drift af Liva i 2020.


Side 26

Af statussen fremgår opfølgning på succeskriterier i 2019:

Mål Resultat MålopfyldelseDer skal være en tilgang på 200-250 forløb

Der har været en tilgang på 156 borgere

Målet er ikke nået

Der skal være en tilgang på 75 mænd

Der er nået en tilgang på 45 mænd, hvilket svarer til 29 % ud af den samlede tilgang på 156 borgere. Det svarer til en øget tilgang på 8 procentpoint (tilgangen af mænd i projektperioden var 21 %)


Flere unge benytter Liva Der er en øget tilgang på 4 procentpoint af unge, som benytter Liva (27 % i 2019 og 23 % i projektperioden)

Målet er nået

Der skal være en tilgang på 150 borgere med kronisk fysisk eller psykisk sygdom

Der er nået en tilgang på 108 borgere med kronisk eller anden sygdom og 15 borgere med stress. Samlet er det en tilgang på 123 borgere


60 % af borgerne gennemfører forløbet med opnåelse af mindst 1 mål

Gennemførelsesprocenten er 55 %. 268 borgere er afsluttet i 2019, heraf 117 borgere fordi Liva ikke fandtes brugbar eller pga flytning til et andet tilbud.


Hvert år lægges der en kommunikationsstrategi med fokus på 2-3 kampagneperioder. I 2019 er der bl.a. gjort følgende for at rekruttere borgere til Liva:

Radiokampagne på SLR – Sjælland og ø’erne, samt Facebookkampagne Uddeling af postkort på Ringsted Station, Bibliotek, Jobcenter og Apoteket Deltagelse på Ringsted Natten Facebookkampagne samt været ude i lokale forretninger i midtbyen, herunder

supermarkeder og byggemarkeder.

Af statussen fremkommer desuden følgende konklusioner: Personlig digital vejledning er et godt supplement til øvrige ordinære sundhedstilbud.

De hyppige korte kontakter i starten af et forløb, motiverer borgerne til at lave små ændringer i deres livsstil. Der ses bl.a. tydelige resultater i forhold til vægttab

Tilbuddet betyder, at Ringsted Kommune kan nå flere unge og erhvervsaktive borgere. Liva har fortsat en værdi og effekt for motiverede borgere, og borgerne oplever en

støtte og forståelse for deres situation og lærer at skabe balance i livet med overvægt og fysisk og psykisk kronisk sygdom

Med tilgangen af færre borgere end vi havde sat som succeskriterier, påkræver det en kontinuerlig indsats for at rekruttere borgere i målgruppen. Vi skal sætte realistiske succeskriterier i procenter, når vi reviderer vores indsatsbeskrivelse.

I 2020 er der planlagt følgende ændringer: Det nye i 2020 er digitale grupper i Liva, hvor vejleder kan facilitere et digitalt netværk i

grupper om samme problemstilling


Side 26

Borgere med kronisk sygdom, der har været på rehabiliteringsforløb via Liva, kan være en del af gruppen, som kan faciliteres af en sundhedskonsulent

Desuden bliver der mulighed for synkrone videokonsultationer, så borger ikke behøver at møde op fysisk, men kan deltage hjemmefra.

Den fulde status er vedlagt som bilag.

Udgifter til Liva Ringsted Kommune har licens til Liva til og med august 2021. Fra 2019 – 2021 koster licens til Liva fra 375.000 kr. – 400.000 kr./året. Dertil bruges der ca. 335.000 kr./året på medarbejderressourcer, hvilket svarer til mellem ½ - ¾ stilling.

Inddragelse og høringTil orientering i Ældreråd og Handicapråd.

ØkonomiIngen bevillingsmæssige konsekvenser.

VurderingAdministrationen vurderer, at tilbuddet om digital livstilsvejledning via Liva Healthcare har styrket kommunens indsats med at forebygge livsstilssygdomme og fremme sundhed hos borgere med kroniske sygdomme.

På trods af at flere målsætninger i 2019 ikke er opnået, vurderes det, at Liva er et godt supplement til kommunens øvrige sundhedstilbud, og at det har en positiv effekt på borgernes sundhed. Det skyldes bl.a., at Liva henvender sig til en bredere målgruppe, fordi det er et digitalt tilbud, som borgerne kan bruge, når de har tid i hverdagen.


Beslutning i Handicaprådet den 04-02-2020Orienteringen er taget til efterretning.

Handicaprådet bakker op om, at der findes en bred vifte af sundhedstilbud i kommunen.



10. Kontakt til borgere og pressen februarÅben sagSagsid: 20/373Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Indledning

Kommunikation til pressen.


Side 26

Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020 TV2Øst har kontaktet Hanne Hyldgaard ang. tilsynet med den kommunale

Hjemmepleje vedr. påbuddet om medicinhåndteringen. Hanne Hyldgaard har henvendt sig til pressen ang. om de vil dække prøvesmagningen

af madservice den 3. marts 2020.

11. Høringer fra andre fagudvalg herunder lokalplanforslag og arbejdsgrupper/referat fra fagudvalgene februarÅben sagSagsid: 20/374Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020

Benny Dyhr orienterede om, at der afholdes Lokalrådsmøde den 3. marts 2020. Ældrerådet drøftede og besluttede, at Benny Dyhr inviterer formanden for Lokalrådet til Ældrerådets juni møde.

Henrik Carlsen orienterede fra Trafiksikkerhedsrådsmøde. Bent Jørgensen orienterede fra Frivilligrådet, hvor der har været valg blandt de

medlemmer der repræsenterer de frivillige sociale organisationer. Følgende blev valgt: Mænds Mødesteder i Ringsted, Frivilligcenter Hyldegården, ÆldreSagen i Ringsted og Røde Kors i Ringsted.

12. Danske Ældreråd februarÅben sagSagsid: 20/375Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020Der afholdes repræsentantskabsmøde og konference på Nyborg Strand den 27. og 28. april 2020. Tilmelding blev foretaget til Hanne Hyldgaard.

13. Regionsældreråd februarÅben sagSagsid: 20/376Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020Intet.

14. Meddelelser fra formanden februarÅben sagSagsid: 20/377


Side 26

Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Indledning

Indgået post. Afholdelse af Ældredagen.

Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020 Hanne Hyldgaard har modtaget invitation fra Faglige Seniorer ang. møde om hvad der

skal gøres når Ringsted Sygehus lukkes. Det blev besluttet, at Ældredagen skal afholdes til efteråret i indeværende år.

15. Fastlæggelse af næste møde martsÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020Næste møde afholdes den 16. marts 2020. Der er afbud fra Hanne Hyldgaard og Bent Jørgensen til mødet.

16. Evt. februarÅben sagSagsid:Sagen afgøres i: ÆldrerådetBilag:Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020Intet.


Side 26

Bilagsoversigt

3. Meddelelser fra administrationen februar1. Kørselspjece (18554/20)

5. Tilbud til borgere med demenssygdom1. Bilag 1 Evaluering af projekt Aktiv hverdag med demens.pdf (19008/20)

6. Selvvisitering af hjælpemidler1. Bilag 1. Input fra andre kommuner vedr.selvvisitering, oktober 2019.pdf

(145985/19)2. Bilag 2. Priser på indkøb af mindre hjælpemidler og kørestole.pdf (6454/20)

7. Orientering om tilsyn med Knud Lavard Centret i 20191. Tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed - Knud Lavard Centret

(141748/19)2. Tilsynsrapport Knud Lavard Centret 2019 (141208/19)

8. Orientering om tilsyn med den kommunale hjemmepleje1. Bilag 1: Afgørelsesbrev (14378/20)2. Bilag 2: Tilsynsrapport (14377/20)3. Bilag 3: Handleplan til Styrelsen for Patientsikkerhed 2019 (16696/20)

9. Orientering om Liva 20191. Liva statusrapport 2019.pdf (11728/20)


Side 26

Underskriftsside

Hanne Hyldgaard - Formand

Henrik Carlsen - Næstformand

Benny Dyhr - Medlem

Bent Jørgensen - Medlem

Inger Glerup - Medlem

Jørgen Larsen - Medlem

Lisbet Jane Lang Nielsen - Medlem

Documents

ringsted.dk€¦ · Web viewChristina Denise Wandel, Tina-Mia Eriksen og Sune Thor Olsen Beslutning i Ældrerådet den 17-02-2020 Ældrerådet bemærker, at de ikke er …